Som biologistuderende og lystfisker er det fantastisk at have mulighed for at kunne kombinere sit studie med sin passion. Som lystfiskere befinder vi os tit i situationer, hvor vi spørger os selv, hvad det egentlig er, der foregår derude blandt de mystiske fisk. Det resulterer ofte i mere eller mindre sandsynlige teorier, men faktum er, at vi i langt de fleste tilfælde aldrig får svar på, hvordan tingene egentligt forholder sig.
Jeg har de seneste år brugt en del tid langs bredderne af Tryggevælde å på især rimtefiskeriet, men også en smule på geddefiskeriet i de kolde måneder. Geddefiskeriet i Tryggen toppede omkring årtusindskiftet, hvor der blev landet en del rigtig pæne gedder til over 16 kg. Siden da er geddefiskeriet i Tryggen gået lidt i glemmebogen til fordel for andre mere produktive vande.
Ved min færden langs åen blev jeg hurtigt opmærksom på, at de lokale fiskere havde forskellige teorier om, hvordan det egentlig forholdt sig med åens geddebestand. Nogle var af den overbevisning, at gedderne var stationære i åen og altså var at finde et sted i åen hele året rundt. Andre mente, at gedderne var migrerende og vandrede fra Køge Bugt ind i åen for især at gyde. Til sidst var der også folk der mente, at bestanden bestod af en blanding af migrerende gedder som typisk var store fisk og stationære gedder, som typisk var mindre fisk.
Jeg fandt spørgsmålet om, hvordan det egentlig forholdt sig interessant. Samtidig har der de seneste år været mere og mere fokus på de unikke bestande af brakvandslevende rovfisk, der findes i Danmark. Brakvandsområderne skaber mulighed for store bestande med en god vækstrate, hvilket i sidste ende har mulighed for at have en stor rekreativ værdi. Både danske og udenlandske lystfiskere er villige til at betale store summer for et produktivt fiskeri efter store rovfisk, og denne lystfisketurisme skaber grobund for en god økonomisk vækst for de områder, der kan byde på eksklusivt fiskeri. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af, om det var muligt at få mit speciale i biologi på Københavns Universitet til at fokusere på Tryggens mystiske gedder.
Det lykkedes mig at få stablet et speciale på benene, som skulle foregå som et samarbejde mellem DTU Aqua og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
I begyndelsen af marts i år fangede og mærkede vi 30 gedder med lyd-sendere. Disse sendere afgiver et signal, som gør, at vi kan følge geddernes bevægelser i åen gennem mere end et år. Dette gør vi blandt andet ved hjælp af små lyttestationer, såkaldte lytte-bøjer. Lytte-bøjerne er placeret flere steder i åen samt i udløbet til Køge Bugt og udenfor udløbet. De opfanger lydbølgerne fra de mærkede gedder og kan således fortælle os, om én af de mærkede gedder har været i nærheden. Derudover kan vi manuelt sejle rundt i åen eller bugten og prøve at finde gedderne.
Gedderne er også mærket med et ydre mærke – et såkaldt floy-tag – for at man kan genkende fiskene som forsøgsfisk. Floy-tagget er en lille plastik pind med et unikt nummer, som sidder placeret ved rygfinnen.
Formålet med projektet bliver at belyse hvorvidt gedderne vandrer ud i brakvand samt hvilke faktorer, der påvirker geddernes adfærd. Derudover vil projektet prøve at fastlægge hvilke områder gedderne benytter under gydningen.
Hjælp fra lystfiskere
Projektet omkring geddernes færden afhænger af et godt samarbejde med alle, der fisker og færdes i området. I den forbindelse håber jeg, at fiskere, der fanger en forsøgsgedde med et ydre mærke, vil efterkomme følgende retningsliner:
At du noterer og fotograferer det ydre mærkes nummer samt noterer fangststed, dato, fangstredskab, længde og vægt. Disse oplysninger vil jeg gerne bede om, at du enten sender eller ringer ind til DTU Aqua (lj@aqua.dtu.dk / 35 88 31 00).
At gedden bliver genudsat så hurtigt og skånsomt som muligt
Hvis gedden ikke kan genudsættes eller findes død: Gedden nedfryses. Vi vil meget gerne have hele gedden inklusiv senderen tilbage så hurtig som muligt samt oplysninger om fangststed og dato samt fangstredskab.
Der udbetales en dusør på 100 kr. for oplysningerne om en mærket gedde, der er fanget og genudsat. Samme dusør udbetales for en gedde med sender, der er død.
