Som inkarneret sportsfisker på sjællandske søer og omkringliggende brakvande, har jeg ofte drømt mig hen til et jomfrueligt fiskeri uden garn, ruser og med 100% Catch & Release. Men er dette overhovedet drømmescenariet? Og hvad vil fremtidens næste store udfordringer blive?
I 5 år har jeg i samarbejde med min fiskemakker, drevet bloggen www.everythingwithteeth.dk om vores fiskeri. Dette har vi gjort ikke mindst for at dele fiskeriets glæder med ligesindede, men også for på den måde, at præge vores omgivelser og andre til at erhverve den samme forståelse for fiskeriets glæder, naturen og ikke mindst bæredygtigt fiskeri. Det er i mine øjne nødvendigt med en bred holdningsændring for at kunne værne om fiskeriet i Danmark og ikke mindst Danmarks fiskeri i fremtiden, og vi er nødt til at starte med os selv.
Lystfiskeri er for alle i alle aldre, men vi må stå sammen for at kunne gøre vores indflydelse gældende.
Danmarks ornitologer har altid stået stærkt i deres sag, når det gjaldt eksempelvis en sjælden fuglerace, som slog sig ned i den danske natur for at videreføre slægten. Jeg har altid misundt dette uvurderlige sammenhold blandt mennesker med en fælles interesse. En samlet flok, som tør sætte foden ned for en sag, de tror på og brænder for.
Dette kunne vi fiskere lære meget af. Sammenhold har aldrig været vores stærke side, men er det ikke noget, vi kan ændre? Det er i hvert fald grundlæggende nødvendigt for at kunne rykke ved dét, det virkelig handler om, nemlig vores elskede fisk. Samtidig er vi alle nødt til at agere forbilleder for andre, vi møder på vores vej, for fiskeriet bliver ikke bedre end det svageste led.
Spørgsmålet er så, om dette overhovedet er muligt i jantelovens land?
En af de største opgaver er at overbevise de rigtige mennesker om, at den uigennemsigtige overflade, som kun spejler den omkringliggende natur og vindens gøren og laden, faktisk indeholder et lige så avanceret liv som over. Det er nemt at forholde sig til noget visuelt, hvilket sikkert er hovedårsagen bag alverdens religionskrige igennem tiden. For hvem har nogen sinde set det guddommelige?
Der er intet at tage fejl af, når en flok troldænder smukt har lagt sig tilrette på en dansk sø for at stå vinteren over, eller en havørn har valgt at bygge rede ved en stor dansk sø. Men hvor mange skænker de store rovfisk en tanke, dem der trykker sig godt ned i den mudrede bund, for ved forårets første solskinsstrejf, at bryde overfladen på det lave og lune vand ivrige for at videreføre deres stærke gener. (I øvrigt et smukt scenarie at følge på årets første lune forårsdage).
Holdningen er generelt, at det betyder ikke så meget, det vi ikke kan se. Vi gravede jo også engang al affald ned i jorden, så var det jo væk. Vi er heldigvis blevet klogere med tiden, og ændringer kommer da også – men det går ufatteligt langsomt!
Jeg bor selv ret tæt på et smukt fjordområde, Karrebækfjord, med udløb af flere åer. Alle åer er unikke på hver deres måde. Fladså, med få havørreder, af den oprindelige vilde stamme – altså ikke udsætninger. Suså, Sjællands længste vandløb, som er hjem for mere end 20 forskellige fiskearter.
Bloggeren med en stor 10+ kilo gedde, som blev nænsomt genudsat for at værne om bestandene.
I de sidste år er dele af udrettede åer lagt tilbage i de gamle slyngninger, i håb om bedre leve- og gydebetingelser. Det er et fantastisk stykke arbejde, biologer og entreprenører har lavet, hvor nok én af de største opgaver var at forliges med landmændene.
Mit bud på det næste skridt i denne proces er at skæve til det antal flag, som markere enden af de længdemeter garn, som hvert år præger udsigten over fjorden. Uigennemsigtige og forældede regler omkring garn og ruser i brak- og ferskvande præger hele dette sø, å og fjordsystem, hvor antal flag mest minder om en styrtløbspiste fra OL.
En stor del af garnene sættes af lokale, som fisker lovligt til eget forbrug. Men i et forbudsland, hvor den mindste forseelse i trafikken koster 1500 kr. hører jeg jævnligt om salg til familie venner, arbejdskollegaer og vennners venner. Der sker jo ikke noget ved, at jeg ene alene køber et par ryge ål, en flok hornfisk og en enkel ørred i ny og næ?! Hvis der er nogle, som ikke fornemmer ironien, så prøv med et knivspids morale, inden vi når til et forbud også på denne kant. Det er ulovligt at sælge disse fisk, og det undergraver enhver chance for bæredygtigt fiskeri og muligheden for en hyggelig lokal fiskehandler i Næstved Centrum.
