Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund og jeg udenfor Parlamentet. Det tog det meste af tre kvarter at komme ind i selve ”nerven af Europa”, da sikkerheden omkring, forståeligt nok, var ganske overvældende.
Det er ikke så ofte, jeg har sommerfugle i maven, -og da slet ikke, når jeg skal fortælle om vores indsats for naturen, for vandløbene i Grusbanden.
Jeg ved jo, at det vi gør i fællesskab, gør en kæmpe forskel.
Men i onsdags, -i sidste uge, havde jeg en lille nervøs kriller i kroppen, da jeg skulle fortælle om Grusbandens store indsats i Europaparlamentet i Bruxelles.
Ikke fordi jeg blev specielt benovet over lokationen, men mere fordi det skulle foregå på engelsk, hvilket bestemt ikke er min stærkeste side.
Faktisk føler jeg mig direkte anskudt, så snart jeg skal udtrykke mig på engelsk og det er som om, der ikke er sammenhæng mellem mine hjernehalvdele, når mit passive (og trods alt, store) ordforråd skal omsættes til aktive ord, der bør komme ud af munden på mig i lind strøm.
Mundlam, er ikke det prædikat, jeg oftest får hæftet på mit image.
Derfor havde jeg forberedt mig til tænderne, havde skrevet alt ned og havde øvet mig på de sætninger, jeg ville fremføre under min Powerpoint-præsentation i Parlamentet, der skulle handle om Grusbandens arbejde, vores indsats og ikke mindst de værdier for samfundet, vi repræsenterer.
Jeg var nemlig inviteret til Bruxelles for at deltage i den høring, Europa-Parlamentets forum for rekreativt fiskeri og vandmiljø (RecFishing Forum) afholdt i onsdags forud for drøftelser i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om naturgenopretningsloven (NRL) med henblik på at gennemføre målene for den europæiske biodiversitetsstrategi for 2030.
Under overskriften, ”Lystfiskere fremviser deres naturgenopretningsarbejde i Europa-Parlamentet forud for vigtige beslutninger for fremtiden for akvatiske økosystemer”, indledte formanden for RecFishing Forum, MEP Niclas Herbst, fra Hamborg, at “fiskere er vigtige ikke kun for at overvåge fiskepopulationer, men også for at bevare biodiversiteten.
Auditoriet, hvor der var gjort plads til vi syv, der sad i panelet. Jeg sad yderst til venstre, -ganske symbolsk, og havde professor, Roy Britton fra Bournemouth University til højre for mig. Udover Roy og jeg sad også to parlamentsmedlemmer foruden to repræsentanter for EFTTA, samt Kaare fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Læg i øvrigt mærke til logerne på 1. og 2. sal, hvor hvert medlemsland har et lille intimt lokale, hvor man kan lytte med.
Det bedste, vi kan gøre som beslutningstagere, er at hjælpe dem i deres kamp mod tab af biodiversitet og opfordre medlemslandene til at reducere flodfragmentering. Ellers vil målene for biodiversitetsstrategien ikke blive nået.”
MEP Soraya Rodriguez Ramos, skyggeordfører for Forny Europa i Miljøudvalget konkluderede herefter, ”at frivillige mål for naturgenopretning ikke er nok […].
Vi er nødt til at handle nu!
EU’s maritime miljø og ferskvandsøkosystemer er i en forringet tilstand. […] Mange fisk kan ikke formere sig, især når dæmninger for eksempel blokerer deres vandringsruter.”
De to parlamentsmedlemmer sad i samme panel, som jeg. Up-front, og med tilhørerne foran os.
Selve salen var opbygget som auditorium, men adskilte sig væsentligt ved at have små ”loger” på 1. og 2. sal omkring ”scenen”, hvor jeg sad. I panelet sad også Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fred Bloot, præsident i EAA og hollænder, kom over til mig inden min præsentation og spurgte om han ikke skulle tage et billede af mig i panelet. -Jo, det kunne da være hyggeligt.
