I går var en absolut legendarisk dag for mig på Tissø, som kulminerede i denne fantastiske sandart, som huggede på en hjemmelavet gummijig sidst på dagen. Fisken vejede 6,92 kilo og er den største sandart nogensinde fanget på stang i Tissø. Er stadig helt oppe at ringe over denne perfekte forårsdag på vandet. Kæmpestor tak går ud til Henrik Larsen, manden der selv har designet og støbt det lille gummidyr fisken faldt for og som sejlede os rundt til de helt rigtige pladser på søen!
Vertikalfiskeriet efter sandart er et ret unikt fiskeri, hvor vi kun fisker efter de specifikke fisk vi ser på ekkoloddet, hvor vi kan følge både jiggens og fisken adfærd på skærmen inden de hugger. Henrik Larsen er ekspert i dette og i majnummeret af Fisk & Fri vil du kunne læse meget mere om denne tur, sandartfiskeriet på Tissø, Henriks teknikker og hans hjemmelavede gummidyr.
Fisken fik i øvrigt selvfølgelig sin frihed igen mens en af de mindre eksemplarer blev hjemtaget, så menuen står på smørstegt sandart i aften.
Desværre er det jo sådan at en enkelt garnfisker netop er begyndt at fiske på Tissø. Når man har oplevet dette fantastiske fiskeri og ved hvor meget det kan betyde for ikke bare mig, men for et væld af mennesker, er det er tragisk at tænke på, at et så fantastisk fiskeri hurtigt kan blive ødelagt af nogle få personer, der prioriterer en kortsigtet økonomisk vinding til dem selv, som samtidig påfører et enormt tab både oplevelsesmæssigt samt økonomisk for lokalområdet og samfundet generelt. Dette mener jeg vi alle bør stille spørgsmålstegn ved. Du kan læse mere om dette emne i mit seneste blogindlæg ”Hvordan sikrer vi søfiskeriets fremtid?”
Oplevelsen på denne skønne aprildag var i den grad motiverende for at kæmpe for øget fokus på lystfiskeriet i søerne, og jeg har bl.a. snakket med Thomas Søbirk fra Danmarks Sportsfiskerforbund om at tage initiativ til en gruppe bestående af DSF, Fishing Zealand og de største sjællandske søfiskeforeninger, som kan arbejde fælles på konstruktive løsninger på de udfordringer dansk søfiskeri står overfor. Det følger vi selvfølgelig op på her på www.fishingzealand.dk, ligesom jeg vil arbejde på at få flere medier, organisationer og ikke mindst politikere til at sætte fokus på denne sag.
Har du først én gang set en stor brakvandsgedde følge efter din agn i det klare, lave vand – og oplevet kick’et, når gællelågene spiler sig ud og wobleren indhaleres i et kraftfuld sug – er du solgt. Spinne- og fluefiskeriet i vores lavvandede brakvandsområder er super spændende, og det er da heller ikke uden grund, at det bliver mere og mere populært. Men – med stigende popularitet følger også et øget fiskepres. Der er derfor ingen tvivl om, at Fødevareminister Dan Jørgensens seneste prisværdige udspil – et forbud mod hjemtagning af brakvandsgedder fra Stege Nor, Præstø Fjord, Jungshoved Nor og Fane Fjord for både lyst- og garnfiskere – vil gavne de vilde bestande af brakvandsgedder og -aborrer.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 13. marts, er på mange måder historisk, for den afspejler en udvikling, hvor politikerne for alvor er begyndt at fatte det kæmpestore rekreative og socioøkonomiske potentiale lystfiskeriet i Danmark har. Med bekendtgørelsen kommer desuden et forbud mod nedgarn i perioden 1. februar til 31. maj for at beskytte fiskene under overvintring og gydning – en restriktion, der vil sikre en højere rekruttering af nye generationer til bestandene, hvorved man får en bedre buffer for de store svingninger i saltkoncentrationen, der periodisk kan decimere antallet af fisk.
