Endnu en gydebanke i Tranemosegrøften bliver rettet til således, at den er klar til Sejerøbugtens havørreder under den nært forestående gydesæson.
Der var ikke et øje tørt i lørdags, -og for den sags skyld heller ikke noget andet, der var tørt, da vi restaurerede en længere strækning af Tranemosegrøften, der har sit udløb ved Vrøj i Sejerøbugten. Vrøj er et meget kendt havørredspot for lystfiskere, ikke blot i lokalområdet, men på hele Sjælland. Der er blevet fanget mange havørreder på denne kyststrækning, og der er ingen tvivl om, at ferskvandet fra blandt andet Tranemosegrøften er medvirkende årsag.
I selve vandløbet, der meget misvisende har fået prædikatet grøft, har der til gengæld ikke været tilstrækkelige forhold for ørrederne til at klare sig på tilfredsstillende vis.
Det er et fint lille vandløb med et gennemsnitligt fald på 2,85 ‰, som blot mangler variation og egnede gydestrækninger for ørreder.
Da jeg i slutningen af august måned, undersøgte ørredbestanden ved hjælp af elektrofiskeri, var der ikke tilfredsstillende tætheder i forhold til miljømålet.
På to stationer fangede jeg henholdsvis 20 og 30 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund.
Ikke godt nok, for ifølge vandrammedirektivet skal der være 80 ørreder pr. 100 m² for at opnå God Økologisk Tilstand.
Det positive ved min undersøgelse var dog, at der trods alt var ørreder og dermed basis for, at der kan komme flere, hvis de rette forhold er til stede.
Det var i al sin enkelhed det, de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande ville sørge for med projektet i Tranemosegrøften i weekenden.
Forud var et længere forløb med besigtigelse, projektbeskrivelse, sagsbehandling, og møde med lodsejerne, inden vi i torsdags kunne tyvstarte projektet ved at lægge an til gydegrus og sten til brinksikring og skjul. For de store mængder nedbør i den seneste måned, gjorde for alvor sit til, at det ikke skulle være nemt for os. Derfor indgik vi partnerskab med Kalundborg Kommune, der kom os til undsætning med maskinkraft til at lægge 30 tons gydegrus i en rende parat til den sidste finish fra vores side, samt lægge de 45 tons skjulesten i mindre bunker langs vandløbet således, at vi ”bare skulle håndtere dem, det sidste stykke ned i åen”.
Michael, Peter og én af projektmagerne, Tim Krarup i færd med at rette den øverste af de 9 gydebanker til. Gydebanken blev placeret i samråd med lodsejeren opstrøms således, at han kunne være tryg ved projektet og sikker på, der ikke ville ske opstuvning af vand på markerne.
Uden hjælp fra Kalundborg Kommune havde vi ikke været i stand til at håndtere de store sten i Naturstyrelsens skov, idet min sædvanlige vognmand ikke kunne køre af tidsmangel og hvor substitutten nægtede at køre af frygt for at sidde fast. Vi er derfor uendelig taknemmelige for den bistand, Kalundborg Kommune har bidraget med.
Vi kunne derfor mødes i lørdags, medlemmer af Kalundborg Sportsfiskerforening og ditto Grusbande for at tage hånd om projektet, samt Allan Kristensen fra Kalundborg Kommune, der også lagde vejen forbi.
Tre-enigheden mellem de frivillige og kommune, havde båret frugt og vi var klar med dagens gode gerning klokken 10.10, da vi mødtes 19 mand på P-pladsen i skovbrynet.
Unge, såvel som ikke-helt-så-unge-længere var mødt op for at gøre en forskel.
Dagens opgave gik i al sin enkelhed ud på at lægge 75 tons sten og grus i Tranemosegrøften på en næsten 900 meter lang strækning!
I silende regn, -vel at mærke.
