Jon Svendsen opererer en sender ind i en havørred.
Den betydelige forskningsindsat om Roskilde Fjords havørreder giver ny viden og baner vejen for målrettede indsatser.
Jeg vil i dette indlæg prøve at give et overblik over resultaterne af de undersøgelser i Roskilde Fjord, der indtil nu er publiceret. Det drejer sig om havørreders vandringer, tolerance for høj vandtemperatur samt smoltvandringer og overlevelse. Nye initiativer omhandler ålegræssets betydning for bl.a. fiskelivet. Der har tidligere været skrevet en del her på bloggen i form af mine opdateringer og DTU Aqua har publiceret en række rapporter (bachelor- eller masterprojekter). Yderligere er der lavet film og der er skrevet artikler.
Seniorforsker Jon Svendsen fra DTU Aqua har ledet undersøgelserne, med deltagelse af en lang række studerende og frivillige. Metoden var at indoperere sendere i fiskene, hvorefter deres adfærd i fjorden blev registreret på et stort antal lyttebøjer placeret ud igennem Roskilde Fjord. Der er blevet lavet undersøgelser af vandringsmønster og overlevelse hos nedfaldsørreder fra Langvad Å i 2018, 2019 og 2020 og ligeledes er vandring og overlevelse belyst hos smolt udsat i Langvad Å med transmittere i 2019 og 2020. Den samlede indsats med forskning i Roskilde Fjords havørreder er således betydelig og er faktisk en af de største i landet pt.
Når samme forsøg er blevet gentaget flere gange, så skyldes det bl.a., at vejret har været ekstremt i nogle af årene. 2018 blev f.eks. et af de varmeste nogensinde med ekstremt høje vandtemperaturer, hvilket naturligvis kan påvirke vandringerne sammenlignet med et mere koldt år. For smoltundersøgelsen i 2019 kan siges, at resultaterne ikke blev så tydelige som håbet. Derfor blev forsøget gentaget i 2020 og en specialestuderende er lige nu ved at skrive de sidste resultater sammen.
Alle disse og kommende undersøgelser giver os en unik viden om havørredernes liv og færden og ikke mindst om, hvor vi med fordel kan sætte ind for at få flere havørreder. Den nye viden har allerede været i brug i forbindelse med den store fiskeribekendtgørelse, som trådte i kraft i juli sidste år og hvor FZ bidrog markant til arbejdet. Undersøgelserne har også budt på overraskelser, som f.eks. da to havørreder fra en lignende undersøgelse i Limfjorden “bibbede” ind på lyttebøjerne i Roskilde Fjord og gav viden om deres overraskende hurtige og målrettede vandringer.
Bearbejdning af data og udgivelse af videnskabelige rapporter og artikler er arbejdskrævende, hvorfor der altid går lidt tid, før vi kan læse om undersøgelsernes resultater. Her er en oversigt over, hvor du kan finde ny viden om havørrederne. Resultaterne af undersøgelserne i 2020 kommer antageligt i løbet af i år. Rapporterne har vi lagt på hjemmesiden under fanebladet “Udgivelser og rapporter” og i teksten herunder er der desuden links til omtaler og film:
Film om smoltundersøgelser i Roskilde Fjord mm.: https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7b7890B2C9-A45A-4E12-9EE7-323B69A61EE3%7d Her er også link til en aftale mellem alle fiskere langs Roskilde Fjord om bestandsophjælpning og bæredygtigt fiskeri, som var med til at bane vej for den omfattende fiskeribekendtgørelse for Roskilde Fjord i 2020.
Christian Maar har skrevet om mundingsudsatte smolts vandringer/overlevelse ved udsætning om dagen henholdsvis om natten i 2019 (se under udgivelser Maar et al. 2019).
En række forskere og studerende har udgivet en populærvidenskabelig artikel om især havørredernes overraskende evne til at klare høje vandtemperaturer (se under udgivelserMalmskov et al. 2019). Her beskrives resultaterne fra Roskilde Fjord fra den ekstremt varme sommer i 2018.
En beskrivelse af to udvalgte havørreders færden, som bl.a. viste, at de vandrede kort og næsten hele tiden opholdt sig på vanddybder på maks. 2 meter (se under udgivelser Kanaskie et al 2021).
Jeg indsamler og bearbejder gydedata fra alle vandløb til Roskilde Fjord for Fishing Zealand i tæt samarbejde med især Kim Jørgensen fra foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Kaj Larsen fra Ølsted-Frederiksværk Sportsfiskerforening. Også andre relevante data indgår i en samlet status som udkommer i løbet af i år og som erstatter de gamle fra 2014 2015, som kan ses under udgivelser.
Havørred bedøvet og klar til at få sender indopereret.
Undersøgelserne blev sparket i gang i efteråret 2017 via et bredt samarbejde mellem en lang række aktører. De omfattende undersøgelser kunne ikke være gennemført uden stor hjælp fra frivillige en lang række samarbejdspartnere:DAFF Kreds 2 i Frederikssund, Roskilde og Omegns Lystfisker Klub (ROLK) , Gershøj Fritidsfiskerforening. Frederikssund Fritidsfiskerforening.
