Bregninge Å på den strækning, vi skal skabe en masse variation på med ”dødt ved”. Som det tydeligt ses på billedet, er der også behov for ”en masse rod” i vandløbet, der flyder dovent med ringe fald. Faldet kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan skabe en masse variation ved at snævre vandløbet ind med grene og stammer.
Tilbage i vinteren 2021-22 gik jeg en tur med én af vandløbsmedarbejderne fra Kalundborg Kommune langs Bregninge Å. Egentlig var det at betegne som en besigtigelse, for vi gik der jo ikke kun for vores blå øjnes skyld.
Vi var ude for at kigge på gydebanker og potentielle strækninger, hvor den lokale forening, Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden kunne gøre en forskel til glæde for miljøet omkring Bregninge Å. Ikke kun med henblik på at opnå god økologisk tilstand for den spæde ørredbestand, men også for at forbedre insektlivet over vandet og de invertebrater, der lever under overfladen. Kort sagt, forbedre biodiversiteten på en længere strækning af Bregninge Å, der i sin helhed, har et stort uudnyttet potentiale.
Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden har jo tidligere restaureret en længere strækning af Bregninge Å, hvor vi lagde gydesubstrat og skjulesten ud på en strækning af åen.
Så sent som i denne vinter, har alle de gydebanker, vi i sin tid lagde ud, været brugt og jeg oplevede selv, i den tidligste del af vinteren 2024-25 (den 10. december), gydende havørreder på netop de gydebanker, vi lagde ud. Fantastisk livsbekræftende og jeg blev mega tændt på at tage fat på flere projekter i Bregninge Å.
Blandt andet den strækning, vandløbsmedarbejderen og jeg var ude for at kigge på for nogle år siden. Jeg var derfor et smut forbi Kalundborg Sportsfiskerforenings klubhus i vinter for at tage en snak med de lokale lystfiskere, som jeg ved mange lejligheder, har lavet projekter sammen med. Mega gode folk, der gerne vil gøre noget godt for de lokale vandløb i Kalundborg og omegn, og som altid stiller op, når der er brug for en hånd.
Sidste år lavede vi et par projekter sammen, blandt andet en lang strækning af Reerslev Møllerende i Halleby Å-systemet og en anden, lidt kortere strækning af Egemarkeløbet i Havnsø. Begge projekter vil give ørredbestanden i de to vandløb et kæmpe løft.
På mødet i vinter i Kalundborg Sportsfiskerforening, blev vi enige om at samarbejde omkring ikke bare et, men to projekter i Bregninge Å. Ét af projekterne var netop på den strækning, jeg for år tilbage besigtigede med vandløbsmedarbejderen fra Kalundborg Kommune. Strækningen er knapt 600 meter lang.
Enkelte steder på strækningen er der en smule mere fald, og det er oplagt at skabe en smallere strømrende disse steder for at få skyllet sand og slam væk……og måske er der endda hård bund neden under.
Vandløbet flyder dovent igennem et skovområde opstrøms ”Skovvejen”, hvor tusindvis af bilister hver dag kører over Bregninge Å uden at ane, at nede under broen løber et af de få ørredførende vandløb med udløb i Sejerøbugten. Netop den kendsgerning, at vandløbet her løber i et meget beskygget forløb i skoven gør, at der ikke er meget variation nede i vandløbet. Profilet er alt for bredt i forhold til det ringe fald på kun ca. 1 ‰. Af samme årsag er der en masse aflejret sand og slam på strækningen, hvilket ikke er godt for noget.
Heller ikke den ørredbestand, der potentielt kunne opholde sig på strækningen, endsige de invertebrater, der kunne leve her og give føde til ørredbestanden. Det vil vi gerne lave om på. Men det er ikke muligt at skabe variation med store sten som vi plejer, da skoven gør det umuligt for maskiner at komme tæt på vandløbet. Derfor skal der bruges andre virkemidler. Strækningen er til gengæld perfekt til udlægning af ”dødt ved”. I skoven står træerne med deres kroner jo lige ved hånden langs åen, og lodsejeren er meget positiv overfor, at vi tynder lidt ud i den kraftige vegetation.
Det overbrede profil i forhold til den regulativmæssige bundbredde gør, at vi kan ”lege lidt”. Der er masser af plads til at eksperimentere med forskellige former for ”dødt ved”.