Denne udvikling hjælpes yderligere på vej af Guldborgsund og Vordingborg Kommune, som er med i Fishing Zealand. De har nemlig finansieret en ny rapport, der kortlægger potentielle gyde og opvækstområder for brakvandsrovfiskene. I kølvandet på dette er der planer om naturgenopretningsprojekter, hvor man vil genskabe flere lavvandede søer med direkte forbindelse til brakvandsområderne, hvilket vil give brakvandsrovfiskene et hårdt tiltrængt refugie med gode gydemuligheder – også i de perioder, hvor saltkoncentrationen kan blive faretruende høj.
Hatten af for Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, der i høj grad har været med til at bane vejen for denne positive udvikling.
Mikkel Dankert er en af dem, der nyder godt af Tissøs spektakulære geddefiskeri. Denne 10+’er nuppede han i går på kastefiskeri med en lille jerkbait på ca. 2 meter dybt vand. Lad os håbe så mange som muligt kan få glæden af sådan en oplevelse i fremtiden.
I går havde jeg en fantastisk dag på Tissø. På det lave vand fandt vi store gedder, der huggede kontant på vores jerkbaits. Med i båden var Mikkel Dankert, som jeg bl.a. kender fra ØrredPatruljen, hvor Mikkel er instruktør. Derudover er Mikkel nok én af dem, der har bedst styr på jerkbaitfiskeriet på Tissø, og sidste år fangede han ene mand 27 fisk over meteren på hans yndlings-jerkbait, “Hell Puppyen”. Det var selvfølgelig også denne agn, der sikrede Mikkel en smuk sag af en gedde på 109 centimeter og 10,6 kilo i går. Jeg var lidt mere beskeden, men fik også fine gedder op til 6-7 kilo på jerkbait: Dansk design når det er bedst – en håndlavet jerkbait snedkereret og malet af min ven Allan.
Denne fantastiske oplevelse på en ellers grå martsdag cementerede, hvor spektakulært et søfiskeri vi har her på Sjælland, og i Danmark i det hele taget – og hvor vigtigt det er, at vi sikrer dets fremtid!
Lige nu oplever vi i Danmark et stort boom indenfor predatorfiskeri og især geddefiskeri. Enkelte klager over for stort fiskepres på visse vande, men for én som mig, der elsker geddefiskeri, kan jeg ikke være egoist og sige, jeg vil ha geddefiskeriet for mig selv. Men jeg glæder mig over, at så mange andre, især unge, har fået smag for gedden.
Og når jeg siger smag for gedden, så tænker jeg ikke på geddefrikadeller. Geddefiskeri dyrkes i høj grad bæredygtigt, og størstedelen af fiskene sættes skånsomt ud igen. Og bestandene kan sagtens tåle, at dem, der gerne vil ha lidt fisk med hjem, kan få det en gang imellem. Desværre er der dog i flere vande bl.a. problemer med folk, som har en anden nationalitet og kulturel baggrund, der ikke kender til vores måde at dyrke fiskeriet bæredygtigt – eller er ligeglade. Dette kan både være decideret ulovligt fiskeri, men også lovligt fiskeri, der bare ikke er bæredygtigt. Til dels fordi vi måske ikke er restriktive nok i DK? Dette er en problematik, der er svær at snakke om og endnu sværere at løse – men derfor er det stadig vigtigt, den bliver taget alvorligt. Lige netop på Tissø har dette heldigvis ikke været et problem, primært da bredfiskeri ikke er tilladt.
På Tissø er det til gengæld for nylig kommet frem, at Selchausdal Gods har tænkt sig at genoptage erhvervsfiskeriet. Mikkel Dankert er én af dem, der har nydt godt af fiskeriet på Tissø, og han fortæller, at han frygter, at erhvervsfiskeriet vil have negative konsekvenser for fiskeriet efter gedder og sandart på Tissø. Denne frygt deles af mange, og det kan jeg sådan set godt forstå.