Vi begyndte nederst på projektstrækningen med at rette den første af i alt 9 gydebanker til således, at ørrederne har gydesubstrat at lægge sine æg i om føje tid, når gydesæsonen begynder.
Vi inddelte os i tre hold og arbejdede os opstrøms.
Der blev knoklet med de store skjulesten og sten til sikring af brinken. Denne 200 kg tunge sten blev skubbet i Tranemosegrøften af Jacob og Peter. Om det er hårdt at være ”bandemedlem”? Ja, men det er også helt vildt sjovt.
Da alle 9 gydebanker var rettet til, hvoraf den øverste på projektstrækningen var placeret i samråd med lodsejeren opstrøms, kunne vi gå i krig med de mange skjulesten og sten til at sikre brinken.
Enkelte af disse sten vejede i omegnen af 250-300 kg, så det var ikke lige håndsten at slå smut med.
Der blev knoklet af de 19 deltagere og stenene blev efterhånden lagt i vandløbet til stor glæde for både deltagere og formentlig også ørreder, der venter på at få en standplads, hvorfra den kan søge skjul, når det er nødvendigt, og søge føde, når det er passende.
Vandløbet begyndte så småt at ændre karakter og begyndte at opføre sig, som vandløb nu engang er bedst til, -at slynge sig afsted mellem sten og vandplanter.
Tim Krarup og Peder Høpfner fra Kalundborgforeningen og med-projektmagere gik rundt med et større smil på læben.
De kunne se, at det blev godt.
Rigtig godt endda.
Vi glemte helt at holde frokostpause, og det blev derfor eftermiddag inden vi kunne samles for at drikke en øl eller vand og spise søde sager i form af basser og wienerbrød.
Et kærkomment tilskud af sukker ovenpå formiddagens anstrengelser.
Jerk Sönnichsen fra Flyfishing Federation Denmark kiggede forbi over middag, og ikke mindst jeg skylder ham og resten af bestyrrelsen i FFFD en stor tak. Det er nemlig foreningen, der har sponseret en stor del af mit elektrofiskeudstyr således, at jeg på vegne af Grusbanden kan dokumentere, at det vi gør virker!
Da vi rundede 14.14 på mit armbåndsur, besluttede vi os for at stoppe dagens kæmpe indsats.
Der manglede vi endnu omkring 15-20 tons sten, men vi var trætte og armene syntes noget længere end da vi begyndte.
Dem må vi tage på et senere tidspunkt, hvilket også er muligt for en flok ”stenkylere”, idet de allerede ligger langs vandløbet og blot venter på at blive lagt i vandløbet.
Våde, trætte, men mega glade og stolte, kunne vi spadsere op igennem skoven til P-pladsen, hvor der afslutningsvis blev sparket dæk og klappet på skulderen.
Hyggeligt, og da Tim ovenikøbet fortalte, at han havde set en 40 cm havørred umiddelbart oven for projektstrækningen, ville jublen ingen ende tage.
Det er altid et tilløbsstykke, når der bliver elektrofisket efter moderfisk m/k i Elverdamsåen i november måned, -og ikke uden grund.
Med den store mængde nedbør, vi har fået i den seneste måned, er der basis for en tidlig havørredopgang af dimensioner.
Fiskene har i modsætning til nogle af de foregående år, og specielt sidste år, haft optimale forhold for tidlig opgang og endda en opgang, hvor de allerede i begyndelsen af gydetiden, har kunnet vandre helt op i spidserne af de mange sjællandske vandløb.
Men jeg er sikker på, der nok skal være en del fisk alligevel, -også på de nedre dele af Elverdamsåen, når vi på søndag skal dyppe elektroden for at fange moderfisk m/k til de kommende generationer af ørreder i Isefjorden med tilhørende tilløb.
Store flotte havørreder bliver der fanget hvert år, og mon ikke, der også i år er trukket et par fisk omkring 10 kilo op i det lille sjællandske vandløb. Denne arrige havørredhan, fangede vi for et par år siden i vandløbet, der ikke er mere end en-to meter bred.
