Nu er notatet om andet år med geddeprojektet ved Fladsåen i Næstved Kommune på gaden. Det beskriver i korthed alle de trængsler vi endnu engang måtte gå igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes i form af en god produktion af geddeyngel. Medvirkende hertil var stor hjælp fra de frivillige lystfiskere, som var en uvurderlig del af arbejdet.
Jeg har tidligere her på bloggen fortalt om resultaterne i projektet og lovede her at offentliggøre notatet om projektet, og det er nu tilgængeligt under fanebladet med publikationer.
Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede som rådgiver i 2023 et forsøg med at oversvømme en græsset eng ved åen i håb om, at nogle af de få tilbageværende brakvandsgedder ville gyde her med succes. Da der ikke er mange andre erfaringer med gedde-enge (geddefabrikker) i Danmark, må vi eksperimentere os frem, og vi besluttede løbende at beskrive erfaringerne for at blive klogere. Det er vigtigt for at kunne hjælpe os selv og ikke mindst andre kommende projekter til at få hurtig succes. Hastværk er i denne sammenhæng ikke lastværk, fordi bestandene af ferskvandsgydende brakvandsgedder nu er meget tæt på at forsvinde, hvilket betyder, at det meget vigtigt, at vi får gang i reproduktionen meget hurtigt.
Yngelfælden i afløbet fra gedde-engen tømmes.
Succes trods store udforinger
I notatet kan du læse om de store udfordringer, vi havde grundet voldsom flom i opgangsperioden i april, men at gedder af egen drift vandrede ind i engen og lagde æg. Vi fandt med yngelfælden, at ynglen begyndte at udvandre til Karrebæk-Dybsø Fjorde som helt spæde nyklækkede på blot 2 cm, hvilket er første gang det er dokumenteret i Danmark. I alt talte vi en udvandring på ca. 2.500 stk. yngel, som voksede ekstremt hurtigt i perioden, hvor de vandrede, så de største i slutningen var op til 15 cm.
Det gav et godt tilskud yngel til den svindende bestand og dobbelt så mange som det første år, men langt færre end fundet i tilsvarende gedde-enge i Sverige. Vores geddeeng fungerer med andre ord, men der er muligheder for forbedringer. Vi vil meget gerne blive klogere på, hvad det er der begrænser produktionen, hvorfor vi har sat et ret stort projekt op for det kommende forår, hvor vi måler på en lang række forhold i yngleperioden. Det drejer sig om antallet af gydte æg, næringsstoffer og algevækst, iltindhold i den tætte vegetation og ved bunden, hvor æg og larver opholder sig i den første tid samt betydningen af andre fisk i engen og meget mere. Projektet skal gøre os meget klogere på geddeengenes funktion og drift og på den måde hjælpe os frem mod de hurtige succeser, der er så bydende nødvendige, hvis bestandene skal reddes. Projektet blev muligt ved en stor donation fra Fishing in Denmark, som er hovedsponsor på projektet, hvor også Fishing Zealand deltager.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til frivillig Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Elever fra Osted Skole lavede to flotte gydebanker i Daruprenden ved Gøderup sammen med deres lærer Anne Birgitte Klausen i forbindelse med et emne om vandløb på skolen. Sammen fik drengene flyttet rundt på flere tons sten ned i vandløbet, så ørrederne kunne gyde på bankerne.
”Med fare for at skyde mig selv i foden, må jeg konstatere, at nogle projekter giver ekstra ekstra god mening…………”!!!! Det var præcis den indledning, jeg skrev i blogindlægget for projektet i Daruprenden, som vi udførte i sensommeren 2023! Det giver bestemt ikke mindre mening nu, hvor både Kim Lund Jørgensen og Torben Trampe fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” – og sidenhen jeg, har været forbi den 700 meter lange projektstrækning i Gøderup langs Roskildevej.
Vi lagde mere end 50 tons sten og gydesubstrat i det lille tilløb til Langvad Å i Lejre Kommune i samarbejde med folkene fra ”Foreningen med det lange navn”. Vi lagde 6 gydebanker og en stor portion skjulesten i vandløbet. Det var store nødder, og jeg estimerede de største sten til at veje omkring 500 kilo! Det er sten med en diameter omkring 65-70 cm.
