Fangstrapporter fra Tuse Å 2014
- 12. februar 2015
Der er en håndfuld sjællandske vandløb, hvor fiskeriet efter havørreder er overraskende godt. Det gælder vinterens fiskeri efter grønlændere/overspringere men så sandelig også efter blanke opgangsfisk midt på sommeren. Her er et eksempel på, hvordan Tuse Å´s Ørredsammenslutning anvender de årlige fangstrapporter som et vigtigt bidrag til overvågningen af ørredbestandens udvikling. Men også lystfiskerne kan hente inspiration og erfaringer.
Fiskeåret 2014 blev vanskeligt på grund af den ekstremt tørre og varme sommer, men som det vil fremgå, så blev der på ret få fangstrapporter noteret i alt 108 havørreder, hvilket er overraskende mange – de vanskelige forhold taget i betragtning.
Erfarne storfangere fylder i statistikken
Der blev indsendt i alt 30 fangstrapporter – altså kun fra en mindre del af medlemmerne. Rapporterne giver dog nok et rimeligt billede af årets fangster, idet vi har erfaring for, at medlemmer som har noget at rapportere, hyppigere indsender sammenlignet med dem uden fangster. Det var påfaldende, at kun ca. halvdelen havde fanget noget og at endnu færre virkeligt havde fået skrevet blanketten helt ud. Men vi ved det jo godt – ihærdighed og en målrettet indsats lønner sig. Ofte skal der nogle 0 ture til, før man får så megen erfaring med vandet og fiskenes luner, at man får belønningen i form af en god Tuse ørred. I den forbindelse skal det nævnes, at årets storfanger alene havde noteret sig for 21 havørreder og et par store bækørreder.
Et svært fiskeår
2014 var et vejrmæssigt svært år for vandløbene og fiskeriet. En meget kold periode sidst på vinteren gik direkte ind i et tørt varmt forår og derefter en ekstremt tør og varm sommer. Vandføringen faldt støt igennem foråret og fortsatte sommeren igennem, hvor den var usædvanligt lille. Fiskeriet var yderst vanskeligt under forhold, hvor grøde fyldte vandet og hvor vandtemperaturen i varme perioder blev målt op til 22 oC. Det var tæt på at være kritisk for ørrederne. Faktisk blev der fundet en håndfuld døde blanke havørreder midt på sommeren, hvilket viser, at det var nær ved at gå galt med høj temperatur og lavt iltindhold. Først ind i oktober begyndte der så småt at komme vand og blive rimeligt nemt at komme til.
Havørreder og bæredygtigt fiskeri
Ikke desto mindre lykkedes det for de drevne Tuse Å drenge, at overliste i alt 108 havørreder. Heraf oven i købet en del blanke havørreder selv midt i den kritiske sommerperiode i juni – september. Som det ses af figur 1, så kom der for alvor gang i fangsterne igen i oktober og november. Samlet set udgjorde forårets grønlændere, overspringer og nedfaldsfisk kun omkring 1/3 af alle fangster. I vinterfiskeriet indgik bl.a. en lynende blank fed overspringer på 64 cm., som sikkert vil blive husket længe. Mange nedfaldsfisk var i god kondition og var tydeligvis i fuld gang med at æde.
Figur 1. Rapporterede havørreder i 2014 for hver måned (I alt 108 stk.).
Det blev ikke rapporteret om en eneste aflivet havørred i 2014, men mindst 2 blev ulovligt hjemtaget i sensommeren af 2 tyvfiskere uden medlemskab. De blev anmeldt til politiet, som prompte mødte op og uddelte bøder. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er blevet hjemtaget flere havørreder, hvilket også er lovligt og helt ok med i alt 2 havørreder for medlemmerne i vinter og efterår (efter TØS´s regler). Men det er tydeligt, at den markant forbedrede fiskemoral fortsætter, sådan som det også var tilfældet i de foregående år. Til sammenligning blev der før de nye regler dunket 30 – 50 % af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk.
