Netop den gydebanke i Kærby Å, hvor der stod en 55 cm havørredhun i færd med at gyde. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat, når projektet får den sidste finish af Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden i næste weekend.
Det er nu tre år siden, de to ”knægte” fra Kalundborg Sportsfiskerforening, -Peder Høpfner og Jens Risum, tog mig med til Kærby Å i Kalundborg Kommune for at kigge på det lille vandløb, som Peder så brændende ønskede at restaurere med lidt gydegrus og skjulesten. Det var den 25. november 2019.
Koldt var det, og det blæste en halv pelikan, som det jo ofte gør i Kalundborg. Men nede i vandløbet fandt vi noget at lune os på, for på én af de (måske) naturlige gydebanker, stod en havørredhun på 55 cm og var i gang med at gyde sammen med det, der mest af alt lignede en ”sniger-han”.
Se pludselig var det som om, solen kiggede ned på os imellem de tunge skyer, der blæste ind over os fra vest. Tænk engang.
På engene ud mod Kalundborg Fjord løber Kærby Å i et snorlige forløb, som også skal have en lille naturforbedring. Her på denne strækning skal der plantes træer langs vandløbet, så det ikke gror fuldstændig til i rørskov.
Der var blot tre gydebanker på strækningen, -måske var der blot tre gydebanker i hele vandløbet, men at vi skulle være så heldige, netop at komme forbi, præcis da der stod en hun og en han på én af bankerne synes at være noget af et lucky punch.
Peder havde allerede et par år tidligere, -altså i 2017, sendt et forslag til restaurering af vandløbet, men projektet havde ikke rigtig vundet gehør i Kalundborg Kommune. Min deltagelse på denne besigtigelse, var derfor i høj grad af moralsk karaktér.
Peder og Jens var (tør jeg godt sige) lettere frustrerede over, at projektet ikke allerede var udført eller i det mindste sagsbehandlet. Det kunne jeg godt forstå, for vi har det jo med at blive mega utålmodige, når vi opdager potentialer, der kan give flere fisk i vandløbene og dermed også flere fisk på kysten.
Jeg kunne bestemt godt se potentialet, hvilket jo nærmest sprang os i øjnene, da ørrederne var i gang med at gyde for fødderne af os og så endda ved højlys dag. Jeg kontaktede derfor Kalundborg Kommune og fik klarhed over, hvorfor der ikke rigtig var sket noget med Peders projekt. Strækningen var nemlig udpeget i Vandplanerne for planperiode II i Vandrammedirektivet.
Se nu gav det hele meget mere mening, og betød dermed, at Kalundborg Kommune selv skulle tage initiativ til et projekt og ikke mindst, at der samtidig var finansiering gennem midler fra EU.
Vi skulle med andre ord, -holde snitterne væk, projektet ville blive realiseret i forbindelse med implementeringen af vandplanerne.
Det var godt nyt, og det blev endda endnu bedre, da Mark Holm fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling og jeg, blev enige om, at selvom det var et vandplansprojekt, behøvede det ikke betyde, at vi ikke kunne samarbejde omkring udførelsen af projektet.
Vi kan nemlig lægge skjulesten præcis, hvor det giver bedst mening og derfor blev aftalen, at når projektet kun manglede prikken over i’et, så skulle vi på banen og lægge stenene til rette således, at alle parter, -ikke mindst ørrederne, fik størst glæde af dem. Pyha, sikke en lettelse! Men som alt mulig andet bureaukrati, tager den slags tid.
Netop derfor har Kærby Å i de seneste år ligget som en mental lille sten i skoen og har irriteret både Peder, Jens og jeg. Men nu, -mine damer og herrer!!!!
Nu er HedeDanmark, foranlediget af Kalundborg Kommune, i fuld gang med at udføre projektet med netop udlægning af gydegrus og skjulesten, samt plantning af træer, og ikke mindst etablering af, ikke bare ét, men to sandfang på den strækning, Peder, Jens og jeg havde i tankerne den dag i november måned, hvor ørrederne nærmest tiggede om mere grus at gyde i……..!!!
