Den store gydebanke i Slangerup By, som i den grad har levet op til Miljømålet i Vandrammedirektivet. Her er der fundet tætheder på 136 stk. pr 100 m². Gydebanken blev etableret i 2020 og er et yndet udflugtsmål for borgerne i Slangerup.
For ikke længe siden, ringede Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe til mig. Det sker ikke så sjældent, gudskelov, for Kaj er bestemt rar at tale med. Det ved alle de, der kender Kaj. Vi fik naturligvis snakket om både dette og hint, -landbruget, vandplanerne, Treparten og muligheden for medlemskab for endnu en kommune…..Hillerød, som vi begge godt kunne tænke os som en del af Fishing Zealand.
Men Kaj ringede af en helt anden årsag. Han havde nemlig været ude for at lave bestandsanalyser i Græse Å i Frederikssund Kommune, som vi har restaureret ved flere lejligheder. Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden har faktisk været på ”job” ikke mindre end fire gange i Græse Å. Første gang i selve Slangerup By, hvor vi lagde en gigantisk gydebanke ud ved Hauge Møllevej. Anden gang kastede vi med både gydesubstrat og sten ved Speedway-banen lidt nedstrøms for Slangerup. Tredje gang var ved Græse Mølle, hvor vi restaurerede en meget lang strækning, -og endnu engang med gydesubstrat og meget store skjulesten, foruden ”dødt ved”.
Kaj Larsen og Christian Lund Petersen på én af gydebankerne på ”Eng-stykket” opstrøms Græse Mølle, som vi restaurerede i 2023. Her blev den største stigning i ørredbestanden fundet med en stigning fra 2024-25 på 134 %.
Fjerde projekt udførte vi sidste år ved Hørup Bro, og er såmænd endnu ikke helt færdigt. Der mangler lidt skjulesten.
Udover de mange projekter, har Havelse Å Vandplejegruppe med Kaj Larsen, Christian Lund Petersen og Jan Hornum, -sidstnævnte fra Grusbanden i spidsen, knoklet i hundredvis af timer med passage, elletræer og meget andet i Græse Å.
Da Kaj ringede, kunne jeg nærmest høre på ringetonen, at nu var der gode nyheder på vej. Kaj ville lige fortælle, at han havde været rundt på de strækninger, vi i fællesskab, havde restaureret. Han var opstemt, vover jeg at sige. På de restaurerede strækninger var der fine ørredtætheder og god økologisk tilstand på de fleste. Det lød jo fantastisk.
Mest overraskende var ørredtæthederne på eng-stykket, opstrøms Græse Mølle. Projektstrækningen var lang og bestod dels af strækningen inde i skoven ved møllen, foruden en 200-250 meter lang strækning umiddelbart opstrøms i et område, hvor der er eng-arealer på begge sider. Her lagde vi en ordentlig flok sten og to flotte gydebanker i vandløbet, der her er et par meter bred.
Grafisk billede af Kaj Larsens bestandsanalyser igennem de senere år i Græse Å. Fine tætheder, der bestemt danner grundlag for, at Frederikssund ikke har råd til at stå udenfor Fishing Zealand, når deadline for implementeringen af Vandrammedirektivet er nært forestående.
Sidste år, -altså et år efter restaureringen var tæthederne 58 stk. pr. 100 m² vandløbsbund. I år, hvor Kaj Larsen og folkene i Havelse Å Vandplejegruppe, undersøgte nøjagtig samme strækning, på samme lokalitet, var tæthederne steget til 136 stk. pr 100 m² vandløbsbund. Dermed mere en fordoblet og et godt stykke på den positive side af god økologisk tilstand. Det er en gevaldig stigning på 134 %.
