Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
Til trods for det friske og yderst autentiske efterårsvejr, så bød ugen dog også på et par solstrejf, til de mange deltagere ,som havde taget imod et af de mange tilbud om en fisketur, med mulighed for at låne fiskegrej og få hjælp til at bruge det.
De fleste af ugens udbud af fisketure, var endnu en gang planlagt i et tæt samarbejde med en række lyst- og sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv.
Et godt eksempel på en succesfyldt dag, kan du læse om herunder. Samme dag var TV2East ude og lave reportager fra et par de andre arrangementer. Se eller gense indslaget her.
Rigtig mange store flotte skrubber blev landet på kysten tæt på Reersø Havn i lørdags (23/10) Gørlev- og Høng Sportsfiskerforening havde inviteret børn og unge til at prøve lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
32 deltagende gæster og 9 medhjælpere fra de 2 foreninger havde en helt igennem perfekt fiskedag, hvor alle familiegrupper fik fisk med hjem. Foreningerne fik fortalt om de tilbud, man som medlem kan nyde godt af og arrangementet var det 2. af to afholdt her i efterårsferien.
Næstved Kommune gennemførte i foråret en undersøgelse af både smoltudtræk og opgang af aborrer og gedder i Fladså med mig som projektleder. Undersøgelsen blev lavet med 2 store fælder – en til nedvandrende smolt og en til gedder og aborrer på vej op i åen fra Karrebæk Fjord. Frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening ydede uvurderlig hjælp med feltarbejdet i de to måneder projektet stod på. Nu foreligger rapporten og der blev fundet spændende ny viden, som er vigtig for det fremtidige arbejde med at forbedre bestandene (se rapporten her).
Smolt på 1 og 2 år. De fleste var 1 år gamle.
Masser af smolt fra Fladså
Fangsterne startede nølende i slutningen af marts, men tog fart med stigende vandtemperatur og især i forbindelse med regn og dermed stigende vandføring i åen. Vi fangede op til 273 pr. dag, hvilket gav travlhed for fældepasserne og jeg kunne til slut beregne en udvandring på i alt omkring 8.000 stk. smolt, hvilket var i samme niveau eller en smule større sammenlignet med en undersøgelse tilbage i 2010. Herved er Fladså et af de mest produktive af de 11 sjællandske vandløb, hvor jeg hidtil har undersøgt produktionen. Det betyder f.eks., at vi i vurderingerne af effekter af de nye fiskeriregler på Karrebæk Fjord kan konstatere, at det ikke er produktionen, der er begrænsende for havørredbestanden. Samtidig kunne jeg se, at der er en realistisk mulighed for at øge produktionen en halv gang ved yderligere miljøforbedringer i åen.
En meter gydemoden brakvandsgedde fra Fladså.
Store brakvandsgedder overraskede
Der var ingen viden om, hvorvidt der var opgang og gydning hos brakvandsgedder før undersøgelsen, så spændingen var stor, om end der ikke var de store forventninger. Her skulle vi så få undersøgelsens største overraskelse, idet der i en periode gik den ene store gedde efter den anden i fælden. På en dag fangede vi 5 gedder på op til 110 cm. Så er der voldsomt liv og glade dage i rusen, skal jeg hilse og sige. Opgangen kunne skønnes til mindst 18 stk., rogntunge hunner og gydemodne hanner, hvorved det for første gang blev dokumenteret, at der er en gydende bestand i Fladså. Den viden er vigtig for arbejdet med at genoprette den meget pressede bestand i Karrebæk Fjord. Ikke mindst fordi ny viden har vist, at brakvandets gedder med stor sikkerhed søger tilbage til deres egne fødesteder for at gyde på samme måde som havørred og laks. Der er således al grund til at passe på de nuværende gydesteder og til at undersøge mulighederne for at lave flere. Det vurderes, at forbedrede gydeområder på oversvømmede enge og lignende ved Fladsåen kan blive storleverandører af små gedder til Karrebæk Fjord.
Brakvandsaborrer og andre arter
Vi fangede også 79 store gydemodne brakvandsaborrer op til 47 cm samt en masse småaborrer i smoltfælden, hvilket viser, at der er en produktion til fjorden. Det ret beskedne antal skal nok ses i sammenhæng med den bølgedal, hvor bestanden har været i nogle år. Andre arter som store rimter og skaller blev også set sammen med en del sortmundet kutling. Kutlingerne blev slet ikke set i 2010, hvilket passer meget godt med, at den invasive art først for alvor indvandrede i årene efter. En stor overraskelse var fangsten af en flodlampret, som viser, at der muligvis er en gydebestand i Fladsåen af det sjældne dyr.