I disse dage bliver bunden udskiftet, sandfang gravet og skjulesten og gydegrus er lagt i vandløbet. Og så skal vi forrette den sidste finish.
Vi skal lægge de mange skjulesten til rette, så Kærby Å igen får sin naturlige vandløbsdynamik tilbage efter mange års udretning og manglende variation. Det skal vi nok lave om på. Og du må meget gerne være med.
Det sker fredag i næste uge, i skolernes efterårsferie, den 21. oktober klokken 10.10 og det er mit største ønske, at både Peder og Jens kan deltage således, at de i lighed med jeg selv, kan få fjernet den lille irriterende sten i skoen, som Kærby Å har bidraget med siden 25. november 2019, hvor jeg optog en lille filmstrimmel netop derfra:
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, waders/skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Finn var maskinfører på den store maskine, som Frederiksund Kommune hjalp os med. Den kunne lægge sten op til et ton direkte i åen, og gudskelov, for mange sten ville ikke være mulige for os at håndtere.
Projektet i Græse Å i sidste weekend viste sig at være præcis så vanskeligt som frygtet. Mange lodsejere skulle inddrages, -nogle skulle endda deltage aktivt i dele af projektet og alt skulle gå op i en højere enhed for at projektet kunne forløbe efter planen.
Ligeledes skulle logistikken i det samarbejde, vi havde omkring projektet med Frederikssund Kommune, passe som fod i hose med samarbejdet med lodsejerne og den aktie, Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden kastede i projektet.
Samtidig var vi ikke helt skarpe nok på de aftaler, vi selv havde med hinanden, -Havelse Å Vandplejegruppe og jeg, -fra Grusbanden.
Når det så er sagt, skal jeg da lige love for, at den indsats, der blev lagt for dagen, da vi udførte projektet i sidste weekend, gjorde mine bange anelser til skamme.
Der blev knoklet og samarbejdet forløb over al forventning.
Christian Lund Petersen i færd med at lægge sten til rette i Græse Å, -store sten, vel at mærke. Uden Christians store indsats både før og under projektet, ville vi ikke have fået lagt så meget som en perle-sten i Græse Å (billed: William Høyer Holtsø).
Vi havde i forvejen delt projektet i to faser, idet skjulesten og ”dødt ved” i første omgang skulle sikre, at der blev skabt en større variation på den knapt 900 meter lange projektstrækning, hvorefter gydegrus i næste fase skulle sikre nye og forbedrede gydemuligheder for ørredbestanden i Græse Å.
Men, lad mig just gøre det klart med det samme.
Vi nåede desværre ikke hele den første fase, idet arbejdet med at lægge de knapt 100 tons skjulesten i vandløbet, viste sig at kræve betydelig mere tid, end vi havde til rådighed på projektdagen på trods af maskinkraft med hjælp fra Frederikssund Kommune.
Vi fik lagt omkring 35-40 tons i vandløbet på en 350 meter lang strækning.
Det er i sig selv en kæmpe præstation, da det foregik i skov og med et køretøj, vi normalt ikke har til rådighed.
En skovningsmaskine, der var det eneste køretøj, der kunne håndtere de store sten på de meget bløde skovarealer langs Græse Å på projektstrækningen.
Man kan vel godt være lidt stolt, synes det som om, Christian fortæller os på dette billede. Ja, det har du i høj grad grund til at være, Christian.
Chauffør på maskinen var Finn, og med Å-mand-Claus som en vigtig medspiller.
Det samme var Christian Lund Petersen, der har stået for en stor del af projektet.
Christian har nemlig truffet aftaler med lodsejere, leverandør af sten og meget mere.
Uden Christians store indsats, var der ikke kommet så meget som en perle-sten i vandløbet, -og der skal lyde en kæmpe tak til Christian herfra.
