Charlie på 4 år havde taget sin far med til Grusbande-projektet i Dammevandløbet. Charlie var meget nysgerrig på de tre ørreder, vi fangede under bestandsanalysen. (Foto: Christian Skotte)
Det er svært ikke at blive begejstret en tidlig søndag morgen på vej til Møn, -til Dammevandløbet, når 15 frivillige Grusbande-medlemmer dukker op for at hjælpe til og gøre det godt for ørrederne i denne del af regionen: I Vordingborg Kommune, som selv har gjort en masse.
Dammevandløbet er dog ét af de små, lettere oversete vandløb, der end ikke fik plads i vandplanerne. Det blev taget ud, på trods af blandt andet de frivilliges kamp. Ikke desto mindre, har Dammevandløbet potentielt mulighed for at opnå god økologisk tilstand med blot en lille indsats. Den indsats, skulle vi tage hul på ad frivillighedens vej, idet vi ville lægge grus og skjulesten ud i den just forgangne weekend.
Projektet var forberedt i et samarbejde mellem Christian Skotte fra Møn Sportsfiskerforening, lodsejeren, Vordingborg Kommune og Den sjællandske Grusbande.
Christian Skotte, der er koordinator for miljø-team Sydsjælland under Danmarks Sportsfiskerforbund, huserer i området og var med, også for mange år siden, da Dammevandløbet var blevet fritlagt, og nu strømmer lettere lystigt mod Grønsund.
Frontlæsseren som lodsejeren helt fantastisk stillede til rådighed, var guld værd og gjorde arbejdet med de 10 tons gydegrus meget nemmere. (Foto: Christian Skotte)
Forud for dette projekt, var der blevet købt og leveret 6 kubikmeter gydegrus og i omegnen af 3-4 kubikmeter skjulesten. Gydegruset betalt af Fisketegnsmidlerne via Gruspuljen, og i min snak med Peter Geertz Hansen, der administrerer gruspuljen, lagde han stor vægt på, at jeg skulle se, om der var gammarus i vandløbet under udlægning af gydegruset. Det var der, skal jeg hilse at sige, Peter Geertz. Masser endda!
Tilstedeværelsen af ferskvands-tanglopperne, som de også kaldes på dansk, er en vigtig indikator for, om vandløbet er (skal vi sige), rimelig rent. Ikke prangende, for slørvinger og andre af de mere rentvandskrævende arter fandt vi ikke. Men tilstedeværelsen af gammarus er vigtig, for disse små krebsdyr er en vigtig fødekilde til de små ørreder, der under opvæksten jo både skal have skjul og noget at vokse sig store på.
Vi fandt såmænd også ørreder, for jeg kunne ikke dy mig for, lige at dyppe elektroderne i vandløbet, når jeg nu var der i forvejen og havde mit eget elfiskeudstyr med mig, idet jeg har fået sponsoreret et sæt af FFFI og Danmarks Sportsfiskerforbund. Det gør bestandsanalyserne noget nemmere at gå til.
Sidste år ved samme tid, fandt vi ingen ørreder, da jeg elektrofiskede, -men det gjorde vi i søndags. Tre små fine halvårsørreder på en knapt 30 meter lang strækning. Slet ikke nok til at kategorisere vandløbet som tilfredsstillende, men dog nok til, at det giver løfter om flere ørreder i de kommende år.
Netop på baggrund af vores indsats, er der nu skabt forhold for en langt større ørredbestand end tidligere. Små midler, stor effekt, -håber jeg!
Emil Haslund Larsen meldte sig til projektet samme morgen og tog sin søn med for at hjælpe ørrederne i Dammevandløbet. Emil knoklede med riven, som alle de øvrige deltagere. (Foto: Christian Skotte)
Efter bestandsanalysen, dukkede pressen op, SN fra Vordingborg, og vi begyndte at lægge grus i vandløbet. Lodsejeren Jesper havde stillet sin frontlæsser til rådighed, hvilket jo var fuldstændig fantastisk og gjorde arbejdet ualmindeligt meget lettere. Vi skulle derfor kun rette gruset til, og med 15 frivillige par hænder gik det meget stærkt. Et dusin voksne par hænder og tre par små barnehænder, der lagde kræfter i.
Charlie på 4 år synes dog, det var mere spændende at kigge på fiskene, men han hjalp dog også til med sin lille skovl. Frida var også med, og det er nu anden gang, hun er på Grusbande-arbejde. Frida var også med i Tunderupløbet i Guldborgsund Kommune sidste efterår. Wilhelm var sidste barn, der knoklede på og hurtigt fik vi lagt bunken med gydegrus i vandløbet.
