Er du lidt i tvivl om, hvor du skal tage hen efter havørrederne lige nu, er det måske Isefjorden, du skal besøge?
Den ydre del af fjorden har givet godt med fangster de sidse par uger. Blandt andet er der en del fine havørredfangster på omkring de 50 cm.
Jeg var selv ude en tidlig morgen på østsiden af fjorden. Da solen dukkede op, begyndte der at ske noget ude over blæretagsbælterne. En fin havørred sprang helt fri af vandet, og snart derefter landede min Kobberbasse-flue lige i området. Et par gode lange træk i linen udløste en godt hug, en flot havørred på 50 cm var kroget og den hoppede helt fri af vandet flere gange. Minutterne gik, og til sidst kunne jeg håndlande en fin fjordbasse på 50 cm.
Det må siges, at havørrederne er i topform for tiden. Fisken kom tilbage i baljen med håb og gensyn til foråret som overspringer.
Som altid på mine fisketure bevægede jeg mig meget, og da jeg nåede ind i bugten, viste en mindre havørred sig meget forsigtigt i overfladen, da den tog et lille flyvefærdigt insekt.
Jeg sneg mig forsigtigt hen til stedet og placerede en Kobberbasse i bulls-eye. Fisken fulgte efter kobberbassen og lidt efter kom hugget.
Flere gode spring fulgte, men efter en kort men intens fight kunne den håndlandes og derefter komme tilbage i baljen.
I næstfølgende kast mærkede jeg et kontant hug helt ude i kastet. En god havørred viste blanksiden, og så kom der ellers flex på klingen. Fisken sprang fri af vandet adskillige agnge over det lave vand, men Kobberbassen sad heldigvis godt fast – og fisken måtte til sidst give op. Det var en flot halvmeters fisk, der blev nænsomt genudsat med håb om gensyn.
Efter sådan en morgentur bliver det vist ikke meget bedre. Det er dejligt at alle miljø- og vandløbsforbedringer gennem de seneste årtier har gjort det muligt at fanget alle disse flotte havørreder i vores fjorde og kyster.
Før i tiden var det sjælden, at man kunne fange en håndfuld havørreder på en kort morgentur i Isefjorden, og hvem ved – måske kan det blive endnu bedre!
Det spørgsmål har jeg hørt stillet masser af gange. Og jeg stiller det da også nogle gange selv. Jeg er ikke 100% enig i alt hvad Danmarks Sportsfiskerforbund foretager sig – Men jeg er nu heller ikke altid enig med min kone, min familie eller mine bedste venner. – Men jeg vil nødigt undvære nogen af dem, og sjovt nok, har jeg det på samme måde med Forbundet.
Vi lystfiskere er en bred befolkningsgruppe med helt forskellige interesser, holdninger og væremåder. Og sådan skal det være. Men vi har alligevel et fællesskab omkring vores kærlighed til lystfiskeri, og den har de altså også i Forbundet. Jeg mener det er afgørende vi lystfiskere står sammen og danner en fælles front om alt det vi gerne vil opnå, og for mig at se er der kun ét sted at gøre dette. Jo flere medlemmer Forbundet har, jo mere har de at skulle have sagt – og jo mere kan de få gennemført. Der er ikke så få kampe de må tage med politikere, lodsejere, fiskerikontrollen og diverse myndigheder og organisationer. Det er alle vigtige kampe, og nogen skal tage dem. Fx har de for nylig stået sammen med seks andre stærke grønne organisationer om at råbe regeringen op for at have forsømt deres løfter ang. naturen. Se mere her.
Rendegravere fyldte hurtig bunden med perfekt gydegrus.
Weekenden den 5.-6. oktober var på alle måder en dejlig en af slagsen! Det kan ikke være anderledes, når man er sammen med 40 personer, som alle ønsker at yde en indsats for at gøre vandløbene på Sjælland bedre. Anledningen var to vandplejekurser, som Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand afviklede.
Men kan det nu også betale sig at bruge krudt på de sjællandske åer og bække? Kritikere, som i øvrigt næppe for alvor har haft fingrene i et sjællandsk vandløb, påstår, at de er for små og dårlige, og at de aldrig vil kunne bidrage til havørredfiskeriet langs de sjællandske kyster. Intet er mere forkert!