Havørredernes størrelse
Havørredernes længde fordelte sig fra 30 cm til 84 cm. med en skønsom blanding af blanke opgangsfisk, overspringere, grønlændere og nedfaldsfisk jævnfør figur 2. Besynderligt nok så blev der ikke rapporteret om ret mange små grønlændere, men det kan skyldes islæg i februar. Der har længe været en fornemmelse af, at havørreder fanget på stang var mindre end de, der bliver el-fisket som moderfisk. Imidlertid så fremgår det af figur 2, at fordelingen på størrelser var stort set den samme. En årsag kan være, at de ofte små grønlændere ikke i 2014 indgik med så store tal i fangsterne. Men det kan også være, at lystfiskerne bare er blevet bedre til at overliste de store fisk.
Figur 2. Længde-hyppighedsfordelingen for havørreder fanget af lystfiskere (øverst, 108 stk.) og moderfiskene fanget i november (nederst, 129 stk.).
Havørredfiskeriet udvikling siden 1986
Samtlige rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 3. Det ses, at 2006 var blandt det bedste. Årsagen til, at 2014 ligger i den lave ende, er givetvis den omtalte ekstreme tørke og varme. At havørrederne faktisk var der, blev til fulde dokumenteret ved el-fiskeriet efter moderfisk. Her viste det sig, at moderfiskene stod tættere end nogensinde før målt på en strækning midt på Tuse Å med 81 stk. pr. km. Det er i alt fald en indikation af, at bestanden holdt skansen trods den ekstreme sommer. Optælling af gydegravninger i løbet af vinteren vil endeligt afklare antallet af gydende fisk. Bemærk det store spring efter 1998. Her trådte det store garnfri område i kraft i Holbæk Inderfjord. Fremgangen her med mere end en fordobling bekræftes også af antallet af gydegravninger.
Figur 3. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden 1986 – 2014. Summen af grønlændere, overspringere, nedfaldsfisk og opgangsfisk (år 2012 og 2013 er ikke behandlede).
Udviklingen hos bækørrederne
Rapporterede bækørreder (kun målte over 25 cm medtaget) har været faldende igennem de sidste 15 år, og endte i 2014 på et bekymrende og historisk lille antal med blot 21 stk. De blev fanget i samme perioder som havørrederne.
Figur 3. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden 1986 – 2014. Kun de målte (større end 25 cm) er medtaget.
Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990´erne, er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur 3. Bækørredfiskeriet var naturligvis vanskeligt midt på sommeren af de samme grunde som for havørreder, men udviklingen siden midt 1990´erne er desværre ikke til at tage fejl af. Der ses ligeledes meget få store bækørreder ved el-fiskeriet og bestandsundersøgelserne. Dermed er udviklingen i Tuse Å den samme, som i de fleste andre danske ørredvandløb. Den eneste trøst er, at der var rigtigt flotte fisk imellem på op til 56 cm. Den lokale totale fredning opretholdes.
Andre arter
Mærkeligt nok blev der kun rapporteret om 5 regnbueørreder trods udslippet fra havbrugene i 2013/2014. Fiskene var mellem 46 cm. og 65 cm.
Der indgår stadigt flere aborrer i fangsterne. Det synes som om, der er en lille fremgang for aborrerne både mht. antal og størrelse, men det kan ikke entydigt afgøres endnu. Dertil kommer enkelte gedder og skaller. Ål, brasen og karpe indgik ikke i år, formentlig fordi ingen fisker efter dem.
Årets kuriosum er fangster af 7 skrubber på orm i åens nedre del.
Prognose for 2015
Vi forventer en god (måske endda rigtigt god) opgang i 2015. Bestandsundersøgelserne har de foregående år vist pæne tætheder af unge ørreder på opvækstområderne, hvorfor smoltudvandringen fra naturlig produktion antagelig har været ret stor. Dertil kommer, at mundingsudsætningerne i de senere år er blevet flyttet længere nedstrøms i åen. Det forventes at give en væsentligt større overlevelse. Hvis vi er heldige mht. havoverlevelsen hos både natursmolten og de udsatte, så er der grundlag for et rigtigt godt år i 2015.
Endeligt skal det nævnes, at det nyslyngede stykke nedstrøms Tuse nu er ved at udvikle sig et helt enestående flot vandløb, som bugter sig igennem engene. Her vil vandet givetvis gynge af havørreder i den kommende sæson.
Peter W. Henriksen