Kategorier

Bloggere

Kæmpe tilslutning til hornfiske-arrangement på Enø.

Over 100 personer var forbi Enø til vores hornfiske-arrangement d. 7. maj.

Næstved KommuneEnø Lejrens Venneforening, Sportsfiskerforeningen Fladså og Fishing Zealand havde inviteret til fiskeri efter hornfisken, og det var der rigtig mange, der havde taget imod.

Kyndige og erfarne lystfiskere stod klar til at give en hjælpende hånd, hvor alt grej og waders var til udlån. Mange havde også selv medbragt fiskegrej – og fik nogle gode tips med på vejen fra de erfarne lystfiskere.

Mange fik landet deres første fisk denne dag – samt fik lært at bruge fiskegrejet og ikke mindst fik lært at kaste. Flere var i waders for første gang, hvilket i sig selv ofte er en sjov oplevelse.

Der blev fisket løs med blink med silkesnor eller
flåd og sildestykker. Som man kan se på billederne, var der flere af børnene, der fangede deres første hornfisk – og flere fik endda flere fisk på land denne dag.

Tak til alle deltagerne – samt en tak til alle medarrangørerne for at gøre dette til en super dag langs kysten i Næstved Kommune.