Kaare, er én af de ypperste fortalere for den naturgenopretning, vi tager initiativ til i Grusbanden.
Kaare er ligeledes meget aktiv i EAA og RecFishing Forum. Udover selv at have meget på hjerte, var det Kaare, der i samarbejde med præsidenten for EAA, -hollænderen, Fred Bloot, havde arrangeret min deltagelse i Bruxelles.
Kaare fortalte meget levende om seks fantastiske frivillige projekter i forskellige europæiske lande, netop på initiativ fra frivillige lystfiskere, -“fiskeri er mere end bare at fange og dræbe fisk, det handler også om at tage ansvar for at sikre, at der er fisk til fremtidige generationer. Derfor genopretter vi floder, fjerner spærringer og planter ålegræs i havmiljøer”, fortalte Kaare, og fortsatte, ”inddragelsen af yngre generationer i disse naturtypers genopretningsprojekter er desuden nøglen til fremtiden for akvatiske økosystemer”.
Derefter var det EFTTA, -Fiskegrejssektoren, der også ønsker at forpligte sig til det samme mål, “Uden fisk er der ingen forretning. Derfor er det kun naturligt, at vores virksomheder forpligter sig til naturgenopretningsprojekter,” sagde Oliver Portrat, CEO for European Fishing Tackle Trade Association (EFTTA).
-Og så blev det min tur…..!
Kort lagde jeg ud med at fortælle om opbygningen af Grusbanden, herunder naturligvis tilhørsforholdet til Fishing Zealand. Dernæst fortalte jeg om, at i Grusbanden kan alle være med og alle gør en forskel. Ung, gammel, stor eller lille, alle har en berettigelse og alle har det rart, når vi i fællesskab og ganske frivilligt gør en forskel.
Netop, at det virker, lagde jeg vægt på derefter og er én af drivkræfterne i Grusbanden. Vi ved, vi gør det godt, -anerkender vores indsats.
Afslutningsvis gav jeg en kort briefing om værdien af vores indsats. Både i forhold til værdien af selve indsatsen, -altså vores indsats og de projekter, vi udfører, og i forhold til den socio-økonomiske værdi af det, vi kunne kalde, god økologisk tilstand i ørredvandløbene.
Rent faktisk har vi med vores indsats genereret 3,12 millioner Euro, eller godt 24 millioner kroner til samfundet, -blot inden for de seneste tre år.
Mit indlæg under denne høring tog 10 minutter, hvilket vi alle havde fået strenge instrukser på at overholde. Fair nok, men de, der kender mig ved, at 10 minutter nærmest er et overgreb på min integritet.
Men sådan er det, og da professor Roy Britton fra Bournemouth University sluttede panelets oplæg af med at spørge, “Hvilken anden brugergruppe bekymrer sig mere om livet under vand end lystfiskere?
Var svaret lige for…….”-der er få -hvis nogen- der gør det”.
Jeg fik lige i al hemmelighed taget et billede af Kaare, da han præsenterede sit PowerPoint-show, som i øvrigt var ganske overdådigt fantastisk og handlede om seks fine initiativer fra primært sportsfiskere i forskellige europæiske lande.
Efter vores oplæg, var der diskussion og debat, idet naturgenopretningsloven sigter mod at omsætte de tilskyndede mål i EU’s biodiversitetsstrategi til obligatoriske mål for EU-medlemslandenes myndigheder og vil derfor definere beskyttede og strengt beskyttede områder, hvor blandt andet vores tilstedeværelse vil være begrænset.
Men pointen er jo, at netop lystfiskere hjælper myndighederne med at beskytte den akvatiske biodiversitet. De nye forpligtelser, der vil blive indført ved loven, vil forpligte EU-medlemsstaterne til at deltage i genopretningsprojekter, og her er vi lystfiskere helt afgørende for bevarelsen af naturværdier, idet vi kun kan bevare naturen ved samtidig at forbedre den.
-Og det er jo netop essensen af vores, -Grusbandens arbejde.