På flere af de andre lokaliteter, var stigningerne dog mindre, og ved Hørup Bro, som vi i fællesskab restaurerede sidste år, var der ingen stigning, men dog en stabil ørredbestand og det eneste sted, der ikke er tale om god økologisk tilstand (endnu). Nogle af de største tætheder blev fundet ved den store gydebanke ved Hauge Møllevej, midt inde i Slangerup By. Vi lagde mange tons gydesubstrat og skjulesten ud i oktober 2020, og siden er ørredbestanden fordoblet på denne strækning til i dag 136 stk. pr. 100 m².
De gode historier fra Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe er fantastisk gode nyheder og fortæller med al tydelighed, at når vi bestræber os på at gøre det godt for ørreden, kvitterer den øjeblikkeligt med fine bestande. Det taler også ind i andre forbedringer, idet vandløbet i al almindelighed får det bedre når ørredbestanden stiger, for invertebrater, og ligeså mange forskellige vandplanter, får det også bedre. Biodiversiteten stiger, når vi sikrer en større variation i vandløbet. Godt for naturen og også godt for Frederikssund Kommune, der har det overordnede ansvar for Græse Å. Dels som tilsynskommune og dels som ansvarlig for vedligeholdelsen, da Græse Å er et offentligt vandløb.
Ligeså er det også Frederikssund Kommunes ansvar at sørge for implementeringen af vandrammedirektivet. Det må derfor glæde ”det kommunale apparat”, at der er fuld valuta for de tiltag, de frivillige har ydet i Græse Å, -ganske gratis.
Desværre er Frederikssund Kommune ikke længere en del af Fishing Zealand, da man skulle spare en masse kommunale kroner i år. Men, men, når jeg kigger på effekten af de tiltag, der er sket i den tid, Frederikssund har været en del af FZ, kan jeg ikke tro, Frederikssund Kommune har råd til at lade være.
Hvis jeg var Frederikssund Kommune, ville jeg skynde mig at blive en del af FZ igen, -det vil man spare penge på i sidste ende og samtidig sikre meget fine ørredtætheder.
Lyndsey i gang med at registrere alle 61 ørreder, vi fangede under dette års bestandsanalyse i Gundslev Å. Opfølgning med bestandsanalyser er uhyre vigtig viden for os for at estimere effekten af de projekter, vi udfører.
Sidste år restaurerede Guldborgsund Lystfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand en knap 500 meter lang strækning af Gundslev Å. Det nederste stykke af projektstrækningen løber igennem Tårup, hvor DTU Aqua har sin faste station, som de undersøger for ørredtætheder hver 10. år. Her er der som regel fine tætheder, -også sidste år, før vi lagde gydesubstrat og skjulesten i vandløbet.
Det, der dog er interessant set med vores øjne var, at lige opstrøms byen, ændrer Gundslev Å karakter og bliver helt anderledes kedelig at se på. Det var her, vi kunne gøre en stor forskel. Derfor gik Thomas P. Jensen, formand for Guldborgsund Lystfiskerforening og jeg en tur langs med Gundslev Å i vinteren 2023-24 for at tale om, hvad der skulle til for at forbedre miljøtilstanden i Gundslev Å, -også opstrøms for de gode forhold inde midt i Tårup.
Det kom der et projekt ud af, som vi udførte sammen i sensommeren 2024, hvor også adskillige lokale ”bysbørn” fra Tårup, deltog. Ligeledes deltog Lyndsey Samantha Craft, der er vandløbsmedarbejder i Guldborgsund Kommune sammen med sin familie.
På en lille dags tid, fik vi lagt ca. 60 tons sten og gydesubstrat i Gundslev Å på en varm og sommerlig septemberdag i 2024. Vi hyggede os, og fik samtidig noget fra hånden og da vi blev trætte, dukkede et par lokale beboere op med frontlæsser og ”bagskovl”, -se det var luksus. Inden udlægning af sten og gydesubstrat, elektrofiskede jeg to stationer for at undersøge bestanden af ørreder inden projektet.
