Fjerde afsnit af serien “Vi binder sammen – hver for sig” udkommer i aften kl 19:00. Denne gang er det Peter Stoltze, som sidder bag fluestikket. Peter har mange års erfaring som instruktør og dyrker særligt kystfluefiskeriet i det sydvestlige hjørne af Sjælland herunder Næstved Kommune.
I aftenens afsnit vil Peter tager jer gennem bindeteknikken bag den effektive klassiker “Grå Frede”. Endvidere vil Peter fortælle lidt om, hvordan han forbereder sine kystture og ikke mindst pakker fiskejakken praktisk.
Den næste og tredje fluebinder i vores serie er Lucas Msiska. Lucas vil binde en flue, som inden længe vil være på alles læber, nemlig en børsteormsflue. Børsteorm er et vigtigt fødeemne for havørreder her i det tidlige forår – og Lucas fortæller i videoen, hvordan han fisker fluen – samt løfter sløret for, at fluen også kan være effektiv på andre tider af året.
Derudover giver Lucas masser af gode tips til fiskeriet, som han ofte bedriver på den sjællandske vestkyst især i Kalundborg kommune, hvor flere spændende og effektive fiskepladser findes. Endelig går Lucas også i dybden med valg af grej til sit til kystfluefiskeri.
Børsteorm kan variere i farverne, og Lucas har klart nogle fortrukne farver, som han vælger til sine fluer. Den meget livagtige flue kræver kun ganske få materialer, men som man kan se, kræves der en lidt anderledes måde at binde på.
I Græse Å var havørredopgangen i år fordoblet sammenlignet med opgangen sidste år. Et helt igennem fantastisk resultat. Gydebanken, som de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe og Den sjællandske Grusbande etablerede i efteråret blev flittigt brugt henover gydesæsonen.
Da Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe ringede til mig for lidt over en uge siden, kunne jeg allerede på ringetonen høre, at der var godt nyt fra dette hjørne af Sjælland. Knapt var min ringetone med ”Thunderstruck”, AC/DC forstummet, før Kaj fortalte, han gik langs Græse Å i Frederikssund Kommune og var i gang med at registrere gydegravninger i det vandløb, vi restaurerede sammen i oktober måned.
Kaj var nået igennem en længere strækning, men manglede stadig flere kilometer vandløb inden hele Græse Å var registreret, og det var netop baggrunden for opkaldet, idet Kaj allerede på det tidspunkt, havde rundet sidste års antal. Tilbage var som sagt yderligere et par kilometer, hvor der også havde været havørreder på gydebankerne. Det lød jo fuldstændig fantastisk, og Kaj var da også i godt humør, -det var tydeligt.
Kaj Larsen, Christian Lund og Jan Hornum var omkring Sillebro Å for at registrere gydegravninger, og også i dette vandløb, var der rekordstor ørred-opgang. 58 gydegravninger registrerede de tre gæve gutter.
Jeg kunne ikke dy mig for at spørge, hvad denne fremgang mon kunne skyldes! Kaj var ikke i tvivl om, at den frivillige indsats på miljøområdet med etablering af blandt andet gydebanker og skjulesten, i høj grad var en afgørende faktor.
Han fortalte, at siden Havelse Å Vandplejegruppes fokus på Græse Å, hvor de frivillige har etableret 15 store gydebanker, samt den store gydebanke, vi i fællesskab, etablerede midt i Slangerup By i efteråret, var antallet af gravninger mangedoblet.
Samtidig har folkene fra vandplejegruppen været ude for at spule mange af de tilsandede gydebanker igennem, således at det grus, der efterfølgende har været gjort klar til gydning, har været langt bedre at bruge for ørrederne end tidligere. Det giver større overlevelse, og dermed større produktion af ørreder, der siden kan returnere til åen for at gyde. Dermed er ”den gode cirkel” i fuld sving, idet flere gydefisk giver endnu flere ørreder, der så igen giver flere endnu, etc. Det er svært ikke at blive helt opstemt over fællesskabet med Kaj.