Forleden skrev min lillebror, at han havde set gydende fisk i vandløbssystemet, og da vi i sidste weekend tog selv samme strækning, hvor vi plejer at elektrofiske, nærmere i øjesyn under den sjællandske vandplejedag, fangede vi fire gode havørreder på en kort hundrede meter lang strækning.
Det lover godt for fangsten af moderfisk m/k i år på den restaurerede strækning, hvor vi på nåde og fromme, har fået lov til at opfiske moderfisk til Fiskeplejen i Isefjorden.
Vi skal bruge i omegnen af 7 liter rogn fra Elverdamsåen, idet vi både sørger for udsætningen af ørredsmolt i den sydlige del af Isefjorden, og samtidig leverer afkom fra Elverdamsåen til den nordlige del af Isefjorden.
Vi kan koncentrere os om Elverdamsåen, som vi har gjort i nu adskillige år, dog i et tæt samarbejde med TØS, som blandt andet sørger for strygningen af de mange fisk, som holdes separat således, at der ikke sker genetisk sammenblanding af de to ”stammer”.
Netop bevarelsen af de unikke gener fra de forskellige vandløbssystemer er vigtig for den fortsatte succesfulde avl, og derfor skal vi fange minimum 25 par havørreder således, at vi kan sikre den genetiske variation for hvert vandsystem.
Det skal vi nok sørge for.
Sidste år fangede vi omkring hundrede havørreder på en formiddag i Elverdamsåen, og mon ikke, vi kan fange et tilsvarende antal havørreder i år, -og netop på søndag.
Det plejer at være et tilløbsstykke, når vi dypper elektroderne, med folk på brinken og folk i vandet.
Men af respekt for lodsejerne og den omkringliggende natur, kan vi desværre kun være 15-20 personer.
Du kan melde dig til elektrofiskedagen, efter først-til-mølle-princippet.
Elektrofiskeriet forgår allerede i den kommende weekend, -på søndag den 14. november klokken 10.10, når vi sætter strøm til Elverdamsåen.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til Rune Hylby på nummer, 25364280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com. Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: den sjællandske Grusbande.
Arrangementet er som sagt den 14. november, og vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Hvis du har waders, og gerne vil helt tæt på, kan dette muligvis lade sig gøre i løbet af dagen.
Det er vigtigt, du melder dig til, da vi ikke kan være mere end maks. 20 personer i alt.
Jan Nielsen, DTU Aqua fortalte om de indsatser, tiltag, der absolut giver den største produktion af ørreder i vandløbene. Igen utrolig lærerigt og med en hel flok slides, blev selv den mindste lille detalje berørt.
Det er i grunden vidunderligt, hvordan gode idéer popper op af den simple årsag, at de netop er gode!
Det lyder banalt, men den netop afholdte Vandplejedag på Sjælland arrangeret i et bredt samarbejde mellem LystfiskerDanmark, Danmarks Sportsfiskerforening, DTU Aqua og Fishing Zealand er et eksempel på én af de gode idéer, der er spiret frem i bevidstheden blandt samarbejdspartnerne.
De første spæde tanker blev egentlig født i en samtale jeg havde med Jan Nielsen, DTU Aqua for mere end to år siden: At samle en stribe gode folk på Sjælland til en dag i Vand- og Fiskeplejens tegn.
Så kom Coronaen, vi blev alle lukket ned og den spæde tanke om et stort arrangement på Sjælland blev henlagt i restriktionernes bagvand.
Men som så mange andre gode idéer, var vi ikke alene om at få netop den tanke, -at lave en dag for skaren af vandplejefolk i foreningerne, de frivillige og for kommunerne.
Hele skaren af vandløbsentusiaster ved Truelsbækken, hvor vi kiggede på et nyetableret vandløb med næringsrigt vand, en masse grøde, men også med en masse selvsåede elletræer og kreaturer, der vandrer frit rundt i vådområdet.
