Yngel af sortmundet kutling.Strækningen i Bækkeskovløbet hvor der var yngel af sortmundet kutling.
I forbindelse med undersøgelserne af udvandring af ørredyngel (se blogindlæg) opdagede vi, at sortmundet kutling kan yngle i vandløb.
Vi fandt masser af yngel i Bækkeskovløbet på Lolland.
Der fanges jævnligt større sortmundede kutlinger i de sydsjællandske vandløb og det er ikke overraskende, da vi ved fra udlandet, at de trives udmærket i ferskvand. Imidlertid har der, så vidt jeg ved, ikke været sikre beviser for, at de faktisk kan yngle der. Det skyldes vel bl.a., at fiskeundersøgelser sædvanligvis laves i efteråret, hvor de yngste individer så er ca. ½ år gamle og kan være indvandret fra havet.
Vi el-fiskede ekstraordinært tidligt i starten af juni, og fandt meget små kutlinger ned til 2 cm med store tætheder flere km fra havet. De større forældrefisk havde forladt strækningen igen mens ynglen var tilbage med en stor tæthed på 78 stk. pr. 100 m2 vandløbsbund.
Fundet i Bækkeskovløbet er næppe enestående. Det er sandsynligt at arten yngler i flere af områdets vandløb.
Umiddelbart kan det bekymre, at den invasive og forslugne art indfinder sig på ørredernes gydeområder og gyder her i foråret, men i dette tilfælde var det dog ikke gået ud over ørredens yngel, som var til stede i samme strækning med gode tætheder på 311 stk. pr. 100 m2.
Magnus tilser de specialfremstillede fælder med små masker.
Gydetællingerne afslører, at der nogle steder er pæne bestande af gydende havørreder i de små og ofte sommerudtørrende vandløb på Lolland-Falster og andre steder på øerne syd for Sjælland – hvordan kan det lade sig gøre? I foråret besluttede Magnus Engkær (Guldborgsund kommune) og jeg at sætte en undersøgelse i gang: En undersøgelse som delvist finansieres af midler, som kommunen har adgang til som medlemskommune i Fishing Zealand.
De to lokale ildsjæle Martin og Andreas ydede uvurderlig hjælp med feltarbejdet. Hypotesen er, at der måske er et udtræk af ørredyngel til Østersøen allerede i forsommeren inden udtørring, ligesom man har set det på Gotland og andre steder i Østersøområdet. I så fald ville det vende op og ned på teoribogen for havørred i Danmark, idet udtræk til saltvand hos os (bortset fra Bornholm) typisk forekommer hos ældre smoltificerede ørreder på 1 eller 2 år i foråret og i mindre omfang om efteråret, når de har en størrelse på mindst 12 cm. Det har jeg selv set i en lang række undersøgelser med smoltfælder.
Vi startede i starten af juni med at el-fiske i Tunderupløbet og Askehaveløbet på Falster samt Bækkeskovløbet på Lolland. I alle vandløbene havde de lokale frivillige talt mange gydegravninger i vinters, så der var muligheder for yngel. Det var der så også. I meget store tætheder endda, men de var små. Bare 2,5 – 6 cm. Askehaveløbet var allerede midt i juni tæt på at tørre ud, sådan som det ofte gør det, og her i august er det helt tørt.
Måbende vandløbsfolk overværer ørredyngel på 3 – 6 cm. vandrer ud i Østersøen.
Overraskende resultater i rusefælder Vi satte så fintmaskede fælder op lige ved vandløbenes udløb i Østersøen for at finde ud af, om der mon trak yngel ud i Østersøen allerede midt i juni. Vi var godt klar over, at noget var i gære, for allerede da vi satte fælderne op, kunne vi ganske enkelt se den ene yngel efter den anden svømme lige forbi vores støvlesnuder og ud over strandvolden direkte ud i Østersøen (se foto). Det gav forventning om fangster i ruserne og de kom så sandelig også. I forbindelse med et regnvejr fangede vi på få dage omkring 500 stk. yngel på 3 – 5 cm. Undersøgelsen giver ikke det præcise antal, men nu kan vi roligt sige, at der er udvandring. Om det så var en bevist udvandring eller en drift af fisk, som tabte kampen om territorierne, vides ikke, men resultatet er jo det samme – de endte i Østersøen.
Få måneder gammel ørredyngel kan overleve i saltvand Det næste spørgsmål er naturligvis, om ynglen overhovedet kan overleve i Østersøens saltvand. En måling viste, at der var 9 promille salt ved vandløbene, hvilket er ca. det halve af koncentrationen langs de danske kyster mod nord. Derfor tog jeg en dunk østersøvand og nogle stykker yngel med hjem og satte dem i akvarier i østersøvandet. Forsøget kørte en måned og resultatet var, at de fra første dag spiste ivrigt af foderet og voksede fint – helt upåvirkede af saltvandet.
Perspektiver Det næste spørgsmål er naturligvis så, om ynglen kan finde egnede levesteder og kan overleve blandt rovdyr i Østersøen? Det ved vi ikke endnu, men hvis de kan, så er der perspektiver for produktion af havørred i selv meget små og hyppigt sommerudtørrende vandløb i Østersøområdet.