Mange af stenene blev hentet hos lodsejerne på projektstrækningen, og mange af disse sten havde en størrelse, der ville være umulige for os at håndtere.
Enkelte sten vejede et ton, og kunne kun lægges ud med maskine og selv da, var maskinfører, Finn nødt til at tage alternative løsninger i brug. Han var faktisk nødt til at lægge flere af de største sten ned i vandet for at kompensere for vægten, før han kunne placere dem korrekt for ikke at vælte med skovningsmaskinen!!!!
Til gengæld…………..blev resultatet fuldstændig fabelagtigt og Græse Å begyndte allerede efter få minutter at skabe de mest fantastiske strømrender og dermed variation i vandløbet.
Det er netop den slags sten, der skal til i vandløb af Græse Å’s størrelse og der skal mere end 30-centimeter-sten til at skabe de passager, der er nødvendige for at få skyllet bunden fri for sand og slam.
-Og sten, det kom der på den 350 meter lange del af projektstrækningen, vi nåede i denne omgang.
Næste runde må blive til foråret, idet stenene allerede er indkøbt og just nu ligger i depot hos én af lodsejerne.
Der er tale om 35-40 tons, samt en flok, der i forvejen ligger hos et par af lodsejerne. Dem må vi få lagt ud, når forsommeren igen gør det muligt at køre på arealerne.
Til den tid er vi måske ovenikøbet så heldige, at det sandfang, vi ønsker at lægge ind i projektstrækningen, er ved at kunne etableres således, at strækningen i fremtiden, ikke får tilført mere sand. Et fromt lille ønske herfra.
Flere af stenene vejede et ton, og Jens Vonger-Lauersen fra Esrum Å-laug (på stenen), aftaler med Henrik M. Jensen fra Jyllinge, hvordan stenen skal placeres, altimens Michael Perit-Larsen lytter med og fotografen William Høyer Holtsø tager billeder.
På en del af projektstrækningen er det ikke muligt for os at komme til med store sten.
Her fik vi allerede i sidste weekend taget hul på udlægning af ”dødt ved”.
Store grene fra rød-el blev skåret til og forankret i den bløde jord med gaffelgrene, der blev trykket langt ned i brinken.
Det skal nok holde, og de fine grenkviste og -kroner, vil i de kommende år danne ”tag over hovedet” for den yngel, der kommer frem fra gydebankerne.
Det skal nok sikre en større overlevelse, er jeg overbevist om.
Vi slap ikke helt fra at køre sten med trillebør. Her er det Jan Hornum, Thomas Ahlburg og Jens Vonger-lauersen, der triller afsted med en lille børfuld sten(billed: William Høyer Holtsø) .
I forhold til udlægning af ”dødt ved” er der ikke noget facit, ingen regler for, hvordan det skal gøres. Nogle steder kan man bruge trækroner, som man skærer ned og ”brækker i vandløbet”, andre steder kan en forankring med træspyd sikre stammer og andre større ”kævler” til skjul.
Vi fik gjort det lidt anderledes og vi må være skarpe på, om vi kan forbedre metoden.
Det vil vise sig og så må vi tage den derfra.
Jeg må til vinter træne lidt ben, tænker jeg ovenpå strabadserne med de tonstunge sten i Græse Å. Denne lille ”tyksak” på 5-600 kg var vi nødt til at være tre-fire mand om(billed: William Høyer Holtsø).
Efter mere end 6 timers indsats fra de fleste og 8-9 timer for Christian (mindst), på projektdagen, var vi godt møre og det bragte ualmindelig glæde i forsamlingen, da Lisbeth Klarskov dukkede op med kage og kaffe.
Se dét er noget, der du’r.