Vandstjernerne i Århus havde fået samme idé og med Arne Kvist Rønnest fra LystfiskerDanmark i ryggen, blev idéen i Østjylland nedfældet på papir og der blev fundet midler til arrangementet.
Selvsamme Arne Kvist Rønnest er projektleder i LystfiskerDanmark, og på ét af de møder i vandplejegruppen, vi har holdt både fysisk og online, arbejdede vi videre med tanken om at lave et lignende arrangement på Sjælland.
Arne præsenterede idéen for Niels Lagergaard, der er projektleder i FZ og pludselig tog arrangementet form. Niels og jeg blev tovholdere på dagen, og i stil med det jyske arrangement, var LystfiskerDanmark og ikke mindst Arne Kvist Rønnest én af de bærende kræfter og den økonomiske bagmand bag arrangementet.
Vi kunne derfor lørdag i sidste weekend, samle et halvt hundrede af de ypperste folk på Sjælland, Lolland, Falster og Møn til en dag i Vand- og Fiskeplejens tegn, eller kort sagt, Vandplejedagen.
Det blev en dag, hvor frivillige fra hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn, dels fik lov til at nørde i fællesskab, og dels fik mulighed for at networke på tværs af kommunegrænser og vandskel, og jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over, at alle hjørner af landsdelen var repræsenteret og at deltagerne tilsyneladende hyggede sig gevaldigt!
Der foregik en livlig snak dagen igennem mellem deltagerne. Nye, såvel som ”gamle” venskaber blev fulgt op med networking og fællesskab. Det var en fantastisk dag med nørderi! Her er det bl.a. Lars Brinck Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Jan Nielsen fra DTU Aqua, der sammen med Per Christensen, Kurt Jørgensen og Jesper Thykjær fra Slagelse-Korsør drøfter vigtige elementer i vand- og fiskeplejen.
Arrangementet tog sin begyndelse på Hotel Scandic i Roskilde, hvor vi indledte dagen med morgenbuffet, håndtryk og gedigen kaffe inden vi satte os godt til rette for at lade os berige med Arne Kvist Rønnest’ store undersøgelse om udfordringerne i foreningerne.
Arne fortalte, at vigtigheden af vand- og fiskeplejen vægtes med 87 % i ”vandløbsforeninger”. Det er dermed én af de helt store indsatser i vandløbsforeninger, og Arne kunne yderligere fortælle fra den store undersøgelse, hvor mere end 200 foreninger har deltaget, at den sværeste opgave for disse foreninger, udover at skaffe kassér og bestyrelsesmedlemmer, netop er de administrative opgaver ift. vand- og fiskeplejen.
Derefter indtog Fiskeplejekonsulent, Jan Nielsen, DTU Aqua scenen for at fortælle om den del af Vand- og Fiskeplejen, der har størst betydning for en stor smoltproduktion.
Ikke mindst lavt vand med gode skjul langs bredderne, udlægning eller udhæng af grene, eller træer og skjulesten i varieret størrelse har en betydelig effekt, samt naturligvis grødens betydning for produktionen.
Jan Nielsen roste de frivilliges indsats og opfordrede til fortsat at holde fokus på udlægning af gydegrus og skjulesten, samt fjernelse af spærringer.
-Og så blev elektroderne lige dyppet i Elverdamsåen for at vise effekten af de ca. 500 tons kampesten, Den sjællandske Grusbande i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning lagde ud i 2020 med et fantastisk resultat til følge.
Sidst i formiddagens programsatte oplæg skulle jeg fortælle om Grusbandens første fem års virke. Med udgangspunkt i de 150-200 projekter fordelt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, rettede jeg en kæmpe tak til de frivillige både i foreningerne og i Grusbanden. Uden den indsats, ville vi ikke være nået så langt.