Undervejs har også Fishing Zealand og kommunerne langs fjorden spyttet i kassen. Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord har haft en helt central rolle i alle årene. Dels har folkene herfra skaffet havørreder til mærkning fra deres avlsprojekt og dels har de udført et meget stort arbejde med pasning af lyttebøjer, manuel pejling mm.
Mads Christoffersen vandt fotokonkurrencen med dette morgenbillede fra den nordlige del af Isefjorden.
I en tid med mange aflysninger af arrangementer var der rekorddeltagelse ved fiskekonkurrencen Fjordlandet Open den 19.-21. marts. Den blev afviklet i en online-udgave ligesom i efteråret.
Årets forårsudgave af Fjordlandet Open bød på omskifteligt vejr med både nattefrost og hård nordlig vind – så det var svære betingelser, der mødte de 181 deltagere.
Michael Søby vandt konkurrencen med denne havørred på 69 cm.
På trods af at foråret ikke helt var kommet til landet lykkedes det alligevel flere af deltagerne at fange fisk, nogle endda mange fisk. Flere berettede om stimer af grønlændere, mens andre fangede enkelte større fisk.
Derfor kunne arrangørerne allerede lørdag eftermiddag meddele, at fiskene skulle være over 55 cm for at komme i betragtning til de fem præmier. Søndag over middag blev det så hævet til 60 cm, og da konkurrencen sluttede søndag kl. 16, så det endelige resultat således ud:
Vinder af Fjordlandet Open, marts 2021 blev Michael Søby med en havørred på 69 cm. Derefter fulgte Kim Christoffersen med en fisk på 64 cm, Jesper Marker med en fisk på 63,5 cm, Kasper Jensen med en fisk på 63 cm og endelig Jacob Møller med en fisk på 62 cm.
Da konkurrencen har fokus på Catch & Release er det dejligt at se, at flere og flere tager det til sig, også blandt vinderfiskene, hvilket arrangørerne kvitterer for.
Fra arrangørernes side skal der lyde en stor tak til konkurrencens hovedsponsor Geoff Anderson for de flotte præmier.
Mathias Engel fik andenpræmien i fotokonkurrencen for dette billede.
Fotokonkurrence og affaldsindsamling
I fotokonkurrencen blev der indsendt over 50 bidrag, der blandt andet afspejlede det omskiftelige vejr, men også den gode stemning og samværet under konkurrencen. Vinder af fotokonkurrencen blev Mads Christoffersen, mens Mathias Engel løb med andenpræmien.
Der var også to præmier til et foto af indsamlet affald. Arrangørerne havde nemlig opfordret til at indsamle affald ude ved kysten og tage et foto af det. Vinderne blev fundet ved lodtrækning mellem de indsendte fotos, og de heldige var Kenneth Viholt og Jonatan Larsen, der vandt flotte præmier fra henholdsvis Jan og Bo’s Lystfiskershop Roskilde samt Kettegear.
Der var desuden en lodtrækningspræmie, hvor alle 181 deltagere havde en chance. Her var den heldige Mads Juul, der vandt et gavekort til Geoff Anderson.
Alle billeder og fangstbilleder m.m. kan ses på konkurrencens Facebook-side.
I sidste afsnit af fluebindingsserien “Vi binder sammen – hver for sig” er det Simon Thulins tur til at trylle bag fluestikket. Simon binder sit eget mønster “Fjordfisken”, der som navnet antyder skal imitere en lille byttefisk for havørreden.
Lige efter isen bryder i fjordene, er Simon ofte at finde i Roskilde Fjord, hvor han fisker intenst i det tidlige forår, herunder også i bugter og vige langs Roskilde Kommunes kyststrækninger.
Se med når Simon også fortæller om sit fortrukne grej til kysten, samt krydrer det hele med et par hyggelige fiskehistorier. Simon er ligeledes administrator på Facebook-gruppen “Os der fisker på nordkysten“, hvor igennem der ofte inviteres til fællesture og andre fiskearrangementer.
I dette næstsidste afsnit af fluebindingsserien “Vi binder sammen – hver for sig” skal vi en tur forbi Odsherred i Nordvestsjælland. Jørn Mossin, fra Odsherred Sportsfiskerforening, binder hans egen kreation “Grimlingen”. Fluen er med Jørns egne ord, en multi-imitation, som altid sidder for enden af hans forfang, når han bevæger sig ud på kysten.
Foruden Jørns hyggelige bindevejledning, så får du et par super gode tips til, hvor du skal lede efter havørrederne på kysten her i marts.
Flodlampretten er ekstremt sjælden på Sjælland og gyder om foråret på ørredernes gydebanker.
I de senere år er der blevet et stadigt større fokus på biologisk mangfoldighed (biodiversitet) i takt med erkendelserne af, at det står ret skidt til flere steder. Danmark har sammen med 189 andre lande i 2008 underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention. Konventions formål er at bevare den biologiske mangfoldighed (levesteder, arter og genetiske racer), fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte ressourcerne.