Du kan hjælpe til og dermed gøre en kæmpe forskel for ørredbestanden i et hjørne af Sjælland, der ikke umiddelbart er begunstiget af store selvreproducerende ørredvandløb, men som ikke desto mindre har et par fine små bække, der kan give Sejerøbugten og området omkring Røsnæs et ørred-boost!
I år er turen kommet til Tranemosegrøften, der er et mindre vandløb, men ikke desto mindre vigtigt vandløb på den yderste grænse af Sejerøbugten, vest for Saltbæk Vig.
Strækningen er knapt en kilometer lang og vil have en kæmpe betydning for vandløbet, der har et fint fald, men desværre blot en lille og sporadisk opgang af havørreder.
Der mangler skjul og gydegrus.
Det er netop det, der skal lægges i vandløbet, der på projektstrækningen løber gennem Naturstyrelsens arealer, som er udlagt til skov.
Vi skal have etableret 10 gydebanker, og der skal udlægges en ordentlig håndfuld sten til skjul og brinksikring.
Kun enkelte steder er der variation og det er naturligvis også her, der er lidt yngelforekomster.
Begge dele er helt essentielt i forhold til at skabe en større gydebestand og samtidig, hvilket er mindst lige så vigtigt, skabe en større smoltproduktion.
Det er netop smoltproduktionen, der har den store betydning for ”den-gode-ørred-spiral”.
Selve udlægningen kommer til at foregå med maskinkraft, så det bliver et projekt, hvor vi i stor stil kun skal sikre den sidste finish inden den kommende gydesæson, og den næste gydesæson og den næste…..!!!
Da jeg i begyndelsen af august var forbi Tranemosegrøften sammen med Mark Holm og Allan Kristensen fra Kalundborg Kommune, Tim Krarup og Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening for at lave en bestandsanalyse som reference til det projekt, vi skal udføre på lørdag, var der på to stationer kun henholdsvis 20 og 30 ørreder på 100 m² vandløbsbund.
Slet ikke nok til opfyldelse af Vandrammedirektivet for God Økologisk Tilstand, men dog nok til, at det giver mening at restaurere strækningen.
Er der en lille bestand, -kan vi altid forbedre forholdene til en større bestand.
Det har vi set utallige gange, og forhåbentlig ligeså i Tranemosegrøften.
Foruden en forventelig større ørredbestand, vil projektet, der er finansieret af Fiskeplejemidler gennem Gruspuljen, i den grad også skabe forbedrede forhold for andre dyr og planter, idet vi forbedrer variationen i vandløbet og dermed skaber muligheder for flere arter at etablere sig.
Det giver større biodiversitet og miljøtilstand i det hele taget.
Tim Krarup fra Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg mødtes en kold forårsdag i 2021 for at aftale det samarbejde, der nu udmøntes i projektet i Tranemosegrøften.
Projektet løber af stablen allerede på lørdag den 6. november, forudsat der ikke allerede er gydning i vandløbet.
Vi mødes kl. 10.10 ved P-pladsen i skoven umiddelbart efter Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til Rune Hylby på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil naturligvis tage drikkevarer med til tørstige ganer og mon ikke, vi kan finde ud af lidt sødt til ganen også.
Margit og Mille på 9 år er i fuld gang med at skabe en flot Marguerit-rute for ørrederne i Himmelev Bæk, og der blev kastet med sten til den store guldmedalje. Tredje medlem af den lille aktive familie, Peter Lennert, står nede i vandløbet og retter stenene til.
Peter Lennert havde taget sin familie med på hyggetur til Himmelev Bæk for at hjælpe til med at restaurere en 400 meter lang strækning i det lille vandløb, der løber til Maglemose Å og siden til Roskilde Fjord, hvor Peter fanger en del havørreder hvert år.
Peter spurgte mig, umiddelbart efter præsentationen af projektet, hvordan man bedst kunne forklare dagens mission i det fri overfor kæresten Margit og 9-årige Mille?!
Claus Larsen havde taget sin datter med og der blev flyttet store sten af den seje pige, der sammen med 25 andre frivillige gjorde en kæmpe indsats i Himmelev Bæk i søndags.
Jo, det tænkte jeg nok var muligt at forklare, -også overfor et par ”rookies”, der deltog sammen med Grusbanden for første gang.
Mille stillede sig i hvert fald tilfreds med at få forklaret, at før var Himmelev Bæk en vandmotorvej. Vores opgave denne søndag var at lave en ”Marguerit-rute” for ørreder fuld af sving, og bump, og sten og grus på vejen.