De mange sten og gydesubstrat blev lagt i Daruprenden ad flere omgange. Første etape var et hold ”frivillige” fra Osted Skole. Det var en 6-7. klasse, der havde arbejdet med vandløb i biologi med deres lærer, Anne Birgitte Clausen. De raske drenge blev introduceret til praktisk vandløbsrestaurering og fik i den grad lov til at mærke naturen som den er, -derude i virkeligheden.
Anden etape var Rambølls deltagelse under virksomhedens ”Impact week”, hvor man ganske gratis stiller arbejdskraft til rådighed, -anført af Emil Harbo Falkenhard fra Afdelingen for Management Consulting med kontor i Rambølls hovedsæde på Amager syd for Fields. Projektet og Rambølls deltagelse gav bestemt mening i forhold til virksomhedens ansvarlige profil, da Rambøll med denne Corporate Social Responsibility, i daglig tale CSR, i den grad er med til at synliggøre virksomheden udadtil, og samtidig gøre en indsats for miljøet, bæredygtigheden og det at give noget igen til samfundet.
Selv samme gydebanke, som eleverne etablerede i sensommeren 2023. Lige nu, -halvandet år senere, er gydebanken blevet gravet godt igennem af gydende ørreder og det lover godt for ørredbestanden i Daruprenden. Eleverne kan med rette være vældig tilfredse med deres indsats, når ørrederne tager så fint imod deres gydebanker.
Det var tretten unge piger og mænd, der knoklede løs med bunker af gydesubstrat og ditto sten i voksen-størrelse. Det hele foregik i en mega hyggelig atmosfære på engelsk, da afdelingen er et multinationalt sammenskudsgilde af medarbejdere fra mere end 10 lande.
Rambøll-folkene lagde omkring 15 tons gydesubstrat i vandløbet, samt en tilsvarende mængde skjulesten. Hold op, hvor blev det godt.
Tredje etape var udlægning af resten af de knapt 35 tons sten og blev udført i et fint samarbejde mellem ”Foreningen med det lange navn” og Grusbanden Fishing Zealand. Det foregik med håndkraft, trillebøre, sækkevogne og de største sten, på slæde af teltdug fra Sara-telte i Roskilde, som jeg har fået forærende for år tilbage.
Sten i str. XL blev lagt i Daruprenden af de gæve Rambøll-folk, der knoklede en god og lang dag med at forbedre variationen i de fine vandløb, der løber til Langvad Å. Dagen igennem blev der taget godt fat og det hele skete med et stort smil på læben, da Rambøll-folkene stillede op i forbindelse med virksomhedens ”Impact Week”, hvor medarbejdere stiller sig til rådighed for at give samfundet noget tilbage.
Daruprenden fik et helt andet udseende, og ikke mindst på den nederste del af projektstrækningen, sørgede de store sten for en aldeles fantastisk variation, hvor vandet pludselig fandt nye veje og øjeblikkeligt begyndte at skylle bunden ren for sand og slam til glæde for de fisk og insekter, der kræver særlig gode iltforhold. Slørvingerne vil bestemt trives i disse omgivelser.
Fjerde og sidste etape rummede blot et par tons sten, samt udlægning af ”dødt ved”, som blev lagt i vandløbet af et hold elever fra Skovskolen i Nøddebo under Københavns Universitet. Holdet skulle undervises i vandløbsrestaurering på ”vandplejekursus III” for vandløbsfolk og bestod af vedligeholdelsesteam fra en halv snes kommuner spredt over hele landet. I to dage stod jeg for undervisningen og havde henlagt den praktiske del til Daruprenden (og Himmelev Bæk i Roskilde Kommune).
Dermed kunne en stribe samarbejdspartnere, der også talte lodsejere og naturligvis Lejre Kommune, sætte flueben ved projektet i Daruprenden. Et fantastisk projekt med etablering af en mindeværdig variation.
Nu skulle det vise sig, om ørrederne havde taget imod vores tiltag. Derfor var, som før nævnt, både Kim Lund Jørgensen og Torben Trampe igennem projektstrækningen for at registrere gydegravninger just som årsskiftet markerede en ny sæson. Vi blev ikke skuffede, -tværtimod.
Projektstrækningen, hvor Rambøll-folkene knoklede løs i september 2023, har nu udviklet sig til et sandt paradis for ørreder i alle størrelser. Her er skabt variation, og dermed mulighed for en langt større biodiversitet end tidligere.