I dagens Danmark bliver alt opgjort i penge. Penge? Den eneste faktor, der tilsyneladende kan skabe en holdningsændring i vort land, for penge det er da til at føle på.
Kilo-fisk bliver nu omregnet til rede penge, hvilket tilsyneladende er det eneste, som kan få andre mennesker end sportsfiskere til at reagere. Jeg synes det er et sørgeligt faktum!
Håbet er store summer turistindtægter, som kan ligge i Danmarks statskasse. Men hvilken indflydelse vil det have på vores vande i fremtiden? Skrækscenariet må være, at Danmarks gods- og lodsejere med fiskeretten i Danmarks vande går efter guldet, ekskluderer foreninger og klubbers årlige småbeløb for at opnå fiskeretten, og ansætter fiskeguider til at guide rige turister rundt i deres eksklusive vande. Alt imens fattigrøven så sidder og bader en orm i byens gadekær, og fortæller historier om de gamle dage, hvor alt var bedre.
Alt dette – og mere til – er grunden til, at jeg sagde ja til at blive aktiv blogger på Fishing Zealand. Vi er nødt til at slække lidt på hemmelighedskræmmeriet og de interne kampe og iføre os stålforfang og tøj til al slags vejr, hvis vi skal kunne nyde denne fantastiske sport på endnu bedre vis i fremtiden. Min første målsætning er at opfordre min egen hjem-kommune, Næstved Kommune til at blive en del af Fishing Zealand, så vi alle i samarbejde kan bygge et bæredygtigt fiskeri op til glæde for danskere og vores turister.
En collage af medlemmerne af A-Catch fra deres mange fisketure.
Vi har vel alle hørt ordsproget ”Giv en mand en fisk, og han er mæt i dag. Lær ham at fiske, og han er også mæt i morgen” og det er i bund og grund filosofien bagved lystfiskerklubben A-Catch. Ikke, at vi prøver at blive mætte i fisk, i hvert fald ikke bogstavelig talt – tværtimod dyrker vi primært catch & release ved vore offentlige vande, for at opretholde en bæredygtig bestand af fisk.
Idéen om at starte en lystfiskerklub for børn og unge i Hundige, et område der nok bedst er kendt i medierne for Nazi-Johnny, bandekrig, mangel på integration og sociale problemer, havde været undervejs et stykke tid. Det startede med et par unge drenge, der indså, at de rent faktisk havde viden samt ressourcer nok til at kunne give lidt tilbage til samfundet – især fordi de allerede kendte til andre unge i området, som viste stor interesse for lystfiskeriet. Det resulterede i lystfiskerklubben A-Catch, hvor A’et står for ”Alternativet”, for det er vores håb, at klubben kan blive et alternativ til gaden for børnene og de unge.
Mange af de børn og unge, som i dag er medlemmer af A-Catch, er af anden etnisk herkomst, hvilket betyder, at de fleste af dem er udstyret med en naturlig interesse for fiskeri gennem deres kulturelle baggrund. Jeg har oplevet rigtig mange, selv dem som samfundet betegner som kriminelle, udvise en passioneret interesse for fiskeriets mange glæder, dog har de oftest en ide om, at fisken skal med hjem og spises frem for genudsættes.
Som medefisker med hang til mindre karpefisk som suder, brasen og karusse kommer du unægtelig til at bruge noget tid i mindre søer og moser. Disse typer fiskevande ligger ofte i mindre byer og bliver især brugt af beboerne i lokalområdet til at lufte hunden, gå eller løbe en tur eller bare få et frisk åndedrag af naturen. Når der så pludselig sidder en lystfisker i ”deres” sø, kan det indtryk du gør, have rigtig stor betydning for, hvordan brugerne af søen og naturen omkring den opfatter lystfiskere generelt: Som en del af dem selv eller som en forstyrrende indtrænger.
Lidt inspireret af Allan Lindsays blog om streetfishing vil jeg her komme ind på, hvad jeg gør og tænker med hensyn til at give de mennesker, der færdes ved søen det bedst mulige indtryk af mig og lystfiskere generelt.
Vær opmærksom på modtageren
Tænk over dem du henvender dig til. Når jeg eksempelvis sidder og fisker i en lille sø i en lille by, er jeg meget opmærksom på, at de mennesker, jeg møder, er folk fra lokalområdet, som måske har boet i byen hele deres liv, og som derfor har et særligt forhold til den sø, jeg pludselig sidder ved.
