I efteråret 2020 lagde de frivillige ca. 150 tons skjulesten i Truelsbækken for at forbedre forholdene for både ørreder og andre af vandløbets naturlige flora og fauna.
Hvis du undrer dig over en række stenvarper, der ligger i området nord for Holbækmotorvejen ved Tempelkrogen Nord, -kan jeg udmærket forstå dig. Men der er en god forklaring.
Det er rester fra det projekt, vi udførte i november sidste år i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning og som vi desværre ikke blev helt færdige med. Vi fik lagt ca. 150 tons skjulesten i Truelsbækken, der er et lille, men meget fint ørredvandløb, der nu løber i et nyt forløb til Tempelkrogen via Elverdamsåen. Men vi mangler stadig knapt 100 tons sten. Når de er lagt i åen, -de sidste sten, har vi bragt Truelsbækken op på et niveau, ingen havde turde drømme om for blot et par år siden.
Da Holbæk Roklub var rundt i området på en guidet tur, var der stor begejstring ikke mindst over effekten af de mange skjulesten i bækken, der sørgede for variation med dybe render, høller og stryg.
Dengang løb den lille bæk adstadigt og lavvandet uden skjul mod Elverdamsåen. Jeg elektrofiskede projektstrækningen sidste sommer inden udlægning af sten og fandt kun en lille bestand af halvårsfisk, der næppe havde overlevet, hvis vi ikke havde restaureret en strækning på 550 meter. Der blev lagt skjulesten i alle størrelser fra 10-60 cm i diameter.
Nu skal vi tage det sidste skridt, hvilket vil give hele den 7-800 meter lange projektstrækning en god mulighed for at kunne producere et væld af ørredsmolt til glæde for ikke blot ørredbestanden i åen, men også ørredbestanden i Isefjorden, der under disse Corona-tider, er ”befisket” af tusindvis af lystfiskere.
Mange nye lystfiskere er kommet til og mange ”gamle” lystfiskere sætter til stadighed pris på Isefjordens rekreative værdier.
Projektet, som nu skal færdiggøres, er betalt af Fisketegnsmidlerne, idet Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Grusbanden, konverterede midler fra udsætning af ørredsmolt til restaurering. Det giver en langt bedre cost-benefit, idet udsætningerne ikke giver nær den ”tilbagebetaling” som miljøforbedringerne gør.
Der er ikke mange skjul til ørrederne i vandløbet på de nederste strækninger. Det skal vi have lavet om på……!
Sagen er jo den, at effekten af projekterne varer ved mange år frem i tiden. Det var bl.a. én af de ting, der blev drøftet for en lille måned siden, da jeg viste området og de projekter Grusbanden i samarbejde med TØS har lavet i Tempelkrogen Nord de seneste par år.
Det var 25 medlemmer af Holbæk Roklub, der fik en guidet tur i området. Det var en pragtfuld tur i det naturskønne område, og ikke mindst kaffen og kagerne efterfølgende var værd at rose.
Én af de ting, der vækkede størst begejstring, var netop de mange skjulesten, der blev lagt ud sidste efterår, og som allerede nu, har givet Truelsbækken en variation uden lige. Der var dybe strømrender, dybe høller, hvor ørreder kan stå i skjul under stenene og der var stryg, som ilter vandet til glæde for alle de iltkrævende vandinsekter, som ørreden lever af.
Det var fantastisk at opleve.
-Og du kan selv være med til at gøre en endnu større indsats, når de sidste sten skal lægges i bækken. Det bliver helt vildt!
Jeg glæder mig i den grad til at kunne sætte flueben ved dette projekt, idet vi således har sikret God Økologisk Tilstand også i dette vandløb, der er grænsevandløb mellem Lejre og Holbæk Kommune.
Vi mødes ved Asserholmvej, hvor jeg vil bede jer om at køre forsigtigt af hensyn til Asserholm Hunde- og kattepensionat. Projektstrækningen er ca. 800 meter lang og vi mangler strækningen med de gule prikker.
Projektet, der ikke kræver mere end et par gode arbejdshandsker og vandtætte støvler, udføres i næste weekend, –den 24. april kl. 10.10.
Vi mødes ved Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil jeg bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension!