DTU Aqua’s station nede i byen gav meget store tætheder også før udlægning af sten og grus. Noget helt andet var opstrøms på den kedelige strækning. Opstrøms byen, hvor Gundslev Å løber i et dybt nedskåret profil, og hvor der ikke er meget skjul og variation til ørrederne. Denne station, helt oppe øverst på projektstrækningen rummede blot 8 ørreder på 40 meter vandløb. Det giver en bestandstæthed på 20 stk. halvårsfisk pr. 100 m² vandløbsbund. Blot en kvart opfyldt miljøtilstand, hvis vi kigger ind i Vandrammedirektivet, idet der er langt til god økologisk tilstand, hvor bestandstætheder skal ligge på 80 stk. pr 100 m².
Vi ville gerne tage hånd om denne spinkle ørredbestand og sikre tilfredsstillende tætheder, hvilket præcis var det, vores projekt gik ud på. At sikre god økologisk tilstand ved at skabe stor variation, hurtigere strøm og skjul til de små ørreder, der er så udsat i et lille vandløb.
Vi var et par og tyve deltagere, og allerede i vinteren 2024-25 registrerede Lyndsey og jeg adskillige gydebanker på den ny-restaurerede strækning. Ikke mindre end 23 gravninger for at være helt præcis. Alene det, var en stor succes!
Nu skulle det vise sig, om der også var kommet noget ud af de mange gydegravninger på projektstrækningen. Derfor kørte jeg sydpå for et par uger siden for at mødes med Lyndsey langs Gundslev Å på projektstrækningen. Vi ville elektrofiske på den øverste del af projektstrækningen, nøjagtig på samme strækning, jeg elektrofiskede for et år siden, og kun kunne mønstre 20 ørreder pr. 100 m². Nu skulle det vise sig…..nu var der ingen vej tilbage.
Elektroden i vandet……..og første halvårsfisk i nettet. Siden fulgte en mere, -og en mere. Det vrimlede med ørreder!!!!!
På selvsamme 40 meter, som jeg havde elektrofisket året før, fangede jeg ikke mindre end 61 ørreder, hvilket svarer til en bestandstæthed på 153 stk. pr. 100 m². Fuldstændig magisk.
Tænk engang, -stigningen af ørredbestanden i Gundslev Å svarer til en procentvis stigning på 662,5 %…..!!!!!
Lyndsey og jeg var helt høje over de fine tætheder. Tænk engang, -det er dobbelt god økologisk tilstand og miljømålet mere end opfyldt! Det bedste af det hele er nemlig, at med de mange skjulesten, vi lagde i Gundslev Å, er der garanti for, ørrederne også overlever hen over vinteren og kan vandre ud i Grønsund til foråret som smolt, der kan bidrage til både fiskeri og til fremtidige generationer, når de vender retur som kønsmodne havørreder på gydevandring. Det er sgu da en god historie.
En anden og meget bemærkelsesværdig observation var tillige, at gennemsnitsstørrelsen på halvårsfiskene sidste år i 2024 var 6,75 cm.
I år, i 2025 var gennemsnitsstørrelsen ikke mindre end 9,22 cm, -altså i snit 2½ cm længere (og elektrofisket blot 10 dage senere end sidste år). Det tyder på masser af føde (og måske også andre gunstige forhold), men det fortæller lidt om den tilvækst, de små kræ har haft under de gode betingelser, Guldborgsund Lysfiskerforening og Grusbanden har skabt i Gundslev Å ved projektet sidste år. Mageløst.
Nu drømmer jeg bare om at få lov til at restaurere endnu flere vandløb end de mange, vi allerede har udført i Guldborgsund Kommune på Falster og Lolland, foruden alle de andre steder, Grusbanden kommer og udfører projekter sammen med den lokale forening, som er rygraden i det vandplejearbejde, vi kaster os over i Fishing Zealand-kommunerne.
Fishing Zealand blev kontaktet i sommers af en energisk lærer fra Holmegaardskolen. Han ville meget gerne have en flok børn med ud at fiske i løbet af uge 36, men manglede grej og nogle tips til, hvilket fiskeri der skulle satses på.
