Lystfiskeri er en hobby eller en passion, som deles blandt rigtig mange mennesker verden over, og ikke mindst i Danmark. Folk i alle aldre nyder godt af at tilbringe tid i naturen på denne måde, men kan der ligge mere end bare ”hobby” gemt i tiden, vi tilbringer ved vandet? Kan vi alle og især børn og unge, udvikle os gennem – og lære af opholdet i naturen?
Oxford Junior Dictionary har i det 21.århundrede udskiftet ord som Acorn, Buttercup og Conker med ordene Attachment, Blog og Chatroom, og har altså udskiftet naturlige ord med disse postmoderne vendinger. Det skader nok ikke den enkelte, men synes at udtrykke en afstandstagen fra naturen som central for børn, og er dette fornuftigt?
Her er Ørredpatruljen i gang med at restaurere et lille tilløb til Roskilde Fjord.
Ørredpatrujlen
I efteråret 2014 iværksatte Uffe Clemmensen, i Roskilde Kommune, et projekt som inddrager børn og unge i fiskeriet. Ørredpatruljen er et projekt som sigter mod social og faglig læring som udbytte. Fishing Zealand figurerer som én af støtterne bag dette tiltag. Jeg har ikke intentioner om at gå dybere ind i dette specifikke projekt, men opfordrer læseren til at læse mere om det på egen hånd. Projektet giver anledning til refleksioner omkring lystfiskeri som mere end bare jagten på store fisk. Det giver anledning til dybere indsigt i de centrale aspekter af lystfiskeriet, som kan være udviklende for os som mennesker.
Hvis vi starter med lidt filosofiske tanker, og bevæger os tilbage til den græske oldtid, skrev Aristoteles om de tre former for kundskaber, Episteme, techne og phronesis. Disse kundskaber kan vi tilegne os som mennesker på forskellige måder i livet. Begreberne har stadig relevans i dag, også når de bringes ind i lystfiskeriets kontekst.
Episteme er ifølge Aristoteles den faktuelle og universelle videnskab som eksisterer på tværs af tid om rum, hvor fagområder som biologi og økologi er glimrende eksempler på fora, hvor epistemisk viden formidles og tilegnes. Denne kundskab er derfor yderst relevant i forbindelse med f.eks. ovennævnte projekt, hvor børnene får epistemiske kompetencer når der formidles teori om f.eks. havørredens biolog, planternes vækst, og egenskaber ved de enkelte habitater. Dette kombineres med praksiserfaring ved vandet. For en kundskab som episteme kan ikke stå alene. Denne kundskab giver ikke nødvendigvis mennesker dybere indsigt i deres interaktion og forståelse af den omverden som de deltager i , men tilegnelsen af denne kundskab kan være ét af de argumenter som kan perspektiveres til hvorfor lystfiskeri kan agere som læringsplatform for børn og unge.
Læring i naturen bryder med de daglige rammer og giver børn og unge fornyet energi og fokus.
Begrebet om techne kan og bør integreres, da denne kundskab indeholder et fokus på, hvordan vi gør bedst mulig brug af vores viden. Den agerer således som en mere instrumentel viden, som kan give svar på, hvilke redskaber vi skal bruge for at opnå et specifikt mål, samt hvordan vi bruger det bedst muligt. Her kan der lokaliseres flere gode måder at gøre tingene på, og denne viden kan ændre sig alt efter forholdene. Derfor iklæder techne sig, en mere dynamisk karakter end episteme. Her kunne et passende eksempel være den viden som deltagere i Ørredpatruljen opnår gennem strygning af fisk og udlægning af gydegrus. Qua den epistemiske viden kender børnene til ørredenes biologi og fysiologi, mens de, gennem techne, ved hvad der skal gøres for at forbedre levevilkårene for fisken, således yngel og gydefisk håndteres korrekt.
Disse redskaber og brugen af dem, vil kunne være forskellig alt efter forholdene som der arbejdes under. Denne kundskab og evnen til at iværksatte den, vil kunne formodes af have transferværdi til andre faglige områder, uden for Ørredpatrulje-regi.
