Nye regler for fiskeriet træder i kraft den 1.7.2020
Efter adskillige års arbejde træder to nye fiskeribekendtgørelser omsider i kraft den 1.7.2020. Der er én for farvandene omkring Sjælland https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/753) og én for farvandene omkring Lolland-Falster og Møn (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/754). Bekendtgørelserne beskriver hvor, hvornår og med hvilke redskaber, der må fiskes. Fishing Zealand har i et godt samarbejde med Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund og en lang række foreninger, lokale ildsjæle og enkelte kommuner bidraget til den samlede indsats med at nå frem til nogle regler for fiskeriet, som sikrer en mere bæredygtig udnyttelse af de værdifulde fiskeressourcer. Med bæredygtighed mener vi både biologisk bæredygtighed, så fiskebestandene kan reproducere sig og blive større og stærke, men også en fiskerimæssig udnyttelse, som kommer alle fiskende grupper og samfundet mest muligt til gavn.
Om bekendtgørelserne så er tilstrækkelige til at nå disse mål, vil de kommende år vise, men det er de næppe alle steder og ej heller for alle fiskearter som f.eks. aborren. Det havde desuden været ønskeligt med mere generelle regler i stedet for særregler for hver enkelt fjord, sådan som ikke mindst Danmarks Sportsfiskerforbund argumenterede godt for. Men når det er sagt, så er der faktisk lokalt kommet fornuftige regler flere steder, som omfatter ret store arealer på især fjordene samt en lang række justeringer af fredningsbælter mm. Det vil nogle steder kunne bringe os nærmere målet.
De frivilliges hjælp med dataindsamling fik afgørende betydning
Faktisk så sikrede den gamle bekendtgørelse langt fra en bæredygtig fiskeriudnyttelse alle steder. Det kunne jeg dokumentere med det overvågningsprogram, som vi allerede ved Fishing Zealands start satte op for havørredbestandene, og som jeg har stået for i alle årene. Programmet måler bl.a., hvor mange havørreder, der gyder i vandløbene og det udføres af et stort antal frivillige, der gennemtraver hundredvis af kilometer vandløb hver vinter, hvor de tæller gydegravninger. Dertil kommer de årlige skælprøver fra opdrætsprojekternes moderfisk, som fortæller om overlevelsen i havet. Yderligere laves der andre undersøgelser af smoltproduktion, vandringerne i Roskilde Fjord, bestandsundersøgelser m.fl., som. På den måde havde vi et samlet billede af, hvor der var problemer med et for stort fiskeritryk. Uden disse gode data at skyde med, havde vi ikke kunnet pege på, og næppe heller kunnet opnå støtte til, en række reguleringer i fiskeriet. Jeg præsenterede bl.a. Fishing Zealands samlede datagrundlag på et opstartsmøde i foråret 2019 i Fiskeriministeriet. Særligt i tre fjordsystemer havde jeg dokumenteret et stort behov for bestandsbeskyttelse i form af regulering og det blev hertil, jeg målrettede Fishing Zealands største indsats.
Fishing Zealand hjalp især til i Roskilde Fjord, Karrebæk Fjord og Præstø Fjord
Og det lykkedes at sammenflikke nogle fornuftige regler i Karrebæk Fjord, Præstø Fjord og Roskilde Fjord. Faktisk er der det nok en af de mest omfattende og arealmæssigt største bekendtgørelser i Danmark med et samlet areal på ca. 103 km2 fordelt med ca. 53 km2 i den sydlige del af Roskilde Fjord (knapt halvdelen af fjorden) samt i hele Karrebæk Fjord med ca. 32 km2 og Præstø Fjord med ca.18 km2.
Udgangspunktet var lidt forskelligt i fjordene. I de mange fine tilløb til Karrebæk og Præstø Fjord viste de oprindelige havørredbestande alle tegn på overfiskning. Her tog Næstved Kommune initiativ til drøftelser vedr. Karrebæk Fjord med deltagelse af de lokale brugere af fjorden bl.a. erhvervs- og bierhvervsfiskere og lystfiskere med mig som rådgiver, og vi fandt frem til et oplæg, som i nogen grad blev fulgt mht. havørred, gedde og aborre. De mest afgørende regler er, at de garntyper, der anvendes til havørreder forbydes (for alle) i Karrebæk Fjord og i Præstø Fjord. I hele Karrebæk fjord kommer der desuden bag-limits for havørred og aborre (ikke for erhvervsfiskere), mens gedder totalfredes. I passagen mellem Præstø Fjord og Faxe Bugt er alt garnfiskeri helt forbudt, der tillades kun rusefiskeri og der indføres en bag-limit (ikke for erhvervsfiskere). At der yderligere kommer et stangforbud i passagen var ikke en del af vores anbefalinger. Aborrerne fik ikke den beskyttelse, vi havde håbet på og lagt op til. Se oversigt i tabel 1.