Desuden præsenterede jeg værdisættelsen af projekterne, hvor vi alene i 2020 skabte værdier for mere end 11 millioner i FZ-kommunerne. Sidst, men ikke mindst lagde jeg vægt på den nødvendige fokus på PR-delen i medierne af de frivilliges indsats.
Derefter var der afgang i bus til eftermiddagens mere løse indslag, og vi havde knapt sat os i bussen før der var en livlig snak imellem deltagerne og nye bekendtskaber blev indledt.
Det var jo netop tanken med denne dag, at de frivillige mødte fællesskaber og samhørighed på tværs af kommunegrænser og vandskel.
Der blev fanget en masse præsmolt, mindre bækørreder og ikke mindre end fire pæne opgangsfisk. Den største havørred var en fin sag på 3 kg. Henrik M. Jensen har deltaget i mange projekter igennem årene og fremviser stolt denne mindre havørred i gydedragt. Smukkere kan det ikke være.
Turen gik derefter til Tempelkrogen Syd, hvor Elverdamsåen er blevet genslynget i et vådgøringsprojekt tilbage i 2017. TØS og Grusbanden har derefter udlagt i nærheden af 500 tons skjulesten i 2020. Jeg tillod mig derfor at hive elektroderne frem, og elektrofiskede en kort strækning, hvor der dels dukkede en masse præsmolt, 1 og 2-års ørreder frem imellem stenene, samt ikke mindre end 4 gode havbasser på vej til gydebankerne.
Den største havørred var en basse på ca. 3 kg, som stod under ét af træerne langs åen.
Efter frokost gik turen til Helligrenden, hvor det første Grusbandeprojekt så dagens lys for 5 år siden. Helligrenden er et mindre skov-vandløb, og har igennem årene produceret et hav af smolt til Roskilde Fjord. Senest i vinteren 2020-21, hvor folkene i Foreningen til ophjælpning af Fiskeriet i Roskilde Fjord talte ikke mindre end 70 gydegravninger. Den fine gydebestand giver naturligvis en stor klækning og siden produktion af smolt, idet skjulene i skoven er mange og vedligeholdelse ikke nødvendig.
Det sidste vandløb på dagens program, Himmelev Bæk blev desværre en fuser. Ikke fordi vandløbet ikke har vand- og Fiskeplejeinteresse, men af den simple grund, at trods aftaler om adgang til vandløbet på HOFOR’s arealer, lykkedes det os ikke at komme gennem porten☹. Force Majeure og meget ærgerligt.
Men du skal ikke snydes for en smagsprøve derfra, og jeg har derfor lagt en video op på vores youtube-kanal, hvor du kan se det fantastiske projekt ROLK og Den sjællandske Grusbande ad to omgange har udført. 1200 meter gydebanker og skjulesten i verdensklasse.
Den manglende adgang til området betød til gengæld, at vi kunne slutte dagen rettidigt ved Scandic Hotel i Roskilde.
Forhåbentlig en kende klogere.
Forhåbentlig en kende gladere efter en lang dag med nære venner og nye netværk til fortsat at give sig i kast med vand- og Fiskeplejen på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
Til trods for det friske og yderst autentiske efterårsvejr, så bød ugen dog også på et par solstrejf, til de mange deltagere ,som havde taget imod et af de mange tilbud om en fisketur, med mulighed for at låne fiskegrej og få hjælp til at bruge det.
De fleste af ugens udbud af fisketure, var endnu en gang planlagt i et tæt samarbejde med en række lyst- og sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv.
Et godt eksempel på en succesfyldt dag, kan du læse om herunder. Samme dag var TV2East ude og lave reportager fra et par de andre arrangementer. Se eller gense indslaget her.