Det havde Bettina Doeser, der er repræsentant fra Europa-Kommissionen med ansvar for naturgenopretningsloven gudskelov fanget og nævnte blandt andet vores, -altså Grusbandens inddragelse af børn og unge fra skolerne som en vigtig indsats for fremtiden. Hun satte også pris på, hvordan lystfiskere forstod essensen af Kommissionens forslag, som ikke kun er at beskytte biodiversiteten, men også at skabe betingelserne for dens genopretning.
Høringen startede klokken 16.00 og sluttede klokken 18.00, -to timers intensitet. Efterfølgende var der reception på 12. etage i parlamentsbygningen, hvor vi fik hors d’oeuvres og champagne, imens vi minglede med hinanden, snakkede fiskeri, naturgenopretning, inddragelse af unge og naturligvis fodbold, idet Danmark jo i timerne under høringen blev sendt hjem fra Qatar.
Kaare og jeg talte længe med parlamentsmedlemmet, Niclas Herbst, der (og det er sandfærdigt), har Lars Bastrup, den gamle danske centerforward på landsholdet og Hamburger SV, som coverbillede på sin Facebook-profil.
Receptionen var mega hyggelig og jeg fik blandt andet talt med en engelsk dame, der synes vores arbejde med børn og unge var fuldstændig fantastisk. Senere på aftenen sluttede vi dagen af i Bruxelles gader med aftensmad og mere hygge med belgisk øl og engelsk tale.
Da Kaare, Florian (den tyske repræsentant i EAA) og jeg omsider nåede tilbage til hotellet, var jeg i hvert fald mættet for gode oplevelser, intensitet og en god fornemmelse i kroppen af, at have fået sagt det, jeg gerne ville og forhåbentlig også lyttet til.
Det er ikke til at vide, men som Kaare og jeg spagfærdigt konstaterede efterfølgende, havde vi gjort os umage. Og det er jo ikke så ringe endda.
Næste morgen blev jeg ringet op af Per Gade fra DR, P4-Sjælland. Per ville gerne lave et indslag i Nyhederne om høringen og vores deltagelse.
Det var en fin anledning at reflektere lidt over gårsdagen.
Forum for rekreativt fiskeri og vandmiljø (RecFishing Forum) blev oprettet i 2014 og tilbyder en diskussionsplatform på tværs af partier således, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har en direkte forbindelse til det rekreative fiskeri, dets netværk af videnskabsmænd, interne eksperter og andre repræsentanter for sektoren, der indsamler viden, information og data om de emner, der bliver drøftet i Europa-Parlamentet.
Sekretariatet for forummet varetages af to sammenslutninger, European Anglers Alliance (EAA) og European Fishing Tackle Trade Association (EFTTA), der arbejder på EU-niveau for at forbedre vandmiljøet, for at opnå bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og for at beskytte og fremme rekreativt lystfiskeri (stang- og linefiskeri) i Europa.
Danmark er naturligvis også repræsenteret i dette forum, idet Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund sidder som Danmarks repræsentant i European Anglers Alliance (EAA), der er en paneuropæisk organisation for rekreativt lystfiskeri og som forsvarer europæiske lystfiskeres interesser med omkring 3 millioner tilknyttede medlemmer, fordelt på 17 medlemsorganisationer og tilknyttede selskaber fra 15 europæiske lande.
I dagene inden projektet, tog jeg imod gydegrus og skjulesten, og fik lagt det ned i vandløbet med det samme således, at der var mindre arbejde for de frivillige. Kalundborg Kommune havde hyret HedeDanmark ind til at hjælpe med dette, hvilket vi er dybt taknemmelige for.
Der var et fint lag is på græsset og i sivene ved Egemarkeløbet i Havnsø, da vi restaurerede en længere strækning af ét af de få ørredvandløb, der løber til Sejerøbugten.
Projektet var egentlig foranlediget af de to grundejerforeninger i sommerhusområdet nord for Havnsø og havde været undervejs siden årsskiftet.