Christian Skotte, Kim Kelborg og jeg havde markeret dræn inden udlægning og i forbindelse med første gydebanke, fortalte jeg om stokkemetoden, og satte et par landmålerstokke i vandløbet, så vi kunne være helt sikre på, ikke at stuve vandet mere end det, der var godkendt i forbindelse med projektet.
Det gik, og efter en drikkepause, røverhistorier og udsætning af de tre fine små ørreder, kunne vi give os i kast med skjulestenene, som var ”sponseret” af Vordingborg Kommune. Igen fik vi stor glæde af Jespers frontlæsser og kunne på en lille halv times tid, lægge det meste af de tre kubikmeter sten ud i vandløbet. Ikke alle, for det viste sig, på trods af et fald på tre promille, at de store sten stuvede vandet en lille smule. Derfor lagde vi ikke alle sten på projektstrækningen, men lod en lille kubikmeter være til strækningen nedstrøms, der i den grad også trænger. Inden vi lægger disse sten ud, skal vi dog lige have sagsbehandlet det i Vordingborg Kommune, så alle ved, hvad der foregår.
Da de sidste sten var lagt i vandløbet, -bilerne pakket med river, skovle etc. kunne vi sige pænt farvel til hinanden og med et smil om munden byde havørrederne fra Grønsund og omegn velkommen til Dammevandløbet.
Nu er vandløbet forberedt på, at de små havbasser kommer et smut forbi til vinter for at gyde.
Nationalpark Skjoldungernes Land havde i dag indbudt til “Fjordens Dag”, sammen med Lejre Kommune og Herslev Sejlklub. Arrangementet blev afviklet ved Herslev Strand i et vejrlig, der bedst kan beskrives som ægte efterårsrusk, med både kraftige byger og meget frisk vind! Fjordens Dag har til formål at styrke arbejdet med bæredygtigt friluftsliv og formidling ved at skabe en festlig ramme for udvikling, afprøvning og debat om bæredygtig formidling af Roskilde Fjord.
Jon Christian Svendsen fra DTU Aqua fortæller om igangværende forskningsprojekter og resultater fra udsætning og overvågning af fisk i Roskilde Fjord.
Foruden forskellige interessante vidensoplæg, mulig for at prøve forskellige former for vandsport, smagsoplevelser, kunst og krible-krable-aktiviteter, så var Fishing Zealand også repræsenteret med tilbud om at prøve lystfiskeri med en “Fang din første fisk stand”. Blandt dem, der havde trodset det friske vejr, var der flere, som fangede deres første fisk nogensinde. Det kneb ellers lidt med at få fiskene til at bide, men da de helt små kroge blev fundet frem, så lykkedes det at fange et par micro-arter.
Hygge på Herslev Havn med sortkutlinger og en enkelt hornfiskFishing Zealands grejbank er fornylig blevet opdateret med selvoppustelige redningsveste i helt små størrelser – praktisk når man som Mads på fem år, færdes på havnen med sin allerførste fisk.
Spulepumpen i brug sidste år i Gærde Å, hvor vi fik ventileret en flok gydebanker.
Forud for det projekt, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande skal udføre næste søndag i Regstrup Å i Holbæk Kommune, er der holdt adskillige møder og skrevet både frem, og skrevet tilbage igen. Kommunikation er vigtig, og den tager faktisk sin begyndelse for adskillige år siden, da Bent og jeg mødtes tilfældigt. Bent kender jeg fra vores barndom i Svinninge.
Bent er nu lodsejer i Tuse Å-systemet – på en strækning umiddelbart opstrøms Regstrup rensningsanlæg – og havde allerede, da vi mødtes tilfældigt, lidt problemer med at få vandet fra marken ledt væk. Det er jo nogle gange sådan, det er, men Bent vil også gerne gøre det godt for naturen, og i den forbindelse, var det nærliggende, at Bent og jeg tog en snak.
Det gjorde vi ad flere omgange, og der blev indkaldt til møde i Holbæk Kommune, langs åen og med både konsulenter og kommune repræsenteret. Mere snak, mere kommunikation.