Vi kan lave gammeldags faskiner med pæle langs brinken, vi kan udlægge dele af trækroner og fastgøre dem med gaffelgrene i brinken, og vi kan såmænd også lægge hele stammer ud langs brinken og længere ud, hvis det passer. Vi skal med andre ord tænke ud af boksen.
Her er plads til begejstring og i den anledning, har jeg allieret mig med Fiskeplejekonsulent Bjarke Dehli, der om nogen, kan skabe ”rod” i vandløbet. Bjarke har en lang erfaring fra Århus Kommune med udlægning af ”dødt ved” og er formegentlig den mest kompetente, hvad det angår i Kongeriget Danmark. Bjarke og jeg vil derfor samarbejde omkring nogle af de forskellige metoder til at skabe rod i vandløbet med ”dødt ved” og siden vil jeg komme igen ved flere lejligheder med elektrofiske-udstyret for at følge op på, hvilke former for ”dødt ved”, der giver de største tætheder.
Den pågældende strækning af Bregninge Å er nemlig meget ensartet, og derfor giver det mening at sammenligne de forskellige metoder. Det bliver vanvittig spændende at følge i årene fremover. Men først skal vi som sagt have lagt det ”døde ved” i vandløbet, og du kan derfor være med til at starte dette pilot-projekt op ved at deltage lørdag den 16. august. Det bliver spektakulært og jeg glæder mig helt vildt til at lave ”rod” i Bregninge Å.
Jeg er dog også klar over, at jeg ikke skal have mine fineste waders på netop den dag, da skoven er lumsk. Det skulle i så fald ikke være første gang, jeg får revet hul i et par waders på en gren eller lignende og derfor bliver det et par af de godt slidte par waders, der skal på til netop dette projekt. Det vil jeg også anbefale dig.
Vil du blive på land, er et par gode kraftige bukser at foretrække, og et par gummi- eller vandrestøvler. Vi har brug for både landmænd og vandmænd m/k. Godt humør, fornuftigt tøj og eventuelt en sav, og/eller en mukkert (klaphammer), er alt, der behøves for at gøre en forskel. Arbejdshandsker skal jeg nok sørge for, -jeg har en hel kasse fyldt!!!
Det bliver aldeles forrygende. Sikke en gang ”rod” i vandløbet, vi skal lave.
Vi mødes ved Deigvad Vandværk, Gl Skovvej 23, 4470 Svebølle, klokken 10.10, lørdag den 16. august.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet Kalundborg Sportsfiskerforening vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Delstrækning 1, som den så ud i vinteren 2021-22, hvor projektet begyndte at tage form. Strækningen trænger til sten, og dem har jeg købt i rigelige mængder.
Allerede i starten af august tager vi hul på sensommeren og efterårets mange restaureringsprojekter i Grusbanden Fishing Zealand. Første projekt løber af stablen den 10. august klokken 10.10 og udføres i et samarbejde mellem ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” og Grusbanden Fishing Zealand.
Vi skal kaste lidt med sten i Langvad Å i Roskilde Kommune, hvor jeg for snart to måneder siden, fik kørt sten til den øverste del af selve hovedløbet forud for det projekt, Pure Fishing deltog i med stor succés.
Det var delstrækning 2 af et større projekt, der også indbefattede delstrækning 3, som vi udførte sidste år. Nu mangler vi kun delstrækning 1, og det var sten til denne strækning, jeg fik kørt til åen i slutningen af maj måned. De ligger nu klar til os, -langs bredden af Langvad Å i det, der betegnes station 0-200. Altså en kort 200 meter lang strækning, som skal tæppebombes med sten i størrelse ekstra large! Med god grund for netop på denne del af Langvad Å, er træer langs vandløbet med til at give skygge og dermed er der ikke meget grødevækst nede i vandløbet. Det betyder samtidig, at profilet er overbredt og det er netop derfor, vi skal lægge ”en håndfuld” sten i vandløbet.
Det skal snævres ind således, at der kommer mere flow i vandløbet og dermed forhindre, at sand og slam lægger sig godt til rette her. Samtidig skaber de mange sten en fantastisk variation og dermed også grundlag for en stor biodiversitet, -over som under overfladen. Amen!!!!