Læring i naturen
Gennem lystfiskeri og de elementer, som dette implicerer, gives der indblik i, hvorfor ting fungerer, og hvordan de kan bruges og forbedres.
I forlængelse af dette kan lystfiskeri måske også gavne på det sociale og medmenneskelige område. Hvor techne sættes i relation til ting, så sættes phronesis i relation til mennesker, og lystfiskeri kan være en yderst social beskæftigelse. Phronesis kan vi ikke opnå gennem en formel undervisning, men læres gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Denne kundskab omhandler således de sociale interaktionsformer som vi gør brug af som mennesker. Moral, dyd, situationsfornemmelse samt omtanke for andre mennesker, kan lokaliseres her og tilegnes gennem erfaring. Ophold i naturen og læring i denne kontekst kunne styrke netop de egenskaber som phronesis tilbyder. I interaktionen og samarbejdet med andre unge, i en særegen kontekst, vil børn og unge kunne erhverve sig erfaringer med situationsspecifikke afvejninger hvilken handlemåde der kan være hensigtsmæssig. Phronesis er foranderlig og der eksisterer ikke en endegyldig sandhed, men erfaringsbaserede skøn. Udviklingen af phronesis har ikke kun betydning for de børn som deltager i sociale indsatser som f.eks. Ørredpatruljen, men ligeledes for dem som varetager det pædagogiske arbejde.
Undervisning uden for klasselokalet, tilbyder i denne henseende en arena, hvor tingene bliver mere uforudsigelige. Netop derfor vil der ofte kunne opstå uventede situationer som kræver dømmekraft og situationel afvejning, som både gør sig gældende for børnene såvel som for vejlederen. Dermed kan et socialt projekt som førnævnte, være med til udviklingen af phronesis.
Ørredpatruljen har indtil videre været en stor succes, og succesen fortsætter i 2015.
De filosofiske tanker fra oldtiden kan have lige så meget relevans i 2015, såfremt med lader sig inspirere af bevæggrundene herfor, og læring uden for klasseværelset, opnår mere anerkendelse som legitimt fagligt udfoldelsesområde. Dog er det videnskabelige empiriske fundament for denne form for læringspraksis stadig sparsom, men der eksisterer nogle studier, som belyser de mulige effekter, som undervisning uden for klasselokalet kan producere. F.eks. tyder et forskningsreview fra 2004 på, at deltagelse i undervisning udenfor klasselokalet kan fostre motivation for læring, når eleverne vender tilbage til klassen. Dette fordi eleverne møder en anden tilgang til læring end den vanlige.
I forlængelse af dette indikerer andre studier, at ”outdoor education programs” kan fremme kommunikative kompetencer, prosocial interaktion samt samarbejdsevner.
Der er ligeledes blevet forsket i den omsorg som børn kan udvise ovenfor hinanden i en læringskontekst og et studie argumenterer for, at børn udviser større omsorg for andre børn som ikke normalt er deres venner, når de deltager i udeundervisningen. Dette komplementeres af et dansk studie, som har undersøgt de legerelationer som etableres i udeskole. Elever som deltager i udeskole, skaber potentielt flere og nye legerelationer i denne sammenhæng, hvilket indikerer udvikling af nye interaktionsmønstre.
Det, at skærpe de unges nysgerrighed i forhold til naturen, giver mod og lyst til ny læring.
Der eksisterer således flere studier, som peger i retningen af positive fordele ved undervisning udenfor klasselokalet, som det f.eks. praktiseres i Ørredpatruljen. Det kan vidne om, at lystfiskeri kan figurere som mere end bare en hobby, men muligvis bruges som et aktivt redskab til, at udvikle børn og elevers sociale kompetencer. Forskningen på området er stadig begrænset, så der kan ikke drages nogle konklusioner, men indtil videre taler meget af forskningen for, at bruge andre rum end klasseværelset.
Udover ovenstående forskning kan undervisningen uden for øge den fysiske aktivitet. Fysisk aktivitet har mange positive fysiologiske indvirkninger i forhold til vores almene sundhedstilstand, men yderst interessant er det, at fysisk aktivitet øger produktionen af BDNF (Brian Derived Neutrophic Factor). Dette stof produceres i hjernen naturligt og kan være medvirkende til at forhindre overdrevet celledød. Fysisk aktivitet booster produktionen af BDNF i f.eks. hippocampus og præfrontal cortex, hvorfor stoffet har betydning for vores hukommelse, indlæringsevne og muligvis vores humør.