Endnu engang tak for den store indsats fra de 18-20 frivillige, der deltog i projektet i Græse Å i sidste weekend, heriblandt også William Høyer Holtsø, der er ved at uddanne sig til fotograf og har bidraget med flere af billederne. William har valgt at lave sin svendeprøve i selskab med de frivillige, blandt andet fra Grusbanden, idet han vil lave en fotoserie om netop det engagement, der opstår når ”hobbyister” mødes omkring lystfiskeri og vandplejearbejde.
Denne svendeprøve involverer i øvrigt også Gordon Henriksen og Kaare M. Ebert.
Da jeg kørte derfra, klokken lidt i fire, -og ikke som planlagt klokken 15.15, var det med en rigtig god fornemmelse og jeg kan slet ikke vente med at se åen, når der rigtig kommer vand, for så er jeg sikker på, de sten vi nåede at få lagt ud, gør sit til, Græse Å ligner en ”miniature-mørrumsåen” med al den biodiversitet, vi kan mønstre i et sjællandsk vandløb.
Hvert år, når Session nærmer sig, bliver jeg som et lille barn indeni. Det er stemningen omkring bålet, alle de flinke fluefiskere, de flotte havørreder og hyggen – Ja, hyggen bliver aldrig glemt til Session.
De dage på møn med ligesindede fiskevenner både nye som gamle, er balsam for sjælen, og jeg kan leve længe på de oplevelser.
I år skulle det være lidt anderledes. Camp Møns klint var skiftet ud, og vi skulle i stedet være på Materialgården ved Liselund. Her kunne man leje n teltplads eller en boks til én eller flere personer at overnatte i. Vi var nogle stykker, som havde valgt teltpladsen, så der blev sat en lille camp op bagerst i området, hvor vi kunne hygge fredag aften, indtil Session rigtigt gik i gang lørdag morgen.
Lørdag morgen ville Gordon P. Henriksen og Frederik Laks Lorentzen stå for en lækker brunch med Havtorn mimosa, mønmorgenrygerhapper og fjæsing dogs, og efterfølgende kunne det hele skylles ned med en dejlig øl fra Møns Bryghus. Det er lige noget for en sulten lystfisker.
Men inden dette dejlige indlæg skulle der fiskes på de dejlige pladser på Møn. Klokken var cirka 6.30, da vi forlod campen – destinationen var hemmelig som altid.
Fremme på pladsen og efter en lille travetur, kunne vi konstatere, at flere lystfiskere fra Session have valgt den hemmelige plads denne morgen. Der gik dog ikke lang tid, før jeg havde set fisk ude af vandet og kaldte på Nichlas. Han kom ud til mig og efter 2 kast, var der fast fisk. Efter et par hurtige billeder fik den flotte fisk sin frihed igen.
Vi blev lidt i området, da strømmen i vandet sagde mig, at der måtte være flere fisk. Ikke længe efter kunne vi spotte Joel (bålkokken) med flex på klingen. Jeg skyndte mig ned af stranden, for at få taget et par flotte billeder af Joel og hans kamp med fisken. Dette lykkedes, og vi kunne alle ønske ham tillykke med den flotte fisk. Den kommer vi nok til at høre mere om. Efterfølgende gik vi tilbage til udgangspositionen og fortsatte fiskeriet, og vi kunne se, at Joel fik endnu en fisk dernede.
Nu måtte vi hellere komme afsted til brunch på Nordfeld, og få hilst på alle, samt fyldt vores maver.
Da vi ankom til stranden, var Gordon i fuld gang med forberedelserne, og som altid var mågen med, der gik ikke lang tid før, der var serveret, og jeg må indrømme, at dette var en lækkert måltid med udsigt til bølgen blå.
Efter brunch på stranden skulle der fiskes, lige indtil vi ikke kunne mere -og inden vi skulle hjem og spise af hvide dug med en lækker menu inspireret af det italienske køkken.
