Det så mildest talt ikke godt ud på gydebankerne i Radstedløbet i sensommeren, da dette billede blev taget. Det ligner jo mest af alt græsplænen i en villahave!
Da vi restaurerede Radstedløbet, lidt udenfor Sakskøbing på Lolland for 2 år siden, lagde vi 17-18 tons gydegrus ned i det lille vandløb, som løber til Sakskøbing Å.
Der er løbet meget vand hen over gydebankerne siden da. Allerede den første vinter efter udførelse af projektet, var der havørreder på gydebankerne for at grave i gydegruset (https://fishingzealand.dk/baeredygtighed/10-flotte-gydegravninger-paa-christas-gydebanker/). Det var der også sidste vinter og dermed er Radstedløbet med til at producere ørredsmolt til Guldborgsund Kommune, -helt af sig selv.
Samme strækning, samme gydebanke et par måneder senere, i november, hvor der er kommet lidt vand hen over banken. Der er stadig græs, og den trænger til at blive trimmet.
Ørredsmolt bliver som bekendt til havørreder, og dermed indgår de lokalt tilpassede ørreder fra Radstedløbet i den ørredbestand, der svømmer rundt på nordkysten af Lolland og Falster, -ja faktisk over det hele, med al respekt. I bund og grund en fantastisk god historie.
Takket være Christa, der fik hjælp af Den sjællandske Grusbande og lokale frivillige til at udføre dette projekt. I denne gydesæson skulle der også gerne være ørreder på gydebankerne. Det er jo det, der er intensionen med at lægge gydegrus i vandløbet. Men på grund af meget lav vandføring og næringsrigt å-vand, er der i løbet af sommeren vokset en pæn lille græsplæne frem på flere af gydebankerne. Det ser ikke godt ud.
Rødderne søger naturligvis fodfæste i gydegruset og vil med tiden kitte gruset sammen til en hård omgang ”stabilgrus”. Det vil vi gerne undgå! Derfor har Martin Friis Mortensen fra Nykøbing Falster-foreningen og jeg talt med Guldborgsund Kommune om at løse dette ”have-arbejde”.
Vi skal have fjernet græs fra gydebankerne og når vi nu er i gang, -kan vi jo lige sikre, der er en god ventilation igennem bankerne med stengrebe og de udmærkede møghakker, vi har fået af HedeDanmark.
Det er et hurtigt, stille og roligt, og ikke mindst hyggeligt projekt, som ikke tager mere end en times tid. Men vi har nu stadig brug for din hjælp.
Under det fine ”græs-tæppe” findes det dejligste gydegrus, der sikrer en fin succés på gydebankerne, når ørrederne lægger deres æg imellem stenene.
Du kan være med til at trimme disse vigtige gydebanker.
Det sker torsdag den 14. november kl. 15.15, hvor vi mødes ved Østerbyvej 1, 4990 Sakskøbing. Det er lige foran Radsted Kiosk.
Du kan tilmelde ved at skrive en mail til mig på adressen: runehylby@gmail.com, eller sende en sms til mig på nummer 2536 4280.
Du kan også melde dig til projektet ved at skrive i kommentar-feltet på Grusbandens Facebookside, når projektet offentliggøres der.
Du skal medbringe waders eller skridtstøvler, og dit gode humør.
Drikkevarer sørger jeg for, og håber på et par gydemodne havørreder i vente.
Bandeleder, Rune Hylby.
Isabella på 6 år viser stolt en håndfuld græs, -en tue kunne man fristes til at kalde den dusk, hun har hevet op fra én af gydebankerne. Isabella glæder sig til at ”få ryddet op” og tager jo nok sine søskende Lucas på 9 år og Alberte på 5 år med på torsdag i næste uge.
Den passionerede fluefisker Lasse Elmgren, holder foredrag i ROLK om sit eventyrlige fiskeri i ind og udland med enhånds fluestang. Hør om spændende steder og muligheder i Danmark, du måske ikke vidste fandtes. Kom med rundt i verden, og hør, hvor billigt du rent faktisk kan opsøge fiskeeventyr. Du kommer med til alverdens destinationer, der byder på alt fra fiskeri i pulserende elve, til fantastiske troper og åbne kyster. Uanset om du er fluefisker, spinnefisker eller noget tredje, så får du indblik i de fiskemuligheder, der kan være rundt omkring. Foredraget er for alle.