Dette er endnu en god grund til at anse undervisning uden for klasseværelset som en indsats, der har relevans for børns og voksnes udvikling, samt indikere at Fishing Zealand, Roskilde Kommune, Uffe Clemmensen og Ørredpatruljen er på rette vej. Faktisk tyder noget forskning på, at jævnlige ophold i naturen, uden undervisning, kan fremme executive funktioner og i særdeleshed vores opmærksomhed i efterfølgende opgaver.
Om det vælges at anskue lystfiskeri som social indsats og potentiel facillitator af faglig og social læring ud fra filosofiske refleksioner, eller ud fra mere nutidige studier af ophold i naturen, ja ligger der flere gode argumentationer som fordrer denne tilgang. Ørredpatruljen kan i denne henseende opfattes som en forgangsmand, og om muligt vil andre kommunale læringsinstitutioner tage ved lære at ovenstående. Måske endda bidrage til videnskaben på området, gennem kontakt til relevante forskere.
God sommerhavørred i Tuse Å. Afkrogning i vandet og et hurtigt foto inden genudsætning. Det sikrer en god overlevelse.
Der er en håndfuld sjællandske vandløb, hvor fiskeriet efter havørreder er overraskende godt. Det gælder vinterens fiskeri efter grønlændere/overspringere men så sandelig også efter blanke opgangsfisk midt på sommeren. Her er et eksempel på, hvordan Tuse Å´s Ørredsammenslutning anvender de årlige fangstrapporter som et vigtigt bidrag til overvågningen af ørredbestandens udvikling. Men også lystfiskerne kan hente inspiration og erfaringer.
Fiskeåret 2014 blev vanskeligt på grund af den ekstremt tørre og varme sommer, men som det vil fremgå, så blev der på ret få fangstrapporter noteret i alt 108 havørreder, hvilket er overraskende mange – de vanskelige forhold taget i betragtning.
Erfarne storfangere fylder i statistikken Der blev indsendt i alt 30 fangstrapporter – altså kun fra en mindre del af medlemmerne. Rapporterne giver dog nok et rimeligt billede af årets fangster, idet vi har erfaring for, at medlemmer som har noget at rapportere, hyppigere indsender sammenlignet med dem uden fangster. Det var påfaldende, at kun ca. halvdelen havde fanget noget og at endnu færre virkeligt havde fået skrevet blanketten helt ud. Men vi ved det jo godt – ihærdighed og en målrettet indsats lønner sig. Ofte skal der nogle 0 ture til, før man får så megen erfaring med vandet og fiskenes luner, at man får belønningen i form af en god Tuse ørred. I den forbindelse skal det nævnes, at årets storfanger alene havde noteret sig for 21 havørreder og et par store bækørreder.
Bækørreder som denne findes stadig i Tuse Å.
Et svært fiskeår 2014 var et vejrmæssigt svært år for vandløbene og fiskeriet. En meget kold periode sidst på vinteren gik direkte ind i et tørt varmt forår og derefter en ekstremt tør og varm sommer. Vandføringen faldt støt igennem foråret og fortsatte sommeren igennem, hvor den var usædvanligt lille. Fiskeriet var yderst vanskeligt under forhold, hvor grøde fyldte vandet og hvor vandtemperaturen i varme perioder blev målt op til 22 oC. Det var tæt på at være kritisk for ørrederne. Faktisk blev der fundet en håndfuld døde blanke havørreder midt på sommeren, hvilket viser, at det var nær ved at gå galt med høj temperatur og lavt iltindhold. Først ind i oktober begyndte der så småt at komme vand og blive rimeligt nemt at komme til.