Kunne du tænke dig at læse yderligere om projektet, kommer der en mere dybdegående beskrivelse i april-udgaven af Fiske Avisen.
Det tager blot tolv minutter for Jan Nielsen fra DTU Aqua at fortælle, hvad der skal til for at få et flot og varieret vandløb. På yderst pædagogisk vis, og med fantastiske optagelser viser han, hvad der skal til, når vi skal forbedre vandløbene, også i vores region med gydegrus, og håndsten til skjul. Ligeledes er effekten af miljømæssig vedligeholdelse klart illustreret af Finn Sivebæk, ligeledes DTU Aqua, der elektrofisker en kort strækning, hvor det vrimler frem med ørreder fra brinken, hvor grøden vokser.
Som skolelærer bliver jeg begejstret for filmen. Den er enkel og alligevel fuld af varme og engagement fra de medvirkende. Ikke mindst Stefan Meldgård fra Skjernådalens Lystfiskerforening, der begejstret fortæller om det utrættelige miljøarbejde, foreningerne med glæde påtager sig i fritiden, for at gøre en indsats for vores fælles natur.
Jeg vil klart bruge filmen i min undervisning, så alle mine elever på enkel vis, forstår at værdsætte vores fælles natur. Ikke mindst de små bække, hvor livet er sårbart. Jan Nielsen forstår at formidle, at selv små investeringer i bækkene i form af udlægning af gydegrus, faktisk giver et stort afkast på miljøkontoen. Ørreden er miljøindikator, for som Jan siger i filmen: ”Er der en god ørredbestand, er alle de andre forhold i vandløbet, også i orden”. Det er vores mål.
Filmen kan bruges som manual for alle foreninger, og den kan bruges af dig og mig til at forstå, hvor værdifuld vores vandløbssystemer er for den danske natur. Jonas Høholdt har været ude for at filme de gydende ørreder, og alene disse optagelser, synes jeg, er hele filmen værd. Det er vidunderligt at se de gydende fisk på standpladserne, bryde overfladen og lege skjul i bækken.
Det er blot at læne sig tilbage, nyde filmen, og dernæst tage fat med knofedt ude ved åen. Jeg tror ikke, man kan lade være……!!!!
Store individer er afgørende for sunde fiskebestande og bør beskyttes frivilligt.
Fishing Zealand og en række foreninger og lystfiskere er nu gået sammen for at sikre bæredygtigt lystfiskeri på tre arter af rovfisk: gedder, aborre og sandart.
Sjælland har et fantastisk søfiskeri, som vi er mange der nyder godt af. Men det er også meget sårbart, bl.a. over for garnfiskeri, forurening og for højt et fisketryk fra lystfiskere. Fishing Zealand arbejder for at begrænse den negative effekt af alle disse faktorer, men vi lystfiskere påtager os gerne vores del af ansvaret. Det er en helt naturlig ting for lystfiskere og hjemtage en del af deres fangst til måltider, men det SKAL foregå på en bæredygtig måde.
Det vil Fishing Zealand og en lang række samarbejdspartnere gerne sikre på Sjælland ved at indføre et sæt frivillige anbefalinger med bæredygtige begrænsninger, som giver plads til lystfiskere at hjemtage fisk til spisning – men sikrer fremtidige bestande bedst muligt.
Vi lystfiskere viser at vi gerne går forrest, ved at vedtage dette nye frivillige forslag, der skal sikre et bedre fiskeri i de sjællandske vande.
Forslaget er udviklet af undertegnede samt fiskeguide og biologassistent Marcus Krag i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og flere foreninger på Sjælland. DTU Aqua har været en værdsat sparringpartner undervejs.
Enkelte foreninger har efter diskussioner på bestyrelsesmøder og indført frivillige restriktioner i form af såkaldte ”vinduesmål” og eller ”fangstbegrænsninger” på rovfisk i deres søer. Fishing Zealand vil gerne fremme denne proces med enslydende anbefalinger som alle foreninger kan indføre.
Kan man fiske bæredygtigt, selvom man kan lide geddefrikadeller? Ja da.
Fangstbegrænsninger eller ”Bag limits” som det kaldes på engelsk sætter begrænsninger på hvor mange individer af hver art der må hjemtages per person pr. dag og vinduesmål bidrager ikke blot med et mindstemål, men også et maksimal således at de største individer også genudsættes.