Rigtig mange store flotte skrubber blev landet på kysten tæt på Reersø Havn i lørdags (23/10) Gørlev- og Høng Sportsfiskerforening havde inviteret børn og unge til at prøve lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
32 deltagende gæster og 9 medhjælpere fra de 2 foreninger havde en helt igennem perfekt fiskedag, hvor alle familiegrupper fik fisk med hjem. Foreningerne fik fortalt om de tilbud, man som medlem kan nyde godt af og arrangementet var det 2. af to afholdt her i efterårsferien.
Næstved Kommune gennemførte i foråret en undersøgelse af både smoltudtræk og opgang af aborrer og gedder i Fladså med mig som projektleder. Undersøgelsen blev lavet med 2 store fælder – en til nedvandrende smolt og en til gedder og aborrer på vej op i åen fra Karrebæk Fjord. Frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening ydede uvurderlig hjælp med feltarbejdet i de to måneder projektet stod på. Nu foreligger rapporten og der blev fundet spændende ny viden, som er vigtig for det fremtidige arbejde med at forbedre bestandene (se rapporten her).
Smolt på 1 og 2 år. De fleste var 1 år gamle.
Masser af smolt fra Fladså
Fangsterne startede nølende i slutningen af marts, men tog fart med stigende vandtemperatur og især i forbindelse med regn og dermed stigende vandføring i åen. Vi fangede op til 273 pr. dag, hvilket gav travlhed for fældepasserne og jeg kunne til slut beregne en udvandring på i alt omkring 8.000 stk. smolt, hvilket var i samme niveau eller en smule større sammenlignet med en undersøgelse tilbage i 2010. Herved er Fladså et af de mest produktive af de 11 sjællandske vandløb, hvor jeg hidtil har undersøgt produktionen. Det betyder f.eks., at vi i vurderingerne af effekter af de nye fiskeriregler på Karrebæk Fjord kan konstatere, at det ikke er produktionen, der er begrænsende for havørredbestanden. Samtidig kunne jeg se, at der er en realistisk mulighed for at øge produktionen en halv gang ved yderligere miljøforbedringer i åen.
En meter gydemoden brakvandsgedde fra Fladså.
Store brakvandsgedder overraskede
Der var ingen viden om, hvorvidt der var opgang og gydning hos brakvandsgedder før undersøgelsen, så spændingen var stor, om end der ikke var de store forventninger. Her skulle vi så få undersøgelsens største overraskelse, idet der i en periode gik den ene store gedde efter den anden i fælden. På en dag fangede vi 5 gedder på op til 110 cm. Så er der voldsomt liv og glade dage i rusen, skal jeg hilse og sige. Opgangen kunne skønnes til mindst 18 stk., rogntunge hunner og gydemodne hanner, hvorved det for første gang blev dokumenteret, at der er en gydende bestand i Fladså. Den viden er vigtig for arbejdet med at genoprette den meget pressede bestand i Karrebæk Fjord. Ikke mindst fordi ny viden har vist, at brakvandets gedder med stor sikkerhed søger tilbage til deres egne fødesteder for at gyde på samme måde som havørred og laks. Der er således al grund til at passe på de nuværende gydesteder og til at undersøge mulighederne for at lave flere. Det vurderes, at forbedrede gydeområder på oversvømmede enge og lignende ved Fladsåen kan blive storleverandører af små gedder til Karrebæk Fjord.
Brakvandsaborrer og andre arter
Vi fangede også 79 store gydemodne brakvandsaborrer op til 47 cm samt en masse småaborrer i smoltfælden, hvilket viser, at der er en produktion til fjorden. Det ret beskedne antal skal nok ses i sammenhæng med den bølgedal, hvor bestanden har været i nogle år. Andre arter som store rimter og skaller blev også set sammen med en del sortmundet kutling. Kutlingerne blev slet ikke set i 2010, hvilket passer meget godt med, at den invasive art først for alvor indvandrede i årene efter. En stor overraskelse var fangsten af en flodlampret, som viser, at der muligvis er en gydebestand i Fladsåen af det sjældne dyr.
Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv. 
lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