Vi kører derefter i samlet flok ned i området, idet der ikke normalt er tilladt at køre derned. Vi har dog fået lov af lodsejeren, hvis vi tager hensyn til den øvrige natur i området.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil naturligvis tage drikkevarer med til tørstige ganer.
Første afsnit af podcastserien ”Kvinder der fisker” blev optaget under sidste års Session på Møn.
I serien er forskellige kvinder på fisketur og oplever fiskeret fra deres perspektiv. Det gælder både den konkrete fisketur vi er med på, men også samtaler om at være kvinde i en kultur, der ellers typisk er domineret af mænd.
Selvom podcasten er produceret af to mænd (Gordon P. Henriksen og Peter Ørbæk, det samme hold som stod bag Fisketegn på Radio24syv), hører lytteren i ’Kvinder der fisker’ udeklukkende lyden og stemningen af kvinder på fisketur.
I efteråret 2020 lagde de frivillige ca. 50 tons gydegrus og knapt 15 tons skjulesten i Bregninge Å for at forbedre forholdene for både ørreder og andre af vandløbets naturlige flora og fauna.Bregninge Å har nu fået mere naturlige forhold og lyden af vandet henover gydebanker tilbage. Denne gydebanke blev lagt ud i efteråret og er blevet brugt i vinterens løb af ørreder, der lagde æg imellem stenene.
Da jeg gik ned over engen mod den strækning af Bregninge Å, vi restaurerede i efteråret 2020 i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, var jeg ved at revne af spænding. Vi havde jo ad to omgange restaureret en halv kilometer lang strækning af Bregninge Å med udlægning af gydegrus og skjulesten, og det skulle vise sig, om Sejerøbugtens havørreder havde taget godt imod vores projekt.
Knapt 50 tons gydegrus, samt 14 tons skjulesten lagde vi ud på strækningen og udover de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande, blev projektet udført i samarbejde med lodsejere og Kalundborg Kommune, samt i dialog med landboforeningerne og DN. Derfor var gydesæsonen imødeset med spænding.
Ville ørrederne fra Sejerøbugten tage godt imod de forbedringer, vi havde taget initiativ til?
Medlemmer af Kalundborg Sportsfiskerforening har i løbet af vinteren smugkigget og kunne berette, at der var gydende havørreder i åen, netop på den restaurerede strækning, og i sidste uge var jeg selv forbi vandløbet for at registrere, hvor mange havørreder, der har gydt i vinterens løb. Det kan man nemlig se på antallet af gydegravninger.
Jeg talte 15 sikre gydegravninger og en lille håndfuld tvivlsomme. I alt omkring 30-35 gydende havørreder har derfor været i gang på de nyanlagte gydebanker, idet der erfaringsmæssigt er dobbelt så mange havørreder som antallet af gravninger.
Det er nemlig kun hunnen, der graver i gydegruset for at lægge sine æg.
Det flotte resultat glæder i den grad de lokale folk, der brugte et par dage på at forbedre forholdene for ørrederne. Ikke mindst Tim Krarup og Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der begge har været med lige fra den første lille tanke til udførelsen af selve projektet.
Denne store gydebanke er blevet brugt af flere havørreder under vinterens gydning. Det er værd at bemærke, at der nu er skabt variation i form af både gydegrus og skjulesten, hvilket forøger biodiversiteten i vandløbet.
Det er også de to gutter, der har sørget for den gode lodsejerkontakt, og de to Kalundborgfolk var også med, da jeg i sensommeren 2020 elektrofiskede på strækningen for at få et mål for, hvordan bestanden så ud inden udlægning af grus og sten.
Denne monitering vil jeg naturligvis gentage i den kommende sensommer, og da skulle det gerne vise sig, at vi har forbedret forholdene på strækningen således, at der kan opnås God Økologisk Tilstand. Det er jeg sikker på! Nu er der nemlig både skjul, mere iltrigt vand, og flere naturlige ørred-forhold.
Forbedringerne giver ikke kun ørrederne bedre vilkår. Sidegevinsten er en større biodiversitet, idet også insekterne, planterne og fuglene vil trives bedre på strækningen med de forbedringer, vi lagde kræfter i.