De store individer er ikke blot de sjoveste at fange. De producerer generelt langt flere og større æg end mindre fra samme art. Det yngel, der klækker fra store æg, har også langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg. Derudover er flere arter også fleregangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det er også tænkeligt, at de største individer har gode gener, som har sikret det enkelte individ en lang overlevelse og dermed gener, vi gerne ser gå videre i fremtidige bestande.
I Usa og Canada er der strenge krav om fredningstider, antal fisk, bag limits og vinduesmål. Over there har de indset den samfundsmæssige værdi af bæredygtigt fiskeri, og det bør vi i højere grad også tage hensyn til i Danmark. Socioøkonomiske beregninger viser at værdien for en stangfanget fisk er langt, langt højere end når den fanges i net, og at der dermed også er gode økonomiske argumenter for at sikre bæredygtigt lystfiskeri i vores søer. De mange gode argumenter for at indføre bag limits og vinduesmål kan ses her.
Men vi lystfiskere vil ikke vente på at myndigheder og lovgivning pålægger os nødvendige restriktioner for at sikre et bæredygtigt lystfiskeri i fremtiden. Derfor har lystfiskere og Fishing Zealand taget sagen i egen hånd og har udarbejdet dette sæt anbefalinger, som vi opfordrer alle lystfiskere og foreninger på Sjælland til at gøre brug af. Flere foreninger har allerede taget det til sig og adskillige er ved at tage det op på bestyrelsesmøder rundt omkring på Sjælland. – Vi ser selvfølgelig også gerne at det breder sig til andre dele af Danmark.
Fishing Zealand har bl.a. planer om at uddele gratis målebånd med anbefalingerne skrevet på, som frit kan benyttes af alle foreninger og lystfiskere på Sjælland og hjælpe til med at informere om de bæredygtige begrænsninger. Der arbejdes også på et lignende regelsæt for brakvand.
Vi arbejder også på øget information om håndtering og genudsætning af fisk, og samarbejder på sigt med DTU Aqua om øget registrering af fangster via fangstjournaler for at dokumentere effekten af bl.a. bæredygtige tiltag.
De konkrete anbefalinger, argumenterne for dem og lister med foreninger der støtter forslaget kan ses her.Jeg har fisket meget i bl.a. USA og Canada og set hvordan de med stor succes har indført denne type restriktioner til stor glæde for lystfiskerne selv. Jeg er ikke i tvivl om, at det er til vores egen fordel at gøre dette i Danmark og jeg er stolt over lystfiskerne frivilligt går forrest og viser at bæredygtigt lystfiskeri er fremtiden.
Jeg håber rigtig meget at I alle bakker op om dette tiltag!
I oktober sidste år havde min båd og jeg besøg af Morten Stamm Mikkelsen og Tv-programmet Fangstgaranti.
Vi havde en skøn tur på Stege Nor i blæsevejr og solskin. Morten hyggede sig gevaldigt med gedderne og fik vist hurtigt forståelse for hvorfor jeg er så vild med dette fiskeri. Jeg brugte til gengæld muligheden for at sætte fokus på den store socioøkonomiske værdi i brakvandsgedderne og en chance for at fortælle om Fishing Zealands indsats på dette område.
Programmet vises på størstedelen af TV2’s lokalkanaler og har også en hel del seere på nettet, så det er op mod 100.000 som får lidt forståelse for hvorfor brakvandsgedderne er så værdifulde og bør prioriteres.
Derudover var det bare en skøn dag på vandet. Mortens glæde og begejstring er så smittende og er for mig essensen af det det hele handler om. Hele programmet kan ses her:
Medier danner meninger. – Og Fishing Zealand udnytter gerne disse muligheder for at udbrede forståelse for vores synspunkter og budskaber. Siden lanceringen i efteråret 2013 har vi været en hel del i medierne i bl.a. Børsen, Politiken, TV2 Fri, Nat Geo Channel, P4 of flere andre steder. Du kan se flere eksempler på Fishing Zealand i medierne her.
Hvis vi vil have flere havørreder på kysterne, så er det en forudsætning, at vandløbene producerer flere smolt. Vi kan naturligvis supplere med udsætninger, men udsatte smolt overlever langt dårligere end vilde smolt, hvorfor det er den naturlige produktion, som virkeligt batter noget. Viden om havørredernes gydemuligheder i vandløbene er grundlaget for en målrettet indsats for en bedre vandløbskvalitet og dermed en bedre smoltproduktion. Derfor gik Fishing Zealand-kommunerne Odsherred og Vordingborg ind i arbejdet med at registrere gydeområder og gydegravninger, spærringer mm. i alle deres vandløb i gydesæsonen 2012/13. Desuden foretog Faxe Kommune og Slagelse Kommune samt frivillige i bl.a. Isefjordsområdet tilsvarende undersøgelser. I alt ca. 75 frivillige fra foreningerne udførte størstedelen af feltarbejdet. Et arbejde der bestod i (ofte i bidende vinterkulde) at gå langs i alt 51 vandløb på samlet knapt 200 km på Sjælland og Møn og notere gydegravninger og bundforhold. Jeg var projektleder og instruerede og skrev efterfølgende materialet sammen for kommunerne. Slagelse Kommunes data er endnu ikke offentlige, men her følger et kort resume af resultaterne i de andre.