Vi var ikke sen til at takke ja til initiativet – og d. 2. september stod en FZ-guide klar langs kanalen i Næstved havn, hvor der var rigget op med grej til fiskeri efter fortrinsvist aborrer.
Børnene mødte op kl. 9.00 om morgenen, hvor guiden gav en kort introduktion til hvilke fisk, som var målet for dagen, samt ikke mindste hvordan fiskeriet skulle gribes an. Flere af børnene havde eget grej med, og en større del af dem var faktisk ret erfarne.
Derfor fik børnene hurtigt hul på fiskeriet, hvor især spinnere viste sig at være effektive. Flere flotte aborrer blev fanget og efterfølgende fotograferet. Timerne gik hurtigt, og mange ville gerne have fisket længere, end der var afsat tid til. De tre timer fløj hurtigt afsted for langt de fleste børn.
De børn, hvor fiskeriet ikke helt fangede, havde alligevel en god dag ude i naturen, hvor der var hygge og snakke på en anden måde, end de er vant til fra skolegården.
Himmelev på én af de restaurerede strækninger, hvor sten og gydesubstrat sørger for en fantastisk variation og dermed også med stor overlevelse af den ørredyngel og siden præsmolt, der produceres på strækningen.
Der er naturligvis nogle vandløb, der får en særlig plads i mængden af vandløb, som Grusbanden og jeg igennem årene har restaureret. Himmelev Bæk nord for Roskilde er ét af de vandløb. Dels har vi, ROLK og Grusbanden, restaureret det ad flere omgange, dels er det ét af de vandløb, jeg har brugt som reference-vandløb med årlige bestandsanalyser.
Første gang, vi restaurerede det lille fine vandløb var i 2020, hvor vi lagde gydesubstrat og skjulesten ud i den øvre del af bækken. -Og med meget fine resultater. Året efter, i 2021, tog vi os af endnu en strækning, også med udlægning af gydesubstrat og sten og endnu engang med meget fine resultater. Det ved jeg, for siden 2021 har jeg lavet bestandsanalyser på nøjagtig samme strækning, nu fem år i træk.Resultaterne er overvældende. Men bestemt ikke enestående i de vandløb, vi igennem årene har restaureret.
Men Himmelev Bæk har bare en aura om sig og jeg bliver altid i godt humør, når jeg besøger det lille vandløb, der er et tilløb til Maglemose Å, og som siden løber i Roskilde Fjord lidt nord for Risø. Nu skal vi endnu engang restaurere en strækning af Himmelev Bæk. Den sidste strækning!!! Der er nemlig ikke flere strækninger tilbage i Himmelev Bæk, vi kan restaurere, når vi har genbesøgt bækken denne gang. Så har vi restaureret hele bækken, -fra ende til anden!!!! 1700 meter.
Også denne gang er det i et tæt samarbejde med ROLK, som vi efterhånden har lavet flere projekter sammen med og til fælles glæde. Desuden er der en ny gammel samarbejdspartner med i Himmelev Bæk denne gang.
Det er foreningen Os om Havet, der var med i Græse Å sidste år og med stor succes og ikke mindst glæde. Samarbejdet med Os om Havet ligger jo ikke lige til højrebenet, men det samarbejde, vi etablerede sidste år og med fælles formål, -at forbedre det vandige miljø……giver så meget mening. Det hænger jo sammen, -det vandige miljø, ikke sandt!
Projektet løber af stablen på lørdag, den 18. oktober klokken 10.10.
Vi skal have lagt en del skjulesten i vandløbet. Foruden etablere et par gydebanker, samt lægge ”dødt ved” i bækken på en 600 meter lang strækning. Det bliver helt fantastisk, og når vi har lagt sten, grus og ”dødt ved” i vandløbet, vil det give en fabelagtig stor variation til glæde for den ørredbestand, der nu igennem 5-6 år er vokset til ikke blot god økologisk tilstand, men til 3-4 gange god økologisk tilstand med ørredtætheder på mere end 300 stk. pr. 100 m². Vanvittige tætheder selv efter fire-fem år, -siden seneste restaurering.