Det skønnes, at smoltpotentialet i landsdelens vandløb er på cirka 200.000 smolt. Hvor stor den nuværende produktion er, kan kun blive et kvalificeret gæt, men den ligger nok i størrelsesorden 30-40.000. Primært i vandløbene, som løber ud i Roskilde Fjord og Isefjorden, men også i området syd for Køge og ned til Næstved er der fine vandløb, som i dag producerer pænt med smolt. Og de velfungerende åer giver faktisk alt andet i Danmark baghjul, som dokumenteret af Peter W. Henriksen.
I Danmark er en femtedel af de unge socialt marginaliserede i forhold til uddannelse, demokratisk deltagelse og generel integration i meningsfyldte fællesskaber. Sportsfiskeriet kan i den sammenhæng noget helt særligt…
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for at skabe gode fiskeoplevelser for alle uanset alder, etnicitet og social status. Det er Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning, at sportsfiskerforeningerne rundt om i Danmark, og herigennem Danmarks Sportsfiskerforbund, tilbyder et meningsfyldt fællesskab, hvori den enkelte unge kan finde positiv identitet, opleve at være en del af en demokratisk ledet organisation og få positive oplevelser med andre unge i naturen.Når Danmarks Sportsfiskerforbund tager dette sociale ansvar meget alvorligt, så er det fordi, vi gerne vil give sportsfiskeri en mere anerkendt plads i de lokale politikeres bevidsthed som en fritidsbeskæftigelse med mange muligheder. Det er sundt for unge, at opleve et positivt fællesskab, hvor respekt for hinanden, naturen, fiskene og fællesskabet er nøglebærende værdier.
Fiskeri giver positive oplevelser og et stærkt sammenhold.
Fundamentet og belægget for alt dette er bundsolidt! Social Forsknings Instituttets rapport ”Unge uden uddannelse” påpeger, at ”unge, der er vokset op i familier med få ressourcer, og som ikke har klaret sig så godt i skolen hverken fagligt eller socialt, er en særlig sårbar gruppe. Mange fra gruppen ender i dag uden anden uddannelse end grundskolen. Ifølge Undervisningsministeriet gennemfører 16 pct. af en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse, og hele 25 pct. får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallene bygger på de unges valg og fravalg af uddannelse, sådan som de tegner sig i dag”.
Om fremtiden spår de i Rapporten, at ”en stor del af de ca. 9.-10.000 unge, som hvert år forlader grundskolen uden at få mere uddannelse, står i en stadig sværere position på arbejdsmarkedet og kan blive morgendagens sociale klienter med arbejdsløshed, stor risiko for marginalisering og deraf følgende svage forudsætninger for at etablere en tryg ramme for deres børn”.
Årsagen til dette finder vi i den primære og sekundære socialisering børn og unge gennemgår på deres vej mod voksenlivet. Det er altså de træfpunkter børn og unge har med familiekulturer, institutionskulturer og venskabskulturer, der skaber deres identitet i forhold til den omverden de færdes i. Og den identitet bliver hos de udsatte unge ofte til en negativ identitet og stigmatisering.
Alle undersøgelser og rapporter på dette område peger i samme retning – nemlig, at det er tilknytning til positive sociale fællesskaber, der skaber grobund for at kunne påvirke disse socialiseringsmønstre, og her spiller gode aktive foreningstilbud en positiv rolle.
Fiskeri er en inkluderende hobby, der engagerer og inspirerer – og det har rigtigt mange børn og unge stor gavn af.
Direktør Søren Dinesen fra Marselisborg -Center for Udvikling, Kompetence & Viden påpeger i ”Udsatte unge – Viden og initiativer med effekt” at ét af de initierende initiativer til at skabe positiv egen-identitet og dermed tro på egne evner i uddannelsessammenhæng kan være at melde sig ind i en lokal forening eller deltage i frivilligt arbejde, hvor den enkelte unge henter positiv anerkendelse og får lov til at være noget for andre.
