Jeg husker den vanligt velafviklede Lystfiskeriets Dag, hvor Søerne i København blev invaderet af friske sportsfiskere fra hele landet. Solen stod højt – og gedderne ligeså. Hundredevis af gedder blev kroget, fightet, afkroget og nænsomt genudsat. Ingen slim- blodspor på grusstierne. Ingen bunker af skæl og halvrådne fiskeindvolde i vandkanten. Stort set ingen skrald efterladt af fiskerne. Kun smil og rygklap og i det hele taget go’ stil og sund fiskekultur fra samtlige glade fiskere på denne flotte majdag. (Se mere om arrangementet her)
En lystfisker genudsætter en gedde i Søerne i forbindelse med “Lystfiskeriet Dag”.
Men så begyndte det at rygtes rundt om søerne, at en journalist var blandt de aktivt fiskende. Og snart kom de mørkere sider af det moderne lystfiskerliv op til overfladen. En ung gut fra Vejle prikkede mig på skulderen med et undskyldende ”altså jeg er jo ikke racist eller noget, men”… ”De polakker ødelægger alt for os – kan du ikke skrive noget om det?”.
Samme eftermiddag kom flere digre fortællinger fra det ganske land for mine øren. Fra Herning. Fra Odense. Fra Vordingborg. Fortalt i skingre vendinger, krydret med rødblussede kinder, skældsord og vilde fagter. Fortællinger om barndommens fiskesø, som blev tømt på en eftermiddag af kyniske madfiskere med store net – angiveligt aldeles uden for pædagogisk, endsige sproglig, rækkevidde. Fortællinger om polske håndværkersjak, der efter fyraften indtager lokale søer og bogstaveligt tømmer dem for fisk for næsen af de lokale, unge fiskedrenge. Beretninger om vodka-induceret hærgen, bjerge af skrald, slagtede karper og storgedder, trusler om vold kulminerende i harmdirrende ønsker om mere effektiv selvtægt og dannelse af tæskehold til at konfrontere madfiskeriet i den lokale sø eller å.
September måned er lige begyndt, og det betyder fint havørred fiskeri langs de sjællandske kyster. Jeg husker specielt september for de smukke solopgange bag tågedisen og lyngen, der blomstre, når man er på vej hjem med “sølvtøj” i læderremmen.
Havørrederne er nu på vej mod åen i stort antal, og det giver kystfiskerne gode chancer for at møde havørrederne tæt på land. I Nordvestsjælland er der nogle spændende havørred spots til kystfiskeren, der vil ud og prøve lykken efter havørred i de kommende måneder. Nedenfor er listet nogle klassiske havørred spots, som jeg kan anbefale:
Asnæs
Røsnæs
Saltbækvig
Veddinge bakker
Høve Strand
Ebbelykke (Sj. Odde)
Korshage (Rørvig)
Melby Skydeterræn (Asserbo)
Tisvilde
Udsholt
Om efteråret kan havørreden være svære at finde, så her er nogle gode fif til efterårs-havørredfiskeren:
Affisk de mørke områder.
Bevæg dig langs kysten.
Hold øje med springende fisk langs kysten, da de trækkende havørreder ofte viser sig ved at springe helt fri af overfladen.
Er der store område med “snørebånd” (strengetang) i overfladen, er det vigtigt at affiske disse på siderne.
Vad ikke for langt ud, før du har affisket området tæt på land.
Drilske havørreder kan nogle gange lade sige overliste af en lille flue.
Tag kun få fisk med hjem, og genudsæt resten, når du har fundet “stimen”.
Fishing Zealands og Danmarks Sportfiskerforbunds biolog, Kaare Manniche Ebert, modtog dette spørgsmål i forbindelse med den kommende store Catch and Release fiskekonkurrence, Dansk Brakvands Cup. Vi syntes andre skulle have glæde af Kaares svar og bringer det derfor her på bloggen.
Hej Kaare
Jeg skriver til dig, da jeg i Møns Tidende har læst, at den nye trollingfiskerforening vil arrangere en konkurrence i oktober 2013. (Dansk Brakvands Cup)
Der kan tilmeldes 125 motorbåde, og de skal fiske efter gedder. Gedderne skal så måles og vejes og derefter sættes ud igen. Men overlever fiskene, og hvis de gør det, vil de ikke få mærker efter fiskekrogene? Umiddelbart synes jeg, det er en slags dyrplageri, eller er jeg gal på den? Og hvorfor fiske efter en truet fisk, som man alligevel ikke vil spise?