Pris: 200,- kr. Junior 100,- kr.+ gebyr. Inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Hvert år fanger vi store ”Gladiator-hanner”, der bestemt ikke vil stryges for sæd, men hellere selv vil klare det på gydepladserne. Det får de så lov til, -for det er en meget stor biomasse at holde liv i. De store havørred-hanner hjemtages ikke til strygning.
Uanset hvor mange gange, jeg har oplevet november måned og de ”opgaver”, der skal udføres netop i denne, ellers så triste og grå måned, -fyldes jeg med spænding. Nærmest elektrisk……!
Hvordan kommer det til at gå, når jeg skal dyppe elektroderne i Elverdamsåen for at fange årets moderfisk til Fiskeplejen i Isefjorden.
I ugerne op til fiskeriet, kører jeg ofte ud til åen for at følge med i den tidlige opgang af gydevandrende havørreder. Som regel begynder fiskene at indfinde sig i de dybe huller et par uger inden første dyp. De første fisk kommer som regel i midten af oktober, men der var dog et år, hvor fiskene ikke var kommet endnu, -selv et par dage før det første dyp.
Der er garanti for spænding på lørdag, -den 9. november, når vi dypper elektroderne for første gang i år i Elverdamsåen. Du er velkommen til at melde dig til, og vil du helt tæt på, skal du tage waders med.
Der var ikke vand i åen, og derfor var fiskene ikke fristet til at gå op på en standplads uden vand under bugen. Men nærmest som kaldet fra de højere magter, begyndte det at regne et par dage før, vi skulle afsted første gang. Det fik mange fisk til at vandre op i åen og vi fangede på første tur mere end 120 havørreder, hvoraf flere var i en meget anseelig størrelse. Fisk på 9-10 kg ser vi hvert år.
Er det de store ”gladiator-hanner”, kommer de ikke med hjem, for de er ikke gode at håndtere, og de tåler det heller ikke ret godt. Det er for stor en biomasse, der skal holdes i live. Men er det en Freja-hun, -stor, svulmende og helt uimodståelig, så kommer hun med hjem. Det gør de lidt mindre hanner også.
I alt skal der som minimum bruges 25 par havørreder for at kunne opretholde den genetiske variation, så de netop har den palet af gener, der sikrer overlevelse i Elverdamsåen og de mange forskellige forhold, der kan opstå i et havørred-liv. De gydemodne havørreder bliver derefter strøget for æg og sæd ”herhjemme” inden folkene fra Fyns Laksefisk afhenter årets ”høst” af æg og sæd, hvorefter de transporteres til Odense.
Fiskemester Linda Bollerup Høeg får nu ”vores” sølvtøj i varetægt det næste halvandet år, inden ørredsmolten sættes ud i Isefjordens vandløb i foråret 2021.
Første elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen foregår i næste weekend, -den 9. november klokken 09.09 når TØS og Grusbanden tager hul på årets elektrofiskeri.
Og det bliver helt vildt spændende.
Med den nedbør, vi har fået i specielt oktober måned, er der basis for en rigtig stor og ikke mindst tidlig opgang.
Har du lyst til at være med, er du mere end velkommen.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: den sjællandske Grusbande.
Arrangementet er som sagt den 9. november, og vi mødes ved Elverdamskroen på Roskildevej 498, 4340 Tølløse.
Arrangementet begynder klokken 09.09.
Hvis du har waders, og gerne vil helt tæt på, kan dette muligvis lade sig gøre i løbet af dagen.
Casper fra Grusbanden er i færd med at fjerne en svært passabel spærring i Ellerenden. Faldet er på 20-30 cm og ved lave vandføringer er der ikke nok afsæt til, at ørreder kan springe over.
