Rødvig Kro & Badehotel, Stevns Kommune og Fishing Zealand inviterer endnu en gang til Havørredaften på Rødvig Kro & Badehotel. Foredraget finder sted d. 29. januar kl. 18.30.
Denne aften vil Tue guide os gennem et spændende program omhandlende spin og flue fra åben kyst, samt ekstremt kystnært fiskeri fra båd. Tue har fisket efter havørred langs kysten på Møn, Falster og Stevns i mere end 20 år, og har derigennem opnået en utrolig stor viden om kystfiskeriet i området. Tue er certificeret fiskeguide gennem Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand. Som guide lægger Tue stor vægt på at videreformidle sin viden om kystfiskeri efter havørred. Tue fortæller bl.a. om vejrets betydning for valg af fiskeplads samt fiskestrategi. Derudover har Tue fokus på valg af endegrej i forhold til forskellige fiskesituationer.
Målet med aftenens foredrag er, at fortælle om vinterens fiskeri, samt hvilke faktorer man skal være opmærksom på, for at få succes i det kolde vand. Derudover vil der være fokus på overgangen fra vinter til forår, og den ændring dét giver i fiskeriet.
Tue har gennem de sidste 6 år brugt utallige timer på ekstremt kystnært fiskeri fra båd. Det kan i manges optik virke fjollet at ligge mellem 50 og 300 meter fra kysten i en toptunet trollingmaskine, men der er en mening med galskaben. Tag med til foredraget, og find ud af hvorfor galskaben giver mening.
Inden foredraget serveres en lækker fiskeret bestående af stegt torsk med bagt græskar, jordskokker, skorzonnerødde,r samt ovnstegte aspargeskartofler og beurre blanc.
Tirsdag, den 5. februar 2019 kl. 18. Sted: Restaurant Store Børs, Roskilde Havn
ROLK inviterer til et spændende foredrag der er åbent for alle, som handler om fangst af pighvar. Tore Svendsen er kendt som en af Danmarks dygtigste pighvar fisker med spinnestang. Tore Svendsen vil denne aften og fortælle om sine erfaringer med fiskeri efter både pig- og slethvar – og lidt om andre fladfisk. Tore har igennem de senere år brugt en masse tid på at fiske hvar fra hans båd.
Foredraget kommer til at indeholde en masse om, hvor man skal lede efter pighvar, noget om hvilke tackler og grej der skal bruges, og ikke mindst hvordan man rent praktisk fisker efter dem.
”Båden driver stille op på skrænten, mens tacklet hopper hen ad bunden. Pludseligt mærkes det karakteristiske sug i stangen og en pighvar har taget agnen. Pighvarren er en spændende fisk for os lystfiskere, den kan blive rigtig stor og kan være svær at overliste”
Igennem de senere år har der været fokus på udsætninger og deres vandringer, men vi vil jo også gerne fange nogle af dem.
Pris: 200,- kr. + gebyr, inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Årets andet gydetællermøde fandt sted i Vordingborg Kommune den 13.12.2018, hvor kommunen havde inviteret såvel erfarne som nye gydebanketællere. Kommunens biologer, Jimmi Olsen og Birgitte Jacobsen, fortalte indledningsvist om kommunens mange projekter med bl.a. geddefabrikker og ynglesøer for brakvandets aborrer. Kommunen har lavet imponerende mange projekter og flere er på vej. Nu er flere projekter færdige, så brudesengen er klar for forårets gydende gedder og aborrer.
I egenskab af Fishing Zealands fiskebiolog fortalte jeg efterfølgende om de foreløbige resultater af gennemgangen af de mange gydedata og hvad de bliver brugt til. Der findes data for de sidste 10 år i Vordingborg, så der er virkeligt mulighed for at sige noget om status og udvikling for havørredbestandene i området. Der havde været en god fremgang som et gennemsnit, men der er stadig et stykke vej, før vandløbene (og dermed kysterne) har de bestande, vi anser for at være mulige.