Tænk engang, -vi får lov til at skabe forhold i åen, så vandstæren kan finde hvile på stenene under vinterens fødesøgning. Jeg ser den ofte, når jeg suser rundt i landsdelen for at kigge på vandløb og jeg smiler altid lidt mere, når jeg hilser på den lille sorte fugl med det hvide bryst og altid i aktivitet.
Sten i str. Xl er blevet kørt til åen, og siden lagt ud langs brinken, så de blot skal trilles ned i vandløbet og derefter lægges til rette så de giver størst mulig glæde til gavn for biodiversiteten. Det bliver så godt!!!
Vandstæren sidder sjældent stille så længe ad gangen, at man kan nyde dens skønhed. Anderledes forholder det sig med den tyrkisblå isfugl, når den med sit skingre skrig, suser forbi i raketfart, eller sidder på en gren over vandløbet og spejler sig narcissistisk i vandet som om den tænker, -jeg er den smukkeste fugl i vandløbet her (vistnok en tilsnigelse fra Snehvide og de syv små dværge)!!!!
Nede under overfladen skal vi skabe grobund for ”de gode vandplanter”, der ikke visner væk under vinterens kulde og sne. Det er vandstjerne, -ranunkel og smalbladet mærke, der er fortrinlige for præsmolten at gemme sig ved og søge føde i. Jeg bliver sgu helt salig over den mangfoldighed, vi kan skabe ved nogle få timers indsats. Jeg har fået lagt omkring 60 tons sten langs med vandløbet, -lige til at skubbe i.
Stenene er finansieret i en fifty-fifty-aftale mellem Fiskeplejen og Roskilde Kommune. Sidstnævnte har desuden betalt for, at stenene nu ligger fint til rette langs vandløbet, så det er nemt for os at lægge dem ned i å-løbet. Det har vi jo gjort så ofte før, og vi ved godt, hvor gavmildt naturen tager imod denne gode gerning.
Delstrækning 1, som vi skal restaurere, er som nævnt ikke særlig lang, men er sine steder rimelig dyb. Derfor må du meget gerne tage waders med, hvis du har den slags. Ellers er lange bukser (uanset vejret) nødvendige, da der er høj urtevegetation langs vandløbet.
Jeg sørger for handsker, og øvrige redskaber til at tumle rundt med de fornuftige sten, men du skal selv sørge for drikkevarer i rigelige mængder. Det plejer at være varmt i august, ikke sandt?
Delstrækning 2 (billed) stod Pure Fishing for i samarbejde med ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde fjord”, Grusbanden Fishing Zealand og lodsejerne, mens delstrækning 3, lidt længere nedstrøms, blev udført af frivillige fra Rambøl, ”Foreningen til ophjælpning……”, lodsejerne og Grusbanden allerede sidste år. Smukt er det, når den slags fællesskaber kan gøre en forskel. (foto: Frederik Laks Lorenzten)
Projektet er en del af et større vandplansprojekt, hvorfor Roskilde Kommune har været en ualmindelig god samarbejdspartner for ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” med Kim Jørgensen, Torben Trampe og Jonn Poulsen i spidsen, samt Grusbanden Fishing Zealand.
Samtidig har lodsejerne været helt fantastisk positive, og jeg skylder dem ligeledes en stor tak for deres positive indstilling til vores storstilede projekt. Og selvom det er et stort projekt i Langvad Å’s hovedløb, er det vigtigt i den forbindelse at nævne, -at alle kan være med……høj, såvel som lav, ung såvel som ”lidt ældre”. Du skal blot kunne bruge lidt knofedt, og medbringe godt humør. Så klarer vi resten!
Vi mødes ved Brordrupvej/Sverregårdsvej (Brordrupvej 49), 4621 Gadstrup klokken 10.10, og det er vigtigt, du melder dig til via mail til runehylby@gmail.com, eller sms til nummer 25364280 (mit nummer), eller i kommentarfeltet på Facebook, når projektet offentliggøres på Grusbandens Facebook-side.
Vel mødt, -og hvor bliver det fantastisk at være med til at gøre en forskel for naturen, derude i virkeligheden.