Pladsen blev valgt med hensyn til vandskifte og med tanke på vind og skiftende vindretninger. Vel fremme på pladsen, fortalte jeg Nichlas og Claus lidt om, hvordan jeg ville fiske pladsen, og hvor jeg mente, at vi skulle lægge vores energi. Det lykkedes undertegnede at få en lille fisk, dog over målet, lige inden uvejret ramte os. Med lyn fra oven valgte vi dog at trække ind mod stranden og holde pause, da vi ikke ville optræde som menneskelige lynafledere.
Da uvejret var drevet over, gik vi lige hele pladsen igennem men måtte konstatere, at det var tid til et pladsskifte.
Vel fremme på næste plads ved fyret, kunne vi godt se, at vi ikke var de eneste, som havde valgt denne plads. Men der var nok plads til os, tænkte vi, og skyndte os ned af den mudrede sti. Det blev til flere fisk på denne plads, også til de andre fluefiskere på pladsen.
Nu var det blevet tid til at vende snuden mod Materialgården, og få et dejligt bad inden middagen og live musik fra Mads Mouritz.
Det blev en hyggelig aften, og der manglede absolut intet. Alt var som det plejer, med en overdådig menu, lækker livemusik og de dejligste fadøl fra Møn bryghus.
Som altid et dejligt arrangement. Tak for endnu en uforglemmelig Session til Gordon og Frederik.
Da jeg i januar måned, var på besigtigelse langs Hove Å, blev jeg glædeligt overrasket. Vandløbet har bestemt potential til at holde en fin ørredbestand fra Hejstrupvej og ud mod Roskilde Fjord. Det nærmest kriblede i fingrene for at komme i gang med at restaurere den knapt 800 meter lange strækning med passende fald for sten og gydesubstrat.
Det er i grunden sjovt, hvordan tilfældigheder og mærkelige sammenhænge, engang imellem kan falde i hak og komplimentere hinanden på smukkeste vis. Det er præcis den tanke, jeg sidder med i forbindelse med det projekt, Gundsø Fiskeklub og Grusbanden sætter i søen i næste weekend, -lørdag den 15. oktober.
Hele denne perlerække af tilfældige sammentræf tager egentlig sin begyndelse for mere end et år siden, hvor jeg under et møde med Roskilde Kommunes vandløbsfolk, bliver gjort opmærksom på den strækning af Hove Å, der ligger nedstrøms en gammel opstemning som Roskilde Kommune har fjernet for et par år siden.
Opstemningen er nu erstattet af et langt stryg, hvor Hove Å løber endog meget rask afsted inden den sidste færd mod Roskilde Fjord, som foregår lidt mere adstadigt ude på engene ved A6’eren.
På den første del af åen efter stryget, er der dog muligheder for at lave noget rigtig fornuftigt.
Hove Å er på projektstrækningen udpeget i vandplanerne, så mit engagement lå ikke umiddelbart lige for. Det er en sag mellem Roskilde Kommune og kravet om god økologisk tilstand i vandrammedirektivet gennem EU. Hmm. Se, det er jo meget godt alt sammen.
Bureaukratisk, tungt og ofte langt ud i fremtiden-perspektiver, har jeg det endog meget skidt med. Derfor blev det aftalt på dette møde, at jeg kunne kigge på strækningen for at vurdere, om det var noget, vi kunne give os i kast med. Det var det bestemt, for under besigtigelse af strækningen i januar måned, blev jeg glædeligt overrasket, idet der faktisk er et fint potentiale. Der var endog et par friske gydegravninger, hvor havørreder fra Roskilde Fjord, har været oppe i åen for at gyde.
Så dukkede første tilfældighed op, idet Gundsø Fiskeklub -ud af det blå- kontakter mig for at høre, om jeg kommer til Gundsømagle for at holde foredrag om Grusbandens arbejde.
Sagen er den, at Gundsø Fiskeklub gerne vil bidrage med 5000.- kr til vand- og fiskepleje i lokalområdet og gerne via vores arbejde.