Havørreder og bæredygtigt fiskeri Ikke desto mindre lykkedes det for de drevne Tuse Å drenge, at overliste i alt 108 havørreder. Heraf oven i købet en del blanke havørreder selv midt i den kritiske sommerperiode i juni – september. Som det ses af figur 1, så kom der for alvor gang i fangsterne igen i oktober og november. Samlet set udgjorde forårets grønlændere, overspringer og nedfaldsfisk kun omkring 1/3 af alle fangster. I vinterfiskeriet indgik bl.a. en lynende blank fed overspringer på 64 cm., som sikkert vil blive husket længe. Mange nedfaldsfisk var i god kondition og var tydeligvis i fuld gang med at æde.
Figur 1. Rapporterede havørreder i 2014 for hver måned (I alt 108 stk.).
Det blev ikke rapporteret om en eneste aflivet havørred i 2014, men mindst 2 blev ulovligt hjemtaget i sensommeren af 2 tyvfiskere uden medlemskab. De blev anmeldt til politiet, som prompte mødte op og uddelte bøder. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er blevet hjemtaget flere havørreder, hvilket også er lovligt og helt ok med i alt 2 havørreder for medlemmerne i vinter og efterår (efter TØS´s regler). Men det er tydeligt, at den markant forbedrede fiskemoral fortsætter, sådan som det også var tilfældet i de foregående år. Til sammenligning blev der før de nye regler dunket 30 – 50 % af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk.
Havørredernes størrelse
Havørredernes længde fordelte sig fra 30 cm til 84 cm. med en skønsom blanding af blanke opgangsfisk, overspringere, grønlændere og nedfaldsfisk jævnfør figur 2. Besynderligt nok så blev der ikke rapporteret om ret mange små grønlændere, men det kan skyldes islæg i februar. Der har længe været en fornemmelse af, at havørreder fanget på stang var mindre end de, der bliver el-fisket som moderfisk. Imidlertid så fremgår det af figur 2, at fordelingen på størrelser var stort set den samme. En årsag kan være, at de ofte små grønlændere ikke i 2014 indgik med så store tal i fangsterne. Men det kan også være, at lystfiskerne bare er blevet bedre til at overliste de store fisk.
Figur 2. Længde-hyppighedsfordelingen for havørreder fanget af lystfiskere (øverst, 108 stk.) og moderfiskene fanget i november (nederst, 129 stk.).
Havørredfiskeriet udvikling siden 1986 Samtlige rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 3. Det ses, at 2006 var blandt det bedste. Årsagen til, at 2014 ligger i den lave ende, er givetvis den omtalte ekstreme tørke og varme. At havørrederne faktisk var der, blev til fulde dokumenteret ved el-fiskeriet efter moderfisk. Her viste det sig, at moderfiskene stod tættere end nogensinde før målt på en strækning midt på Tuse Å med 81 stk. pr. km. Det er i alt fald en indikation af, at bestanden holdt skansen trods den ekstreme sommer. Optælling af gydegravninger i løbet af vinteren vil endeligt afklare antallet af gydende fisk. Bemærk det store spring efter 1998. Her trådte det store garnfri område i kraft i Holbæk Inderfjord. Fremgangen her med mere end en fordobling bekræftes også af antallet af gydegravninger.
Figur 3. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden 1986 – 2014. Summen af grønlændere, overspringere, nedfaldsfisk og opgangsfisk (år 2012 og 2013 er ikke behandlede).
Udviklingen hos bækørrederne Rapporterede bækørreder (kun målte over 25 cm medtaget) har været faldende igennem de sidste 15 år, og endte i 2014 på et bekymrende og historisk lille antal med blot 21 stk. De blev fanget i samme perioder som havørrederne.
Figur 3. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden 1986 – 2014. Kun de målte (større end 25 cm) er medtaget.
Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990´erne, er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur 3. Bækørredfiskeriet var naturligvis vanskeligt midt på sommeren af de samme grunde som for havørreder, men udviklingen siden midt 1990´erne er desværre ikke til at tage fejl af. Der ses ligeledes meget få store bækørreder ved el-fiskeriet og bestandsundersøgelserne. Dermed er udviklingen i Tuse Å den samme, som i de fleste andre danske ørredvandløb. Den eneste trøst er, at der var rigtigt flotte fisk imellem på op til 56 cm. Den lokale totale fredning opretholdes.