Men nu, efter flere års tilløb, er vi nået til enighed om, hvordan vi griber netop den strækning, hvor Bent er lodsejer an. Strækningen er god, -har et godt fald, mange gydebanker og er tæt på at leve op til ”god økologisk tilstand”. Specielt en enkelt, af de mange gydebanker, bliver brugt hvert eneste år. Havørrederne bruger den flittigt, og gydebanken er efterhånden bunket kraftigt op. Derfor er der særligt i de seneste år, kun blevet gydt på ganske få af gydebankerne, og strækningen er som sådan blevet en anelse ringere end tidligere.
Gydegruset efter ventilering ser indbydende ud, -uden sand og slam imellem stenene, er der mulighed for, at ørredæggene får tilstrækkelig ilt til at klækkes og siden leve den første tid på gydebankerne.
Denne opstuvede gydebanke gør, at både vandafledning og gydeforhold ikke fungerer optimalt, så hverken lodsejere, vandløbsmyndighed eller sportsfiskere er glade. Problemstillingen kan dog ikke umiddelbart løses, idet der klart er beskrevet i regulativet, at grus og sten ikke må oprenses. Det giver god mening og sikrer, at gydegruset forbliver, hvor det hører hjemme, -i vandløbet.
Alle parter, inklusiv os fra TØS, har de bedste intentioner, men er havnet i denne gotiske knude. Det er denne drøftelse, der har taget lidt tid, “so to speak”.
Vi løser den pragmatisk, idet vi på søndag i næste weekend, vil ventilere gydebankerne således, at der ikke ligger en masse sand iblandt det fine gydegrus. Det vil dels sikre, at gydebankerne bliver optimeret og igen vil kunne lade vandet risle hen over stenene og ikke mindst imellem stenene således, at havørredernes æg hele tiden bliver iltet, og dels vil denne ventilering også have som effekt, at vandet ikke stuver ovenpå gydebanken.
I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at vi ikke fjerner gydegrus fra vandløbet. Det løser dog ikke udfordringen med den opstuvede gydebanke, der faktisk tager faldet af vandløbet og gør, at de øvrige gydebanker, ikke bliver brugt. Løsningen på dette er, at vi tager toppen af et par af gydebankerne, og jævner dem lidt, til glæde for både fisk og lodsejer. Således vil hele strækningen igen få det fald, der giver de øvrige gydebanker værdi: Et kompromis, en enkeltstående pragmatisk løsning.
Bent har, som tidligere nævnt, også en aktie i naturen, og derfor har vi talt om, at der såmænd godt kan lægges lidt skjulesten i vandløbet, -netop fordi faldet faktisk er til stede. Skjulestenene lægger vi dog ikke ud nu, det gør vi om et år eller to, når vi har en mere klar fornemmelse af vandløbets udvikling og den effekt, ventileringen har haft. Vi skal derfor i første omgang i gang med spulepumpen. Det bliver helt vildt spændende!
Skulle du have lyst til at deltage og blive lidt klogere på, hvad det vil sige at spule et vandløb, spule gydebanker, så kan du melde dig til projektet på næste søndag, den 22. september kl. 10.10.
Vi mødes ved Regstrup rensningsanlæg, Løvenborgvej 1C, 4420 Regstrup.
Vil du gerne deltage, kan du sende en sms eller en mail til bandeleder, Rune Hylby på runehylby@gmail.comeller på telefon 2536 4280.
Der blev gået til stålet af de frivillige fra Odsherred Sportsfiskerforening og Grusbanden. Her er det Karl-Erik, Jens og Jan Aggerholm, der er i gang. (Læg i øvrigt mærke til det lille høl i baggrunden, som skal sikre sommeroverlevelsen).
Da vi mødtes søndag morgen klokken 10.10 på parkeringspladsen ved Nykøbing Lystbådehavn for at restaurere Grønnehavebækken i Odsherred Kommune, var temperaturen heldigvis i den lidt køligere ende af skalaen. 13-14 grader varmt og lettere overskyet. Gudskelov, for selv om Niels kort efter dukkede op med den lille frontlæsser (eller hvad den slags maskine hedder), så vidste vi jo godt, at vi måtte slæbe lidt grus og sten for at få det lagt ordentligt til rette i vandløbet.
Gry retter gydegrus til, og det er jo bemærkelsesværdigt, at de to herrer i baggrunden står med riverne under hagen, -som man siger.