Stenene fra “vores” restaurering var blevet trykket ind i brinken under grødeskæring i sommeren 2024. Her gør de ikke meget nytte.Rikke Rostgaard Christensen fra “Tøsebanden” dukkede op sammen med frivillige fra Høng Sportsfiskerforening, UFV 95, Korsør Lystfiskerforening, og Grusbanden med kort varsel. Det var mega hyggeligt at hilse på Rikke igen, for hun har deltaget i adskillige projekter i tidens løb. Som man kan se på billedet, løber Engbækken nede i en ”slugt” af bredvegetation, der er så vigtig for at holde temperaturen nede om sommeren og i øvrigt også sikrer skjul for yngel og andet liv ”dernede” i profilet.
I sensommeren 2023 restaurerede Høng Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand en 300 meter lang strækning af Engbækken i Kalundborg Kommune umiddelbart inden det lille vandløb løber ud i Tude Å ved Ørslev.
Dengang lagde vi 25 tons sten og gydesubstrat i vandløbet, der straks tog imod invitationen til større variation og dermed biodiversitet.
Vi var ved den lejlighed mellem 15-20 frivillige, der sammen med lodsejeren kunne sætte flueben ved veludført indsats.
En stor gydebanke på 10 meters længde og flere hundrede sten i størrelse 20-50 cm. Det blev knag’me godt og lodsejeren, -Stig Wester fik opfyldt et stort ønske om at give Engbækken ”tilbage til naturen” igen.Stig og jeg har efterfølgende haft mange samtaler over telefonen.Stig har nemlig i mange år haft køer, blandt andet skotsk højlandskvæg og da jeg nu i vildskab havde investeret i tre styk kvier af denne race til at gå på én af mine folde på gården, havde jeg mange spørgsmål at stille Stig.
Samtidig kunne vi jo følge op på udviklingen af Engbækken efter vores restaureringsprojekt. Derfor blev jeg ikke det mindste overrasket over et opkald fra Stig et års tid siden. Han fortalte i telefonen, at nogle af de sten, vi havde lagt ud i det lille vandløb, var trykket ind i brinken under grødeskæring sidste år og derfor ikke længere var så ”virksomme” som vi gerne ville have. Det var vedligeholdelsesfolkene fra det selskab, der skulle sørge for grødeskæringen, der havde overset den første del af projektstrækningen og derfor, med mejekurv, havde været en kende hårdhændet ved vandløbet og stenene på de første ca. 20 meter af projektstrækningen.Det måtte vi jo gøre noget ved!
Derfor mødtes jeg med Liv fra Compaq Sjælland og Mikkel fra Kalundborg Kommune efterfølgende, hvor vi hurtigt blev enige om, at reetablere den del af strækningen, der var ”blevet trykket” for at gøre skaden god igen. Samtidig kunne vi se, at der faktisk var plads til lidt ekstra sten i ”toppen” af projektstrækningen, -de øverste omkring 20 meter, hvor der uden risiko for opstuvning, kunne lægges et par sten pr. løbende meter vandløb.
Vi var omtrent lige så lang tid om at ”snakke af” som vi var til at udføre selve projektet. Men det er jo også en vigtig del af vores aktiviteter, -at være sammen og lytte til gode historier. Det er fra Venstre, -Liv (Compaq Sjælland), Per Christensen (æresmedlem i Korsør), Gert Schjønning (ligeledes æresmedlem i Korsør), mig selv (sagde hunden), Rikke Rostgaard (Grusbanden), Jesper Thykær (Korsør), Henrik M. Jensen (Grusbanden), Kurt Jørgensen (Høng) og Dennis Justesen (Høng).
Liv ville betale for stenene og vi fra Høng Sportsfiskerforening og Grusbanden, skulle lægge dem ud. Det blev ligeledes aftalt, at det bedste tidspunkt for udlægningen var omkring første skæring i år således, at vi kunne se, hvor stenene skulle placeres for at give bedst mening. Så faldt der ro over det ganske land og vinteren lagde en dæmper på vores aktiviteter. Men dog ikke glemt. Derfor var det mega rart i sidste uge at høre fra Liv, -at nu var det tid for at lægge sten i Engbækken, da de nu var færdige med første grødeskæring.
Jeg fik derfor hurtigt ringet til Kurt Jørgensen fra Høng Sportsfiskerforening, der brugte både jungletrommer og SoMe til at kalde til samling i tirsdags med meget kort varsel. Jesper Thykær fra Korsør Lystfiskerforening var ligeledes hurtig på aftrækkeren, og derfor kunne vi med lidt hjælp, også fra Grusbanden, mønstre otte mand m/k til en times indsats efter arbejdstid.
