Kategorier

Bloggere

Foredrag – Moderne fiskeri efter ferske rovfisk

 

Det danske fiskeri efter predatorer er inde i en rivende udvikling, hvor flere og flere har fået øjnene op for charmen ved de skarptandede fisk. Netop fiskeriet efter aborrer, gedder og sandarter danner rammen om aftens foredrag, hvor Henrik Larsen vil præsentere, hvordan han selv griber fiskeriet an efter rovfiskene på de forskellige årstider.

Tirsdag d. 26. marts kan du blive klogere på fiskeriet efter de ferske vandes rovfisk. Predatorfisker Henrik Larsen gæster nemlig Kalundborg Sportsfiskerforening, hvor han vil dele ud af de mange erfaringer, som han har gjort sig, når han har dyrket fiskeriet efter gedde, aborre og sandart. Aftenens store tema bliver sandarten. En fiskeart, som på mange måder er omgæret af en masser af mystik og som i den grad kan kan udfordre tålmodigheden hos selv de mest ihærdige. Henriks egen tilgang til sandarterne, foregår oftest med opmærksomheden rettet mod ekkoloddet, mens der aktivt bliver ledt efter sandarter i frivandet. Teknikken kaldes “pelagisk vertikalfiskeri” og kan til tider være super effektiv – selv på de svære dage. På aftens foredrag kan du få et indblik i denne effektive teknik og strategien bag dette  fiskeri, som samtidig er ganske underholdende. I den forbindelse vil der også være fokus på ekkoloddets funktioner og indstillinger.

Under foredraget vil der endvidere blive gennemgået forskellige tilgange til kastefiskeriet efter gedder. Her vil der eksempelvis være fokus på både det rette valg af agn, og hvordan du tilrigger og fisker med shads og andre kunstagn.

Små agn og finlir kan være utrolig effektivt til aborren. Derfor bliver de seneste trends inden for finessefiskeriet med bl.a. texas- og carolinarigging og ikke mindst dropshot gennemgået.

Aftenens program sluttes af med en lille konkurrence on-line, så husk din mobiltelefon.

 

Tid og sted: Tirsdag den 26. marts fra kl. 19:00 i Kalundborg Sportsfiskerforenings klubhus på Lynglodden 4, 4400 Kalundborg

Pris: Ganske gratis! Der kan løbes øl og sodavand i klubhuset.

Tilmelding: Ikke nødvendig – du dukker bare op :)