Douglas Ray fra Oregon til Græse Å i Slangerup
- 1. juli 2021
Da vi mødtes ved Græse Å i sidste weekend klokken 10.10 vidste jeg, det ville blive en god dag. En dag, hvor solen stod højt på himlen, og hvor vi med engagement og rå ”man-power” (m/k, -Lise Novrup var også med), ville gøre en stor forskel for ørredbestanden.
Projektet, hvor Havelse Å Vandplejegruppe med Kaj Larsen i spidsen og jeg fra Den sjællandske Grusbande havde slået pjalterne sammen, havde været mere end et år undervejs. Derfor var det med desto større glæde, 12 bande- og vandplejemedlemmer og jeg, dukkede op denne fine morgen i juni måned.
Kaj Larsen havde været ved åen ad flere omgange i ugen op til projektet. Dels for at tage imod grus og sten, og dels for at lave en bestandsanalyse inden udførelsen af projektet, så vi har et validt grundlag for at se, om vi er lykkedes med at hæve bestanden og dermed skabe grobund for God Økologisk Tilstand i de kommende år på projektstrækningen.
Sølle 20 stk. yngel fandt Kaj på 100 m2 vandløbsbund på strækningen. Langt fra de 80 stk. der skal til for at opfylde målet for en god bestand.
Med denne morgen var også Lars Jepsen fra Frederikssund Kommunes Kommunalbestyrelse, samt Peter Ørbæk fra Danmarks Radio.
Vi er nemlig i Fishing Zealand-regi ved at lave en podcast i Frederikssund Kommune om det bæredygtige fiskeri og vigtigheden af sunde fiskebestande. De to ting er én af forudsætningerne for større biodiversitet, og retter i samme moment fokus på et ønske om at skabe vækst i form af både turisme i ordets bogstaveligste forstand, men også glæde blandt Frederikssund Kommunes egne borgere.
Netop den lokale glæde og lokale engagement hørte vi fra et ægtepar, der netop cyklede forbi, imens vi lagde planer for dagens opgaver.
Da de hørte, vi skulle restaurere Græse Å, fortalte de, hvordan de med stor glæde havde fulgt med i det projekt, vi udførte i efteråret i Slangerup By, hvor vi lavede en mega gydebanke og lagde mange tons sten ud i åløbet ved Hauge Møllevej.
Jeg stod i mit stille sind (!!!!) og kunne ikke lade være med at glædes over netop denne form for ejerskab, for det er jo lige netop det, vores indsats i alle kommunerne bidrager med: Ejerskab, -og jeg skal love for, der blev taget ejerskab fra de hårdtarbejdende bande- og vandplejemedlemmer.
I omegnen af 40 tons gydegrus og en ditto stor mængde sten til både skjul og sikring af brinken blev ved håndkraft lagt i åen. Ikke mindst Tobias Sørensen og Jan Hornum, der nu har været med til adskillige projekter, tog sig godt for!
Desuden havde vi meget fint besøg af Douglas Ray fra Oregon. Douglas er pensioneret stream and wetlands ecologist og har i mere end 40 år udført restaureringsprojekter i USA og er meget velanset i området omkring Mt. Helena i Washington.
Douglas og jeg har kommunikeret en del over Messenger, og det var hans ønske at få lov til at være med, når det passede ind i hans planer.
Douglas har en dansk kone og er i Danmark i en periode sammen med hende. Derfor foregik en del af dagens mange samtaler (vi er jo et snakkesageligt folkefærd), -på engelsk.
De af jer, der kender mig ved, lige netop engelsk ikke er min spidskompetence, men til husbehov og tydelige gloser lagde Douglas ikke skjul på, at han var meget tilfreds med den indsats, vi alle lagde for dagen, og han var meget stolt over selv at have været med.
Det er fantastisk at tænke sig, at uanset om man har sin vante gang i de helt fantastiske floder i det nordvestlige USA eller om man restaurerer en lille bæk i Danmark, så er det de samme ting, der skal til for at forbedre forholdene for ørreder.
Amazing, -ganske enkelt og ligetil.
Vi ved, det virker i nord og i syd, -i øst og vest. Det er, for at bruge et udtryk Kaare M. Ebert ynder at bruge, -ikke raketvidenskab!
Kaare kender i øvrigt også Doug og uden at skulle foregribe begivenhedernes gang, -ville jeg give min højre arm for at fiske en dag eller to i Oregon sammen med Doug (og Kaare)!!!
Efterhånden som dagen skred frem og de to meget store gydebanker tog form, foruden skjulesten og sten til brinksikring, begyndte det at trække op til regn. Det har nærmest ikke regnet i en måned og der var knastørt alle vegne.
Min kone ringede på et tidspunkt og advarede os mod skybrud sydfra. Det skal jeg da love for. Just som vi lagde sidste hånd på den sidste gydebanke, åbnede Vorherre for sluserne og gav os et tordenskrald af rang.
Himmel og hav stod i ét til stor glæde for ikke mindst Jan Hornum, der i bedste ”miss wet T-shirt” stod under ”bruseren”. Hvor er livet dog herligt!
Vi blev ikke helt færdige med projektet, idet der mangler en smule sten til skjul og en større mængde sten til at sikre brinken i et sving af åen. Det vil lodsejeren gerne være med til at lave, og han skal være mere end velkommen, når vi skal i gang med dette.
Men med den entusiasme fra deltagerne denne dag, er jeg ikke i tvivl om, at det bliver udført ad hoc, som man siger.
Kaj og Co kan næppe holde sig væk ret længe ad gangen på denne del af Græse Å.
Bandeleder, Rune Hylby,
Fredag d. 28. maj havde Fishing Zealand, i samarbejde med Lejre Kommune, inviteret til endnu et ”Fang din første fisk” arrangement. Årstidens sene solnedgang tillod, at vi kunne tilrettelægge fisketuren, som en fyraftenstur.
Forestil dig en skoledag, hvor undervisningen ikke foregår i klasseværelset, men derimod ude på på den salte kyst, iført waders og mellem sten og vandplanter. Sådan har skoledagen faktisk været virkelighed for et par klasser i Lejre Kommune her i maj.
fotobakker og andet dissektions-udstyr, som eleverne nu skulle tage i brug i mindre grupper. Nu blev medbragte og friske hornfisk dissekeret og undersøgt ned til mindste detalje, mens eleverne skulle identificere de enkelte organer og svare på spørgsmål omkring fiskenes nylige fødeindtag, camouflage- og organfunktioner, samt ikke mindst funktion af skæl og finner.
deltager i “hands-on-aktiviteten”. Det er dog netop det som dagen går ud – det handler nemlig om læring og udvikling, mens eleverne “afmystificerer” fiskene, og på samme tid kommer til at beherske mestringskompetencer, der gør dem i stand til at besvare faglige spørgsmål.
endda overlistet en hel håndfuld. Oplevelse og læring fortsatte med at følges ad, og nu var det pludselig hverken “ulækkert eller klamt” at skulle håndtere en sprællevende hornfisk, som også skulle aflives. Timerne gik dog hurtigt og der var egentligt mange elever, som gerne ville have fortsat. Sådan er det faktisk ofte, når der er “fiskeri” på skoleskemaet – både lærere og elever glemmer let, at de faktisk har været i skole.
Det første arrangement var på Enø i samarbejde med 
Vi takker mange gange alle de frivillige fra foreningerne for at støtte op om vores fælles projekter. Dem kommer der flere af i fremtiden.