Tabte bestande er på vej tilbage
Peter W. Henriksen med elektrode i gang med at elfiske.
Vores nye viden kan sammenlignes med data, som blev indsamlet af statsbiolog Knud Larsen frem til 1960. Han beretter om, at der indtil midten af 1900 tallet var havørredbestande i flertallet af de undersøgte vandløb. Der var sågar målrettet erhvervsfiskeri med garn, ruser og laksekister i nogle af dem. Han fortæller, at man fangede op til flere tons havørreder om året i nogle vandløb i Fakse Kommune, hvilket må have drejet sig om tusindvis af havørreder. Og her er vel at mærke refereret til officielle indberettede tal – hvor mange mon der ikke blev tyvfisket? Og det var vel at mærke uden udsætninger, idet systematisk udsætningsarbejde først startede for alvor i 1960´erne for at råde bod på de ødelagte bestande. Her er virkeligt nogle tal, som siger noget om, hvor store naturværdier, vi har tabt, men også om det store potentiale, der ligger i vore vandløb. Det skal tilmed understreges, at bestandene allerede på det tidspunkt var påvirkede af menneskelig aktivitet og dermed næppe havde deres oprindelige størrelse.
Det var ved at være slut omkring 1960, hvor bestandene af havørreder nåede et lavpunkt. Mange var helt eller delvist udryddede af forurening, regulering, spærringer og overfiskeri. Der var nu kun opgang og gydning i ca. 12 af de undersøgte 51 vandløb og antallet af havørreder var mange steder så lille, at Knud Larsen antog, at de fleste bestande var tæt på at forsvinde. Det gjorde de formentlig også i det følgende årti, før naturbevaring kom på den politiske dagsorden, men i den periode mangler vi data.
Siden dengang er der sket mange forbedringer efter en stor indsats i kommunerne for renere vand, restaurering, miljøvenlig vedligeholdelse og fjernelse af spærringer. Dertil kommer de årlige udsætninger, som nu udføres med afkom af lokale havørreder fra de få vandløb, hvor der er oprindelige bestande tilbage.
Flere vandløb med havørreder og bedre adgang til gydeområderne
Det var derfor glædeligt at kunne konstatere, at der i dag igen blev fundet opgang og gydning i 28 af de 51 vandløb. Men det var ikke kun antallet af gydende bestande, der var gået frem. I dag er der også betydeligt bedre adgang til hele vandløbenes længde de fleste steder. Således var der ofte gydegravninger helt op i vandløbenes spidser med gydning på i alt 170 km vandløb mod 89, altså en opgang i dag på ca. dobbelt så mange kilometer vandløb sammenlignet med 1960. Det var tydeligt, at der havde været de største fremskridt, der hvor kommuner og frivillige havde gjort en indsats med restaurering og bedre passage.
Gydeområder og gydetæthed
Gydegravning opmåles i et lille gydevandløb.
En forudsætning for gydning er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med egnet bund at gyde på. Det vil sige banker med frisk strøm og småstenet bund. Det viste sig, at der var stor variation vandløbene imellem. Nogle vandløb havde tilstrækkeligt eller endog rigeligt med gydebund, mens andre havde så lidt, at det i sig selv hæmmede gydning og dermed senere forekomst af yngel. Samlet set så havde omkring halvdelen af de undersøgte delstrækninger tilstrækkeligt med gydebund.
Tilstrækkeligt med gydebund er ikke i sig selv garanti for, at der så også gydes på livet løs. Det så vi nogle steder, hvor store gydearealer lå mere eller mindre ubenyttede hen. Andre steder var der gydt så tæt med store gydegravninger, at delstrækninger lignede ”pukkelpister”. En interessant delundersøgelse med daglige besøg i et vandløb med et lille areal med gydebund viste, at der blev gydt op til 4 – 6 gange i den samme gydegravning. Det bliver der næppe mere yngel ud af, idet de tidligere lagte æg bliver ødelagt af den næste fisk. Da yngelen desuden ikke flytter sig langt fra gydegravningen, er der god grund til at sikre tilstrækkelige arealer til at fordele gydningen på. Nu ved vi, hvor der mangler gydegrus.
