Skånsom og effektiv håndtering af genudsætningsfisk er en vigtig del af et bæredygtigt fiskeri.
I de store brakvandsområder i kystområderne omkring Sydsjælland findes unikke bestande af brakvandsgedder og -aborrer. På trods af generelt gunstige opvækstforhold i brakvandsområderne må vi imidlertid desværre konstatere, at bestandene af især brakvandsgedder i dag er meget små i forhold til, hvad de var tidligere. Forbundet har tidligere i en rapport i 2012 dokumenteret, at brakvandsgedderne er reduceret markant – måske med helt op imod 87 % – siden først i 1970’erne, og at brakvandsaborrerne sandsynligvis også er langt fra tidligere tiders bestandsstørrelser.
Det er en udvikling som nu bør vendes, inden det er for sent. De unikke danske bestande af brakvandsrovfisk er i sig selv en meget værdifuld naturressource. Men de er samtidig også af stor samfundsøkonomisk værdi som grundlag for et bæredygtigt rekreativt fiskeri. Erfaringer fra blandt andet Rügen i Tyskland viser, at lystfiskere vil rejse langt og betale meget for at fiske efter store rovfisk i brakvand.
Genetablering tidligere tiders store bestande af brakvandsrovfisk i det sydsjællandske område forudsætter, at der sættes målrettet ind såvel i forhold til at genskabe de nødvendige naturmæssige forudsætninger som i forhold til en bæredygtig fiskeriforvaltning af rovfiskebestandene. Det er i den forbindelse meget glædeligt, at kommunerne i Fishing Zealand – herunder først og fremmest Vordingborg Kommune – har givet tilsagn om at arbejde for genopretning af de nødvendige naturmæssige forudsætninger for genetablering at store bestande af brakvandsrovfisk.
De store brakvandsaborrer er særligt vigtige at værne om. Her er der tale om en unik bestand, som er ganske sårbar i forhold til overfiskeri.
I forhold til at sikre en bæredygtig forvaltning af bestandene af brakvandsrovfisk vil forbundet i den kommende tid arbejde for at få gennemført en række forslag til, hvordan fiskeriet efter brakvandsrovfiskene kan forvaltes på en måde, der gør det muligt for bestandene at reetablere sig samtidig med, at der kan dyrkes et bæredygtigt fiskeri med stang snøre. Vi vil om kort tid fremlægge et mere samlet udspil med disse tiltag. I forhold til brakvandsgedderne i det sydsjællandske område vil det bl.a. indeholde følgende:
Et totalt forbud mod at hjemtage brakvandsgedder i en periode på fem år, – herunder et totalt omsætningsforbud.
I brakvandsgeddernes vigtigste marine opvækstområde samt trækruter mellem gydepladserne og de marine opvækstområder skal der i perioden 1. februar til 31. maj være forbud mod brug af nedgarn.
Den nuværende fredningsperiode i brakvand fastholdes, og der skal informeres om, at det er etisk forkert at lystfiske målrettet efter gedder i denne periode.
Uden for fredningsperioden i brakvand er det etisk korrekt at lystfiske målrettet efter gedder under forudsætning af, at gedderne genudsættes.
For at lystfiskeriet efter brakvandsgedderne kan blive udført så skånsomt som muligt, skal der udarbejdes et informationsmateriale om korrekt genudsætning, skånsomme kroge og rigs mv. i lighed med grundlaget for forvaltningen af laksefiskeriet i de vestjyske vandløb.
Af hensyn til muligheden for at håndtere gedderne så hurtigt og nænsomt som muligt, bør der kun fiskes med én stang pr lystfisker i Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord.
Tit går jeg på kysten og tænker på, hvordan mine favorit-kyststræk egentlig ser ud i fiskens højde, altså nedefra. Men det bliver ved tanken, jeg får aldrig taget mig sammen og gjort noget ved det.
Jeg har været over nogle af dem i båd, men det giver stadigvæk ikke noget noget præcist billede.
Faktisk har Møn turistråd fået lavet et par videoer, som giver en god ide om, hvad der rører sig på de mønske kyster. Videoerne viser både Stege havn, hvor aborrene står meget tæt og de yderste kyststrækninger ved Ålbæk og nede foran GeoCenter Møn. På disse videoer ses det tydeligt, at der er meget mere under overfladen, end vi ovenover går og tror: Rev som holder et utal af små fisk, forskellige fladfisk, som cruiser rundt på det forholdsvise lave vand. Livet skyldes at havbunden er egnet og af god kvalitet, og derfor er det også vigtigt, at vi bevarer den – og ikke på nogen måde forringer forholdene dernede.
Tag videoen fra Stege havn, her ses det tydeligt, at der er godt med sortmundede kutlinger, som er en trussel for den naturlige habitat. Hvis man hjælper bestandene af brakvandsgedder og aborre, samt havørreden, kan disse være med til nedbringelse af denne invasive art. Dette er allerede i Fishing Zealand og Danmarks Sportsfisker Forbunds støbeske, og man læse mere om dette på deres hjemmesider.