Daruprenden lignede en alpin pukkelpiste af gydegravninger. Kim Jørgensen og Torben Trampe var hele projektstrækningen igennem og registrerede ikke mindre end 18 gydegravninger. Fuldstændig vanvittigt. Blandt andet var der tre-fire flotte gydegravninger på de to gydebanker, eleverne fra Osted Skole havde rettet til.
Længere opstrøms, på strækningen, hvor Rambøll-folkene havde lagt gydesubstrat i Daruprenden, var der ligeså adskillige gydegravninger på ”Rambøll’s” gydebanker.
Jeg kunne heller ikke dy mig, og måtte ligeså en tur til vandløbet for at se, hvordan det så ud. Masser af gydegravninger og måske bedst af alt, nyt gammelt gydesubstrat var kommet til syne, idet de mange sten havde fået sat strømhastigheden kraftigt i vejret og dermed havde vandmasserne skyllet bunden fri for sand og slam, men havde efterladt det fineste gydesubstrat som ørrederne straks havde taget til sig.
Flere banker var gennemgravede og det lover godt for yngelforekomsterne hen over sommeren og ligeså overlevelsen af præsmolt i den kommende vinter…..2025-26. Jeg er i hvert fald meget optimistisk og kan i disse uger ikke få armene ned af glæde over både gydebestanden i Daruprenden, og alle de andre vandløb, hvor vi har gjort en stor forskel.
Frivillige fra foreningerne, fra Grusbanden og alle de andre, der har givet en hånd med i Daruprenden, kan med rette være mega stolte over effekten af netop den indsats, de har leveret til glæde for ørredbestanden og for biodiversiteten i dette fantastiske vandløb i Lejre Kommune.
Elever fra udskolingen på Osted Skole og frivillige fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, samt Grusbanden Fishing Zealand udførte et fantastisk projekt i Tokkerup må i august 2019. Her er det elever fra 6. klasse, der knokler på en gydebanke sammen med bl.a. Torben Trampe.
Det er nu lidt mere end fem år siden, ca. 40 elever fra overbygningen på Osted Skole i forbindelse med en emneuge om FN’s Verdensmål, var med til at restaurere en 500 meter lang strækning af Tokkerup Å i Lejre kommune. Det var i august 2019. De elever, der deltog dengang, -er nu (for længst) gået ud af skolen.
Projektet i Tokkerup Å, var et produkt af et større samarbejde mellem både Osted Skole, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Grusbanden Fishing Zealand, Lejre Kommune og lodsejerne. En håndfuld samarbejdspartnere, der i den grad fik projektet til at gå op i en højere enhed.
50 tons gydegrus og 15 tons skjulesten, blev lagt i åen, -gydegruset blev finansieret af Fisketegnsmidlerne, og skjulestenene var en foræring fra en lodsejer.
I efteråret 2019, -en måned efter udførelsen af projektet, var eleverne med til at sætte ½-årsfisk ud på projektstrækningen sammen med frivillige fra ”Foreningen med det lange navn”. Eleverne synes det var mægtig skægt og ejerskabet til projektet blev funderet.
Over to dage blev der etableret 9 flotte gydebanker, der blot ventede på at blive brugt af ørreder på gydevandring.
Inden vi dengang skiltes med de frivillige foreningsfolk, Torben Trampe og Kim Jørgensen, blev der truffet aftale om, at eleverne skulle hjælpe til med at sætte ½-årsørreder ud på strækningen senere det efterår, når foreningen alligevel var på de kanter med fisk til udsætning ifølge udsætningsplanerne. Derfor blev den almindelige undervisning efter spisefrikvarteret en måned senere, erstattet med udsætning af 5-600 ørreder, for de 40 elever, der havde deltaget i projektet.
Hver elev fik en lille portion ørreder til udsætning på projektstrækningen. Nogle elever måtte gå længere end andre, da ørreder er meget territoriehævdende, og derfor skulle fordeles på hele projektstrækningen, hvilket både Torben og Kim var glade for at slippe for. Det var dengang i 2019. Meget har ændret sig siden da.
Eleverne er som nævnt gået ud af skolen, og udsætningen af ½-årsørreder er ophørt. Tilbage er 50 tons gydegrus og lidt skjulesten på projektstrækningen, der siden udførelsen i 2019, desværre har ligget i dvale, uberørt.
I denne vinter, -5 år efter udførelsen af projektet, er der endelig succes på de gydebanker, elever og frivillige lagde ud. Her er en flot gydegravning på en af de 9 gydebanker. Yderligere to gravninger på samme gydebanke vidner om, at både elever og frivillige har gjort en kæmpe forskel.