Andre arter Mærkeligt nok blev der kun rapporteret om 5 regnbueørreder trods udslippet fra havbrugene i 2013/2014. Fiskene var mellem 46 cm. og 65 cm.
Der indgår stadigt flere aborrer i fangsterne. Det synes som om, der er en lille fremgang for aborrerne både mht. antal og størrelse, men det kan ikke entydigt afgøres endnu. Dertil kommer enkelte gedder og skaller. Ål, brasen og karpe indgik ikke i år, formentlig fordi ingen fisker efter dem.
Årets kuriosum er fangster af 7 skrubber på orm i åens nedre del.
Prognose for 2015 Vi forventer en god (måske endda rigtigt god) opgang i 2015. Bestandsundersøgelserne har de foregående år vist pæne tætheder af unge ørreder på opvækstområderne, hvorfor smoltudvandringen fra naturlig produktion antagelig har været ret stor. Dertil kommer, at mundingsudsætningerne i de senere år er blevet flyttet længere nedstrøms i åen. Det forventes at give en væsentligt større overlevelse. Hvis vi er heldige mht. havoverlevelsen hos både natursmolten og de udsatte, så er der grundlag for et rigtigt godt år i 2015.
Endeligt skal det nævnes, at det nyslyngede stykke nedstrøms Tuse nu er ved at udvikle sig et helt enestående flot vandløb, som bugter sig igennem engene. Her vil vandet givetvis gynge af havørreder i den kommende sæson.
Et nyt kuld certificerede guides er klækket. Foto: Rasmus Ditlefsen
I sidste weekend havde fem Sjællændere, fire fynboer og en jyde sat hinanden stævne på Rørvig Centret i Odsherred. Fælles for de ti er, at de alle er sportsfiskere, som bruger hver en chance de får ved vandet. Normalt ville et sådan møde mellem entusiastiske sportsfiskere resultere i uhæmmet fiskeri med dertilhørende mere eller mindre sandfærdige fiskehistorier fra vandet. På trods af at alle havde grejet med, blev der ikke fisket. Formålet med weekenden var ikke fiskeri, men derimod undervisning.
For anden gang i historien afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund certificeringskursus. DSF har i samarbejde med Aktiv Danmark – Dansk Turistfremme udarbejdet en standard for fiskeguider. Meningen med standarden og certificeringen er at sikre fisketurister og danskere som booker en guide gennem Fishing Zealand eller Havørred Fyn en god oplevelse.
Certificeringen stiller en række krav til guiderne herunder gyldigt førstehjælpsbevis og en erhvervsansvarsforsikring. Dette er i sidste ende er med til at sikre turister og danske lystfiskere en ensartet, tryg og sikker fisketur.
For Fishing Zealand deltog Rasmus Ditlefsen, Henrik Reiter, Lars Juel Hansen, Jan Svenstrup og Tue Blaxekjær. Fælles for alle fem er, at de hver især har rigtig mange års erfaring indenfor deres fiskemæssige område.
Jan Svenstrup er f.eks. den første Fishing Zealand guide som specialiserer sig i fiskeri fra båd. Udover at arrangere fisketure fra sin toptunede trollingbåd, er Jan også en meget dygtig og habil kystfisker. I kan læse mere om Jan Svenstrup på www.svenstrupsportfishing.dk.
Hvis der er nogen som kender Isefjorden, er det Lars Juel Hansen. Han har allerede flere års erfaring med guidede ture i fjorden. Udover at være bidt af en gal kobberbasse er Lars er også manden bag www.seatrout4you.com samt gruppen Kobberbassens venner på Facebook.
Rasmus Ditlefsen er udover, at være uddannet dyrepasser en blændende naturformidler, som virkelig elsker at fortælle om dyreliv lige fra skrubtusser til havørne. Med Rasmus som guide er man sikker på at få en naturoplevelse, som rummer meget mere end blot en fisketur. Rasmus har et godt kendskab til fiskeriet på Falster og Møn.
Bombardafiskeren eller manden med de mange fiskepladser på Stevns og den Sjællandske nordkyst kan ikke være andre end Henrik Reiter. Henrik har en forbløffende evne til at finde fisk samtidig med, at han er god til at lære fra sig. Driller bombardaen eller skal der snakkes kyststrategi er Henrik manden der skal bookes.