Vi stopper ikke her, vi har nemlig allerede nu planer om at restaurere endnu en strækning af åen i det kommende efterår, og vi håber i den grad, at både lodsejere og Kalundborg Kommune vil indgå i et samarbejde om yderligere forbedringer i Bregninge Å til glæde for alle omkring åen, -ikke mindst ørrederne!
Jon Svendsen opererer en sender ind i en havørred.
Den betydelige forskningsindsat om Roskilde Fjords havørreder giver ny viden og baner vejen for målrettede indsatser.
Jeg vil i dette indlæg prøve at give et overblik over resultaterne af de undersøgelser i Roskilde Fjord, der indtil nu er publiceret. Det drejer sig om havørreders vandringer, tolerance for høj vandtemperatur samt smoltvandringer og overlevelse. Nye initiativer omhandler ålegræssets betydning for bl.a. fiskelivet. Der har tidligere været skrevet en del her på bloggen i form af mine opdateringer og DTU Aqua har publiceret en række rapporter (bachelor- eller masterprojekter). Yderligere er der lavet film og der er skrevet artikler.
Seniorforsker Jon Svendsen fra DTU Aqua har ledet undersøgelserne, med deltagelse af en lang række studerende og frivillige. Metoden var at indoperere sendere i fiskene, hvorefter deres adfærd i fjorden blev registreret på et stort antal lyttebøjer placeret ud igennem Roskilde Fjord. Der er blevet lavet undersøgelser af vandringsmønster og overlevelse hos nedfaldsørreder fra Langvad Å i 2018, 2019 og 2020 og ligeledes er vandring og overlevelse belyst hos smolt udsat i Langvad Å med transmittere i 2019 og 2020. Den samlede indsats med forskning i Roskilde Fjords havørreder er således betydelig og er faktisk en af de største i landet pt.
Når samme forsøg er blevet gentaget flere gange, så skyldes det bl.a., at vejret har været ekstremt i nogle af årene. 2018 blev f.eks. et af de varmeste nogensinde med ekstremt høje vandtemperaturer, hvilket naturligvis kan påvirke vandringerne sammenlignet med et mere koldt år. For smoltundersøgelsen i 2019 kan siges, at resultaterne ikke blev så tydelige som håbet. Derfor blev forsøget gentaget i 2020 og en specialestuderende er lige nu ved at skrive de sidste resultater sammen.
Alle disse og kommende undersøgelser giver os en unik viden om havørredernes liv og færden og ikke mindst om, hvor vi med fordel kan sætte ind for at få flere havørreder. Den nye viden har allerede været i brug i forbindelse med den store fiskeribekendtgørelse, som trådte i kraft i juli sidste år og hvor FZ bidrog markant til arbejdet. Undersøgelserne har også budt på overraskelser, som f.eks. da to havørreder fra en lignende undersøgelse i Limfjorden “bibbede” ind på lyttebøjerne i Roskilde Fjord og gav viden om deres overraskende hurtige og målrettede vandringer.
Bearbejdning af data og udgivelse af videnskabelige rapporter og artikler er arbejdskrævende, hvorfor der altid går lidt tid, før vi kan læse om undersøgelsernes resultater. Her er en oversigt over, hvor du kan finde ny viden om havørrederne. Resultaterne af undersøgelserne i 2020 kommer antageligt i løbet af i år. Rapporterne har vi lagt på hjemmesiden under fanebladet “Udgivelser og rapporter” og i teksten herunder er der desuden links til omtaler og film:
Film om smoltundersøgelser i Roskilde Fjord mm.: https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7b7890B2C9-A45A-4E12-9EE7-323B69A61EE3%7d Her er også link til en aftale mellem alle fiskere langs Roskilde Fjord om bestandsophjælpning og bæredygtigt fiskeri, som var med til at bane vej for den omfattende fiskeribekendtgørelse for Roskilde Fjord i 2020.
Christian Maar har skrevet om mundingsudsatte smolts vandringer/overlevelse ved udsætning om dagen henholdsvis om natten i 2019 (se under udgivelser Maar et al. 2019).
En række forskere og studerende har udgivet en populærvidenskabelig artikel om især havørredernes overraskende evne til at klare høje vandtemperaturer (se under udgivelserMalmskov et al. 2019). Her beskrives resultaterne fra Roskilde Fjord fra den ekstremt varme sommer i 2018.