Jeg tager naturligvis imod tilbuddet og afholder en hyggelig aften på Magretheskolen i begyndelsen af marts måned og få dage efter, er pengene overført til min konto. Derefter skrev jeg projektbeskrivelse, VVM-screening, beregner omfanget af projektstrækningen og får ordnet økonomien, idet vi jo ikke kan søge Gruspuljen, når strækningen er udpeget med indsats i vandplanerne.
Sine steder er Hove Å overbred, men netop her vil det tage sig fantastisk ud at lægge en stor gydebanke, der i fremtiden kan endevendes af ørreder og danne grundlag for både ørredbestand i åen og fiskeri i Fjorden. Win-Win for alle parter.
Roskilde Kommune fortæller, de gerne vil bidrage med økonomi, når nu Gundsø Fiskeklub er med til at finansiere det projekt, jeg nu retter henvendelse til lodsejerne med.
Se, nu dukkede næste tilfældighed op, idet lodsejer, Niels Bundgaard åbner døren for mig, da jeg banker på med projektet i hånden. Niels er lodsejer på hele den ene side af Hove Å på projektstrækningen og i øvrigt et velkendt ansigt. Vi har nemlig siddet i vandrådet sammen for at tage hånd om vandområdeplanerne for Isefjorden og Roskilde Fjord. Niels sad som en af repræsentanterne for landbruget og jeg sad som repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund. Vandrådsarbejdet var lettere konfliktfyldt, men både Niels og jeg er pragmatiske af natur og med en fælles respekt for hinandens synspunkter, er det ikke svært at tale sig til rette, -og det gjorde vi.
I øvrigt har Niels’ far for år tilbage forpagtet jorden på den gård i Gundsømagle, hvor min kone voksede op. Se, det var tredje tilfældighed.
Niels og jeg havde en rigtig god snak om projektet og da han jo samtidig kender alle de omkringliggende lodsejere, var den eftermiddag i april måned, hvor jeg besøgte alle lodsejerne langs projektstrækningen, givet rigtig godt ud og var fyldt med positive tilkendegivelser. Blandt andet fra Marianne Kjærullf, der er byrådsmedlem i Roskilde for Venstre. Mariannes holdning var, at når forvaltningen bakker op om mit arbejde, så har hun fuld tillid til, at det bliver gjort ordentligt og redeligt. Herligt!”
Nu manglede kun sagsbehandlingen i Roskilde Kommune. Den er just overstået i denne uge, idet vi har været igennem 8 ugers høring, samt 4 ugers klagefrist. Let the story begin……!
Selve strækningen har et fint fald, når vi har med et type 2-vandløb at gøre. Det er vandløb med en bundbredde over 2 meter. Der er både lidt stryg, dybere partier og spredt grødevækst. Men, men, -der mangler skjul og gydegrus.
Det er netop det, vi skal have lagt i, og med hjælp fra Roskilde Kommune vil projektet, -som udgangspunkt, være overkommeligt. I alt skal der lægges 30 m³ gydegrus, fordelt over 5 gydebanker, samt 30 m³ skjulesten på den knapt 800 meter lange projektstrækning.
Roskilde Kommune stiller med maskinkraft, så vores opgave bliver at rive gydegruset til rette, samt lægge skjulestenene tilpas fornuftigt således, at vi får størst mulig glæde af dem. Derfor har vi brug for netop din hjælp!!!!
Jeg lover dig til gengæld, at du kan være med til at give Hove Å et kæmpemæssigt løft mod en rigtig fornuftig ørredbestand på strækningen.
Projektet udføres som tidligere nævnt, lørdag den 15. oktober kl. 10.10!
Vi mødes ved Gundsøgårdsvej 1, 4000 Roskilde.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, waders/skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Jeg havde lagt presenninger ud i skoven til fordeling af gydegruset således, at det var nemt at komme til og vi ikke svinede i skoven. En vigtig lille detalje, at vi rydder pænt op efter os.
Da jeg kørte sydpå, -mod Vordingborg Kommune og Vintersbølle Bæk i lørdags, var det med en vis ængstelse. Jeg havde ikke helt så mange tilmeldinger til projektet, som jeg havde håbet på. Samtidig fik jeg et afbud på vej derned og jeg tænkte, -Sørens osse!
Vejret var ellers i skønneste orden, ingen vind, lettere overskyet og 13-14 graders varme. Det kunne ikke være bedre.
Ud over det fine vejr, havde Nyråd Lokalhistorisk Forening meldt deres ankomst og ville servicere os med frokost og kaffe, -nærmest ad libitum! Se, nu begyndte det at ligne en god dag, og så håbede jeg jo blot, der også dukkede en masse frivillige op.
Nede ved åen, en lille times tid senere, var der et par biler og velkendte ansigter blev klappet på skuldrene og der blev såmænd også givet et par krammere.
I dagene inden, havde jeg taget imod gydegrus og skjulesten, lagt presenninger ud i skoven efter en nøje gennemtænkt plan således, at vi ”kun” behøvede at lægge de omkring 55 tons sten og gydegrus ned i vandløbet.
Vordingborg Kommune havde endda hjulpet os og havde lagt gydegruset på de føromtalte presenninger i skoven og lagt skjulestenene enten på toppen af bakkerne eller sågar trillet nogle i vandløbet.
Hvis man ikke har været ved Vintersbølle Bæk, kan jeg så fortælle, at vandløbet ligger dybt skåret i en kløft med den fineste skov omkring.
Skrænterne ned til åen er stejle, meget stejle og med et fald på 10-12 meter. Det er ikke rigtig til at komme til, -med andre ord.
De frivillige i fuld gang med at lægge de 20 tons gydegrus ud. Der var deltagere i alle aldersgrupper, og det er jo humlen i vores indsatser. Både at vi gør en forskel og gør det sammen, både store og små.
End ikke mine trillebøre er rigtig gangbare i området, men jeg havde dog taget mine tre følgesvende med mig, samt en masse skovle og river. Samt en håndfuld tykke presenninger, af samme materiale, som man laver teltduge af. Dem har jeg for år tilbage fået forærende af Sara Telte i Roskilde og jeg mente, de kunne være anvendelige netop her i Vintersbølle Bæk.
Slidskerne af presenninger fra Sara Telte virkede fantastisk til at bringe gydegruset de 10-15 meter ned ad skrænterne til vandløbet. Se endelig også filmen på Youtube, hvor du kan se slidskerne i brug.
Gudskelov dukkede de frivillige op i en lind strøm omkring klokken 10.10, og under præsentationen af projektet, hvor jeg lige gennemgik, hvad der skulle ske i løbet af dagen, var der mere end en snes deltagere.
Det var jo fantastisk og da dagen var gået, talte jeg 25 frivillige deltagere i alt, herunder en håndfuld unge knægte, foruden en kvartet fra Lokahistorisk Forening.
Ved åen og de høje skrænter, lå gydegruset klar på ”kronekanten” til at blive lagt 10-12 meter ned i vandløbet!!!!
Flere af de frivillige lød lidt skeptiske, -ville det virke med presenningerne, når vi nu skulle lægge knapt 20 tons gydegrus i vandløbet.
Med fælles hjælp, og lidt snilde, fik vi lagt de hvide ”slidsker” ud, og det første gydegrus trillede ned i Vintersbølle Bæk.
Det gik som en leg, og hurtigt fik vi etableret de første to gydebanker. Dernæst yderligere to, og flere til.
Du kan se, hvordan det foregik på linket her:
Tolv gydebanker i alt i skoven, og en håndfuld ude på engene, hvor vi også skulle etablere lidt ekstra variation og gydemuligheder for havørrederne.
Inden vi var færdige med alle gydebankerne, kunne vi holde pause klokken halv ét, hvor Nyråd Lokalhistoriske Forening bød på frokost foran ”Beværterhuset”.
