Kategorier

Bloggere

Fishing Zealand indbyder til temaaften om Roskilde Fjords havørreder

Havørred fra klækkeriet ved Langvad Å. Den har afleveret æg til opdræt af nye generationer af havørreder i Roskilde Fjord.

 

Hvis du interesserer dig for Roskilde Fjords havørreder som lystfisker, naturforvalter eller som naturinteresseret i almindelighed, så er det med at sætte kryds i kalenderen den 27. oktober. Her inviterer Fishing Zealand til en aften, hvor vi vil fordybe os i havørrederne i Roskilde Fjord med fokus på vores viden om, hvordan bestanden har det, hvordan det ser ud med fremtiden, og hvad vi kan gøre for yderligere at hjælpe bestanden.

Aftenen byder på fire spændende oplæg:

  • Undertegnede fortæller bl.a. om Fishing Zealands undersøgelser af produktionen i vandløbene, hvor mange der gyder her, og om hvad der skal til i f.eks. Langvad Å for at øge bestanden. Også den nye fiskeribekendtgørelse får et par ord med på vejen.
  • Seniorforsker Jon Svendsen fra DTU Aqua vil fortælle om nye resultater fra flere mærkningsforsøg, som har givet overraskende nyt om havørredernes vandringer, overlevelse og evne til at klare høj vandtemperatur.
  • En repræsentant for de frivillige lystfiskerforeninger langs fjorden vil fortælle om deres store arbejde med miljøforbedringer og fiskepleje, herunder ikke mindst om fangst af moderfisk, opdræt og udsætninger.
  • Endelig vil Rune Hylby fra Fishing Zealands Grusbande fortælle om bandens deltagelse med restaurering i de lokale vandløb.

Temaaftenen afholdes den 27. oktober 2021 kl. 18:30 – 21.30 på Jyllinge Bibliotek, Bygaden 23, 4040 Jyllinge. BEMÆRK – det er Bygaden 23 i lokalet “Laden”, og dermed ikke på Jyllinge Biblioteks sædvanlige adresse.

Der vil blive serveret kaffe & kage i løbet af aftenen.

HUSK tilmelding via dette link. Der er max plads til 70 personer – så skynd dig at melde dig til.

De nævnte frivillige lystfiskerforeninger, der er til stede denne aften, er; Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening samt Foreningen til Ophjælpning af Fiskeriet i Roskilde Fjord.

Aftenen er arrangeret i samarbejde med Jyllinge Bibliotek og Roskilde Kommune.

Vel mødt,

Peter W. Henriksen