Meget vand er derfor løbet hen over gydebankerne siden, og både Kim, Torben og jeg har hvert år været forbi projektstrækningen for at se, om ikke ørrederne havde gydt på netop de gydebanker, eleverne, foreningsfolkene, Grusbande, kommune og lodsejerne lagde ud dengang. Hvert år er vi gået skuffede derfra.
Der har ikke været én eneste gydegravning af ørreder på de gydebanker, vi i fællesskab lagde ud. Men nu…….mere end 5 år efter udførelsen af projektet, er gydebankerne på projektstrækningen pludselig blevet gennemgravet af ørreder på gydevandring.
Først var jeg forbi i begyndelsen af gydesæsonen og opdagede en enkelt gydegravning. Siden har Kim Jørgensen været forbi på den årlige registrering af gydegravninger og har gået hele Tokkerup Å igennem fra udløbet i Lavringe Å til udspringet i Magleskoven vest for Stubberup.
Kim Jørgensen registrerede mange gydegravninger i hele Tokkerup Å, -også på projektstrækningen. Derefter var jeg igen en tur forbi projektstrækningen i forbindelse med, at vandstanden faldt i slutningen af januar.
Jeg registrerede ikke mindre end 18 gydegravninger på netop den strækning, vi i fællesskab havde taget hånd om. Fuldstændig fantastisk. Enestående.
Der er desværre mangel på sten i en passende størrelse på strækningen, -sten som denne på billedet. Stenene er med til at skabe variation og dermed større biodiversitet. Det er både ørreder og invertebrater (vandinsekter) glade for, -og Lejre Kommune for Tokkerup Å skal som de fleste andre vandløb i Danmark, leve op til god økologisk tilstand.
Det har taget 5 år at få ørrederne til at gyde på de gydebanker, eleverne og foreningsfolkene i fællesskab gjorde sig umage for at designe. Jeg er mega glad for den indsats, der nu viser sig at bære frugt.
Strækningen vil allerede til april-maj, blive befolket med tusindvis af små styk ørredyngel, der skal finde sig til rette i Tokkerup Å. Det håber jeg, de gør.
Men det bliver en udfordring for dem, da vi desværre slet ikke fik lagt tilstrækkelig mange sten i vandløbet, og dermed mangler ørrederne skjul og strømlæ.
Det kunne jeg godt tænke mig at forbedre, og vil gøre alt for, at strækningen får en endnu større variation i fremtiden således, at både de små ørreder og alle andre levende væsener i Tokkerup Å, vågner af Tornerosesøvnen og lever lykkeligt, ikke blot til deres dages ende, men mange generationer frem i tiden.
Endnu én af de mange gydebanker, der er blevet brugt af gydende ørreder på projektstrækningen i Kohave Møllerende. Når man registrerer gydegravninger kigger man efter gydesubstrat, -altså valnøddestore sten, der er blevet ”vendt” af ørrederne. Det er forholdsvis nemt at se, om gydebanken er brugt eller ikke brugt. Her er det meget tydeligt, at stenene er ”friske” og ikke fyldt med algebelægning, der lægger sig på sten med tiden, hvis de ligger uberørt hen i vandløb med masser af næring.
Just før julefreden sænkede sig over det ganske land, modtog jeg en mail fra Jacob Hald og Palle Myssen fra Næstved kommunes vandløbsafdeling.
Jacob og Palle havde været en tur i Kohave Møllerende for blandt andet at kigge på gydegravninger på netop den strækning, Næstved Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand havde restaureret tilbage i august 2022.
Vi lagde dengang i samarbejde med Førslev Gods (lodsejer) og Næstved Kommune omkring 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i det meget vigtige tilløb til Saltø Å.
Allerede samme vinter var der betydeligt flere gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning i Kohave Møllerende og da jeg var nede for at undersøge effekten af projektet i august 2023 ved hjælp af en bestandsanalyse med elektrofiskeri, var yngeltæthederne mere end tredoblet i forhold til før restaureringen.
I 2022, -altså før restaureringen, fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen og i 2023 fangede jeg på nøjagtig samme station, ikke mindre end 62 stk. ørredyngel pr. 100 m².