En opgave, Margit og Mille i den grad påtog sig sammen med de 25 andre frivillige, der var mødt op for at skabe liv og glade dage i Himmelev Bæk.
Forud for projektdagen havde jeg haft en meget travl uge, idet gydegrus og skjulesten allerede om tirsdagen var leveret til bækken af min faste vognmand, Ole fra Søstrup ved Holbæk. Derefter fulgte telefonmøder med både Roskilde Kommune, HOFOR, HedeDanmark og maskinfører Thomas Sørensen, samt ikke mindst indkøb af dels to nye hjul til mine trillebøre, der var punkterede, dels indkøb af to nye sækkevogne, da min gamle sækkevogn ikke kunne klare mosten ved et af de seneste projekter i Græse Å.
Roskilde Kommune gav os en kærkommen håndsrækning ved at hyre Thomas Sørensen og en 5 tons larvefodsmaskine. Vi havde aldrig formået at blive færdige med projektet på en dag, hvis ikke Thomas havde hjulpet os (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).
Jeg mødte derfor op på projektdagen bevæbnet til tænderne med redskaber og højt humør allerede klokken otte, hvor Thomas også dukkede op med en 5-tons gravko på larvefødder for at bistå med udlægningen af sten og gydegrus inden de frivillige mødte op.
Gudskelov, for mellem 50-60 tons sten og grus skulle lægges i og langs bækken.
Maskinføreren var hyret af Roskilde Kommune og jeg er i den forbindelse yderst taknemmelig for dette ualmindelig generøse samarbejde med Roskilde Kommune. Uden den hjælp, havde vi ikke kunne klare os med en enkelt dag til udførelsen af projektet!
Klokken ni dukkede Uffe Clemmesen fra ROLK op, idet han og jeg havde haft et fremragende samarbejde omkring projektet. Uffe havde øl, sodavand og kage med og agerede portvagt, da de mere end 25 frivillige i kortege skulle lukkes ind på HOFOR’s arealer langs Himmelev Bæk klokken 10.10.
Imens fik jeg en god snak med lodsejeren, Ole Strange og hans kone, der var ude for at lufte hunden. Ole og jeg aftalte, at den øverste del af projektstrækningen, hvor faldet ikke er mere end et par promille, ville vi lade være, med undtagelse af et par store, meget store skjulesten, som vi ville bruge som strømkoncentratorer ved Ole’s drænudløb fra marken.
To meget store skjulesten agerer strømkoncentratorer umiddelbart opstrøms lodsejerens dræn, hvilket gør, at strømmen skyller aflejringer væk og fastholder trækket i drænet. En løsning, der blev skabt i et fint samarbejde mellem lodsejer, kommune og os fra Grusbanden og ROLK.
Søren Kock Lauersen fra Roskilde Kommune var også mødt op, og netop denne treenighed mellem lodsejer, kommune og vi frivillige, er nøglen til et godt projekt og et frugtbart samarbejde om den slags projekter, hvor vi med al respekt, ændrer på forholdene i vandløbet. Vi ser bækken som et potentielt gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, alt imens lodsejeren ser vandløbet som en mulighed for at få afledt vandet fra markerne.
De to vidt forskellige formål behøver ikke at kollidere, -tværtimod, hvilket skjulestenene ved drænudløbet er et eksempel på.
Vi kan med lidt snilde sikre dræn mod tilsanding ved at placere store sten strategisk i vandløbet således, at skjulestenene danner et dybt høl, der skyller drænet fri for sand.
Da alle var mødt ind (gennem porten), var der briefing og derefter gik alle mand m/k i krig med at rette gydegrus og skjulesten til i vandløbet, der hurtigt begyndte at spille musik for os.
Der lød hurtigt en rislen af vandet over gydebankerne, og allerede efter få minutter, begyndte ”Marguerit-ruten” at tage form. Der blev skabt små strømrender, hvor vandet cirklede rundt om stenene for kort efter at risle hen over gydebankerne på den 400 meter lange projektstrækning.
Blandt deltagerne var der mange erfarne folk, der har været med til at lave adskillige projekter sammen med mig, hvilket i den grad betød, at jeg kunne gå langs vandløbet og nyde tilværelsen, -og de mange frivillige, med et stort smil om læben i nærmest salig lykke over den fremragende indsats og helt igennem vidunderlige stemning, der strømmede mig i møde. Som Margit sagde undervejs, -det her giver mening og så er det vældig hyggeligt samtidig.
Blot for at illustrere den fantastiske forandring fra vandmotorvej til ”Marguerit-rute”, har jeg lagt en lille film op på vores Youtube-kanal:
I alt blev der etableret 6 flotte gydebanker og jeg glæder mig som et lille barn til at se havørrederne gøre brug af vores anstrengelser om en lille måneds tid, når fiskene trækker ind i vandløbet for at gyde.