I sommerhalvåret kan man booke ture som er en slags safari – dog under vandet. Bl.a. GeoCenter Møn laver guidede ture med svømmefødder og snorkel. Så når man alligevel har hele familien med på slæb, kan det jo planlægges lidt snedigt, og wupti man har gjort sig nogle erfaringer.
Man kan også selv gå i krig med projektet ”kend din plads nedefra”. Her skal man bare tage sine forholdsregler. Man skal for eksempel sikre sig, at man kan ses af sejlere og andre – for eksempel ved hjælp af en lille bøje med flag i blåt og hvidt (dykkerflag), som det UV-jægerne bruger. Man skal desuden have lidt træning i at bruge en snorkel. Brug eventuelt lidt tid i en svømmehal, men spørg lige personalet. Nogle svømmehaller vil ikke have man bruge snorkler. En sidste god regel, man bør benytte sig af, er, at man altid bør være flere ude sammen. Sker der noget, er man flere om at hjælpe.
Hvis man synes, det der dykning ikke er noget for én selv, kan man også snakke med UV-jægerne. Jeg har selv brugt dem flere gange. De ser fiskene på en helt anden måde, end den måde vi gør. Og så er de ikke alle så slemme;-). Faktisk er mange af dem selv ivrige lystfiskere, som tilfældigvis synes det er sjovt at prøve lidt andet. Jeg har blandt andet en bekendt, som dyrker det, og som han selv siger, ”Vi skyder jo kun på det, vi skal bruge, og det som har den rigtige størrelse”, og det er der jo god logik i.
Allan Overgaard og jeg har været på en række geddeture dette efterår, og særligt har vi været optaget af de mønske brakvandsgedder på Møn. Fisket fra flydering – og med fluestangen som jagtredskab, byder disse hårdtfightende gedder på massevis af god underholdning. Fiskene kan ofte findes på helt lavt vand, hvor de kan lokkes til hugget med fluer i relativt diskrete farver. Og når først fluen forsvinder mellem kæberne på en arrig gedde, så er der masser af spænding og dramatik.
Der er kommet en lille video ud af vores anstrengelser på Møn, og det er vores håb, at den kan inspirere andre fluefiskere til at tage kampen op med gedderne.
Formand Verner Hansen, fremægger Danmarks Sportfiskerforbunds visioner.
Lørdag den 6. september havde fødevareminister Dan Jørgensen inviteret til en stor og meget spændende konference om visioner for en bæredygtig udvikling og vækst af det danske lyst- og fritidsfiskeri. Konferencen, der på mange måder blev en stor succes, havde mere end 200 deltagere fra bl.a. lystfiskernes, fritidsfiskernes og erhvervsfiskernes organisationer, fra NaturErhvervstyrelsen, DTU Aqua, Fishing Zealand, kommuner, Dansk Kystturisme med flere samt en masse lystfiskere og fritids- og erhvervsfiskere.
På trods af de forskellige interesser var der på konferencen en meget konstruktiv debat, og der blev fremlagt mange gode og inspirerende forslag, ligesom der har været mulighed for at sende skriftlige forslag ind både før og efter konferencen. Ministeren var meget lydhør, og han gav samtidig meget klart udtryk for, at det ikke er meningen, at det hele bare skal ende i snak. Han vil faktisk omsætte nogle af ideerne og forslagene til konkret handling, og han vil handle hurtigt. Han forventer således at komme med et udspil allerede i oktober i år.
Dan Jørgensen får en god snak efter konferencen med folkene fra Vandpleje Fyn.
Fødevareminister Dan Jørgensen fortjener stor, stor ros og anerkendelse for på den måde at sætte en bæredygtig udvikling af det danske lystfiskeri højt på den politiske dagsorden. Det er simpelthen helt unikt. Derfor vil vi fra Danmarks Sportsfiskerforbund også gerne kvittere for ministerens fantastisk positive initiativ. Vi er naturligvis meget parate til at bidrage konstruktivt til den videre proces og til at handle hurtigt. Vi har allerede taget det første skridt, da vi i foråret sammen med Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen kunne overrække ministeren en række fælles visioner for udvikling lyst- og fritidsfiskeriet
Det har vi i forhold til lystfiskeriet omsat til 5 konkrete indsatsområder, der vil kunne bidrage meget væsentlig til udvikling af lystfiskeriets potentiale. Det drejer sig om følgende forslag, som vi præsenterede på konferencen, og som er yderlige beskrevet i denne folder www.spartscisflrlh.of/crlgtiolhs-cisflriwww.sportsfiskeren.dk/fremtidens-fiskeri :
Et totalt omsætningsforbud for 5 sportsfiskearter, der har særlig stor betydning for lystfiskeriet, – nemlig gedde, aborre, sandart, laks og ørred.