De overraskende resultater bragte også fiskegenetiker Dorte Bekkevold på DTU Aqua på banen. Vi tog vævsprøver, som hun vil analysere for bl.a. at finde ud af, om der er et slægtskab med bestande af østersøhavørreder, som kan udvandre som yngel.
Vi afslutter undersøgelsen til efteråret, hvor de endelige resultater naturligvis vil blive præsenteret her på bloggen.
Stenskovvandløbet på projektstrækningen. Her skal der etableres en større gydebanke, -gydestryg med ca. 4-5 kubikmeter gydegrus. Det bliver helt suverænt. Det er i øvrigt Per Gade og Jacob Hald, der besigtiger den imaginære gydebanke, der skal ligge lige netop her.
I den milde vinter var Per Gade og jeg på visit i Stenskovvandløbet sammen med Jacob Hald fra Næstved Kommune. Vi ville kigge på det lille tilløb til Susåen for at se, om det gav mening at restaurere en strækning af bækken.
I skoven, opstrøms projektstrækningen, er der faunaklasse 6-7. Det er der desværre ikke på projektstrækningen, men det gør vi noget ved. Her skal der laves kreaturovergang, og længere nedstrøms lægger vi skjulesten og flere gydebanker.
Netop vandløb, der løber til Karrebæk Fjord er der særlig fokus på, for med de fredninger i den nye Fiskeribekendtgørelse, der i den grad har haft Karrebæk Fjord i fokus gør, at hver lille smolt, der kan produceres, forventes at have større chance for at overleve end tidligere. Derfor giver det rigtig god mening at rette fokus på de små vandløb, der løber til Susåen, som jo faktisk i de rigtig gode gamle dage, var det eneste lakseførende vandløb på Sjælland (siges det).
Stenskovvandløbet er som skabt til at huse ørreder, og derfor er det nærliggende for os at se på, hvordan det lille vandløb kan optimeres. Det gør vi hellere end gerne, og derfor gav det god mening, at Per var ”med på en kigger”.
Per er medlem af Suså Lystfiskerforening og i øvrigt bosiddende blot få kilometer fra vandløbet, hvorfor det var helt naturligt, han deltog i denne besigtigelse af ren og skær nysgerrighed.
Stenskovvandløbet har levet en lidt omskiftelig tilværelse med blandt andet udtørring og manglende målsopfyldelse.
Men med etablering af en klimasø i 2015, er der nu gode chancer for en jævn strøm af rent vand året igennem, -også om sommeren, når temperaturen er som i øjeblikket.
Sammenløbet, hvor Stenskovvandløbet har sit udløb i Valmosegrøften, der siden løber til Susåen. Her skal Næstved Kommune fjerne en gammel nedbrudt rørledning, og vi skal udlægge skjulesten.
Der er blandt andet konstateret ørredyngel i 2018, men vi vil gerne booste bestanden yderligere med etablering af både nyt gydegrus og skjulesten på de nedre og oftest mere vandfyldte strækninger af bækken. Jeg gik derfor i gang med projektbeskrivelse og derefter møder med både Jacob og lodsejerne på strækningen. Samtidig sprang Christina Skou Hansen, formand m/k fra Suså Lystfiskerforening øjeblikkelig til med samarbejde og forventning om deltagelse med ”arbejdsomme hænder”. Vi kunne derfor i fællesskab i foråret sende projektet til sagsbehandling og siden godkendelse i Næstved Kommune.
Nu er alle aftaler faldet på plads, og snart vil HedeDanmark køre gydegrus og skjulesten til vandløbet. Halvdelen lægges an i vandløbet, så det blot skal rettes til. Resten af gydegruset skal vi lægge i vandløbet med håndkraft, men da der kun er tale om knapt 5 kubikmeter, er det rimelig overkommeligt, hvis vi kan samle et par håndfulde ivrige folk. Ligeledes skal skjulestenene lægges i, men denne del er faktisk hyggelig og minder mig altid om min barndom, hvor jeg nærmest ikke kunne se en sten uden den skulle kastes i vandet!!!!
Overkørslen bliver fjernet således, at røret i fremtiden ikke udgør en potentiel spærring, når grene, blade og kviste drifter ned ad vandløbet. Og det gør de jo i et skovvandløb. Læg mærke til de grene og kviste ovenpå røret fra en opstuvning, hvor der er aflejret sand i siden på brinkerne.
Vores del af projektet, altså tilrettelæggelse af gydegrus og udlægning af resten af grus og skjulesten, sker lørdag den 29. august kl. 10.10.
-Og du må meget gerne melde dig til således, at vi kan klare det hele inden armene bliver gorilla-lange og trætte.
Vi mødes ved Parkeringspladsen ved ”Gulerodshuset”, Ringstedgade 528, 4700 Næstved, hvor Stenskovvandløbet tager en tur under hovedvejen mellem Ringsted og Næstved.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj, -det kan jo blive varmt.
Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl og meget gerne en trillebør.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet Susåens Lystfiskerforening og Grusbanden vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Lystfiskeriets Dag er for alle børn og unge med interesse i lystfiskeri. Sportsfiskerforeningen Fladså, Næstved Kommune og Fishing Zealand indbyder derfor til Lystfiskeriets Dag d. 13. september kl. 10-15, hvor det er helt gratis at deltage.
Fokus bliver på fiskeri i Susåen, og mødestedet er på Bredstræde P-plads, bagved Sankt Peders Kirke, ved den fritlagte Suså midt i Næstved by.
Sportsfiskerforeningen Fladså vil gerne slå et slag for, at flere unge mennesker kommer ud i naturen og gerne med en fiskestang i hånden. Derfor inviterer de alle unge mennesker med interesse i lystfiskeri til at komme forbi på dagen, hvor der fiskes i Susåen.
Sportsfiskerforeningen Fladså og Fishing Zealand står klar med en masse grej og madding til krogen, så alt er klart, man skal ikke medbringe andet end tøj, der passer til vejret. Foreningens medlemmer og en Fishing Zealand guide står klar til at guide de unge mennesker og vil give deres bedste tricks til at få en fisk på krogen. Der vil blive fisket fortrinsvist efter skaller, kutlinger og aborrer i åen, men der er altid chance for andre fiskearter bider på krogen, når man har snøren i vandet – det vil tiden vise.
Forældrene er selvfølgelig også meget velkomne sammen med deres børn – og der er sikkert også en fiskestang til mor eller far. Husk fisketegn hvis man er over 18 år.
Og skulle nogle børn eller forældre få lyst, så er der rig mulighed for at blive medlem af Sportsfiskerforeningen Fladså, der byder på en masse spændende aktiviteter året igennem for store og små.
Arrangørerne ser frem til en spændende dag – knæk og bræk!
Sommeren 2020 er ikke en sommer som alle andre. Bevares, det danske sommervejr har vist sig fra sin sædvanlige og lunefulde side, men mange mennesker har opdaget eller genopdaget den danske natur. Og her lander lystfiskeriet i et smørhul. Vi lystfiskere ved det allerede, men flere undersøgelser har vist, at mange nye lystfiskere er udklækket i løbet af denne sommer samt i foråret.
Med udgangspunkt i de omstændigheder vi nu engang har i disse tider, er der tænkt mange gode og kreative tanker. Ikke mindst inden for oplevelseserhvervet, hvor fx Frederikssund Erhverv med Visit Frederikssund har været kreative. En af udfordringerne har været: Hvad kan vi gøre for områdets beboere og familier, og hvordan kan vi tiltrække yderligere folk til området? Det var nemt at tage udgangspunkt i naturen og Roskilde fjord … men hvordan får vi udnyttet de elementer, så kommunens borgere og tilrejsende får nogle gode sommeroplevelser?
For at tilbyde unikke og autentiske oplevelser på fjorden, har en af løsningerne været at arrangere lystfiskeri for familier, samt mulighed for at afholde events for lokale virksomheder. Fra havnen i Frederikssund er der ikke langt til fladfiskene i fjorden, men området har ikke en fast turbåd liggende, så det blev arrangeret med skipper Kim Høst på den gode turbåd M/S Hanne Berit. Med mange ikke-lystfiskere ville det også være en god idé at supplere besætningen med en fiskeguide, som dels er dygtig til fiskeri efter fladfisk og samtidig har god erfaring med at arbejde med familier, børn og unge. Det var forventet, at ingen deltagere selv havde fiskegrej, så det var meget naturligt at benytte grejet som Fishing Zealand har til netop arrangementer af denne slags.
I løbet af uge 28 og 29 blev der ud over en række svipture til Kronprinsse Mary’s Bro, arrangeret familiefisketure midt på dagen og virksomhedsevents med lystfiskeri på aftenaftenturene. Det benyttede fx den lokale Vinforretning Falkensten Vin sig af flere aftener. Alle turene var stort set fuldt bookede.
De første dage blæste det 10-12 m/s. Ikke at der bliver genereret de store bølger på fjorden af den grund, men det var med til at besværliggøre fiskeriet med det uklare vand. Ikke alle deltagere prøvede at fange fisk, men med både rødspætter, skrubber, kutlinger, drabelige krabber, flotte søstjerner og ikke mindst strejfende makreller på dækket, fik alle set potentialet og mulighederne, så håbet lever stadig.
Ud over oplevelserne med fangsterne, var der også nogle som var heldige at se både marsvin og havørne på turene. Uanset om det er med familie, venner eller kolleger som man allerede kender, eller om det er sammen med nye mennesker som man lærer at kende, er det helt vildt fantastisk at komme ud og opleve den fede, vilde og vidunderlige danske natur. Det er noget af det, som lystfiskeriet kan. Med nærvær og samvær.
Med udgangspunkt i de omstændigheder vi nu engang har i disse tider, er der tænkt mange gode og kreative tanker. Ikke mindst inden for oplevelseserhvervet, hvor fx Frederikssund Erhverv med 