Jeg vurderer, at de fleste vandløb i dag producerer rigtigt mange smolt, mens meget tyder på, at en væsentlig begrænsende faktor for bestandene er en meget stor dødelighed i havet. Mødet sluttede med, at der blev uddelt kort og skemaer til de frivillige, som er friske på at tage endnu en vigtig tørn langs de sydsjællandske vandløb.
Jeg har desuden talt med de fleste andre grupper af frivillige i alle regionerne på Sjælland og Lolland-Falster og alle er klar på at tælle en sæson til. Det betyder, at der også i 2018/19 vil blive gennemgået hundredvis af kilometer gydevandløb af i alt 50 – 100 frivillige. Et utroligt vigtigt arbejde, der ikke kunne udføres, hvis der ikke var gode lokale folk, som påtog sig opgaven. Respekt herfra til alle I gæve folk, som vil yde lidt for sagen!
Se min artikel om gydende havørreder, som blev bragt i det seneste nr. af Sportsfiskeren. Det kan ses her.
En lille håndfuld havørredhanner slås om en særlig god gydebanke, eller forventningen om den gode havørred-hun at befrugte.
Nogle tager til Kruger Nationalpark i Sydafrika eller Mara Mara i Kenya for at komme på safari….! Det behøver vi ikke, -for i Nationalparken Skjoldungelandet har vi masser af vild-hed lige udenfor døren og mindst ligeså spændende (!!!!) som et par løvinder, der soler sig under acacie-træerne. Vi har havørreder, der gyder i de små bække.
I sidste uge, da vandet endelig dumpede ned fra himlen, satte det skub i årets opgang af havørreder i vores ørredvandløb. Jeg havde længe haft et vågent øje, hvilende på gydebankerne i vandløbene i Nationalparken. Kunne jeg have gjort som Odin, der lagde sit ene øje i Mimers Brønd for at følge med i alt, havde jeg sparet mange ture til gydestrækningerne.
Endnu en havørred midt i strømmen. Stille stod den adstadigt og ventede og lod sig fotografere uden at blinke det mindste med øjnene.
Nu er jeg ikke Odin, så jeg havde dagligt mine ture til gydebankerne for at vide præcis, hvornår fiskene dukkede op. Det gjorde de i torsdags, og pludselig var bækkene skueplads for årets første (og måske eneste) ”river-run”. Jeg fik derfor hurtigt arrangeret årets første ”havørred-safari” for medlemmer af Den sjællandske Grusbande.
Inden længe ville det måske være overstået, -så med kort varsel, meldte en halv snes bandemedlemmer sig til arrangementet, der løb af stablen søndag aften i bedste sendetid, just som Herrens Veje tonede frem på skærmen. Vi valgte anderledes, -National Geografic på klos hold, live og uden skærm.
Vi mødtes klokken 19.19, og kørte i fælles flok til de første gydestrækninger. Blandt deltagerne var Sandy og Sigrid. Begge flittige medlemmer af Grusbanden.
Da vi havde set de første store havørreder stå på gydebankerne udbrød Sandy begejstret, -tænk, at jeg skulle på safari i Danmark!!! Hendes mand, Henrik havde taget sit GoPro med, og i bedste Storm P-stil, med en pind, GoPro og lidt lys, kunne han filme ørrederne tæt på, altimens vi andre nød synet af de mange ørreder, der var i fuld gang med at sikre de kommende generationer.
Sigrid havde taget sin telefon frem og filmede havørrederne, som stod på bankerne. Blandt andet en havørred-hun som stod midt i strømmen og lod det iltrige vand passere gennem gællerne, imens hun, altså havørreden, tog bestik af optrinnet.
Pludselig svømmede hun en snes centimeter opstrøms, lagde sig ned på siden og baskede i bunden med halen for at forberede gydegruben, hvor hun ville lægge sine æg, når hun fandt, hun var klar til det og med en han i nærheden til at befrugte hendes æg.
Sigrid, John Lakse-Hansen og de øvrige bandemedlemmer fik sig én på opleveren, i søndags på ”Havørred-safari” i Nationalparken.
Sigrid fik det hele på video, og lagde siden klippet op på Grusbandens facebook-side, hvor du også kan se det. Derefter kørte vi til en anden del af åen.
Her blev vi forkælet af Sigrids traditionsrige kaffe-kage, hvorefter vi gik nogle hundrede meter ned langs åen for at komme til nogle af de helt store gydebanker.
Her var der også ”gang i den”, og alle fik lige et ekstra slag havørred-lir’. Fantastisk!
Sjovt nok, bliver jeg aldrig træt af at se ørrederne stå på bankerne. Det gælder både, når en han og en hun adstadigt og med lettere pirring, opildner hinanden til netop det, de er bestemt for: At gyde.
Det gælder også, når flere hanner slås om en god gydebanke, eller en god havørred-hun. Bider hinanden i haleroden, skubber og maser hinanden, som var de midt i et ”værtshus-slags-mål”. Livet er dejligt!
Efter et par timers havørred-skue på aftenens safari, tog vi afsked med hinanden, -endnu en fantastisk oplevelse rigere.
Næstved Kommune havde den 6.12.2018 inviteret såvel erfarne som nye gydebanketællere til gydebankemøde på rådhuset. Efter en god gang biksemad fortalte Fishing Zealands fiskebiolog Peter W. Henriksen om de mange data, som er blevet samlet sammen hvert år siden 2008. Han koordinerer undersøgelserne og samler data sammen for Fishing Zealands medlemskommuner, som giver os en helt fantastisk stor viden om de lokale havørredbestande og deres udvikling. Den gode nyhed i Næstved Kommune var, at der igen gyder havørreder i alle vandløbene og at de vandrer helt op i toppen af stort set alle vandløb. Den knapt så gode nyhed var, at antallet af havørreder kun i enkelte vandløb har næsten den størrelse, de burde have. De fleste steder er der ret langt til målet. Men med den store viden kan vi målrette indsatserne for at opnå større bestande.
Palle Myssen og Jacob Hald fortalte efterfølgende om kommunens forskellige tiltag og planer for vandløbene i 2019 og mødet sluttede med, at der blev uddelt strækninger til de frivillige tællere. Den 22. december mødes de nye tællere med Peter Henriksen ved Ellebækken (Mødested Rådmandshaven 20 i Næstved kl. 10.00) og får en instruktion i, hvordan man registrerer. Der er mulighed for, at flere kan være med. Har du lyst til at give en hånd med, så send en mail til enten Jacob Hald eller Palle Myssen på hhv. jltha@naestved.dk / pamys@naestved.dk .
Næste uge er der et tilsvarende møde med gydetællerne i Vordingborg Kommune.
Vinterforedrag med Tue Blaxekjær
, Østersøvej 8, 4673 Rødvig.
Tirsdag, den 5. februar 2019 kl. 18. Sted: Restaurant Store Børs, Roskilde Havn
Næstved Kommune havde den 6.12.2018 inviteret såvel erfarne som nye gydebanketællere til gydebankemøde på rådhuset. Efter en god gang biksemad fortalte Fishing Zealands fiskebiolog Peter W. Henriksen om de mange data, som er blevet samlet sammen hvert år siden 2008. Han koordinerer undersøgelserne og samler data sammen for Fishing Zealands medlemskommuner, som giver os en helt fantastisk stor viden om de lokale havørredbestande og deres udvikling. Den gode nyhed i Næstved Kommune var, at der igen gyder havørreder i alle vandløbene og at de vandrer helt op i toppen af stort set alle vandløb. Den knapt så gode nyhed var, at antallet af havørreder kun i enkelte vandløb har næsten den størrelse, de burde have. De fleste steder er der ret langt til målet. Men med den store viden kan vi målrette indsatserne for at opnå større bestande.