Vi har haft den første efterårsstorm og med den, -brækkede grene, kviste og almindeligt løvfald i forbindelse med træernes forberedelse til vinterens frost og kulde. Sådan er det jo altid. Men fordi vi kærer os så meget om vores ørredbestande, giver dette ”sjusk” en række udfordringer i de små ørredvandløb.
De små vandløb, bækkene, giver nemlig en meget stor produktion af ørreder, netop på baggrund af dette ”sjusk”, -nedfaldne blade, kviste og andet ved, der giver en masse føde og en masse skjul. Men produktionen af ørreder giver først afkast, når vandløbene er passable, -og de giver ingen produktion, når de ikke er! Derfor havde TØS og Grusbanden et lille passage-projekt i weekenden, hvor Ellerenden i Lejre Kommune skulle kigges efter i sømmene for at sikre opgang af Isefjordens gydemodne havørreder.
Den lille private bæk, der løber på Ryegaard og Trudsholm Godser, løber ud i Fjorden ved Munkholmbroen. Det lille vandløb kan have en opgang på mere end hundrede havørreder. Jeg ved det, for jeg har ved flere lejligheder registreret gydegravninger netop her.
Kennet Egheim fra TØS og Grusbanden var headmaster for opgaven, der ikke tog mere end en times tid sammen med Casper og Søn fra Grusbanden. Men det er den vigtigste time igennem længe.
På kort tid har de sikret gydevandring, gydning, produktion af yngel, og i sidste ende også produktion af mange hundrede ørredsmolt, der efterfølgende kan vandre til Isefjorden om halvandet års tid, og bidrage til både fiskeri og til de kommende generationer af ørreder, når de selv om 2-4 år vandrer op i selvsamme Ellerenden, for at gyde. En cyklus, jeg synes er helt vildt fantastisk.
Det er ikke svært at forestille sig, at blot nogle dage mere med løvfald og spærringer som denne, -så er der lukket helt for opgang i de små produktive vandløb. Fantastisk indsats af de tre frivillige i weekenden.
Der var spærringer, og som det ofte sker i efterårsmånederne i forbindelse med løvfaldet, går der ikke længe fra det første blad sætter sig fast i en flok kviste, før der egentlig er tale om en regulær spærring. Jeg var nemlig forbi Ellerenden i forrige weekend, og da var der ingen spærringer. Det var der i den just forgangne weekend, blot en uge senere. Dermed er opgaven ekstrem vigtig og faktisk kan vi risikere, at skulle ud engang mere i takt med løvfaldet.
Kennet, Casper og Søn gik til den, og fik skabt en fin strømrende igennem de to strækninger, der ofte volder problemer. På den øverste strækning løber Ellerenden igennem en tidligere møllesø, hvor møllen for længst er pillet ned. Men den gamle møllesø udgør nu et sumpet næringsrigt fladt område, hvor Ellerenden har for vane at sive stille og roligt igennem. Men netop den lave sive-vandstand er gift for passagen. Området slammer nemlig til og gør det svært for ørrederne at passere. Det fik de tre frivillige vandløbs-folk taget hånd op.
Kennet fortalte mig, at der var en opstuvning af blade og grene på 20-30 cm ”i sumpen”!!!
Jeg er så glad for den indsats, Kennet, Casper og Søn leverede i weekenden.
De tre frivillige står først i køen, hvis det stod til mig, når fiske-guden fremover skal uddele ”sølvfisk” til glæde og gane.
Bandeleder, Rune Hylby.
Far Casper og søn på en vigtig opgave. Denne stamme er fantastisk som skjul for en ørred af en anseelig størrelse. Men den rummer også problemer, når kviste og blade sætter sig fast og kitter spærringen sammen til en mur af naturligt ”sjusk”.
William Fabricius Hansen og Gustav Petersen, begge 8.a i færd med at få hver deres portion ørreder til udsætning i Tokkerup Å.
Da vi for en måned siden restaurerede Tokkerup Å ved Osted i Lejre Kommune, skete det i et større samarbejde mellem den lokale Folkeskole i Osted, ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, Grusbanden, Lejre Kommune og lodsejerne langs åen.