I Roskilde Fjord bliver afløbet fra Langvad Å snart flyttet fra Kattinge Vig til bunden af fjorden ved Skt. Hans, hvorfor der er behov for en bedre beskyttelse her. Der er behov for at sikre en stor havoverlevelse hos ikke mindst Langvad Å´s havørreder for at muliggøre tilstrækkelig gydning. Jeg var derfor med til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Danmarks Amatørfiskerforenings Kreds 2, bierhvervsfiskeren, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og ROLK. Efter talrige møder landede vi en aftale, som omfatter hele området syd for Eskilsø, hvor der fremover ikke må anvendes havørredgarn (gældende for alle). Dertil en baglimit på 3 havørreder pr. dag og udvidede fredningsbælter herunder et stort bælte med alt fiskeri forbudt ved det nye udløb. I Kattinge Vig fortsætter de nuværende regler med forbud mod garn. Da der var lokal enighed blandt alle fiskeriets parter, blev forslaget gennemført uden større ændringer.
Jeg har samlet nogle kerneelementer fra bekendtgørelsen for de tre fjorde i tabel 1, men det skal bemærkes, at der er betydeligt flere nye bestemmelser med nye fredningsbælter, regler for havnene, krav om spærrenet i ruser mm., som kan ses i bekendtgørelserne.
Tabel 1. Oversigt over et udpluk af de regler, der fremover gælder i 3 fjorde mht. redskabstyper og arter og hvilke typer fiskere, reglerne gælder for. Listen er ikke komplet, se derfor også selve bekendtgørelsen.
Regulering
Roskilde Fjord
53 km2
Karrebæk Fjord
32 km2
Præstø Fjord
18 km2
Bag-limit havørred
3 havørred (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
1 havørred (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
1 havørred i passagen (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
Bag-limit
gedde
Ikke relevant pt.
Gedde totalfredes (gælder alle)
Gedde er totalfredet jf. anden bekendtgørelse
Bag-limit
aborre
Ikke relevant pt.
3 aborre (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
3 aborre i passagen (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
Garn antal
3 pr. fisker (gælder ikke erhvervs- og bierhvervsfiskere)
3 pr. fisker (gælder alle)
I fjorden 3 pr. fisker (gælder alle). I passagen garn forbudt
Garn type
Kun lave silde- og fladfiskegarn (gælder alle)
Kun lave silde- og fladfiskegarn (gælder alle)
kun lave silde- og fladfiskegarn (gælder alle) i fjorden. I passagen garn forbudt.
Særlige frednings-bælter
Ja
Ja
Ja
Giver bekendtgørelserne så bedre fiskebestande?
Jeg mener, at der er gode chancer for, at et lettet fiskeripres på bestandene af havørreder og gedder i nogle områder giver mulighed for større bestande, såfremt miljøforholdene fortsat beskyttes og forbedres. Det forudsætter naturligvis også, at reglerne bliver overholdt, hvilket yderligere forudsætter, at der informeres bredt om de nye regler og naturligvis i sidste ende også, at der udføres den nødvendige fiskerikontrol. Fishing Zealand vil fortsætte overvågningsprogrammet, som således nu går ind i en ny fase, hvor der tilføjes et mål om at dokumentere effekterne af reglerne på fiskebestanden. Det vil antageligt være muligt at se, om der er effekter i løbet af de kommende år.
Hermed en lille teaser for den tredje film i rækken om arbejdet med geddefabrikken. Her løfter vi sløret for, om der kom geddeyngel ud af anstrengelserne her i foråret 2020. Vi havde en klar forventning om, at det ville lykkedes – omend der blev afprøvet nogle forskellige strategier undervejs.
Hele filmen bliver offentliggjort til efteråret – og her kan I godt glæde jer. I filmen fortæller vi meget mere om arbejdet med at få landets første geddefabrik til at producere yngel.
Der udsættes ørredyngel som forsøg i et af de små fine vandløb i Odsherred.
For kort tid siden blev der startet forsøg med udsætning af i alt ca. 18.000 stk. ørredyngel i de tre Fishing Zealand Kommuner: Odsherred, Lejre og Roskilde.
Jeg er faglig rådgiver på projektet. Der er således ikke tale om egentlige Fishing Zealandprojekter, men om tiltag der understøtter kommunernes og foreningernes arbejde med at forbedre ørredbestandene i Nordvestsjælland og Roskilde Fjord.
I Odsherred har OSF og kommunen i en årrække arbejdet med at forbedre en række små vandløb med sten og gydegrus.
I nogle er der nu gydning og masser af yngel, mens der i andre ikke rigtigt er kommet gang i bestande. Derfor blev der for nylig udsat tusinder af ørredyngel i 5 fine vandløb for på den måde at sætte gang i bestandene og få undersøgt potentialet.