Nede I det dunkle vandløb ligger stenene nu fint igen, der er overhængende vegetation og skulle der være en enkelt (eller mange) ørred i Engbækken, vil de have optimale forhold. Det siges, der blev set ”fiske-liv”, da vi lagde sten i bækken!! Det må vi jo følge op på om nogle år, når strækningen har udviklet sig yderligere.
Vi mødtes klokken 16.00, og fik meget hurtigt lagt omkring et halvt ton sten i vandløbet uden de store anstrengelser. Faktisk var der kun en lille håndfuld sten til hver, men sådan er det jo også nogle gange med Grusbanden og Co. Det er ikke altid, vi står tilbage med svedige hænder og gorilla-arme.
Liv og en kollega dukkede også op og jeg undlod naturligvis ikke at rose det gode samarbejde, vi havde haft omkring reetableringen og det faktum, at strækningen nu er blevet skåret med håndkraft frem for mejekurv. Det vil få enorm betydning for livet i bækken, da vedligeholdelsen er betydelig mere skånsom end med store maskiner.
Det var tydeligt at se, at grødeskæringen med håndredskab i Engbækken nu sikrede, at sten og ”de gode vandplanter” stadig gjorde gode gerninger i bækken. Selvom der ikke var meget vand i åen, kunne man tydeligt se den variation, vores sten og gydebanke havde været med til at skabe siden udlægningen.
Engbækken løber aldrig helt tør, for umiddelbart opstrøms for projektstrækningen, løber en lille kilde til vandløbet og sikrer altid en lille vandføring. Fantastisk, -koldt kildevand midt på sommeren!
Vi brugte omtrent lige så meget tid i rundkreds på at snakke og ”sparke dæk”, som vi havde brugt på at smide sten i vandet. En ikke uvæsentlig del af vores aktiviteter, -at sparke dæk sammen bagefter. Hele seancen, udlægning af sten og efterfølgende drikkepause, tog kun omkring en time til fem kvarter, hvorefter vi kunne køre derfra med smil på læben. Dejligt at få fulgt op på projektet.
Et par dage senere skrev Stig til mig, at han var meget tilfreds med det, vi havde lavet. Det er vi også.
Tak til Liv og tak til de fremmødte, der med kort varsel troppede op og fik bundet en fin sløjfe om Engbækken.
Emil fra TØS sætter yngel ud i Ejby Å, som er et lille vandløb med et meget stort potentiale.
Nogle undrede sig sikkert over, at en masse mennesker pludseligt myldrede rundt langs Isefjordens vandløb med en spand og et akvarienet – og tilmed i et rasende tempo. Det var såmænd frivillige fra Tuse Å´s Ørredsammenlutning (TØS) og Odsherred Sportsfiskerforening (OSF), der midt i juni satte omkring 70.000 stk. ørredyngel ud i en lang række vandløb med faglig bistand fra undertegnede. Samtidig har TØS og OSF besluttet af stoppe udsætningerne af smolt – hvordan hænger det sammen?
Udsætningerne af smolt stopper Udsætninger af ørreder på Isefjorden har en lang historie og der er i mange år udsat knapt 100.000 stk. 1 år gamle smolt (ca. 15 cm) i vandløbenes mundinger. Smolten har i mange år været afkom af lokale havørreder opfisket i Tuse Å og (på det sidste udelukkende) i Elverdams Å. Smolten opdrættes hos Fyns Laksefisk ved Odense, som hvert år kommer med tankvogne med de mange fisk til en samlet værdi af omkring kr. 400.000, – som betales af Fiskeplejen. Arbejdet med at opfiske, opbevare og stryge moderfiskene udføres af TØS med stadig større hjælp fra OSF og i en periode fra Grusbanden. Det er et meget stort og bekosteligt arbejde, men udbyttet i form af flere fangster til lystfiskerne har været meget beskedent. Flere undersøgelser dokumenterer, at de opdrættede smolt har en ringe overlevelse og derfor bidrager lidt til fiskeriet. Hovedet blev slået på sømmet da DTU Aqua offentliggjorde den store undersøgelse i 2024, hvor det dokumenteres, at udsætningerne i Isefjorden kun bidrager til fiskeriet med under 20 % af fangsterne jævnfør: 470-2024-Effekten-af-smoltudsaetninger-i-Isefjorden-paa-det-lokale-lystfiskeri-1.pdf. DTU Aqua konkluderede i samme undersøgelse, at en øget naturlig smoltproduktion fra vandløbene på blot 1.700 stk. smolt vil kunne modsvare bidraget fra alle mundingsudsætningerne.
Da der yderligere var udsigt til markant højere priser på smolt fra og med 2026, var beslutningen nem: Vi vil få betydeligt mere for de mange fisketegnsmidler, hvis vi konverterer dem til miljøforbedringer. Med andre ord så stopper vi nu smoltudsætningerne.
Et netfuld af de mange tusinde yngel, der blev sat ud.
Restaurering og forsøg med yngel Jeg har lavet en række undersøgelser på Sjælland af vandløbenes smoltproduktion, og herfra ved vi, at et rigtigt godt vandløb realistisk kan producere omkring 20 stk. smolt pr. 100 m2. Det betyder, at et 2 m bredt vandløb pr. km kan producere omkring 400 stk. smolt. Med andre ord, så kan de 1.700 stk. smolt, som ifølge DTU Aqua modsvarer bidraget fra udsætningen, produceres på 4 – 5 km godt ørredvandløb. Beregningen er et overslag, men trods det, så taler alt for, at det kun kan gå for langsomt med at få restaureret endnu flere vandløb. TØS og OSF har derfor etableret et tættere samarbejde, hvor vi sammen med kommunerne og Grusbanden i de kommende år vil gennemføre en række restaureringsprojekter, som kan finansieres ved at konvertere fisketegnsmidlerne til gydebanker og sten. Allerede i år er der 2 – 3 projekter klar i Odsherred og 1 i Tuse Å systemet.
Og tilbage til yngeludsætningen. Ørredyngel hader synet af hinanden og er stærkt territoriale. Derfor er der grænser for, hvor tæt de kan være i vandløbene uden, at overskydende yngel går til. Da der er pænt med yngel fra naturlig gydning i de fleste vandløb, er der ikke pt. udsætninger, hvorfor udsætningen i juni blev gennemført i vandløb, hvor der af forskellige årsager var dokumenteret svigtende gydning i vinters og i andre vandløb som booster-udsætning efter restaurering. Enkelte andre steder var der tale om forsøg, som kan fortælle om potentialet for at sætte ind med restaurering. I alt blev der sat yngel ud i 11 vandløb på ca. 40 stationer hele vejen rundt om Isefjorden samt i enkelte til Kattegat. En vigtig pointe er, at ynglen hermed gennemlever næsten hele sin livscyklus i åen, hvorved den ved smoltificeringen har samme overlevelse som en vild smolt, hvilket jo ikke er tilfældet for en opdrættet smolt, som har levet hele sit liv i et kunstigt dambrugsmiljø. Jeg tænker, at vi vil lave opfølgende undersøgelser af effekterne til efteråret, så vi kan styrke vidensgrundlaget for kommende tiltag.
Her er beretningen for tredje år med geddeprojektet i Næstved, hvor vi endnu engang mødte store problemer og måtte improvisere, før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var en uvurderlig del af arbejdet. Baggrunden for projektet er trist, fordi de genetisk unikke brakvandsgedder i hele det sydsjællandske område i almindelighed og i Fladså i særdeleshed nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder.
Af ovennævnte grunde fortsatte Næstved Kommune ved Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede, som projektleder, på 3. år forsøget med at oversvømme en græsset eng på 2,8 ha ved Fladsåen i håb om, at brakvandsgedder kunne gyde her med succes. De første år var det hele lidt improviseret, men i foråret 2025 var vi bedre rustede til at klø på, og denne gang med økonomisk støtte fra Fishing in Denmark og Fishing Zealand til ikke mindst indsamling af viden og erfaringer.
Vi forventede ikke, at gydemodne gedder selv ville vandre ind i engen endnu, idet kun unge individer fra 2023 og 2024 var født i engen. Derfor ville vi i år forsøge at opfiske modergedder i Fladsåen med el-fiskeri og så overføre dem til engen. Vi ønskede yderligere at indsamle viden, da vi ved meget lidt om brakvandsgeddernes gydning mm. i Danmark. En viden der er essentiel for dette og kommende projekter, så vi kan gøre det rigtige og ikke mindst kan se, om anstrengelserne bærer frugt i form af geddeyngel.
