Kategorier

Bloggere

Fishing Zealand støtter Danmarks Indsamling 2017

 

 

I Nepal blev mere end 700.000 familiers hjem forvandlet til murbrokker, da landet sidste år blev ramt af det værste jordskælv i mere end 80 år. Op mod en million børn mistede tag over hovedet, adgang til mad og rent vand, og mange har stadig akut behov for humanitær hjælp. Foto: Anna Rørbæk

Fishing Zealand og Lejre Kommune støtter Danmarks Indsamling og sætter bl.a. en unik oplevelse på fjorden til auktion hos Lauritz.com for at samle penge ind til kampen mod sult blandt børn. Du kan komme ud og sejle, fiske og spise som en viking. – Mens du støtter den gode sag. 

Danmarks Indsamling 2017 sætter fokus på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, som sult blandt børn fører med sig.

For selvom der er fremgang at spore på verdensplan, lider millioner af børn i dag af fejl- og underernæring. Hvert år dør over tre millioner børn under fem år af sult.

Det, og meget mere, vil Danmarks Indsamling 2017 sætte ind overfor, og i den forbindelse melder Lejre Kommune og Fishing Zealand sig på banen.

I Fishing Zealand ligger det projektets parter meget på sinde at sætte ind overfor børn og unge – for at give dem gode og meningsfulde oplevelser med lystfiskeri, der kan bidrage med øget livskvalitet. At der findes børn i verden, som har anderledes og mere alvorlige bekymringer i hverdagen, er Fishing Zealand også bevidste om, og Danmarks Indsamling 2017 har derfor været en god anledning til at tænke mere globalt.

unspecified1Gordon P. Henriksen, Fishing Zealands projektleder, er én af initiativtagerne til arrangementet ’Sejl, fisk og spis som en viking’, hvor 20 personer inviteres til en guidet fisketur på fjorden i et ægte vikingeskib fra Vikingtours og efterfølgende tilbereder fisken på vikingemaner i Sagnlandet. Denne tur – som man kan byde ind på via Lauritz.com – er Fishing Zealands, Sagnlandets og Vikingtours bidrag til Danmarks Indsamling 2017:
dsc_7996– Jeg var straks med på idéen, da vores borgmester i Lejre skrev og fortalte om projektet, og jeg glæder mig til at dele en lille ”bid” af Lejre og tjene en god sag samtidig. Vi arrangerede ’Sejl, fisk og spis’ for første gang i sommers. Det var en fantastisk dag, som jeg ser frem til at gentage. Ved at være med i Danmarks Indsamlingen kan vi på én gang bidrage til et godt formål og samtidig vise lidt af den natur og kulturhistorie, der er med til at gøre Lejre til noget ganske særligt, siger Gordon P. Henriksen.

Arrangementet “Sejl, fisk og spis som en viking” er for op til 20 personer og du kan byde på den her. 

Tag med på fiskeeventyr på Roskilde Fjord i Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor vi sejler og fisker sild, hornfisk og makrel fra et ægte vikingeskib med sejl og årer og derefter tilbereder vores fangst i Sagnlandet

Lejre. Her står kokken klar med datidens råvarer og bål og gryder. Kort sagt en dag i det fri med sejlads, levende historie, eventyr, fiskeri, spænding og sand vikingemad.

Pakken inkluderer Sejlads med vikingeskib, to fiskeguider, alt fiskeudstyr, fortidssnacks på vikingeskibet og måltidet efterfølgende, som I selv er med til at tilberede. Lystfiskeren Gordon P. Henriksen, der bl.a. er kendt fra DR2, DR Ultra og National Geographic Channel. 

Lauritz.com har sat auktionen i gang den 21. januar, og den varer til 4. februar. De fire øvrige arrangementer i Lejre Kommune, der bliver sat under hammeren er: