Havørred på operationsbordet, hvor den får en sender indsat i bughulen. Denne er fra Roskilde Fjord undersøgelsen.
En del af de havørreder, der træffes langs de sjællandske kyster og i fjordene, kommer langvejs fra. Vores undersøgelse af vandringer i Roskilde Fjord bidrager med ny vigtig viden om havørredernes færden i havet.
Jon Svendsen og hans studerende Frederik Hauge er nu i gang med at analyse de enormt mange data, der er bibbet ind på lyttebøjerne, som ligger ud igennem fjorden (se tidligere indlæg). Til stor overraskelse blev der i maj registreret to havørreder med ukendte numre. Den ene ved Frederikssund og den anden helt nede i mundingen af Kattinge Vig.
Det viste sig, at de to havørreder indgår i et lignede forsøg i Karup Å i Limfjorden, hvor de har fået indopereret samme slags sendere, som vi anvender i Roskilde Fjord. I Limfjorden svømmede samtlige mærkede havørreder hurtigt og målrettet mod øst og ud i Kattegat. Herefter gik turen sydover og den ene var blot 6 døgn om turen fra Limfjorden tværs over Kattegat og ind i Roskilde Fjord, hvilket svarer til en vandrehastighed på 27 km pr. dag, hvis den vel at mærke har svømmet i lige linje – hvilket næppe er tilfældet.
Andre havørreder i undersøgelsen, som også omfatter havørreder fra Simested Å, blev registreret på lyttebøjer i Øresund. Også her blev der fundet ekstremt hurtig svømning, idet den hurtigste tilbagelagde turen tilbage til Limfjorden på bare 3 dage. Nogle svømmede via Lillebælt og Storebælt tilbage til Limfjorden.
Fælles for havørrederne i Karup Å og Simested Å er altså, at de alle forlod Limfjorden hurtigt efter gydningen og havde lange og hurtige vandringer. Havørrederne i vores undersøgelse i Roskilde Fjord havde imidlertid en markant anderledes adfærd, idet flertallet blev i Roskilde Fjord og endda i den indre del af fjorden trods den ekstremt varme sommer. Her vandrede de meget rundt, men ikke langt væk.
Det er således ekstremt vigtigt, at vi har gennemført Roskilde Fjord undersøgelsen. Hvis vi kun havde haft Limfjordsundersøgelsen, så kunne vi fejlagtigt have fået opfattelsen af, at alle havørreder forlader fjordene hurtigt om foråret. Vi ved nu, at det ikke er tilfældet i bl.a. Roskilde Fjord, hvilket får stor betydning for planlægningen af fiskeriforvaltningen.
Yderligere viser undersøgelsen, at oprindelige havørreder kan have et unikt nedarvet vandremønster og en ekstremt nøjagtig ”GPS” i hjernen, som gør dem i stand til at vandre målrettet til foretrukne havområder og tilbage til fødeåen over lange afstande. Endnu en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare og fremme oprindelige bestande.
Tempelkrogen Nord som det så ud i efteråret i dagene omkring åbningen af både Truelsbækkens og Elverdamsåens nye løb. Her er det Elverdamsåen, og Truelsbækkens nye løb følger parallelt med motorvejen ude i horisonten.Det store maskiner stod klar i begyndelsen af november for at lukke vandet ind i det nye stykke af Elverdamsåen.
Samarbejdet drejer sig om Truelsbæk i Holbæk Kommune, der har sit udløb i Tempelkrogen, og er ét af de vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder.
Truelsbækken havde tidligere sit eget udløb i Tempelkrogen, men i forbindelse med det store vådgøringsprojekt, ”Tempelkrogen Nord”, blev Truelsbækkens løb forandret.
Bækkens løb er nu lagt om og løber i et slynget forløb ud over engene og støder derefter til Elverdamsåen tæt på Holbækmotorvejen, Rute 21.
To udløb i Tempelkrogen fra henholdsvis Truelsbækken og Elverdamsåen, er nu blevet til ét. Alene det bliver spændende at følge i de kommende år.
Hvilken indvirkning vil det have for den fine ørredbestand i Truelsbækken, og vil det få indflydelse på opgangen af de gydemodne havørreder i fremtiden.
Åbningen af Tempelkrog Nord, hvor Elverdamsåen og Truelsbækkens løb blev slynget ud over engene. Her er det Elverdamsåen set fra luften under åbningen. Det er HedeDanmark, der har stået for det flotte foto.
Det vil vise sig, og jeg vil naturligvis i samarbejde med Fishing Zealand-kommunerne, Holbæk og Lejre, følge op på de data, vi blandt andet ved hjælp af registreringen af gydegravninger, kan tilegne os viden om. Men det er nu slet ikke det, samarbejdet i første omgang drejer sig om. Det er derimod det fantastiske initiativ, Jesper Sverdrup Kirkegaard fra HedeDanmark tog, da man skulle hæve bunden just nedstrøms for motorvejen i Truelsbækken.
Jesper valgte ”af egen HedeDanmark-lomme” at etablere en 50 meter lang gydebanke, således at Truelsbækken i fremtiden vil risle henover de valnøddestore sten til glæde for både fisk og invertebrater, som vandinsekter så fint hedder på biologi-sprog. Og som en fin gestus til os fra TØS og Den sjællandske Grusbande, blev gydebanken lagt ud, men ikke lagt til rette! Det skal vi nemlig gøre. Vi har nemlig de friske frivillige hænder, og en lang erfaring med netop at lægge gydegrus til rette, således at ørrederne synes godt om ”brude-sengen”.
Gydebanken, som vi skal lægge pænt til rette.
Jesper og jeg har derfor yderligere stukket hovederne sammen og aftalt, at vi vil lave et lille eventi forbindelse med, at vi retter gydegruset til. Det var nemlig HedeDanmark, der stod i spidsen for selve entreprisen på projekt ”Tempelkrogen Nord”. Derfor har Jesper et meget nøje kendskab til de tiltag, der blev gjort derude og var selvfølgelig også med, da TØS, Grusbanden og de to kommuner, Lejre og Holbæk åbnede for det nye løb tilbage i november måned.
Siden er der løbet meget vand i åen og meget vand til den store sø, der nu kan ses fra Holbækmotorvejen. Det vil vi gerne fortælle lidt om. Vi vil derfor, når gydebanken er lagt til rette, gå en tur i området for at kigge på nogle af de små detaljer, selve projektet indeholder. Det gælder blandt andet, hvordan det nu slyngede forløb af Truelsbækken, skulle etableres.
Inden vi tager denne ”å-vandring”, har Jesper lovet at give en sandwich og en sodavand til os frivillige ”grus-til-rette-læggere”, og der skulle således være grundlag for en rigtig god dag langs Truelsbækkens nye løb.
Arrangementet løber af stablen fredag den 8. februar med mødetid kl. 15.15.
Mødested ved Truelsbækken kl. 15.15, er markeret med en rød prik.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, hylby@mail.dk, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Jeg glæder mig ualmindelig meget til at få sat dette flueben udfor kategorien, -veludført samarbejde om et fantastisk miljøtiltag.
Det lille vandløb på Østfalster ser ikke ud af meget, men kan bestemt give en god produktion, hvis vi får givet det et læsfuld gydegrus, skjulesten og lader vegetationen vokse langs brinkerne.
Opstrøms i det lille vandløb havde en enkelt ørred gravet i en bunke grus. Der skal nok komme lidt ud af det, men vi vil jo meget mere end lidt. Vi vil meget.
Vi skulle mødes ved et lille undseeligt vandløb, -et vandløb, jeg aldrig havde hverken set eller hørt om. Ganske lille, men Martin fortalte mig, at han så sent som sidste år, havde talt en snes gydegravninger fra havørreder, der var vandret op i vandløbet fra Østersøen for at gyde.
Det lød spændende. Ikke mindst på baggrund af, at Martin havde lavet et udkast til et restaureringsprojekt i vandløbet. Det var dét, vi skulle kigge på.
Ville det give mening og var der et par småting, der lige skulle justeres?
Vi mødtes med Guldborgsund Kommune, for at tale om deres syn på sagen, og om der kunne stables et samarbejde på benene. Jim og Magnus dukkede op fra Guldborgsund Kommune og sammen med Martin og jeg, kiggede vi vandløbet efter i sømmene og fandt gudskelov ud af, at der bestemt var muligheder.
Der skulle justeres lidt på projektet, men sådan er det tit, når man kigger nøjere efter.
Ét er et søkort at forstå, noget andet er at sejle, som man siger.
Ikke desto mindre havde Martin lavet en fin projektbeskrivelse, som jeg bestemt kunne tilslutte mig. Lidt rettelser hist og pist, og så en lodsejertilladelse. Så skal det nok være i vinkel!
I Tunderupløbet, som vi restaurerede både i 2017 og 2018, var der gravet flere steder. Denne banke var brugt af havørreder. På den restaurerede strækning talte vi i alt 7 gravninger.
Derefter kørte vi længere opstrøms for at kigge på samme vandløb, blot en kilometer opstrøms projektstrækningen.
Her var der sørme en enkelt lille gydegravning, og både Martin og jeg var fulde af forundring. Hvordan var det lykkedes en ørred at vandre op til denne gydebanke i en vinter, hvor der i den grad har manglet vand.
Den må have krabbet sig opstrøms på brystfinnerne!!!!
Derefter kørte vi til Tunderupløbet for at kigge på restaureringen fra dette og sidste efterår. To projekter, hvor vi tilsammen har lagt næsten 50 tons gydegrus i vandløbet.
Strækningerne så fine ud, og gydegruset var blevet brugt, -gudskelov, for det har ikke været nemt heller i dette vandløb at være gydemoden havørred.
6 havørredgravninger og en enkelt bækørred-gravning fandt vi på de restaurerede stykker. Kæmpe glædeligt!
Og minsandten om ikke der stod en enkelt gydemoden havørred-hun på strækningen. Nærmest som om den lige ville hilse på og sige tak for indsatsen til Nykøbingforeningen og Grusbanden. Vi nød synet, inden den svømmede ind under broen ved Tunderup Strandvej.
Opløftet over synet vandrede vi lidt nedstrøms på den restaurerede strækning. Her kunne vi desværre konstatere, at der var en enkelt brinknedskridning på strækningen. Ikke en nedskridning, vi havde været årsag til, for brinkerne er i denne del af Tunderupløbet meget stejle og ustabile.
Nedskredne brinker er set mange steder i dette halvår, overalt på Sjælland, idet den massive vandmængde sidste år, i 2017-2018, kombineret med en nærmest tropisk tør sommer, har gjort brinkerne ustabile. Også i Tunderupløbet, hvor urtevegetationen ikke har kunnet holde på brinkerne.
Som et symbolsk, ”tak for hjælpen”, stod denne fine havørredhun midt i strømmen i Tunderupløbet, da Martin og jeg var på visit.
Det vil vi gerne råde bod på. Derfor ringede jeg efterfølgende til lodsejeren og fik en meget positiv snak med ham om nedskridningen. Det løser vi sammen.
Blandt andet vil vi sikre brinkerne med lidt træer langs vandløbet, således at rødderne fra bl.a. rødel, vild æble, eg, etc. kan holde lidt på brinkerne.
Jeg var derfor ganske glad, da jeg kørte nordpå igen efter dette korte visit på Østfalster, hvor projekter og positive lodsejere nok skal give ørredbestanden et ekstra løft i det kommende år.
Og ikke mindst takket være folk som Martin, der blev sendt hjem med lektier for, -til endnu et læsfuld gydegrus.
EU-projektet CATCH er ved at lakke mod enden, og derfor begynder man nu at kunne se projektets forskellige resultater. Projektet afsluttes endvidere med en konference i Polen i starten af april.
De to hovedpunkter i projektet for Fishing Zealands vedkommende, har været tilblivelsen af to film, som Fishing Zealand har haft mulighed for at lave. Filmene sætter stor fokus på vores arbejde i brakvandet. Dette er modsat de andre deltagende lande ikke film lavet med turisme for øje, men derimod film, der viser, hvordan man bl.a. arbejder med bæredygtigt lystfiskeri i FZ og dermed i Danmark.
Fishing Zealand har igennem længere tid arbejdet på at etablere en geddefabrik. Dette er nu endelig lykkedes, og Danmarks første geddefabrik har set dagens lys i Vordingborg Kommune. Det store arbejde der ligger bag at etablere en geddefabrik, har vi netop lavet en film om, der gerne skal virke til glæde og inspiration for andre. I filmens tilblivelse har vi især inddraget Fishing Zealands brakvandsgruppe, der består af biologer fra DTU Aqua, de involverede kommuner, FZ, DSF samt repræsentanter for erhvervs-, fritids- og lystfiskerne.
Udtalelse fra Brakvandsgruppen:
”I regi af Fishing Zealand har vi arbejdet på at få lavet geddefabrikker. Vordingborg Kommune har nu etableret Danmarks første geddefabrik tæt på Præstø Fjord. Brakvandsgruppens arbejde har i denne sammenhæng været helt afgørende for processen, hvilket endnu en gang understreger vigtigheden af Fishing Zealand. Den endelige indvielse af geddefabrikken finder sted i foråret 2019 – og indtil da, så se Niels Vestergaards film, der på fremragende pædagogisk vis viser, hvordan en geddefabrik virker, samt ikke mindst viser, hvor mange faktorer man skal tage højde for i den slags projekter. Til sidst skal nævnes, at der er andre store projekter på vej fra Brakvandsgruppen og de lokale FZ-kommuner, der alle vil skabe gydemuligheder for brakvandsaborrer og gedder fremover i de sydsjællandske kommuner”.
Jimmi Spur Olsen, Biolog, Vordingborg Kommune og del af FZ’s Brakvandsgruppe.
Film om Geddefabrikken
Den anden film, som vi har lavet, omhandler catch&release samt korrekt håndtering af gedder. En film som FZ af formidlingsmæssige grunde har set frem til at få lavet. Filmen går ned i detaljen omkring genudsætning af fisk herunder især hvilke værktøjer m.m., som man bør medbringe på en fisketur efter gedder, så fisken kan genudsættes så nænsomt som muligt.
Film om catch&release
Filmene har også vakt glæde hos vores projektpartnere, der sagtens kan se vigtigheden i at formidle sin viden og sit arbejde i både skrift, billeder og film.
Fotokonkurrence og digitalt kort
Til sidst skal nævnes, at CATCH projektets tyske partner er vært for en fotokonkurrence, hvor alle kan deltage. Du kan læse mere om fotokonkurrencen på projektets hjemmeside her.
Hjemmesiden er lavet med henblik på at skabe fokus omkring bæredygtig lystfiskerturisme i de andre deltagende lande. I FZ har vi allerede vores egen hjemmeside – men det vi ofte har manglet, er et elektronisk kort. Derfor er vi særligt glade for det elektroniske kort på hjemmesiden, der er baseret på de foldere, der igennem årerne er lavet i FZ-regi. Du kan finde kortet her. Yderligere viser kortet alle de ting, som lystfiskere har brug for, når man er på fisketur. Her vises lokale overnatningssteder, grejbutikker, turbåde, bådudlejere m.m.
Fishing Zealand var sammen med fjordens kommuner med til løbe den store undersøgelse af havørredernes vandringer i Roskilde Fjord i 2018 i gang. Bl.a. ved at yde et tilskud til finansieringen. Et stort antal frivillige lyst- og fritidsfiskere fra bl.a. “Foreningen med det lange navn”, ROLK og Danmarks Amatørfiskerforbunds kreds 2 ydede en uvurderlig hjælp til feltarbejdet. Det er med stor tilfredshed for os alle, at undersøgelsen fortsættes i 2019 og tilmed udvides med undersøgelser af smoltens vandringer og overlevelse.
Den første undersøgelse er nu ved at være til ende alene af den grund, at batteriet i de indopererede transmittere kun har en levetid på ca. 1 år. Enorme mængder af data er lige nu ved at blive analyseret, men det kan allerede nu siges, at der er mange særdeles spændende resultater. Bl.a. af vandreadfærd og tolerance over for vandtemperatur, som beskrevet i flere tidligere opdateringer.
Jonn med havørred nr. 2040, som også var en tur i klækkeriet sidste år. Den er meget tynd, fordi den lige er blevet strøget.
Indtil nu (medio januar) er der registreret 5 – 10 havørreder med sender i fredningsbæltet lige uden for åen. Bl.a. den legendariske hurtigsvømmer nr. 2050. Det mærkelige er, at kun én havørred med sender er gået i fælden i fisketrappen.
Det ekstremt tørre efterår kan have betydning og det forventes, at resten kommer, såfremt vi får noget nedbør og højvande i fjorden. Den genfangne var nr. 2040. En flot helfinnet hun på nu 66 cm (Se foto).
Da den blev mærket for et år siden var den 57 cm og lang – altså en vækst på 9 cm, hvilket er ret meget for en fisk, som er gået i gang med de årlige gydninger – ikke mindst set i lyset af den ekstremt varme sommer.
Jon Svendsen opererer.
Resultaterne har været så epokegørende, at DTU Aqua har besluttet at lave et lignende forsøg i 2019. Desuden vil DTU udvide undersøgelserne med opdrættede smolt til foråret, som også får indopereret sendere.
På et møde i vores “Roskilde Fjord-gruppe” blev vi enige om at teste bl.a. effekter på vandring/overlevelse ved udsætning om dagen henholdsvis om natten.
Denne gang har DTU selv fundet finansieringen og det er fortsat biolog Jon Svendsen der, sammen med sine studerende, står i spidsen for projektet. Derfor vil der i 2019 kun forudsættes lokal frivillig hjælp.
De friske folk er naturligvis med igen og har sørget for at “gemme” ca. 50 af moderfiskene fra fiskefælden i langvad Å efter strygningen til brug for forsøget.
Midt i januar brugte vi så 2 dage på at implantere senderne og jeg hjalp til med bl.a. udtagning af skælprøver, som indgår dels i forsøget og dels i den overvågning af de sjællandske havørreder, som jeg laver for Fishing Zealand.
Jon ankom med en assisterende biolog og en studerende fra England. Mens den hårde kerne med Kim, Jonn, Torben og Uffe sørgede for det praktiske.
Så snart Jon og hans studerende er klar med friske resultater, vil de naturligvis blive omtalt på bloggen.