Inden dagen var omme, havde han talt 72 gydegravninger i Græse Å. Ny rekord, og det flotte resultat skal i den grad tilskrives de frivilliges utrættelige engagement for at gøre forholdene bedre for ørrederne i Græse Å. Sidegevinsten for denne indsats er jo tillige, at når fiskene har det godt, så er der en masse andre dyr, fugle, insekter og planter, der også har det godt, hvilket jo er én af årsagerne til, at ørrederne bruges som mål for, om vandløbene har God Økologisk Tilstand.
I Græse Å går det godt. Ikke sådan at forstå, at vi i Grusbanden og i Havelse Å Vandplejegruppe vil læne os tilbage og lade roen falde på os. Nej tværtimod, -vi har allerede i foråret/forsommeren endnu et projekt i Græse Å, hvor vi vil restaurere en næsten én kilometer lang strækning ved Speedwaybanen. Det bliver godt.
Nogle dage senere var der igen sød musik på min telefon, da Kaj endnu engang ringede og fortalte om registreringen af gydegravninger i Sillebro Å, -også i Frederikssund Kommune. Også i Sillebro Å var der i år tale om rekord-gydning.
Kaj, Christian Lund og Jan Hornum var på vandring langs åen sammen, og resultatet af denne indsats, var registrering af hele 58 gravninger i dette lille vandløb, der bl.a. løber forbi Sillebro-centeret, hvor elever fra Ørredpatruljen i 2017, har etableret en stor gydebanke sammen med Keld Juul Michelsen. Igen en fantastisk melding fra utrættelige Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe.
Med til historien fra registreringen af gydegravninger i Græse og Sillebro Å er, at flere Grusbandemedlemmer har set mange fisk på de samme gydebanker, hvorfor estimeringen sandsynligvis er en kende undervurderet.
Vi ved af erfaring, at mangel på gydegrus, desværre forøger denne adfærd. Derfor er det yderligere positivt, vi allerede har et nyt projekt med udlægning af gydegrus til udførelse i foråret/forsommeren.
Når den tid kommer, giver vi lyd fra os, og vi tager gerne imod al den hjælp, vi kan få.
Bandeleder, Rune Hylby.
Udviklingen i antallet af gydegravninger i Græse Å siden 2014, ser ualmindelig lovende ud for fremtiden. Specielt med tanke på, at vi også i år skal restaurere en strækning af åen.Sillebro Å holdt sig bestemt ikke tilbage, og fremgangen siden 2014 skyldes i høj grad de frivilliges indsats med udlægning af gydegrus og skjulesten, samt ventilering af eksisterende gydebanker.
Næste fluebinder i vores serie er Lars Juel Hansen. Og som de fleste nok har gættet, vil han binde ”Kobberbassen”, som er Lars´s foretrukne flue – året rundt. Lars binder to versioner af den giftige flue – og du finder materialerne nederst på siden her.
Fluen er simpel at binde – og som Lars siger ”Min version af Kobberbassen er en meget enkel flue, hvis eneste bestanddele er krog, vægtbelastning og kobberdubbing. Kobberbassen blev skabt som en tangloppeimitation, men faktisk er dens styrke, at den ligner en masse fødeemner som tanglopper, rejer, tanglus, kutlinger og fiskeyngel uden at ligne noget helt præcist”.
Lars er bosiddende tæt på både Roskilde Fjord og Isefjorden og derfor fisker han naturligvis meget i begge fjorde. På denne tid af året, kan de mere lavvandede strækninger ofte holde fisk, særligt hvis der kommer lidt varme i vejret. Flere af disse pladser finder man bl.a. i Lejre Kommune.
Den specialbyggede fælde med meget små masker i Askehaveløbet.
Notat om screening for udvandring af ørredyngel 2020
Jeg skrev sidste år her på bloggen, at jeg sammen med Magnus Engkær fra Guldborgsund Kommune og de frivillige ildsjæle Martin F. Mortensen og Andreas Lindegård var i gang med undersøgelser af havørredernes yngelproduktion og udvandring på Lolland-Falster. Resultaterne tegnede lovende med helt nye opdagelser af stor udvandring af yngel til Østersøen og nu ligger rapporten her så.