Nattens vandring sidst i maj på flere hundrede gedder (6 – 12 cm) udsættes i Fladsåen.
Faldende vandføring, ingen gedder og et lille mirakel Vi startede med at el-fiske fra båd to gange om ugen fra primo marts og en måned frem, og vi fangede kun ganske få gedder til engen. Som mange nok husker, så var foråret ekstremt tørt og mod slutningen af perioden faldt vandet så meget, at båden gik på grund, og det så alt i alt ret sort ud. I desperation besluttede vi så at åbne for vandet til engen og dermed afløbet, hvor der så løb 5 – 10 l/s ud i Fladsåen. Samtidig satte vi en fælde i Fladsåen (opstrøms udløbet) og en i indløbet til engen for at tælle gedder, som måske, men ”højest usandsynligt” selv vandrede ind.
Kort tid efter skete miraklet, idet gedder mod forventning begyndte at vandre ind i engen ved egen drift. Også i fælden i Fladsåen fangede vi gedder, og på ret kort tid havde vi registreret i alt 21 modergedder, hvor halvdelen selv fandt ind i engen. Og vandringen til engen var ekstremt målrettet. Den første april el-fiskede vi hele åen nedstrøms engen og fangede intet, hvorefter der den følgende morgen var 4 fine gedder i fælden i engen. Med andre ord så havde de over natten spurtet de 1,5 km igennem åren og direkte op i det lille afløb og ind i engen – sådan.
Små og unge modergedder De fleste gedder var ret små, mellem 30 – 65 cm, og kun enkelte var større; op til 85 cm. Jeg tog skælprøver på dem alle, og overraskelsen var stor, da det viste sig, at de fleste var 1 og 2 år gamle. At gedder op til over 60 cm kun var 2 år gamle var helt vildt, men er også set i en anden undersøgelse. Det betyder, at flertallet faktisk kan stamme fra de første års produktion, hvilket også forklarer, hvorfor så mange selv vandrede målrettet ind i engen via det lille bitte tilløb til Fladsåen.
Typisk gedde på omkring 65 cm (2 år gammel) udsættes i engen. Halvdelen vandrede selv derind.
Masser af yngel Og så var der blot tilbage at vente på, at udvandringen af yngel skulle begynde. Jeg havde målt på bl.a. ilt ved bunden og algevækst og kunne konstatere, at alle forhold var perfekte i år, hvorfor forventningerne var store. Og vi blev da heller ikke skuffede, da der sidst i april på 3 dage blev fanget ca. 2.500 stk. spæd yngel på 1,5 – 3,0 cm i fælden – altså ca. lige så mange som i hele 2024! Vi opdagede samtidig, at en stor stime hundestejler havde indfundet sig i afløbet, hvor der jo så var ”mad ud af huset”. Leif og jeg satte os på bredden og så til vores forfærdelse, at de åd stort set alle de små geddeunger, der kom vandrende. Det gjorde, at vi stoppede afløbet med de samme for at give ynglen et par uger i engen, så de blev store nok til at undgå hundestejlerne. Efter to uger åbnede vi igen, og udvandringen af nu 3 – 6 cm store geddeunger kunne fortsætte. De mindste var stadig i fare, hvorfor Leif, efter optælling, fordelte dem i Fladsåen langt væk fra hundestejlerne. Og der kom mange. Nogle dage op til mere end 1.000 stk. og da trækket sluttede midt i juni, havde Leif talt i alt 13.400 stk. naturligt producerede gedder på nu op til 15 cm, hvilket var 5 – 10 gange flere end de to første år.
Masser af viden og håb for de kommende år Vi har efterhånden høstet en masse erfaringer, som jeg nu skriver sammen i en rapport til brug for projektet, men også til brug af de forhåbentligt mange andre projekter, der skal søsættes rundt omkring i regionen.
Vi forventer, at årets produktion vil kunne booste bestanden i Karrebæk Fjord og dermed også gydebestanden i de kommende år. Det er forventningen, at vi snart kan reducere indsatsen som fødselshjælpere og lade bestanden klare det meste selv, sådan som det jo også er målet med den ”næsten” naturlige gedde-eng.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