Næstved Kommune har registreret gydegravninger i Kohave Møllerende i en længere årrække. Diagrammet viser gydegravningerne på projektstrækningen før og efter projektet blev udført. Registreringerne frem til og med 2022-23 er foretaget af Næstved Kommunes åmænd, samt Palle Myssen og Jacob Hald fra vandløbsafdelingen (der blev ikke talt i 2023-24 pga. høj vandstand), mens registreringerne i 2024-25 er foretaget af mig (og før gydesæsonen er slut). Når to forskellige ”tællere” er inde over, giver det en vis usikkerhed og derfor kunne det være super, hvis projektstrækningen blev gennemgået efter gydesæsonen i år af Næstved-folkene, for at kunne sammenligne tallene direkte.
Mailen fra Jacob og Palle var fantastisk nyt og en overordentlig dejlig (tidlig) julegave. De havde registreret en masse gydegravninger i Kohave Møllerende. Ikke blot på projektstrækningen, men i hele vandløbet. I alt havde de registreret 45 gravninger, da de to vandløbsfolk var afsted før jul.
Det måtte jeg forfølge. Derfor kontaktede jeg Førslev Gods og bad om lov til at kigge forbi ”vores” projektstrækning for med egne øjne at se de mange gydegravninger på ”vores” gydebanker.
Forleden, i de første dage af 2025, havde jeg så den fantastiske glæde at gå en længere tur langs Kohave Møllerende. Dobbelt glæde af to årsager. Dels har jeg fået ny hofte og kunne gå flere kilometer langs vandløbet uden smerter, og dels havde ørrederne gennemgravet den ene gydebanke efter den anden.
Tænk engang, -og vi er kun i begyndelsen af januar og derfor kan der såmænd godt komme endnu flere gravninger.
I alt registrerede jeg 38 gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning!!! Fuldstændig vanvittigt! Tænk engang, 38 gydegravninger svarer til 76 ørreder på gydebankerne, idet man fordobler antallet af gydegravninger for at estimere gydebestanden, da det kun er hunnerne, der graver.
Endnu en gydegravning på én af gydebankerne, der blev lagt ud i august 2022. I baggrunden er det tydeligt at se, hvordan blot nogle få sten i vandløbet, har stor effekt på vandets vej ”ned ad” åen. (foto taget af Jacob Hald, Næstved Kommune).
Mange af gydebankerne var totalt gennemgravede fra ende til anden, -altså 6-8 m² gydebanke, hvor hver en sten var vendt! Andre gydebanker havde klart markerede toppe, hvor både to, tre, fire toppe viste, at der havde været flere ørreder på samme gydebanke. Det var for vildt, og det var rekord for projektstrækningen (diagram). Alle gydebanker var blevet brugt.
Vandløbet ændrer fuldstændig karaktér, når sten og gydesubstrat lægges i et vandløb som Kohave Møllerende, der har et fint fald. Her er nu begyndt at vokse ”puder” af vandstjerne og i baggrunden ses en flok sten, der sørger for variation og dermed også biodiversitet.
Derefter gik jeg lidt opstrøms projektstrækningen, idet der tidligere, -altså de foregående år, også er blevet gravet på denne strækning. Ikke meget, men nok til at gøre strækningen interessant. Det skal jeg lige love for, var tilfældet i år. Her talte jeg på en kort 400 meter lang strækning ikke mindre end 12 gydegravninger i det (lettere sparsomme) gydesubstrat på denne ikke restaurerede strækning. For vildt.
Jacob Hald og Palle Myssens registreringer, samt mine ditto fjorten dage senere, får mig til at slynge et midlertidigt tal på bordet over gydegravninger i Kohave Møllerende. Det præcise antal er svært at ramme og der vil være usikkerheder i forhold til, hvilke øjne, der ser. Det handler både om erfaring, vandstand og mange andre faktorer, når man registrerer gydegravninger. Men jeg vover pelsen (!!!) og estimerer, der er 75-90 gydegravninger i Kohave Møllerende. Det betyder, der har været mellem 150-180 gydende ørreder på gydebankerne, hvilket er betydeligt mere end tidligere år.
Gydegravningerne i Kohave Møllerende registreres generelt af Næstved Kommune, der ligeså tager sig af registreringen i resten af Saltø Å-systemet. Det bliver meget interessant at følge udviklingen fremadrettet.