Gydegruset blev hurtigt forvandlet til en flot gydebanke, hvor både Grusbandefolk, Sportsfiskere og flere fra de lokale grundejerforeninger deltog. Her er det tættest på Anders Werth, Peder Høpfner og Tim Krarup alle fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der knokler på.
Ud over de to grundejerforeninger, ”Havnsø Park Grundejerforening” og ”Grundejerforeningen 3F”, var også lodsejeren på Egemarke Gods, -Claus Lohmann Poulsen og medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening samt naturligvis Kalundborg Kommune og Den sjællandske Grusbande, aktive medspillere i udførelsen af projektet, der har til sigte at skabe god økologisk tilstand i vandløbet, hvor der hvert år i april måned sættes en lille sjat ørreder ud i mundingen (500 stk), og som i gode år, har en egen lille reproduktion.
Det er ikke et vandløb, der kommer til at producere flere tusinde ørredsmolt, men det er ikke desto mindre vigtigt at skrue på volumenknappen i alle små vandløb i kommunerne.
Det er det, Grusbanden i samarbejde med andre frivillige er bedst til.
Vel at mærke i en samhørighed, der får bandemedlemmerne til at stille op gang på gang på gang på…..!Fabelagtigt, og netop den morgen, for fjorten dage siden, skinnede solen fra en frostklar himmel, vejret var skønt og ikke mindre end 18 deltagere havde fundet vej til denne afsidesliggende del af regionen. -Og, hvor er der skønt i dette område.
Jeg kom meget til Havnsø som dreng og har kun gode minder derfra sammen med min far. Det var såmænd også her, jeg fangede min første fisk ever. På havnen, og den lidet flatterende fisk, der bed på min agnede pirk, var en Ulk under færgelejet til Sejerø. Det var dengang for mere end 40 år siden. Lige siden er det mig, der har bidt på krogen.
De lokale grundejerforeninger deltog også, og det giver bare et andet ejerskab at være med til den slags, når man kan se udviklingen over tid. Disse to sommerhusejere blev taget i hånden af de mere erfarne frivillige, og alle havde en mega god oplevelse.
I dagene forinden havde jeg været forbi projektstrækningen og havde taget imod de 14-15 tons gydegrus, samt ca. 25 tons skjulesten, der skulle lægges i Egemarkeløbet i forbindelse med forbedring af miljøtilstanden. Gydegruset lå allerede i vandløbet og de fleste skjulesten lå enten i vandløbet eller meget tæt derved. Det var Kalundborg Kommune, der havde været så fantastisk hjælpsomme at hyre HedeDanmark ind til at hjælpe os med at fragte sten og grus ned til vandløbet, så vi ikke skulle slæbe os halvt ihjel under selve projektdagen. Den slags samarbejde skal man holde fast i og gudskelov til fælles glæde ved jeg.
Mikkel Lerbech Jeppesen og Mark Holm fra Kalundborg Kommune har været tovholdere på sagsbehandlingen i kommunen, og jeg har igennem hele forløbet arbejdet tæt sammen med begge, idet jeg fra begyndelsen har påtaget mig rollen som projektleder for både planlægning og udførelse. Mark Holm dukkede op på projektdagen, og sammen kunne vi ping-ponge om de gode tiltag, vi var i gang med at sætte i søen i fællesskab. Mark havde dog en trumf i ærmet, jeg ikke kendte til. Det vender jeg lige tilbage til om lidt.
Inden vi når dertil, fik vi præsenteret projektet for alle de frivillige klokken 10.10, søndag morgen. Både foreningsfolk, grundejere og bandemedlemmer, kastede sig ud i det med krum hals. Flere har været med tidligere, på andre projekter, og jeg følte mig nærmest overflødig. Andre havde aldrig set en stak gydegrus, men blev hurtigt taget i hånden af de mere erfarne frivillige. Det er ikke så ringe endda.