I Langvad Å systemet er formålet med forsøgsudsætningerne lidt anderledes. Her er den gydende bestand af havørreder for lille til at fylde alle de fine gyde- og opvækstområder op med yngel (se evt. rapporten om ørredbestanden under “rapporter og udgivelser“)
Vi kender derfor ikke potentialet for smoltproduktionen i åsystemet, hvilket er vigtigt, når vi skal vurdere, hvilke forhold der ellers begrænser havørredbestanden. I den sammenhæng skal undersøgelsen indgå i vurderingerne af effekterne på smoltoverlevelsen med det nye afløb fra St. Kattinge Sø, som skal laves snart. Men til efteråret el-fisker vi en lang række stationer, og vil da vende tilbage med konklusionerne.
I dagene inden var forberedelserne i gang, blandt andet en bestandsanalyse, hvor Mikkel Frey Damgaard fra DR og jeg var nede for at elektrofiske. Blot 25 stk. yngel på 100 m2 vandløbsbund.
Da jeg for lidt over et år siden gik en tur langs Elverdamsåen i det vådområde, der kaldes Tempelkrogen Syd, var det med slet skjult ærgrelse over, at der manglede noget.
Godt nok var Elverdamsåen blevet lagt i et slynget forløb og godt nok, var der håb forude.
Men der manglede variation og strækningen lignede mest af alt en motorvej, -præcis som Holbækmotorvejen, der skærer midt igennem Tempelkrogen Nord, og ditto Syd.
Vandmotorvej.
Det skulle der snart blive lavet om på, lovede jeg mig selv.
Så blev der holdt møde med de to Kommuner, Lejre og Holbæk, -og jeg.
Projektbeskrivelse, møder med landmændene på strækningen, offentlighedsfase, myndighedsgodkendelse, derefter samtaler med Peter Geertz-Hansen fra DTU Aqua om finansiering, og endnu flere landmænd blev mødt og hørt, -og donerede sten til projektet, Fishing Zealand-konkurrencen, ”Fjordlandet Open” gav også et beløb foruden den konvertering af Fiskeplejemidler, som Peter Geertz Hansen havde godkendt.
Udlægningen af sten foregik med centimeters præcision, og blev udført af Arne fra Compaq Sjælland, hyret af Holbæk Kommune (foto, Peter Lennert).
Alt var sådan set klappet og klart i september-oktober 2019.
Knapt 500 tons sten til udlægning på en knapt én kilometer lang strækning.
Så begyndte det at regne.
Meget.
Og projektet måtte udskydes til 2020.
Stenene overvintrede hos en lokal lodsejer, -og jeg var ved at gå ud af mit gode skind af utålmodighed.
Men med den tørre april måned, og ditto maj, så kunne projektet endelig udføres i sidste uge.
Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning lagde et kæmpe engagement i projektet og guidede Arne i gravemaskinen over to dage således, at stenene blev lagt fuldstændig perfekt og med størst mulig effekt (foto, Peter Lennert).
Inden projektet var jeg lige nede for at forberede alt, og tog elektrofiskeudstyret med.
Det skulle dokumenteres, at der ikke var det store liv på strækningen inden udlægning af stenene.
Mikkel Frey Damgaard fra DR deltog i denne bestandsanalyse, og der blev både drøftet Hemmingway, ørredfiskeri, ålemysteriet, vand- og fiskepleje.
Et par hyggelige timer gik hurtigt i Mikkels selskab, og vi blev 25 stk. yngel klogere på 100 m2 vandløbsbund.
Ikke prangende, men dog til stede.
De ville hurtigt blive spist i det kedelige vandløb uden skjul eller variation.
Det blev der for alvor lavet om på et par dage senere, da Compaq Sjælland, dukkede op for at lægge stenene ud, bekostet af Holbæk Kommune, der havde hyret dem.
De gik straks i gang tidligt onsdag morgen, og allerede efter få minutter med sten i vandet kunne man skimte forandringen fra vandmotorvej til faunaklasse 7+++++++!
Et kvantespring i variation og naturlige muligheder for både vandplanter, fisk og invertebrater.
Alle tre parametre, der bliver målt på for at opnå god økologisk tilstand.
Det vil ske.
-Og det vil ske meget hurtigere end hvis vandløbet ad åre skulle have gjort det selv. Grusbanden, TØS og alle de øvrige samarbejdspartnere, kommuner, lodsejere, DTU Aqua, Fishing Zealand, -you name it, -samt ikke mindst de 20-25 personer, der var til stede med afstand og på forskellige tidspunkter.
Der blev gået til stålet, da de mindre sten skulle lægges til rette på lige netop den placering, der giver største effekt og mest variation. Det er frivillige fra ”Kilden”, TØS og Grusbanden, der står med r…. i vejret (foto, Hubert)!