Nyråd Lokalhistoriske Forening bød på frokost, og jeg skal da lige love for, det faldt i god jord. Fra min side skal der lyde en kæmpe tak for serviceringen ved Beværterhuset fra lokal-kvartetten.
Fuldstændig forrygende og jeg har endnu ikke i min tid som bandeleder for Grusbanden, været så taknemmelig og inderst inde glad for den servicering, de fire lokale lokalhistorikkere trakterede os med!
Rugbrød, pålæg, -lige nøjagtig det, vi alle trængte til efter nogle timers hårdt arbejde.
Samtidig kunne vi alle sidde komfortabelt udenfor, på tæpper lagt på borde-bænkesæt på plænen foran Beværterhuset og hyggesnakke en halv times tid, mens vi løsnede musklerne inden sidste etape for dagen.
Skjulestenene skulle lægges i vandløbet således, at vi fik størst glæde af dem.
Det var nogle store sten, vi havde fået, og nogle også gedigent tunge.
Heldigvis kunne de fleste trilles ned ad skrænten og direkte ned i vandløbet, men der var dog også nogle, der måtte lægges mere håndfast ned i åløbet!
Klokken 15.15 sluttede vi projektet af, -lokalkvartetten serverede kaffe og kage foran beværterhuset, der til fulde levede op til navnet på det lille fine bindingsværkhus dybt inde i skoven.
Også de unge, havde brug for en lille pause. Her er det Sif Klarskov fra Osted, der har fundet et træ i skoven at læne sig op ad sammen med Alvin fra Møn!!!!
Jeg skylder folkene fra Nyråd Lokalhistoriske Forening en kæmpe tak for deres utrolige beværtning af os på projektdagen. Aldrig har vi oplevet noget lignende.
Vi havde svært ved at bevæge os, for selv om det var en kæmpe hjælp fra Vordingborg Kommune, slap vi ikke for at knokle en kende, -trods alt, men der var lutter liv og glade dage, da vi skiltes derefter.
Endnu engang havde vi forvandlet et vandløb. Vintersbølle Bæk løb nu klukkende mod Storstrømmen og da alle var kørt derfra, vandrede jeg lige projektstrækningen igennem for at kigge en sidste gang.
Hvor så det godt ud.
Enkelte steder skal de store skjulesten lige ”omformuleres”, men så er der også skabt mulighed for, at Vintersbølle Bæk i fremtiden kan præstere gode tætheder af både yngel og lidt ældre fisk, der kan stå i de dybe huller, der helt naturligt vil komme, når vandet skyller bunden ren for sand og slam.
Det færdige resultat blev forrygende og jeg glæder mig i den grad til at vende retur til Vintersbølle Bæk om et år eller to for at se resultatet, når vand og strøm har taget lidt fat i de udlagte materialer.
Der var i alt 25 frivillige, foruden Beværterfolkene og det var mega hyggeligt til frokost foran Beværterhuset, hvor der blev hygget og snakket og strukket ben……!
Fremme på pladsen og efter en lille travetur, kunne vi konstatere, at flere lystfiskere fra Session have valgt den hemmelige plads denne morgen. Der gik dog ikke lang tid, før jeg havde set fisk ude af vandet og kaldte på Nichlas. Han kom ud til mig og efter 2 kast, var der fast fisk. Efter et par hurtige billeder fik den flotte fisk sin frihed igen.
Pladsen blev valgt med hensyn til vandskifte og med tanke på vind og skiftende vindretninger. Vel fremme på pladsen, fortalte jeg Nichlas og Claus lidt om, hvordan jeg ville fiske pladsen, og hvor jeg mente, at vi skulle lægge vores energi. Det lykkedes undertegnede at få en lille fisk, dog over målet, lige inden uvejret ramte os. Med lyn fra oven valgte vi dog at trække ind mod stranden og holde pause, da vi ikke ville optræde som menneskelige lynafledere.