I pausen mellem grus og sten havde Mark Holm fra Kalundborg Kommune ”hyret” sine forældre til forkælelse ud over det sædvanlige. Varme æbleskiver, ditto kaffe og lidt ekstra godt til ganen. Jeg har sjældent smagt en bedre Bailey end den, jeg fik i Havnsø Park.
Inden vi fik set os om, var to store bunker gydegrus, forvandlet til de flotteste gydebanker i vandløbet. Dernæst kom turen til skjulestenene, der var i en anseelig størrelse, og nok skal forvandle den lettere sløve forfatning vandløbet var i med lav vandføring og stort set overbred på hele projektstrækningen. Det kæmpede vi lidt med, da flere af de store skjulesten vejede i omegnen af 200 kg. De måtte trilles i, og dernæst lægges ”så godt som muligt”! De skal nok skabe variation. Da vi havde lagt endog mange sten til rette, spillede Mark trumfen!
”Mine forældre kommer med varme æbleskiver og kaffe, når vi holder pause”, fortalte han!!!! Hold nu op, hvor lød det fantastisk! Vi smed jo nærmest, hvad vi havde i hænderne og ilede op til bilerne for at bifalde initiativet. Det var nærmest vidunderligt, og ikke nok med varme æbleskiver, og kaffe ad libitum, Marks forældre havde også lidt destilleret postevand med, der nærmest bønfaldt os at blive drukket.
Det er længe siden, jeg har smagt en bedre Bailey, og jeg kan ikke takke Marks forældre nok for et pragtfuldt indslag.
Mange af skjulestenene var i en størrelse large, og måtte trilles i vandløbet. Disse sten skal nok skabe stor variation, når vinterafstrømningen har spulet vandløbet fri for sand og slam.
Efter pausen manglede vi blot lidt skjulesten til pynt og derefter skulle projektstrækningen afsluttes med ”dødt ved”. Det fik vi forholdsvis hurtigt klaret og både gydegrus, skjulesten og det ”døde ved” vil i den grad skabe potentiale til en mindre ørredbestand i dette lille fine vandløb til Sejerøbugten. Det eneste, der nu mangler, foruden en masse vand til at spule vandløbet rent, er en flok rød-el, som vi skal plante i foråret, også i samarbejde med både grundejerforening, sportsfiskere og Grusbanden.
Udviklingen ser derfor lys ud, og da Claus fra Egemarke Gods tidligere på efteråret gravede et sandfang opstrøms projektstrækningen, må vi formode, at det kun bliver bedre ad åre.
Egemarkeløbet er nu en lille perle i Havnsø, hvor ikke mindst grundejerne kan tage ejerskab af vandløbet, som de nu selv har været med til at restaurere.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
runehylby@gmail.com,
”Dødt ved” i vandløbet er mange steder den bedste løsning. På denne strækning kunne vi ikke komme ned med store sten, hvorfor ”dødt ved” er et særdeles godt alternativ. De store grene blev sat fast med gaffelgrene i brinken, -en metode, vi er ved at udvikle.Det flotte færdige billede af et vandløb, der nu skal passe sig selv i mange år frem i tiden (billed af Mark Holm, Kalundborg Kommune).
Sæt kryds i kalenderen mandag d. 30. januar 2023 og kom til foredrag med Claus Eriksen under overskriften:
”Mine 3 største fejl på kysten og historien om maskinpistol- vs. flitsbuefiskeren”.
Et kærligt men markant spark bagi til dig, der synes, du fanger for lidt på dine kystture, og hvad der skal til for at knække havørredkoden.
Claus har efterhånden fisket kystørreder i 40 år. Han har eksperimenteret med grej, pladser og fiskeformere i det uendelige, og derfor draget et hav af erfaringer om hvad der skal til for at effektivisere sit havørredfiskeriet året rundt.
Måske kender du ham fra filmene Havørredens Hemmeligheder, hvor han er den fluefiskende hovedperson.
Du kender i hvert fald de kystfluer, han gennem årene har skabt. Fx Pattegrisen, Fyggi og Polar Magnus
Voksne pris: 150 kr. – Juniorer: 100 – Andre deltager: 190
I prisen er en spændende ret fra den Vietnamesiske /Street food restaurant AnNo i Roskilde. Vi starter derfor med fællesspisning. Drikkevarer kan købes i sejlklubben.