På forhånd tak for svar, Venligst Kirsten
Nedenstående er Kaares svar.
– Kære Kirsten
Tak for din mail.
Gode spørgsmål – som både udfordrer etisk og faktuelt.
Det faktuelle først: Der er lavet masser af undersøgelser om genudsætning og overlevelse. Primært for laksefisk. De viser, at ved korrekt håndtering, så vil mellem 95 og100 % af dem overleve – såfremt temperaturen ikke er for høj (varmere end 18-20 grader) og fisken ikke er kroget så dybt, at gællerne tager skade.
Gedden er generelt mere hårdfør end laksefisk, den klarer sig bedre ved højere temperaturer, og så bliver de meget sjældent kroget dybt. Så deres overlevelse – ved korrekt håndtering – er tæt på de 100 %. Det er der enighed om blandt både biologer og lystfiskere.
I flere år troede jeg, at forholdene for ørrederne i Tude Å og dens mange tilløb var blevet væsentligt bedre. Op mod 10 millioner kroner har Slagelse Kommune brugt på at forbedre åernes tilstand. Men 2 dage på elfiskeri med DTU Aqua var noget af en øjenåbner. På nogle af de bedste gydebanker i Skovsø Å, Gudum Å, Vestermose Å samt en enkelt i Tude Å, var resultatet nedslående. Lige netop der, hvor ynglen, der klækkede i foråret, burde gemme sig på det lave vand, var der stort set ingen fisk. Kun på tre stationer opnåede vi mere end 10 fisk og endda ved en ekstra gennemfiskning af de 50 meter, der elfiskes på hver station. Det er dog ikke kun triste oplevelser jeg havde på de to dages elfiskeri. I Skidenrenden, ja det hedder den, prøvede vi at elfiske tæt på udløbet til Tude Å. Der fangede vi en bækørred på 26 cm, som sikkert er fra en tidligere udsætning af yngel, for der er ingen fisk der kan vandre op i Skidenrenden pga. et styrt ved udløbet i Tude Å. Slagelse Kommune er klar over potentialet og vil i august/september 2013 restaurere noget af Skidenrenden med anlæggelse af sandfang og gydebanker og ved at sikre brinker mod nedstyrtning, og inden for de nærmeste år fjerne styrtet, så havørreder derefter kan vandre over to kilometer op i Skidenrenden for at gyde. Det ville dog være rart, hvis styrtet allerede forsvandt i år, for hvorfor anlægge gydebanker, hvis ingen havørreder kan benytte dem?
Vi er mange, der har råbt højt om, hvor stor en værdi lystfiskeri har for det danske samfund, så det er skønt, når TV2 Østjylland rapporter, at hver laks i Gudenåen er 6400,- kr. værd for lokalsamfundet, eller når P4 kan fortælle, at en stangfanget havørred har en værdi af 3000,- kr. Undersøgelser fra Havørred Fyn viser ligefrem, at havørreden har en socioøkonomisk kilopris på over 2500,- kr. (Kilde: Miljø og Vandpleje)
Selvom havørred og laks får meget fokus, og med god grund, er vi også mange lystfiskere, der er meget passioneret omkring rovfisk i fersk- og brakvand, hvor gedden nok er den mest populære art. Vi kan konstatere, hvordan mange bestande bliver fisket ned med garn og overdrevet lystfiskeri, eller hvordan forurening og andre miljøproblemer giver fiskene vanskelige levevilkår. Heldigvis er der dog også positive historier om søer, hvor bestandene er i fremgang – oftest i forbindelse med vande, hvor garnfiskeri er blevet udfaset.
For laksefiskene er der flere grundige undersøgelser, der beviser deres store bidrag til samfundsøkonomien, men mig bekendt fandtes der desværre ikke nogen tal for kiloprisen på gedde set fra en socioøkonomisk vinkel. – Indtil nu!
September måned er lige begyndt, og det betyder fint havørred fiskeri langs de sjællandske kyster. Jeg husker specielt september for de smukke solopgange bag tågedisen og lyngen, der blomstre, når man er på vej hjem med “sølvtøj” i læderremmen.
Fishing Zealands og Danmarks Sportfiskerforbunds biolog, Kaare Manniche Ebert, modtog dette spørgsmål i forbindelse med den kommende store Catch and Release fiskekonkurrence, Dansk Brakvands Cup. Vi syntes andre skulle have glæde af Kaares svar og bringer det derfor her på bloggen.