En del af formålet lyder jo ret velkendt og har faktisk siden starten været en integreret del af Fishing Zealands målsætning. Og arbejdet i Fishing Zealand er både med til at fremme den biologiske mangfoldighed i vandmiljøet og en bæredygtig og mere retfærdig fordeling af ressourcerne.
Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan Fishing Zealands arbejde er med til at fremme de nævnte mål.
Flodkrebs skjuler sig ofte under sten.
Bevaring af fiskearter og unikke racer – en fisk er ikke bare en fisk
Fishing Zealand og kommunerne arbejder ihærdigt på at fremme bestandene af især havørred og brakvandets gedder og aborrer. Til det vil nogle nok umiddelbart sige, at der da ikke er det store at hente mht. biologisk mangfoldighed, da arterne i forvejen forekommer almindeligt over hele landet og Europa med. Men det er der faktisk, hvis vi ser på unikke genetiske ressourcer. Fishing Zealand samarbejder med DTU Aqua om DNA analyser på en række havørredbestande og vi ved i dag, at der i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster findes enkelte genetisk unikke bestande, som ikke findes andre steder. Bestande som antageligt har særlige nedarvede tilpasninger til lokalområdet og som derfor er særdeles bevaringsværdige. Her kan jeg pege på den nyeste, som omhandler undersøgelser af yngeludvandring til Østersøen. Målrettet restaurering og friholdelse fra udsætning af fremmede ørredtyper er i dag en integreret del af bevaringsarbejdet i områdets vandløb.
Det samme er antageligt tilfældet for brakvandets gedder og aborrer ved Sydsjælland og øerne. Nye undersøgelser har vist, at gedderne er opdelt i adskilte genetisk unikke bestande. Nogle lokale typer kan endda gyde i brakvand, mens andre typer gyder i forårsoversvømmede lavtliggende områder, hvorefter ynglen senere vandrer ud i brakvandet. Området rummer de vestligste af Østersøområdets bestande, som lever på grænsen af, hvad de kan tåle mht. saltholdighed. De har antageligt genetiske tilpasninger til områdets særlige forhold og er derfor bevaringsværdige. Kommunerne i området arbejder nu målrettet med geddefabrikker og undersøgelser af bestandene sammen med DTU Aqua.
Brakvandsgedder som denne fra Fribrødre Å tilhører en særlig bestand, som kun findes i farvandene omkring Sydsjælland og øerne.
Vandløbsrestaurering giver tillægsgevinster
Når kommunerne og/eller Grusbanden laver gydebanker og udlægger sten for ørrederne, så forbedrer de også de fysiske forhold og dermed levestederne for en lang række andre fiskearter og dyr. F.eks. har jeg ved smoltundersøgelser fundet bestande i 3 vandløb af den meget sjældne og beskyttede flodlampret. Et besynderligt dyr på 30 – 40 cm, som ligner en fisk, men tilhører rundmundene. Den gyder i det tidlige forår på de gydebanker, der egentligt var etableret for havørrederne, men her får vi så en tillægsgevinst. Det samme gør dens fætter bæklampretten, som også kun findes i enkelte vandløb på Sjælland. Også den førhen så almindelige (men nu truede og rødlistede) ål har stor glæde af stenede vandløb. Selv har jeg ved el-fiskeri ofte bemærket, hvordan stenstryg og gydebanker kan være helt levende af små ål, som finder skjul her. Det er således en sidegevinst ved restaureringsarbejdet også for den. Som det sidste eksempel skal nævnes den rødlistede flodkrebs, som også har stor gavn af naturlige vandløb med masser af sten.
Ligeledes vil megen anden natur, som knytter sig til vandløbene, nyde godt af restaurering, intelligent vedligeholdelse, fjernelse af spærringer mm. Mange larver af insekter stiller store krav til forekomst af sten, grus samt frisk strøm og det er også ofte dem, der tæller positivt i det indeks, myndighederne bruger til at vurdere vandløbsklassen. Det gælder bl.a. arter af døgnfluer, slørvinger og vårfluer som mange lystfiskere nok har imitationer af i deres flueæsker. Slutteligt skal nævnes det løft, som bestande af vandstær, isfugl og andre kan få, når vandløbene bliver levende igen.
Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne
Arbejdet for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene har igennem alle årene været en vigtig del af Fishing Zealand., Målet er, at ressourcerne kommer alle fiskere og samfundet mest muligt til gavn. Derfor brugte jeg også ret megen tid med at give bidrag til arbejdet med den bekendtgørelse, der regulerer fiskeriet i farvandene om landsdelen og som trådte i kraft sidste år. Her anvendte vi den viden, jeg bl.a. har indsamlet i tæt samarbejde med ikke mindst frivillige fra foreningerne.
I sidste afsnit af fluebindingsserien “Vi binder sammen – hver for sig” er det Simon Thulins tur til at trylle bag fluestikket. Simon binder sit eget mønster “Fjordfisken”, der som navnet antyder skal imitere en lille byttefisk for havørreden.
I dette næstsidste afsnit af fluebindingsserien “Vi binder sammen – hver for sig” skal vi en tur forbi Odsherred i Nordvestsjælland. Jørn Mossin, fra 