En snes deltagere havde tilmeldt sig årets første elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen, foruden Lejre Kommune, repræsenteret af Anne-Marie Christensen og fiskerikontrollen ved Peter Hjort Sørensen.
Til gengæld var fiskene generelt store og der var ikke mange fisk under 50 cm. Tillige var der et par pæne hunner over 70 cm, som nok skal give en ordentlig portion æg til videreførelse af de fantastiske gener, havørrederne i Elverdamsåen er udstyret med.
Tænk engang, -de gener, der sikrer, at fiskene vandrer ud i havet, for igen at returnere til Elverdamsåen for at sende arvemassen videre til de kommende generationer af lige så fantastiske havørreder i Elverdamsåen! Det er lige til at få tåre i øjnene af.
Når det er sagt, var det svære forhold tidligere på måneden, da vi elektrofiskede første gang i Elverdamsåen.
Sif Klarskov agerede wing-man m/k, og fik nettet en del fisk, når de blev ramt af strømmen fra elektroderne.
Fra Slusen og opstrøms mod første ”checkpoint”, slog min generator ustandselig fra på grund af salte i vandet, samtidig med, at højvande i Fjorden gjorde forholdene svære at fiske, da vandstanden var umådelig høj. Det var den også ved Motorvejsbroen, hvor vi snildt plejer at kunne bunde. Det kunne vi ikke i år, -mest af alt på grund af den store mængde brøndkarse, der blokerer for en almindelig vandafledning i Tempelkrogen Nord på den modsatte side af motorvejen. Men på engene, hvor Elverdamsåen er genslynget i det forløb, der nu kaldes Tempelkrogen Syd, lod det sig gøre. Her væltede det ikke ligefrem med ørreder, men der kom dog de føromtalte 22 flotte fisk til syne i elektrodens spændingsfelt.
De stod primært i det område, vi har tæppebombet med sten for nogle år siden og som nu tager sig overordentlig godt ud.
Store skjulesten i vandløb over 2 meter er bare vidunderlige, -og så er de i øvrigt nemme at falde over, når man kommer gående, dybt koncentreret for at fange moderfisk.
Ikke så få gange i løbet af dagen, ramte mine skinneben en sten til forbitrelse og blå mærker. Men hvad gør det, når generatoren snurrer og der ikke blot kommer store flotte havørreder til syne, men også et væld af små præ-smolt, som sikrer flere havørreder i fremtiden. Enkelte mindre bækørreder blev fanget og genudsat, og ingen laks.
Vi knoklede på fra klokken 9.09 om morgenen, og sluttede fiskeriet omkring kl. 14.14, men den effektive fisketid var dog noget mindre. Noget skuffende for de ca. 20 deltagere, foruden Fiskerikontrollen, der også deltog, samt Lejre Kommune, hvor Anne-Marie Christensen var ”mødt ind” for blandt andet at låse op for os på vej mod Slusen ad Isefjordsstien. Derudover deltog også et par lodsejere, der (for at sige det mildt) er bedre vant.
Erik Sommer har set mange fisk blive fanget på sin jordlod. Alle 22 havørreder blev kørt til TØS’ opbevarings-anlæg, hvor de skal stryges for æg og sæd i begyndelsen af december, -netop for at agere moderfisk for den kommende generation af udsatte smolt til Isefjorden.
Hovedparten skal sættes ud i den nordlige del af Isefjorden, idet vi er stoppet med at sætte mundingsfisk ud i både Tuse Å og i Elverdamsåen.
Enkelte +70 cm fisk blev det til på denne noget pauvre dag i begyndelsen af november. Fiskene var tydeligvis ikke trukket rigtig op i vandløbet endnu.