I andre vandløb i Næstved Kommune er det bl.a. frivillige fra Sportsfiskerforeningen Fladså, der tæller gydegravninger. Det har de gjort i årevis og yder dermed en kæmpe indsats. Mit store håb er, at netop den fantastiske effekt, restaureringen af Kohave Møllerende og andre vandløb har haft, giver de frivillige lyst til at gøre endnu mere for vores vandløb og dermed være med til at sikre jubelhistorier som den, der nu kan fortælles fra Kohave Møllerende.
Projektstrækningen løber godt beskygget på en lille del af strækningen, hvilket har givet et ”overbredt” profil. Her er aflejringer af sand. Vi har løst dette ved at lægge desto flere sten netop her for at skabe den rette variation, trods det overbrede profil.
Grusbanden i gang med endnu et projekt. Billedet her stammer fra Frejlev Å på Lolland, som fik en ordentlig omgang sten og gydesubstrat i 2020. Navneskiftet er bl.a. foranlediget af, at Grusbanden Fishing Zealand også kommer på Lolland, Falster og Møn og ikke kun på Sjælland.
Da jeg for snart ni år siden tænkte store tanker (haha!!!!) i forsøget på at give de spinkle ørredbestande, der just levede i vores sjællandske vandløb en håndsrækning, var jeg godt klar over, at det krævede en stor frivillig og koordinerende indsats. Jeg drømte om et stort fællesskab til glæde for ørredbestandene, -for biodiversiteten i vandløbene. Det blev der bakket op om af de sjællandske foreninger på et møde arrangeret af Fishing Zealand i Roskilde i foråret 2016.
Allerede på det møde, -som ingen sandsynligvis kan huske, foreslog jeg navnet ”Den sjællandske Grusbande”, netop for at favne så bredt som muligt. -Og det har ”banden” heddet lige siden! Men det har irriteret mig i årevis, at de vandløb, der ligger syd for Farø-broen, ikke rigtig kom ind under den paraply, der ligger i navnet ”Den sjællandske Grusbande”.
Vi har nemlig lavet rigtig mange projekter på Lolland, Falster og Møn, og hver gang har det været underligt at skrive Den sjællandske Grusbande i først projektbeskrivelserne og siden i blogindlæggene og pressemeddelelserne. Som om, vi bevægede os udenfor vores pastorat.
Det er ikke tilfældet, for både Vordingborg (Møn) og Guldborgsund Kommune (Lolland og Falster) er en del af fællesskabet omkring Fishing Zealand og dermed fællesskabet om at udvikle det bæredygtige lystfiskeri med alt, hvad det indebærer af arrangementer for børn og unge, forbedre naturgrundlaget for brakvandenes rovfisk, events og foredrag, samt restaurering af vandløbene.
Derfor ændrer vi nu navn fra Den sjællandske Grusbande til Grusbanden Fishing Zealand.
Både for at få Lolland, Falster og Møn på det officielle ”Grusbande-kort”, men også for at signalere, at Grusbanden hører til i fællesskabet omkring Fishing Zealand.
Vi fastholder samme indhold, struktur og alt det, der igennem næsten ni år, har fungeret så godt, og bl.a. er støttet af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Lige nu er vi mere end 850 frivillige medlemmer af Grusbanden, og alene i 2024, har vi i fællesskab restaureret knapt 5 km vandløb, fordelt på ca. 15 projekter!!! Vi har i 2024 lagt i omegnen af 500 tons sten og gydesubstrat i vandløbene til en værdi af mere end 1½ million kroner, alene i materialer, planlægning og udførelse. Læg dertil den samfundsmæssige værdi af et ørredvandløb i god økologisk tilstand oveni!!!!
354 bandemedlemmer har lagt 2540 timer alene i 2024 på at forbedre vandløbene på Sjælland, Lolland, Falster og Møn!
Det kan vi være stolte af. -Og allerede nu er der foreløbig planlagt mere end et dusin projekter i Fishing Zealand-kommunerne i det kommende år.
Men det stopper formentlig ikke ved det……-for der kommer altid lige et projekt eller en håndfuld ind af bagdøren, når jeg får en snak med både kommuner og foreningerne i løbet af vinteren.
Kommunerne skal jo implementere vandplanerne og er derfor i fuld gang med at kigge på udpegede vandløbsstrækninger, hvor vi jo meget gerne vil hjælpe til.
Samtidig skal der også kigges ind i ”de muliges kunst” i forbindelse med trepartsforhandlingerne.
Jo, -det bliver et spændende år for Grusbanden Fishing Zealand.