Netop denne spektakulære begivenhed har jeg lovet at dele med både lodsejeren, -Ole og ligeledes de deltagere, der måtte have den slags lyster.
-Og når så den spæde yngel til foråret dukker op af gydegruset ved jeg, der er masser af føde og standpladser imellem de mange sten, der således sikrer, at der kan opnås God Økologisk Tilstand i dette vandløb, der faktisk ikke er inkluderet i vandplanerne og således ikke var sikret indsatser. Det har vi nu sørget for, og jeg er ganske sikker på, der i fremtiden vil blive produceret et hav af ørreder i dette lille, -og nu, ”Marguerit-rute-vandløb” i Roskilde Kommune.
Uffe Clemmesen og jeg har haft et fremragende samarbejde omkring projektet og udover at sørge for traktement på dagen, har Uffe også påtaget sig den svære opgave at tale med lodsejeren om projektet (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).Casper Fabricius Jørgensen I færd med at lægge skjulesten til rette. Særligt, hvor vandløbet er skygget, er det vigtigt med mange sten til skjul og brinksikring (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).Fællesbillede med de fleste af de meget aktive frivillige fra ROLK og Grusbanden. Jeg bliver en kende stolt over det fantastiske fremmøde, og jeg er helt sikker på, alle havde en god dag med smil, latter, hårdt arbejde og med et klart og tydeligt formål. Det er nøglen til en god dag ved åen.Marguerit-Rute i Himmelev Bæk.
Vinder af fotokonkurrencen blev Erik Petersen med dette billede.
Modsat mange af de tidligere udgaver af Fjordlandet Open viste vejret sig fra sin alt for pæne side – så det var lidt svære betingelser, der mødte de 73 deltagere.
På trods af at efteråret ikke helt var kommet til landet, lykkedes det alligevel flere af deltagerne at fange fisk, nogle endda mange fisk. Flere berettede om stimer af havørreder, mens andre fangede enkelte større fisk.
Derfor kunne arrangørerne allerede lørdag sidst på dagen meddele, at fiskene skulle være over 50 cm for at komme i betragtning til præmierækken, og da konkurrencen sluttede søndag kl. 16, så det endelige resultat således ud:
Vinder af Fjordlandet Open, oktober 2021 blev Jesper Marker med en havørred på 73 cm. Derefter fulgte Kim Christoffersen med en fisk på 66 cm, Jakob Bügel med en fisk på 54 cm, og en delt 4.-5. plads til Stefan Larsen, Morten Rasmussen og Steffen Traneskov alle med fisk på 53 cm.
Fra arrangørernes side skal der lyde en stor tak til konkurrencens hovedsponsor Flyfish Europe for de flotte præmier.
Jesper Marker med Fjordlandet Opens vinderfisk.Jesper Roholm løb med fotokonkurrencens andenpræmie med dette billede.
Fotokonkurrence og affaldsindsamling
I fotokonkurrencen blev der indsendt over 30 bidrag, der blandt andet afspejlede det stille vejr, men også den gode stemning og samværet under konkurrencen. Vinder af fotokonkurrencen blev Erik Petersen, mens Jesper Roholm løb med andenpræmien.
Der var også tre præmier til et foto af det indsamlede affald. Arrangørerne havde, i samarbejde med Havmiljøvogterne, opfordret til at indsamle affald ude ved kysten og tage et foto af det. Vinderne blev fundet ved lodtrækning mellem de indsendte fotos, og de heldige var Kenneth Viholt, der vandt en Flexi-stripper fra Ahrex Hooks. Jesper Roholm vandt et gavekort til Nordisk Handelshus i Frederikssund og endelig vandt Jakob Bügel en præmie fra #plasticinthebasket.
Sidst men ikke mindst blev der trukket lod på alle deltagernumrene, og her var den heldige Stefan Larsen, der vandt et gavekort på 2.000 kr. til Flyfish Europe.
Alle billeder og fangstbilleder m.m. kan ses på konkurrencens Facebook-side.
Stort tillykke til alle vinderne – kæmpe tak for opbakningen fra alle deltagerne – og mange tak til alle vores samarbejdspartnere og sponsorer.
Som et lille kuriosum skal det nævnes, at der under konkurrencen blev fanget en laks på 79 cm i Roskilde Fjord. Kim Christoffersen var den heldige og dygtige fanger.
Knæk og bræk derude i fjordlandet!
Kim Christoffersen med laks på 79cm fra Roskilde Fjord.
Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv. 
lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