Nu er det kun i Ejby Å og de nordlige vandløb, der skal sættes fisk ud. Derfor havde vi heller ikke brug for så mange æg. Men 16 hunner og 6 hanner kan ikke klare hele Isefjorden, alene på grund af den genetiske variation. Det er nemlig således, at vi har en avlsstrategi, der bygger på fangst af minimum 25 par, for at sikre arvemassen. Det nåede vi ikke.
Vi skal altså op på hesten igen.
Det foregår lørdag den 3. december, hvor vi håber at fange et halvt hundrede havørreder således, at der er rigeligt til strygning i dagene umiddelbart efter.
Det regner jeg bestemt også med, idet frosten nu dels har visnet den store mængde brøndkarse væk, samt animeret fiskene til at gå på gydevandring trods den forholdsvis ringe nedbør i efterårsmånederne. Fiskene skal jo gyde, -det kan de slet ikke lade være med.
Vi mødes 3. december klokken 09.09 ved Ådalegården, Roskildevej 467, 4340 Tølløse, hvor du skal køre langsomt ad grusvejen, forbi stuehuset, bue-laden, og ned til åen.
Hvis du har lyst til at deltage, skal du melde dig til denne begivenhed ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når turen offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og eventuelt waders, hvis du vil med ned i vandet som ”wing-man” for Henrik M. Jensen, der kommer til at stå for selve elektrofiskeriet (imens jeg vil hygge mig på brinken).
Behøver jeg sige fornuftigt tøj?
Det er vigtigt, du melder dig til, da selve fiskeriet foregår på private jorde og vi vil gerne beholde det gode samarbejde med lodsejerne, der som altid er meget velkomne og i øvrigt er inviteret særskilt.
Michael Ågård og søn i færd med at sikre passage i Ellerendens udløb til Tempelkrogen ved siden af Munkholmbroen.
Ellerenden er et fint lille privat gyde- og opvækstvandløb, og netop derfor er fiskeri fra Munkholmbroen ikke tilladt i havørredernes gydeperiode fra 15. september til 1. februar. Ellerenden har i mange år haft en fin gydebestand, -mest af alt med afsæt i, at Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Grusbanden, har sikret passage ved udmundingen i Tempelkrogen. Udløbet har nemlig gentagne gange været spærret af tagrør og andre stivstænglede planter, der har gjort det svært for havørrederne fra Isefjorden i det hele taget at komme op i vandløbet for at gyde. Derfor har vi skabt passage i udmundingen og ved en opslemmet møllesø blot hundrede meter fra udløbet. Det har dog også vist sig, at gydebankerne år for år er blevet mere og mere kompakte, og det har været svært for ørrederne at slå hul på bankerne.
De sammenkittede gydebanker i kløften op imod Elverdamsvejen, fik en kærlig omgang prygl med gravegrebe af de-til-tænderne-bevæbnede-frivillige, der deltog i lørdagens indsats for at ”smadre hul” på gydebankerne.
Antallet af gydegravninger har derfor været for nedadgående i en længere årrække. Det ville vi gerne ændre på under weekendens projekt, netop til Ellerenden. Dagens opgave var simpel: Sikre passage ved mundingen, som vi har gjort, hvert år i den tid Grusbanden har leveret indsatser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Den anden opgave var lidt mere kringlet, idet vi ville løsne de sammenkittede gydebanker med gravegrebe således, at ørrederne selv kunne gøre resten af arbejdet. Eller som Tommy Kristoffersens’ søn så malerisk beskrev dagens anden opgave, da Tommy meldte sig til projektet sammen med Anker. Anker mente, han skulle ”smadre hul på gydebankerne”. Det kom dog aldrig så vidt, for Anker måtte blive hjemme pga. sygdom. Men der var så heldigvis andre entusiastiske deltagere, der var mødt op: Faktisk tolv af slagsen. Fra både TØS og Grusbanden.
Det var Jan Larsen og Lars Høpfner, begge fra TØS’ styregruppe, der var tovholdere på dagens indsats, idet jeg holdt en fridag, -da jeg skulle afsted til Egemarkeløbet i Havnsø om søndagen.