Covid19 spøger jo stadig og har sat ikke blot en dæmper på det frivillige arbejde, men også underlagt dette vigtige samfundsengagement en lang række regler.
Ikke desto mindre mødte Grusbanden talstærkt op og hjalp både med at rette stenene til og siden også juble over resultatet, samt ikke mindst dokumentere den forvandling stenene skabte for åen.
Derfor er flere af deltagernes billeder lagt på vores facebookgruppe, og et par er også med til at glædes over i dette blogindlæg.
Lars Høpfner og jeg løb jublende rundt i ekstase over de fantastiske muligheder for fisk, planter og invertebrater i fremtiden, for slet ikke at tale om vandstær, isfugl og alle de andre naturligt forekommende, men desværre sjældne fugle.
Det er fantastiske billeder af både Peter Lennert og Hubert fra ”Kilden”, der er en social-økonomisk virksomhed med sæde på Esrum Møllegård i Nordsjælland og deltog i et projekt i Esrum Å i senvinteren 2019.
Hubert kom med slænget af bandemedlemmer fra ”Kilden”, som havde en rigtig god og arbejdsom dag i det fri.
Pressen dukkede også op onsdag, og ikke mindre end tre forsider på tre forskellige medier blev projektet profileret med.
Onsdag blev de fleste sten lagt i, men der manglede stadig en del, som vi tog os af om torsdagen.
Det store vådgøringsprojekt og nu også med sten i åen. Det bliver ikke meget smukkere end dette. Danmark er et dejligt land, og Elverdamsåen er bestemt med til at sikre dette.
Jeg deltog sporadisk om onsdagen, da jeg også har en flok elever at passe.
Torsdag havde jeg dog lidt bedre tid.
Derfor var det i høj grad Lars Høpfner fra Arbejdsgruppen i TØS, der lagde et kæmpe engagement over to dage i projektet.
Lars og jeg havde det jo nok på samme vis.
Efterhånden som strækningen blev forvandlet, jo mere steg vandet.
Ikke i åen, for det er nærmest Status Quo, men i Lars’ og mine øjne, for jeg nærmest græd af glæde over det fantastiske vandløb, Elverdamsåen vil udvikle sig til på denne strækning.
Her vil vandinsekter trives, fiskene vil kunne finde skjul og føde, finde hvile.
Mens vi lagde sten i åen, lod vi tankerne flyve.
Lars Høpfner fra TØS og jeg.
Vi er begge til fjerkræ (også), og netop denne strækning vil i fremtiden give vandstær, isfugl og andre af vores mere sjældne fuglearter gode betingelser for et liv i dette område.
Den variation, der i fremtiden vil præge strækningen vil give et væld af muligheder. Små, såvel som store strømrender, dybe huller og lette stryg.
Det bliver så vildt, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg var, da de sidste sten blev lagt i åen for at skabe liv og glade dage i Elverdamsåen.
Netop dette vandløb står mit hjerte nær, og for en gangs skyld stod jeg mundlam og bare nød synet af én kilometer paradis.
Det bliver vanvittigt spændende at følge udviklingen af strækningen i de kommende år, og jeg skal nok følge op på dette i kommende blogindlæg.
For god ordens skyld er jeg nødt til at nævne, at der ikke er offentlig adgang på projektstrækningen, men jeg vil naturligvis lave en guidet tur i området til efteråret, hvor vi forhåbentlig også kan indvie projektet på behørig vis, når vi om-alt-går-vel, må mødes i større forsamlinger igen.
Den anden film om geddefabrikken ved Præstø Fjord er netop udgivet – og kan ses herover.
I filmen kan du se det videre arbejde med geddefabrikken ved Præstø Fjord som Vordingborg Kommune og Fishing Zealand fortsatte i 2019. Filmen viser bl.a., at når man prøver noget, som ikke tidligere er lavet andre steder, kan man forvente nogle udfordringer.
Ingen har tidligere prøvet at klække yngel og udsætte i en geddefabrik, hvor der ikke før har været en bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i det tilstødende vandløb … og det giver selvsagt en række udfordringer, som der bliver omtalt i filmen.
I filmen bliver der også nævnt andre naturprojekter i Vordingborg Kommune, hvor brakvandsgedden er tænkt ind.
I de andre “brakvandskommuner” i Fishing Zealand arbejdes der også på at få etableret geddefabrikker bl.a. et par stykker i Næstved Kommune, mens man i Guldborgsund Kommune også indtænker brakvandsrovfiskene i fx klimasøer og lign. fremtidige projekter.
Filmen blev optaget i 2019, men der er allerede en ny film på vej, om hvordan det går her i 2020. Og uden at røbe for meget – så ser det spændende ud!
.
.
Fik du ikke set den første film om geddefabrikken, kan du se den her:
Nye regler for fiskeriet træder i kraft den 1.7.2020 