Bestandstætheder på reference-stationen i Himmelev Bæk, som nu er blevet undersøgt fem år i træk. Bestandsanalysen er fra nøjagtig samme station foretaget på nogenlunde samme tidspunkt, hvert år og viser stigninger i ørredbestanden på niveau med en sort skibakke i Østrig!!!!
Samtidig har vi i projektet indlagt etablering af to sandfang, som Roskilde Kommune vil hjælpe os med at etablere. Der er nemlig meget sand i Himmelev Bæk, som blandt andet kommer fra de befæstede arealer omkring RUC, hvor Himmelev Bæk får det meste af sit vand fra.
Roskilde Kommune graver to sandfang i den kommende uge således, at når vi kommer næste lørdag og ”roder” i vandløbet, så vil det sediment, vi sætter i drift allerede fra begyndelsen, blive fanget og vil ikke komme i drift udenfor projektstrækningen. Senere, når strækningen som følge af de store sten og forøgede vandhastighed, vil blive skyllet ren for sand og slam, vil sandfangene naturligvis også tage dette sediment. Win-win for alle parter.
Roskilde Kommune skal ikke rense op, og gydebankerne sander ikke til, hvilket giver forøget produktion af ørredyngel. Jeg tillader mig derfor at nørde lidt i den ørredproduktion, vi -ROLK og Grusbanden- har skabt i Himmelev Bæk. Lad os regne lidt på det.
Med de fine tætheder, bestandsanalyserne i Himmelev bekræfter, og ligeså den variation, vi har skabt, forventer jeg, miljømålet er mere end opfyldt, -også når det gælder overlevelsen af præsmolt.
Hvis vi blot sikrer én gange god økologisk tilstand, også når det gælder smolt (hvilket sandsynligvis er lavt sat), så betyder det en årligsmoltproduktion på510 stk. smolt i Himmelev Bæk på de restaurerede strækninger (1700 meter vandløb, 1½ meter bredt og med tætheder på 20 fisk pr. 100 m²). Disse mange ørredsmolt vil vandre ud i Roskilde Fjord for at bidrage til fiskeriet. Sidenhen vil mere end 100 gydevandrende havørreder, hvert år vandre retur til Himmelev Bæk for at gyde og gøre det mange år frem i tiden, idet omkring 20 % af smoltene vender retur. Det svarer til en årlig udsætning af mere end 10.000 stk. opdrættede smolt, da en vild smolt har mindst 20 gange større overlevelse end en udsat smolt. Det er da fantastisk!!!!!!
Tænk engang, hvilken enestående effekt, samarbejdet mellem ROLK, Grusbanden, lodsejere og Roskilde Kommune dermed har haft. Det kan du blive en del af. Du kan være med til at fortælle denne helt igennem fantastiske historie! Vi har nemlig brug for din hjælp.
Vi skal bruge frivillige hænder til at lægge sten i Himmelev Bæk, rette gydegruset til og samtidig skabe en masse rod i vandløbet med udlægning af ”dødt ved”.
Du kan melde dig til projektet, der som sagt løber af stablen lørdag den 18. oktober kl. 10.10.
Vi mødes ved St. Valbyvej 114, 4000 Roskilde.
Det er meget vigtigt, du melder dig til, da ROLK vil sørge for lidt drikkevarer og ”basser”.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage en sav, en mukkert, samt arbejdshandsker mm. med.
Lørdag d. 4. okt. havde Guldborgsund Kommune og Fishing Zealand inviteret til havørred-kursus på Falster – og som de fleste ved, så er især østkysten på Falster et sted, som klinger godt i ørerne på alle landets havørredfiskere.