Sportsfiskeri er ikke en kur på socialiseringsproblemer, og sportsfiskerforeninger skal ikke omdannes til rehabiliteringscentre. Men gennem foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund er der grobund for at være med til at løfte et socialt ansvar i samarbejde med de lokale kommuner og sagsbehandlere. Det skal bare ske på en gennemtænkt og ordentlig måde.
I Danmarks Sportsfiskerforbund kan vi yde støtte og vejledning til foreninger og kommuner, der ønsker at arbejde med dette område, ligesom vi kan banke på døren hos politikkerne, så der skabes sammenhæng mellem de forskellige aktører. Og Fishing Zealand er en vigtig samarbejdspartner i disse projekter.
Vi sports- og lystfiskere står altid i det dilemma, at vi på den ene side gerne vil skabe opmærksomhed omkring vores hobby, og få flere ind i den, og på den anden side, at vi gerne vil have masser af plads og ro til at dyrke den selv. Så på den ene side har vi brug for at flere dyrker og bliver ved med at dyrke vores hobby – for der skal være nogen, der interesserer sig for vandkvalitet, fiskebestande, siger fra over for uhæmmet garnfiskeri, råber politikerne op etc. På den anden side skal der være plads nok til alle ude ved fiskevandene, så det giver mening for udøverne at dyrke hobbyen.
Der findes nok ikke nogen forkromet løsning på det, andet end at prøve at ramme den gyldne mellemvej. Det er en balancegang, som nok er svær, men bestemt mulig. Vi skal helt sikkert blive ved med at gøre opmærksom på vores vidunderlige hobby, og få flere unge til at dyrke den, hvilket er svært i en tid, hvor mange andre, især digitale, interesser lokker dem. Men uden dem er der ikke nogen til at bekymre sig om fiskene og vandet i fremtiden, og politikerne vil uvilkårligt ”glemme” os. Og vi, der allerede er tryllebundet af fiskeriet, skal være gode til at indrette os for hinanden, give plads osv.
Det er fint nok med lidt venskabelig konkurrencementalitet, men jeg synes, jeg møder for mange derude, der har meget travlt med at snakke meget højt om deres utrolige fangster i kilo og antal. Helt ærligt, det danske kystørredfiskeri er skønt, men det kan på ingen måde måle sig med meget af det fiskeri, som findes ude i verden. Det må for eksempel alt andet lige lyde noget fladt, hvis nu en gut fra Alaska, skulle befinde sig ude ved Holbæk og høre på en fyr, der blærer sig med 30 fisk fra Isefjorden, hvor én var over 40 cm lang. Når nu han selv snildt kan fange 30 sølvlaks på en dag, som vejer 6 kg i gennemsnit!
Set i et større perspektiv, synes jeg ikke rigtig dansk havørredfiskeri indbyder til konkurrenceræs, nidkærhed, jalousi osv. Snarere skulle man være mere fælles om vejen mod målet, som vi alle kan nyde i fulde drag hele året rundt langs vores kyster. Jeg møder masser, der gør netop dette, og det er altid en fornøjelse at sidde ned med vedkommende og få en kop kaffe og en god sludder. Jeg oplever også, at nogle af de mest innovative fiskere herhjemme er stille og rolige typer, der er meget hjælpsomme og ydmyge omkring deres fiskeri. Dem skal vi rose og hædre, når vi kan. Ud med janteloven, så når vi længst! Jeg skal for eksempel selv blive bedre til at være mindre ”0-tur-panisk”, og bare acceptere, at det er en del af spillet på kysten. Jeg lærer stadig!
Håber vi ses derude til en hyggesnak, og måske en 0-tur?
Det spørgsmål har jeg hørt stillet masser af gange. Og jeg stiller det da også nogle gange selv. Jeg er ikke 100% enig i alt hvad Danmarks Sportsfiskerforbund foretager sig – Men jeg er nu heller ikke altid enig med min kone, min familie eller mine bedste venner. – Men jeg vil nødigt undvære nogen af dem, og sjovt nok, har jeg det på samme måde med Forbundet.