Udover at være en dygtig lystfisker uanset, om der fiskes med spinne eller fluestangen, har Tue Blaxekjær et stort og bredt kendskab til kystfiskeri efter havørred langs kysterne på Møn og Falster. Tue har gennem en årrække skrevet en lang række artikler til Fisk & Fri, og han er samtidig manden bag www.ifish.dk.
Fishing Zealand ser et stort potentiale i tilknytningen af de fem nye fiskeguider. De nye fiskeguider vil i fællesskab og samarbejde med de allerede eksisterende Fishing Zealand guider, Fishing Zealands medlemskommuner samt Fishing Zealand være med til at videreudvikle og præge lystfiskerturismen i Danmark i en positiv retning.
Jeg har lige haft en snak med biolog i Vordingborg Kommune, Jimmi Spur Olsen, som – er medlem af Fishing Zealand projektgruppen samt specialist i brakvandsaborrer og -gedder. Jimmi har på det seneste hørt spredte rygter om, at der skulle være observeret døde brakvandsgedder i Vordingborg-området.
Han fortæller, at der torsdag d. 15 januar kom to helt konkrete henvendelser om, at der var set døde gedder to forskellige steder på Møns vestkyst ud mod det lavvandede område som kaldes Letten.
“Trods tusmørke og grumset vand afslørede en gennemgang af 350 meter af kysten og de bagvedliggende strandenge ikke mindre end 45 døde brakvandsgedder. Et rigtigt trist syn, ikke mindst når man bruger meget tid og energi på arbejdet med at skabe større bestande af brakvandsgedder. Der var tale om smågedder, med kun en enkelt op mod de 2,5 kg. Gedderne lå helt op til 30 meter inde på strandengen, hvor højvandet havde været inde i forbindelse med den sidste tids højvande. Jeg kan kun frygte at der også ligger rigtigt mange døde gedder rundt omkring på bunden i brakvandsområderne.
Hvad årsagen til, at gedder i så stort antal dør, kan vi kun gætte på. Den mest oplagte forklaring er selvfølgelig indstrømning af vand med højere saltkoncentration, end hvad brakvandsgedderne kan tåle, men vi kan ikke udelukke andre årsager.
For at få det bedst mulige grundlag for at vurdere omfanget og årsagssammenhængen, vil jeg appellere til alle, som har observeret døde gedder indenfor de sidste 4 uger, om at sende mig deres observationer. Har man ikke været ude på det sidste, ville det være en god gerning at bruge et par timer i den kommende weekend til tjekke de områder/kyster, hvor I plejer at fiske brakvandsgedder. Har man fanget gedder i et område inden for de sidste 4 uger, modtages oplysninger herom også gerne, idet dette også kan være med til at afdække, hvor og hvornår gedderne er begyndt at dø”.
Observationerne af døde gedder må meget gerne indeholde, området eller kyststrækningen, antal og størrelse, foto, dato og alt hvad man kan forstille sig kan have betydning.
Jeg håber at jeres observationer kan være med til at styrke og målrette den fremtidige forvaltning af områdets brakvandsgedder”.
Har du gjort nogle relevante observationer, så sørg endelig for at sende dem til Jimmy: jso@vordingborg.dk
Vi følger situationen med et vågent øje den kommende tid. Trist.
Danmark har alle muligheder for at få et lystfiskeri i europæisk topklasse. Vi har flere tusinde km højproduktive vandløb, i hundredvis af større søer og mange tusinde km kyststrækning, hvor en lang række attraktive arter kan fanges. Forudsætningen er dog, at der skal være nok fisk og store fisk tilstede. Og det halter desværre ret meget. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne i efterhånden mange år arbejdet med at gøre åer og bække til velfungerende levesteder, ligesom sportsfiskerne gennem Fisketegnet siden 2012 årligt har bidraget med mere end 10 millioner kr til vandløbsrestaurering.