Stormen Amy valgte dog at lægge vejen forbi Falster lige netop denne dag og sørgede for, at østkysten ikke var muligt at fiske fra, så derfor skulle guiderne tænke alternativt. Vejret gjorde også at det ellers fuldbookede kursus fik nogle afbud i sidste øjeblik – men mere end 30 hardcore deltagere trodsede alligevel stormen Amy og satte kursen mod Falster.
Da østkysten var lukket land for lystfiskere denne dag, blev mødestedet for spinneholdet nordsiden af Falster, mens flueholdet mødtes med guiderne på en plads ved Guldborgsund.
Det var ikke kun vinden, der var et problem denne lørdag – også vandet var forsvundet, og vandstanden viste 70-80 cm under normalen.
Første del af dagen skulle gå med velkomst, introduktion og guidning frem til kl. 12.00. Her fulgte flue-holdet planen og gik i gang med fiskeriet med krum hals – og flere fik kontakt til fisk. De to guider Jesper Roholm (Flyfishingtours Zealand) og Thomas P. Jensen (FiskeguideFalster) var imponerede over spørgelysten og den iver, som alle mødte op med. Det var nogle hard-core deltagere, der bare trodsede stormen og gik i gang – stærkt!
Overskriften på indslaget i TV2Øst’s nyhedsudsendelseHyggeligt med fælles spisning om aftenen – og så endda underdørs efter stormen Amy forlod Falster sidst på dagen.
TV2Øst kiggede forbi flueholdet om formiddagen og det kom der både en artikel ud af samt et indslag i aftenens nyheder, som du finder link til her.
Spinne-holdet tog derimod en lidt anden tilgang, hvor guiderne foreslog, at vi lavede introduktionen i Guldborgsund foreningens dejlige klubhus. Her holdt Martin Bosen (Flexfishing) oplæg og viste og fortalte om grej, blink, farver, årstidernes skiften, gode fiskepladser og meget meget mere.
Det blev en super formiddag for spinne-holdet, hvor der var ivrig spørgelyst fra alle – helt perfekt og netop ideen med disse kurser, at folk går hjem med masser af ny viden og inspiration.
Efter frokosten, som for mange foregik i foreningens klubhus på havnen i Stubbekøbing, gik folk i gang med fiskeriet igen. Og der blev virkeligt gået til den på flere nordvendte fiskepladser, og flere af spinnefiskerne havde held med at lande nogle flotte havørreder. Udover de billeder her på siden, fangede bl.a. Henning Aistrup også et par fine fisk omkring halvmeteren.
Med tanke på det vilde vejr, var det faktisk ret imponerende, at der blev landet flere fine fisk.
Mellem kl. 15-16 var der kastedemo af Niels Vestergaard med 2-håndsfluestang til kysten. Dette var der stor interesse for, og mange af deltagerne kom forbi for at se og høre nærmere.
Niels forklarede, hvordan han har forfinet teknikken over flere år, og fortalte om sit grej herunder at hans foretrukne fluestang er hjemmebygget.
Flot fisk fanget af Preben Munter
Niels viste med sin gode teknik, hvordan man kaster fluen let, elegant og langt med et minimum af kræfter. Efterfølgende var der mulighed for at prøve flere af Niels’s stænger.
Efter kastedemoen gik folk igen på kysten. Her om eftermiddagen var vinden blevet mere normal, og alle kunne fiske uden problemer.
Sidst på eftermiddag blev der serveret bålkaffe i klubhuset, og kort efter serverede vi aftensmad. Det var hyggeligt med fælles spisning efter en hård dag på kysten, og snakken gik lystigt.
Dagen sluttede med et super foredrag af Niels Vestergaard, hvor han fortalte anekdoter fra film-serien ”Havørredens Hemmeligheder”. Der blev vist både sjove og lærerige klip, og ikke mindst fortalt sjove historier fra seriens tilblivelse. Skønt at slutte dagen med flere gode grin!
En fantastisk dag var slut – selvom vejret ville det anderledes – blev det er super dag.
Og stor tak til alle deltagerne for at skabe en super atmosfære hele dagen.