En beskrivelse af to udvalgte havørreders færden, som bl.a. viste, at de vandrede kort og næsten hele tiden opholdt sig på vanddybder på maks. 2 meter (se under udgivelser Kanaskie et al 2021).
Jeg indsamler og bearbejder gydedata fra alle vandløb til Roskilde Fjord for Fishing Zealand i tæt samarbejde med især Kim Jørgensen fra foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Kaj Larsen fra Ølsted-Frederiksværk Sportsfiskerforening. Også andre relevante data indgår i en samlet status som udkommer i løbet af i år og som erstatter de gamle fra 2014 2015, som kan ses under udgivelser.
Havørred bedøvet og klar til at få sender indopereret.
Undersøgelserne blev sparket i gang i efteråret 2017 via et bredt samarbejde mellem en lang række aktører. De omfattende undersøgelser kunne ikke være gennemført uden stor hjælp fra frivillige en lang række samarbejdspartnere:DAFF Kreds 2 i Frederikssund, Roskilde og Omegns Lystfisker Klub (ROLK) , Gershøj Fritidsfiskerforening. Frederikssund Fritidsfiskerforening.
Undervejs har også Fishing Zealand og kommunerne langs fjorden spyttet i kassen. Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord har haft en helt central rolle i alle årene. Dels har folkene herfra skaffet havørreder til mærkning fra deres avlsprojekt og dels har de udført et meget stort arbejde med pasning af lyttebøjer, manuel pejling mm.
Mads Christoffersen vandt fotokonkurrencen med dette morgenbillede fra den nordlige del af Isefjorden.
I en tid med mange aflysninger af arrangementer var der rekorddeltagelse ved fiskekonkurrencen Fjordlandet Open den 19.-21. marts. Den blev afviklet i en online-udgave ligesom i efteråret.
Årets forårsudgave af Fjordlandet Open bød på omskifteligt vejr med både nattefrost og hård nordlig vind – så det var svære betingelser, der mødte de 181 deltagere.
Michael Søby vandt konkurrencen med denne havørred på 69 cm.
På trods af at foråret ikke helt var kommet til landet lykkedes det alligevel flere af deltagerne at fange fisk, nogle endda mange fisk. Flere berettede om stimer af grønlændere, mens andre fangede enkelte større fisk.
Derfor kunne arrangørerne allerede lørdag eftermiddag meddele, at fiskene skulle være over 55 cm for at komme i betragtning til de fem præmier. Søndag over middag blev det så hævet til 60 cm, og da konkurrencen sluttede søndag kl. 16, så det endelige resultat således ud:
Vinder af Fjordlandet Open, marts 2021 blev Michael Søby med en havørred på 69 cm. Derefter fulgte Kim Christoffersen med en fisk på 64 cm, Jesper Marker med en fisk på 63,5 cm, Kasper Jensen med en fisk på 63 cm og endelig Jacob Møller med en fisk på 62 cm.
Da konkurrencen har fokus på Catch & Release er det dejligt at se, at flere og flere tager det til sig, også blandt vinderfiskene, hvilket arrangørerne kvitterer for.
Fra arrangørernes side skal der lyde en stor tak til konkurrencens hovedsponsor Geoff Anderson for de flotte præmier.
Mathias Engel fik andenpræmien i fotokonkurrencen for dette billede.
Fotokonkurrence og affaldsindsamling
I fotokonkurrencen blev der indsendt over 50 bidrag, der blandt andet afspejlede det omskiftelige vejr, men også den gode stemning og samværet under konkurrencen. Vinder af fotokonkurrencen blev Mads Christoffersen, mens Mathias Engel løb med andenpræmien.
Der var også to præmier til et foto af indsamlet affald. Arrangørerne havde nemlig opfordret til at indsamle affald ude ved kysten og tage et foto af det. Vinderne blev fundet ved lodtrækning mellem de indsendte fotos, og de heldige var Kenneth Viholt og Jonatan Larsen, der vandt flotte præmier fra henholdsvis Jan og Bo’s Lystfiskershop Roskilde samt Kettegear.
Der var desuden en lodtrækningspræmie, hvor alle 181 deltagere havde en chance. Her var den heldige Mads Juul, der vandt et gavekort til Geoff Anderson.
Alle billeder og fangstbilleder m.m. kan ses på konkurrencens Facebook-side.