Jeg leverede dog en håndfuld gravegrebe, og da nogle af de andre også havde ”haveredskaber” med, kunne arbejdet i det lille vandløb begynde kl. 10.10 i lørdags med deltagere bevæbnet til tænderne med gravegrebe, save og andre livsensfarlige remedier. Lars Høpfner fortæller, at de tolv personer arbejdede hårdt i 5 timer.
Både TØS og Grusbanden har stor erfaring med at løsne gydebankerne således, at ørrederne føler sig ansporet til at bruge netop de gydebanker, der er løsnet en smule. Havørrederne skulle gerne gøre resten af arbejdet så vi kan få en stor yngel- og smoltproduktion i Ellerenden til glæde for ørredbestanden både i åen og i Fjorden.
”Vi delte os op i to hold med seks deltagere på hver. Hold 1 gik op på det øverste stykke ved Elverdamsvejen for at begynde dér, imens hold 2 startede ved Ellerendens udløb i Isefjorden.
Der blev ryddet spærringer og ”brækket” gydegrus op, så havørrederne kan trække op i vandløbet når vi får noget vand”, fortæller Lars Høpfner fra TØS.
Lars fortæller yderligere, at de både så pre-smolt og ål i forbindelse med arbejdet i det lille, men yderst smukke vandløb i Lejre Kommune.
Det var mega svært at få ordentlig hul på bankerne, fortalte Lars i telefonen, da jeg talte med ham efterfølgende.
Det var, fortæller han, som om der var en hinde af alger ovenpå stenene, som kittede det hele endnu mere sammen. Grålig belægning, som i øvrigt også findes på stenene i det lille nabo-vandløb, Vintre Møllebæk, der ligger en lille kilometer fra Ellerenden.
Det er lidt bekymrende, det lag af alger, der har sammenkittet flere af gydebankerne i Ellerenden. Samme fænomén ses også i nabovandløbet, Vintre Møllebæk.
Hmm! Jeg har en fornemmelse af, det er en slags kisel-alger, der ligger som en låst hinde ovenpå gydebankerne og gør det svært for fiskene at gyde, og som i øvrigt også gør det svært at ”smadre hul” på gydebankerne. Lars havde dog også positive meldinger retur, idet der nu var skabt passage, og mange gydebanker var løsnet.
Det bliver i hvert fald spændende at følge med om en måned til halvanden, når havørrederne bør ”stå på nakken af hinanden” for at bruge de løsnede gydebanker.
Lars Høpfner takker alle de frivillige for en mega fin indsats, og jeg er ekstrem glad for, et par unge knægte, Magnus Weis og Victor Rudbæk, deltog sammen med Michael Ågård, der havde taget sin søn med, samt naturligvis gamle kendinge som “Grusbande-Peter”, Jan Hornum, Henrik M. Jensen og Christian Lund Petersen, der så sit snit til at dukke op, da han nu ikke skulle elektrofiske i Havelse Å efter moderfisk om søndagen. Det fortæller jo en hel del om engagementet i Grusbanden, at når ét arrangement bliver aflyst, -så melder man sig til det næste!!!!
Ligeså vil vi gerne takke Johan Scheel fra Ryegaard Gods for endnu engang at lade os gøre noget godt for ørredbestanden i Ellerenden. Vi er glade for, vi kan få adgang til dette fredede område, hvor færdsel for mennesker ellers ikke tilladt. Det kræver nemlig udover aftalen om selve udførelsen af projektet, også en særlig tilladelse at færdes i private skove udenfor stierne.
Johan er lodsejer på det meste af Ellerenden og vi har i mange år haft et meget fint samarbejde med ham, netop omkring bækken og de udfordringer, spærringerne har givet.
Samtidig vil jeg kippe med flaget for Jan og Lars fra TØS’ Styregruppe. De to unge midaldrende mænd (!!!!) agerede fornemme standins for undertegnede, når jeg nu valgte at springe dette projekt over. Tak for det, TØS’er.