En bæredygtig forvaltning af bestandene af brakvandsrovfisk i farvandene omkring Sydsjælland og øerne, herunder bl.a. et forbud mod at hjemtage brakvandsgedder i en femårig periode samt et totalt omsætningsforbud, garnforbud i brakvandsgeddernes vigtigste opvækstområder og trækruter i perioden 1. februar – 31. maj og fiskeri med max én stang pr lystfisker i de vigtigste farvande.
Udfasning af alt redskabsfiskeri i de danske søer og et totalt omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand.
Anvendelse af Odense Fjord-modellen som grundlag for regulering af fiskeriet i en række andre lukkede fjordområder og snævre farvande.
Flere ressourcer til kontrollen med det rekreative fiskeri samt skærpede sanktioner for de grove tilfælde af ulovligt fiskeri.
Dyreetisk Råd har blandt andet foreslået et ret omfattende forbud mod visse former for C&R, hvor C&R er det bærende element i fiskeriet.
For godt et år siden afgav Dyreetisk Råd en Udtalelse om lystfiskeri. Udtalelsen indeholder en række anbefalinger til fødevareministeren, som bl.a. omfatter forbud mod Catch & Release, P&T fiskeri, levende agnfisk samt brug af kroge med modhager. Rådet anerkender i den forbindelse ganske vist den videnskabelige uenighed om, hvorvidt fisk kan føle smerte, men vælger at tvivlen skal komme fiskene til gode. Det er grundlaget for rådets anbefalinger.
I forbundet har vi valgt et andet udgangspunkt, – nemlig at fisk er levende væsener, der skal behandles med respekt og ikke udsættes for unødige belastninger. De skal derfor enten hurtigt aflives eller skånsomt genudsættes. På det grundlag har vi sagligt og konstruktivt kunnet argumentere imod den stribe af forbud og vidtgående begrænsninger i lystfiskeriet, som Dyreetisk Råd har lagt op til – lige bortset fra forbuddet mod levende agnfisk. Brug af levende agnfisk udsætter netop fisk for en unødig belastning, idet der findes mange alternativer.
Fødevareministeren har nu meldt ud, at han som opfølgning på Dyreetisk Råds udtalelse vil forbyde levende agnfisk, men at han i øvrigt følger vores anbefalinger, så der ikke kommer forbud mod hverken C&R, P&T eller kroge med modhager. I stedet kommer der nogle generelle anbefalinger til, hvordan man behandler fiskene mest skånsomt. Det viser, at forbundets politiske arbejde faktisk har virket, og derfor har vi naturligvis også bakket ministerens udmelding op
Verner W Hansen er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, og han har stor respekt for, at der blandt lystfiskere er forskellige holdninger, som ikke altid er i overensstemmelse med forbundets.
Ministerens udmelding om forbud mod levende agnfisk og ikke mindst forbundets accept af dette har medført en heftig kritik fra især sjællandske søfiskere. Det er forståeligt. Vi har stor respekt for, at der blandt lystfiskere er forskellige holdninger, som ikke altid er i overensstemmelse med forbundets. Men nu er det altså ikke forbundet, der har foreslået et forbud mod levende agnfisk. Det er en anbefaling fra Dyreetisk Råd. Så vi forstår godt, at det vil være en begrænsning i fangstmetoder, som mange søfiskere finder urimelig.
Men det er – trods alt – en begrænset regulering af en bestemt fangstmetode i forhold til de voldsomt omfattende begrænsninger, som Dyreetisk Råd har lagt op til. Rådets forslag om forbud mod C&R ville således have meget mere vidtgående og ødelæggende virkninger for store dele af det danske lystfiskeri, – herunder først og fremmest fiskeriet efter søernes rov- og fredfisk. Det har vi fra forbundets side arbejdet ihærdigt for at forhindre, og det er netop lykkedes. Det er derfor ude af trit med de faktiske forhold, når en del af kritikken går på, at forbundet ikke varetager søfiskernes interesser.
Lige nu har vi en unik mulighed for at få gennemført en række forbedringer, der i høj grad vil skabe bedre vilkår for sø- og brakvandsfiskeriet, – fx stop for erhvervsfiskeri af gedder, aborrer, sandart, ørreder og laks, udfasning af redskabsfiskeri i søerne og en bæredygtig forvaltning af de sydsjællandske brakvandsrovfisk. I den situation burde alle lystfiskere stå sammen og bakke op om arbejdet for at få gennemført sådanne forbedringer i stedet for at bruge kræfter på indbyrdes stridigheder, der ikke er befordrende for at få skabt bedre vilkår for det danske lystfiskeri – tværtimod.
Thomas Søbirk har som passioneret sjællands geddefisker skrevet et rigtig godt indlæg om agnfisk-debatten, hvor han meget nuanceret belyser synspunkter og holdninger fra såvel søfiskernes som Danmarks Sportsfiskerforbunds side. Det er et fremragende udgangspunkt for, hvordan debatten kan føres på et sagligt og konstruktivt grundlag. Indlægget kan læses her: Når vi alle bliver tabere.
