En uforglemmelig dag på de mønske kyster
- 28. april 2015
Her for nyligt gik jeg fra Camp’en meget tidligt om morgenen, for jeg ville lige nyde den skønne solopgang og livets begyndelse med fuglesang og fisk under land. Og så havde jeg en underlig fornemmelse, at der ville være fisk at finde på kysten denne dag.
Vel ankommet til én af mine foretrukne pladser, så jeg øjeblikkeligt fisk – og rigtigt store fisk. Dem, der var inde på tæt hold, fik en tur med fluestangen, og dem langt ude, fik et skud med blinket…
Efter en god start med to fine fisk på fluen, gik jeg lidt længere væk fra første rev. Her er det blinket, som plejer at spille, og det holdt stik endnu en gang. Færre end 10 kast skulle der til og en fin fisk på 60 centimeter havde taget mit blink næsten helt ude i kastet. Sikke en dejlig morgen – og skønt med liv i vandet!
Efter lidt frokost i det skønne vejr og en hyggesnak med en medfisker var min plan at fiske mig tilbage: gå-fiske, som jeg kalder det. Det var et godt valg, for på det sidste stykke, så jeg flere fisk et godt stykke ude.
Lige denne dag havde jeg taget de høje waders på, hvilket gjorde det muligt at liste ud på én af de store sten dybt ude, for så lige at give det et skud. Først blev fluen prøvet af, men da dette ikke gav respons, blev blinket efterfølgende sendt ud i de blå bølger.
PLASK, en rigtig fin Møn-gris, sprang helt fri af vandet omtrent 20 meter fra det sted, hvor mit blink slog ned. Puha, det var en god fisk! Okay, nu gælder det!
For fuld kraft sender jeg et kast på ud i perfekt afstand af det sted, hvor fisken netop har været oppe. 10 omgange på hjulet, og så stopper blinket – lidt på samme måde, som når man får et solidt bundhug 90-100m ude. I selv samme sekund skyder 5 kilo af det reneste sølv fri af vandet, for derefter at lande med et kæmpe plask. YES, DET HER ER BARE SÅ FEDT!
Intet er afgjort på dette tidspunkt, og mine tanker er på højtryk! Jeg skal ned fra min sten, men ikke på den side. Der kan jeg jo ikke bunde! Vupti, Ken er under vand. Ja, ja – det er jo kun vand, så op på tæerne og liste indad. Fisken er stadig på.
10-minutters tid senere, efter en fantastisk fight, ligger en super fuldfed Møn-gris på land: 75 centimeter lang, 44 centimeter om livet – 5,10 kilo.
En god gammel ven havde set det hele, og kom over til mig bagefter: ”Hold da kæft, en basse! Fedt, tillykke min ven. Sådan!”
Med sådan et dyr på ryggen, ja – så var de 283 trappetrin på vej op over klinterne ingenting.
Knæk & Bræk derude
Ken