Spørgsmålet vi stillede os selv var, hvorvidt der udvandrer yngel på 3 – 6 cm allerede først på sommeren inden udtørring af de ofte meget små vandløb, sådan som det kendes fra bestande på Gotland. Desuden var det uvist, om ynglen kunne overleve i østersøvandet, der med 9 promille er mindre end halvt så salt som længere nordpå langs Sjælland. Slutteligt blev det relevant at se på ørredernes afstamning, om der var tegn på, at de kunne være genetisk tilpasset en levevis med tidlig udvandring. Det sidste blev undersøgt af fiskegenetiker Dorte Bekkevold på DTU Aqua.
Vævsprøver til DNA-undersøgelse puttes i spritrør. Ørrederne var så små, at de måtte lade livet i videnskabens tjeneste.
Som beskrevet i det første blogindlæg, valgte vi Askehaveløbet og Tunderupløbet på Falster samt Bækkeskovløbet på Lolland. Vi el-fiskede i juni og oktober og vi fiskede med fælder i 12 døgn nær havstokken i alle tre vandløb i perioden den 8. juni – 22. juni. Undervejs udtog vi vævsprøver til DNA-undersøgelse fra 30 stk. yngel fra henholdsvis Askehaveløbet og Bækkeskovløbet. Undersøgelsen sluttede med, at jeg tog nogle yngel fra Askehaveløbet med hjem til et simpelt akvarieforsøg med østersøvand.
Resultaterne var ved at vælte os omkuld. Vi fandt en massiv udvandring af yngel og det er, så vidt jeg ved, første gang det er dokumenteret i Danmark:
Der var ekstremt store tætheder af yngel i juni i alle vandløb men særligt i Askehaveløbet.
Vi fangede i Askehaveløbet i alt 576 stk. yngel (3 – 6 cm) på vandring mod Østersøen. Da fælderne kun fiskede i 2 uger og næppe fangede al yngel, må vi antage, at antallet der udvandrede, har været betydeligt større. Fangsterne i de andre vandløb var betydeligt mindre.
I oktober viste el-fiskeriet, at der stort set ikke var yngel tilbage i Askehaveløbet pga. nær udtørring, mens der var lidt tilbage i de to andre vandløb. Det vurderes, at en ”klassisk smoltproduktion med 1 – 2-årige smolt på 12 – 20 cm er meget lille særligt i Askehaveløbet, som åbenbart er helt eller næsten udtørret stort set hvert år.
Akvarieforsøget viste, at ynglen overlevede fint i østersøvand med 9 promille saltvand i alt fald i de 2 uger forsøget varede.
DNA-undersøgelsen viste, at de lokale ørreders DNA-profil er unik og ikke er fundet andre steder. Der er lighed med brakvandsbestande i Østersøen og det er muligt, at der er særlige tilpasninger til de små ofte udtørrende vandløb.
Således opløftede af resultaterne fra det ret enkle pilotprojekt kan vi konstatere, at vi måske har løftet sløret for en hidtil ukendt levemåde for havørreder i de helt små vandløb med udløb til Østersøen.
Flere undersøgelser kan kaste lys over de grundforskningsmæssige forhold vedrørende genetik, adfærd, bestandsudvikling og overlevelse. Endvidere er det af stor betydning for den praktiske forvaltning at vide, om ynglen overlever i Østersøen og dermed bidrager til bestanden af havørreder. I så fald knytter der sig til områdets små og ofte sommerudtørrende vandløb hidtil oversete naturmæssige og økonomiske perspektiver og der vil derfor være gode argumenter for at prioritere en målrettet restaurering og pleje af disse.
Fjerde afsnit af serien “Vi binder sammen – hver for sig” udkommer i aften kl 19:00. Denne gang er det Peter Stoltze, som sidder bag fluestikket. Peter har mange års erfaring som instruktør og dyrker særligt kystfluefiskeriet i det sydvestlige hjørne af Sjælland herunder Næstved Kommune.
Den næste og tredje fluebinder i vores serie er Lucas Msiska. Lucas vil binde en flue, som inden længe vil være på alles læber, nemlig en børsteormsflue. Børsteorm er et vigtigt fødeemne for havørreder her i det tidlige forår – og Lucas fortæller i videoen, hvordan han fisker fluen – samt løfter sløret for, at fluen også kan være effektiv på andre tider af året.
Materialer til Lucas’s Børsteormflue:
Næste fluebinder i vores serie er 