30 kubikmeter gydegrus og en god håndfuld skjulesten blev lagt i åen af 40 elever, der havde emneuge om vand i forbindelse med FN’s Verdensmål.
Det, der glæder mig mest i forbindelse med projektet var, at når unge mennesker, der stadig har hele livet foran sig, og lad os kalde foreningsfolkene, lidt ældre af alder, mødes i dette samarbejde og i fællesskab får udrettet gode ting, -så sker det i dyb respekt for hinanden.
Det sker netop i en samhørighed, der ikke skelner mellem ung og ældre, men egentlig kun handler om at være sammen og have det rart.
Som så mange gange før, når mennesker mødes og gør noget godt, og gør det sammen, blev kimen lagt til endnu engang at mødes på projektstrækningen.
Det blev nemlig aftalt, at når foreningen skulle sætte halvårsørreder ud i Tokkerup Å på projektstrækningen, skulle eleverne da være med.
Som sagt, -så gjort.
Sif Stengaard Klarskov fra 6.a sætter endnu en ørred ud i Tokkerup Å just nedstrøms for broen på Hvalsøvej i Osager. Her er der frisk strøm og en nyligt etableret gydebanke.
Derfor blev den almindelige undervisning over middag aflyst i onsdags, da de 40 elever, der havde deltaget i projektet, skulle hjælpe foreningen med at sætte fisk ud.
Vi gik fra Osted Skole just efter middagspausen, ned forbi villakvartererne, ned til åen, hvor Torben Trampe og Kim Jørgensen fra foreningen ventede os.
Jeg havde købt 40 salatbokse af den slags med låg, gennemsigtige og præcis så store, at de kan rumme en håndfuld små halvårsfisk.
Disse salatbokse er uovertrufne til den slags, idet hver elev således kan få sin lille portion ørreder til udsætning at være ansvarlig for.
Halvårsørreder skal nemlig sættes ud enkeltvis, idet de små fisk allerede i denne spæde alder, er ualmindelig territoriehævdende, og får de ikke skjul for sig selv, bruger de kræfter på at jage andre artsfæller.
Derfor er skjulestenene som eleverne lagde ud, også af afgørende betydning for overlevelsen, og dermed produktionen, af smolt.
Camilla, Josefine og Maja fra 9. klasse mangler lige at sætte den sidste lille ørred ud i åen. Det var ikke nemt at få den sprælske ørred til at ligge stille, så den kunne tages ganske uden hvin og fnis.
Det vidste eleverne jo, for både jeg og foreningsfolkene havde talt om netop dette, da vi lagde grus og sten i vandløbet.
I en lind strøm blev salatboksene fyldt med små spræl-levende ørreder, hvorefter eleverne begav sig nedstrøms for at sætte de små ørreder ud til et liv i vandløbet inden smoltificeringen til foråret.
Ørrederne er lokalt tilpassede, idet deres forældre blev fanget i Langvad Å-systemet tilbage i 2018.
Derefter er de blevet opdrættet i Hvilested Dambrug i østjylland, for siden at blive sat ud ”i deres hjemstavn”.
Nogle elever måtte gå langt, for projektstrækningen var jo knapt en halv kilometer i alt.
Andre elever slap med en lidt kortere tur.
Men hvad gør det, når man slipper for dansk og matematik en onsdag eftermiddag, og i stedet gør noget for naturen lige uden for døren i Osted.
Salatboksene er uovertrufne til at opbevare de små ørreder i, inden udsætning. Der er nemlig låg og så er den gennemsigtig og man kan sikre sig, den lille ørred har det godt. Maja og Josefine får ved fælles hjælp den lille ørred sat ud.
Tilhørsforholdet til det lokale ørredvand spirer frem.
I alt blev der sat omkring 5-600 små halvårsfisk ud på strækningen, og de har både rigeligt føde og rigeligt skjul til at klare sig igennem vinteren.
Og mon ikke, eleverne kan lokkes af huse, en gang til, når de voksne og gydemodne ørreder står på gydebankerne klar til at give næste generation en god start i det fine gydegrus, som eleverne har lagt ud og rettet til for en måned siden?!