Odsherred Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbandes andel af dette store klimatilpasningsprojekt bestod i, at lægge gydegrus og skjulesten i vandløbet på de nedre strækninger gennem skoven, der just var gravet og lå jomfruelige hen. Selve vandløbet var nemlig blevet omlagt på en strækning i skoven ved boldbanerne og der var blevet gravet tre fine sving, som nu skulle have både grus og skjulesten. Der var også gravet et nyt udløb, og i det hele taget lignede dele af vandløbet et jomfrueligt ny-designet vandløb. Det var det jo sådan set også, og det lille vandløb var tidligere impassabelt for Isefjordens havørreder, som blev stoppet allerede ved udmundingen.
Nu er der fri passage, og det ville ikke mindst Odsherred Sportsfiskerforening gerne benytte sig af, idet vandløbet har et fornuftigt fald, hvorfor der er basis for en vis gydning. Om der kommer yngel i vandløbet og siden smolt, det må tiden vise, for det er logik for burhøns, at når man åbner et helt nyt vandløb, ved man naturligvis ikke, om det virker.
Det tror vi, og trods risiko for sommerudtørring, bliver det spændende at følge. Netop sommerudtørringen er der gjort en del for at undgå. Dels består en del af klimatilpasningen i, at der skal etableres et vådområde, som lader vandmængderne sive ned i vandløbet over længere tid, end et gravet drænet vandløb, og dels gjorde vi vores til, at der blev lavet små høller og bassiner, hvor vandet også vil stå i sommerhalvåret. Disse små høller og bassiner er uhyre vigtige for sommeroverlevelsen af årets yngel, og når høllerne så ovenikøbet er etableret i den dunkle skov, fri for den varme sommersol, -så er der faktisk basis for, at ørrederne kan overleve også en tør varm sommer.
I løbet af dagen skred arbejdet fremad, og den halve snes frivillige fra foreningen og Grusbanden knoklede på med udlægning af gydegrus og skjulesten. Niels kørte grus til bankerne og vi lagde det til rette. Det gjorde vi også med de store bunker skjulesten, der lå på brinken og skulle lægges i vandløbet for at skabe variation. Det blev godt!
Du kan se et lille klip fra arbejdet her:
Den øverste gydebanke blev lagt umiddelbart nedstrøms en rørunderføring, og det var vigtigt for os, at lægge gruset så højt, at røret ikke udgør en spærring i fremtiden.
Umiddelbart så det nærmest kunstigt ud, men jeg ved, at om føje tid, har stenene sat sig, gruset ligeså og så får vi det flotteste vandløb langs den trampesti, der skal etableres langs vandløbet og som vil give beboerne i Nykøbing en helt ny attraktion. At se de gydemodne havørreder stå i vandløbet, nærmest inde i byen. Det bliver også godt!
Tre store flotte gydebanker blev udlagt i vandløbet, plus lidt ekstra grus på en strækning, hvor der var brug for lidt fast bund. I alt blev der lagt i omegnen af en snes kubikmeter grus i vandløbet, samt et dusin kubikmeter skjulesten.
Fantastisk så det ud, og da regnen kom et par dage senere, og skyllede både sten og gydegrus rent, samt fik vandstanden til at stige til det tidobbelte, skal jeg love for, projektet giver mening.
Det bliver helt vildt at følge de kommende år, og jeg skal være den første til at stå med elektrofiske-udstyret, hvis der er behov for at se, om der kommer yngel ud af anstrengelserne, når havørreder fra Isefjorden til vinter tager turen op i det jomfruelige vandløb, i bogstaveligste forstand.
På vej tilbage til bilen efter en lang ”arbejdsdag”, fulgtes jeg med Gry Annika Jensen fra Odsherred Kommunes ”vandteam”. Gry var også meget spændt på resultatet og den fremtidige udvikling, og havde været med hele dagen for at gøre det godt for både fisk og andre dyr i Grønnehavebækken. Prisværdigt, at hun brugte en søndag sammen med os, -slæbte sten, rettede gydegrus og bidrog med lidt østrogen til vores indsats.
Bandeleder, Rune Hylby.
Grønnehavebækken på den samme gydebanke som billed 1 og 2. Ser fortsat lidt kunstigt ud, men bare vent. Læg mærke til, hvordan vandet strømmer fint hen over gydebanken. Det bliver godt og i fremtiden.
Tokkerup Å på projektstrækningen savner i den grad både gydegrus og skjulesten. Desuden vil lidt brinksikring også sikre de gode forhold fremadrettet i vandløbet.