Det er ikke ualmindeligt, at jeg kører urimeligt mange kilometer for at fiske et specielt vand, imens det nok er noget mere uset, at folk kører flere timer for at lufte deres hund eller løbe en tur ved en nøje udvalgt sø. Derfor erkender jeg, at det er mig, der er på udebane, og at det derfor er mig, der skal vise respekt og tage hensyn.
Ét af formålene med Fishing Zealand er at få endnu mere gang i arbejdet med at forbedre vandløbene. Nye undersøgelser fra sjællandske vandløb har vist, at de besidder et større potentiale til at producere ørredsmolt end hidtil antaget. Og de vilde smolt har en meget bedre overlevelse ude i havet, så en større vild bestand vil kunne give et bedre fiskeri langs landsdelens kyster.
Derfor afholdes der to endags-kurser i vandløbsrestaurering i dagene 5. og 6. oktober i henholdsvis Asnæs og Faxe Ladeplads.
På de to kurser vil deltagerne lære om ørredernes biologi og om, hvordan man genskaber gode forhold i åer og bække.
Den teoretiske del foregår indendørs, men over middag skal kursisterne se elektrofiskeri efter ørredyngel, og så skal de være med til at gennemføre et mindre restaureringsprojekt.
En asylansøger får instruktion i Put & Take fiskeri i Ørsted Fisk & Golf.
Det er ingen hemmelighed, at Fishing Zealand og undertegnede har store ambitioner på adskillige områder. Et af dem er den sociale indsats over for udsatte børn og unge. Et skridt i den retning er deltagelse i den kommende første nationale konference om sociale indsatser i naturen for udsatte børn, unge og familier, som arrangeres af Red Barnet. Her har jeg sagt ja til at afholde en workshop: ”Lystfiskeri: Vejen til livsbekræftende oplevelser for udsatte børn og unge”, hvor jeg håber, at dette kan være startskuddet til Fishing Zealands rolle på dette vigtige, men vanskelige område.
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at lystfiskeri kan noget helt særligt, når det gælder udsatte børn og unge. Der opstår en enestående forbindelse mellem naturen og fiskeren direkte igennem linen og den stang man holder i hænderne. Denne unikke oplevelse mellem fisker og de naturlige omgivelser omkring os kan skabe glæde og selvværd, og på denne måde kan lystfiskeri få en stor social og samfundsmæssig værdi.
Jeg har ved flere lejligheder set triste og deprimerede børn og unge pludselig lyse op med fiskeglæde. Det er en helt speciel og meget livsbekræftende oplevelse i de magiske øjeblikke, hvor en fisk hugger og efterfølgende fanges. Det kræver forståelse af naturen, situation og visse evner, men når det hele så endelig lykkes, giver det tilsvarende også en enorm glæde og selvværd for fangeren. Noget der kan give fornyet energi og håb i flere henseender.
Jeg har bl.a. været med til at organisere en gratis fisketur for over 100 lockoutramte skolebørn samt et arrangement hvor Fisk & Fri, Pure Fishing, Discovery Channel og Ørsted Fisk & Golf samarbejdede om at give 20 unge fra Asylcenter Auderød en fantastisk dag. Pædagogerne var i den grad begejstrede og fortalte, at de ikke havde set flere af børnene så glade i al den tid de havde opholdt sig i Danmark. Denne dag var et levende bevis på hvad lystfiskeri kan. Du kan læse en artikel fra Fisk & Fri om dagen her.
Fiskeoplevelserne giver også en øget bevidsthed omkring natur og miljø, og der er nok af gode grunde til at tilbyde lystfiskeraktiviteter i fx skoler, institutioner og i andre sammenhænge.
Desværre kan flere måske være lidt skræmte ved mangel på viden, grej og andre praktiske forhindringer. Og man skal jo også gerne fange noget. Og det er her vi lystfiskere kan hjælpe til. Den viden og den knowhow vi har, skal kombineres med de dygtige socialarbejderes evner og engagement, således at de sociale institutioner kan udnytte potentialet i lystfiskeri i højere grad.
Hvis vi først får forenet disse parter på den rigtige måde og får sat fiskeoplevelserne i system, kan vi sammen tilbyde udsatte børn og unge helt unikke succesoplevelser i naturen.
Konferencen er et skridt i den rigtige retning for at kombinere disse kræfter og arbejde fremad. Har du en interesse i at deltage i dette arbejde, hører vi gerne fra dig, og du er meget velkommen til at deltage i konferencen, som foregår d. 8. oktober på Skovskolen i Nødebo.