Fremgang for havørrederne og et stort potentiale
Vi lavede en skønsmæssig beregning af antallet af gydende havørreder ud fra antallet af gydegravninger. I alt var der omkring et tusinde gydende havørreder i de 3 kommuner, hvilket formentlig er mange gange flere sammenlignet med 1960. Hvis vi imidlertid ser på bl.a. de historiske beretninger om årlige fangster i fælder på flere tons, så er det tydeligt, at vi ikke endnu har fået genskabt tidligere tiders bestande.
Vi kan give et bud på mulighederne, hvis alle forhold mht. smoltproduktion og havoverlevelse er bedst mulige. Øvelsen er at overføre den kendte smoltproduktion og gydebestand i de bedste vandløb til alle vandløb med et realistisk potentiale og den rette indsats. Med gode miljøforhold og en fornuftig fiskeriforvaltning er der mulighed for en samlet bestand på skønsmæssigt 4.000 gydende havørreder i de 3 kommuner – altså ca. 4 gange så mange, som der er i dag. Kun 6 vandløb havde sådanne tilfredsstillende bestande, mens omkring 1/3 var ca. halvvejs med at få tilfredsstillende bestande.
Det er et forhold, der er værd at bemærke, idet antallet af havørreder langs kysterne står i forhold til antallet af gydere i vandløbene. Det er desuden interessant, at den store fremgang er skabt igennem de sidste ca. 20 års investeringer i bedre vandløbskvalitet samt udsætninger. Muligheden for et stort gennembrud for rigtigt store bestande er inden for rækkevidde med en fortsat indsats.
Oplysningerne er allerede i brug
Det er naturligvis tanken, at de indsamlede data skal bidrage til det videre arbejde. På den måde forstået, at der nu er peget på steder, hvor yderligere indsatser er nødvendige. I nogle kommuner er man da også allerede ved at planlægge yderligere tiltag. Det sker ofte i et godt samarbejde med de lokale lystfiskere, som har etableret gode samarbejder med kommunerne og som, ikke mindst, har fået et stort kendskab til deres lokale vandløb igennem det store feltarbejde.
Registreringsarbejdet fortsætter i nogle kommuner og mange foreninger er i gang med egne registreringer. Et arbejde der er ekstremt vigtigt for at kunne målrette indsatsen i de kommende år.
Som biologistuderende og lystfisker er det fantastisk at have mulighed for at kunne kombinere sit studie med sin passion. Som lystfiskere befinder vi os tit i situationer, hvor vi spørger os selv, hvad det egentlig er, der foregår derude blandt de mystiske fisk. Det resulterer ofte i mere eller mindre sandsynlige teorier, men faktum er, at vi i langt de fleste tilfælde aldrig får svar på, hvordan tingene egentligt forholder sig.
Jeg fandt spørgsmålet om, hvordan det egentlig forholdt sig interessant. Samtidig har der de seneste år været mere og mere fokus på de unikke bestande af brakvandslevende rovfisk, der findes i Danmark. Brakvandsområderne skaber mulighed for store bestande med en god vækstrate, hvilket i sidste ende har mulighed for at have en stor rekreativ værdi. Både danske og udenlandske lystfiskere er villige til at betale store summer for et produktivt fiskeri efter store rovfisk, og denne lystfisketurisme skaber grobund for en god økonomisk vækst for de områder, der kan byde på eksklusivt fiskeri. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af, om det var muligt at få mit speciale i biologi på Københavns Universitet til at fokusere på Tryggens mystiske gedder.
I begyndelsen af marts i år fangede og mærkede vi 30 gedder med lyd-sendere. Disse sendere afgiver et signal, som gør, at vi kan følge geddernes bevægelser i åen gennem mere end et år. Dette gør vi blandt andet ved hjælp af små lyttestationer, såkaldte lytte-bøjer. Lytte-bøjerne er placeret flere steder i åen samt i udløbet til Køge Bugt og udenfor udløbet. De opfanger lydbølgerne fra de mærkede gedder og kan således fortælle os, om én af de mærkede gedder har været i nærheden. Derudover kan vi manuelt sejle rundt i åen eller bugten og prøve at finde gedderne.
I oktober sidste år havde min båd og jeg besøg af Morten Stamm Mikkelsen og Tv-programmet 