Restaureringen af Tokkerup Å, som er en del af Langvad Å-systemet i Lejre Kommune og løber til Roskilde Fjord, har jeg glædet mig ekstraordinært til. Ikke blot skal vandløbet restaureres til glæde for ørredbestanden, -det skal også ske i et større samarbejde og gennemstrømmes af FN’s Verdensmål og Friluftrådets initiativ, Grøn Generation.
Det har været længe undervejs, idet jeg allerede for flere år siden talte med Kim Jørgensen fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjordom, at netop denne strækning af Tokkerup Å, kunne vi godt tænke os at restaurere.
Projektet i Tokkerup Å bliver udført i et større samarbejde mellem den lokale folkeskole i Osted, lodsejere, den lokale forening, Grusbanden og Lejre Kommune. Sammenhængskraften og den lokale bæredygtige indsats er èt af Verdensmålene.
Der er løbet meget vand i åen siden Kim og jeg tog de første spæde skridt og drømte om projektet, der virkelig vil gøre en forskel for ørrederne i åen. Jeg tog derfor allerede sidste år fat om pennen, og fik skrevet en projektbeskrivelse, som både kunne tilgodese ørredernes levevilkår i åen og samtidig kunne holdes indenfor regulativet således, at vi ikke ville skabe problemer med vandafledningsevnen.
Samtidig skulle projektet også passes ind i Lejre Kommunes øvrige initiativer, herunder et vandplansprojekt, der netop begynder, hvor vores projektstrækning slutter! Derefter tog både Kim Jørgensen og Torben Trampe fra foreningen en snak med lodsejerne og fik deres accept af projektet, så vi kunne gå videre med det.
Èn af lodsejerne var ovenikøbet så sød, at han tilbød at give os de skjulesten, vi skulle bruge til projektet.
Godkendelsen er nu offentliggjort, idet Lejre Kommune har sagsbehandlet alle dele af projektet og har givet os grønt lys. Det er jo bare vidunderligt!
Og som en absolut ekstra appelsin i turbanen, skal udførelsen af projektet ske sammen med de ældste elever fra den nærliggende Osted Skole, som hjælper til i forbindelse med skolens emneuge om FN’s Verdensmål, hvor adskillige af de 17 verdensmål er inkluderet i projektet, -blandt andet rent vand, bæredygtighed i lokalsamfundet, beskyttelse af land- og vandmiljøet og flere andre af verdensmålene. Samtidig sker restaureringen og inddragelsen af Osted Skole helt i tråd med skolens engagement om Friluftrådets initiativ for ”Grøn Generation”, og skolen vil med projektet og emneugen som helhed, endnu engang opnå status som Grøn Flag-skole.
De små fine ørreder i Langvad Å-systemet kan se frem til endnu bedre forhold.
Flere af eleverne har allerede stiftet bekendtskab med projektstrækningen, idet både 8. og 9. klasserne har været med til at foretage en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri sammen med mig for et par år siden.
Det gør jeg gerne igen, så eleverne får en kærkommen mulighed for at følge med i den udvikling, vi forhåbentlig sætter i gang med projektet. Jeg vil derfor tage elektrofiskeudstyret med, så vi kan lave endnu en undersøgelse inden vi lægger grus i åen. Jeg har derfor svært ved ikke at blive overstadig af glæde.
Samarbejdet omkring projektet er en helt unik mulighed for at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet omkring Osted i Lejre Kommune, idet både eleverne fra Osted Skole, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, lodsejerne, Lejre Kommune og Den sjællandske Grusbande deltager under udførelsen og sammen gør en stor forskel.
Lejre Kommune vil ovenikøbet give drikkevarer til de kære elever, når de nu deltager med at forbedre forholdene for ørrederne i Tokkerup Å.
Vi skal i alt lægge 50 tons gydegrus og 15 tons skjulesten i vandløbet på en halv kilometer lang strækning. Selve udlægningen sørger Ole fra Søstrup Vognmandsforretning for. Det bliver med andre ord et vanvittigt hyggeligt projekt, hvor du også kan melde dig til.
Selve anlægsarbejdet løber af stablen den 24. og den 26. september, begge dage klokken 10.10 og vi mødes ved Hvalsøvej 2, Osager i Lejre.
Jeg håber, du vil være med til, -sammen med elever og ”foreningen med det lange navn”, at give Tokkerup Å i Langvad Å-systemet et mega boost.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe rive, skovl, stengreb, og andre redskaber til ”havearbejde” og eventuelt en trillebør, hvis det mod forventning skulle vise sig, at skjulestenene ikke blot kan trilles i åen. Gummistøvler eller waders er også en god idé.