Men godt vandmiljø alene gør det ikke. Fiskeriforvaltningen skal også være gearet til, at de – for lystfiskerne – vigtigste fiskearter ikke udsættes for en for stor fiskeridødelighed. Det gælder selvfølgelig alle former for fiskeri, men i de fleste tilfælde er det garnfiskeriet, som har potentialet til at skabe problemer i især de snævre farvande, hvor fiskene trækker mellem gydeområderne og ædepladserne.
Disse to udfordringer – en ikke altid lige hensigtsmæssig fiskeriforvaltning og for dårligt vandmiljø – har stået øverst på forbundets dagsorden i mange år. I 2014 kom gennembruddet, og så ovenikøbet på begge områder.
Først blev Fynbekendtgørelsen ændret, sådan at havørrederne nu har en meget større mulighed for at overleve frem til gydning. Og siden kom Dan Jørgensens forslag til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, som blandt andet indebærer stop for salg af havørred på Bornholm og forbud mod at hjemtage gedder i fire områder i det sydsjællandske. Læs mere om Dan Jørgensens spændende visioner om lystfiskeriet fra side 4.
Der er penge i eksempelvis gedder. De evner nemlig i høj grad at lokke lystfiskerturister til Danmark.
Og sidst i november kunne Miljøminister Kirsten Brosbøl så løfte sløret for den kommende generation af vandplaner, der kommer til at medføre mange positive forandringer i vandløb og søer. Et meget positivt element i planen er, at fisk er kommet med som et kvalitetselement. Det betyder nemlig, at investeringen i vandmiljøet SKAL udmønte sig i større bestande af vildfisk. Og det vil med garanti give flere fisk i vandløb, søer og langs kysterne.
Udsigterne til bedre lystfiskeri er således lyse, men der er stadig behov for nytænkning og flere bæredygtige løsninger. De fiskerimæssige udfordringer er nu løst i nogle geografisk begrænsede områder, men hvis de positive ringe skal brede sig til hele landet, så skal der gennemføres ændringer i den generelle fiskerilovgivning. Danmarks Sportsfiskerforbund har et bud på, hvad der skal til. Læs mere om det fra side 36.
Den store politiske interesse for miljø og lystfiskeri skyldes ikke kun lystfiskernes blå øjne. Muligheden for at skabe et en øget omsætning i udkantkommuner er også et validt argument, som forhåbentligt vil sikre, at de bæredygtige løsninger vil være langtidsholdbare. Hvis Danmark for alvor skal profitere på fiskeriet, er det vigtigt at kende målgrupperne. Arne Kvist Rønnest serverer i sin artikel en række vigtige facts, som alle i turistbranchen bør kende.
Fishing Zealand har i løbet af meget kort tid formået at skabe stor opmærksomhed. På mindre end 1½ år er projektet for eksempel gået fra to kommuner til syv. Den positive modtagelse skyldes blandt andet, at projektets bærende element er bæredygtighed. Hvad Fishing Zealand mere konkret går ud på, kan du læse i Paul Debois’ og Jimmi Olsens artikel fra side 22.
At laksefiskeri ikke er billigt, ved alle, der bare én gang har smidt krogen i et laksevand. Men hvor meget er fiskeriet og lystfiskerenes forbrug egentligt værd i det område, hvor fiskevandet ligger? Det får du svaret på i Koeds, Aarestrups, Skovs, Jordal-Jørgensens, Kvist Rønnests og Ladenburgs artikel fra side 16, der er lavet med udgangspunkt i en helt ny undersøgelse fra Skjern Å.
Hvis man tror, at godt fiskeri er nok til at skabe nye lystfiskere, så tro om. Selv om lystfiskeriet i dag er markant bedre end for 30 år siden, så er der i dag færre unge lystfiskere. Det lyder umiddelbart ulogisk. Jon Fuglsang giver i sin artikel fra side 16 nogle velbegrundede bud på, hvorfor det er sådan, og hvordan de unge skal lokkes ud i naturen med fiskestangen i hånden.
Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte af at kunne præsentere så mange spændende og velskrevne artikler. Vi har derfor valgt at trykke et oplag af udgaven – normalt udgives det kun digitalt på www.sportsfiskeren – i håbet om, at det vil blive læst af mange flere. God læselyst!