Videnskabelige undersøgelser fra DTU Aqua fra Esrum sø viser en klar negativ effekt på lystfiskernes fangster i perioder med erhvervsfiskeri. Du kan læse den videnskabelige artikel her eller en artikel fra Fisk & Fri om fangstjournaler, der bl.a. påpeger at ”Siden målrettet erhvervsfiskeri efter gedder stoppede i 1988, er antallet af rekordgedder over 10 kg vokset betragteligt, og chancerne for en rekordgedde i Esrum Sø har derfor aldrig været større.”
Jeg fik også fornøjelsen af en lille stribe skønne Tissø gedder der alle fik friheden igen.
Derfor er vi nødt til at alle stille os selv spørgsmålet om, hvordan ressourcerne skal forvaltes og fordeles, og hvordan vi ser et fremtidigt søfiskeri – som flest muligt får glæde af – i stedet for blot nogle få.
Og så er jeg ikke en gang kommet ind på mange andre faktorer, som presser vores søers fiskebestande som fx forurening, invasive zebramuslinger, skarv og mange flere.
Der er mange trusler og problemer derude at pege fingre ad. Men det kommer der ikke meget ud af. Så hellere arbejde konstruktivt og bæredygtigt med løsninger, der sikrer det gode fiskeri mange år fremover, så vores børn også kan opleve en fantastisk dag som den, Mikkel og jeg havde i går. Og så må vi presse på, så alle er med til at sikre det gode fiskeri. Det gælder politikere, myndigheder, erhvervsfiskere, fritidsfiskere men også os lystfiskere.
Vi har i de seneste år tydeligt oplevet at socioøkonomiske argumenter og øgede muligheder for lystfisketurisme i flere tilfælde kan motivere til en forvaltning, der i højere grad tilgodeser bæredygtigt lystfiskeri, og det kan vi roligt glæde os over. Og de danske søer er i den grad en perle og en vigtig del af det fantastiske lystfiskeri, som Danmark har at byde på. Men når vi taler om lystfisketurisme i Danmark, mener jeg ikke, søfiskeri bør promoveres særligt til udenlandske turister, netop fordi søer ofte er mere sårbare for overfiskeri. Så giver det for mig mere mening at fokusere indsatsen overfor turister på fx kystfiskeri og især havfiskeri, hvor der er god plads og store fiskebestande, der kan tåle et meget højere fiskepres. Så lad søerne være et sted, hvor foreningerne, lokale og unge spirende lystfiskere kan nyde fiskeriet på et bæredygtigt grundlag.
Og man kan vel egentlig sige noget lignende om konsumfisk og erhvervsfiskeri. Jeg elsker i den grad en smørstegt sandart og mener, vi lystfiskere og fritidsfiskerne fortsat skal have mulighed for at spise en del af de fisk, vi fanger på et bæredygtigt grundlag. Men når socioøkonomiske beregninger viser, at gedden har en værdi på 1208 kr. kiloet, kan man spørge sig selv om det giver mening at opfiske visse arter såsom gedder, aborre og sandart i vores ferske vande for at sælge dem i fiskehandleren? Eller om det giver mere mening at sikre en forvaltning, der tilgodeser lystfiskeri med et bæredygtig fokus.
For mig er er det helt logisk, at vi skeler til udlandet, hvor fiskeri i ferske vande forvaltes seriøst og i høj grad bygget på bæredygtighed, videnskabelige data og samfundsmæssige overvejelser, så flest muligt får glæde af ressourcerne. USA’s mest populære ferskvandsart, largemouth bass, er meget kraftigt reguleret. (Reglerne svinger lidt fra stat til stat.) De må ikke fanges af erhvervsfiskere eller omsættes nogen steder. Lystfiskere må flere steder gerne tage en enkelt hjem om dagen, og den skal overholde bestemte mindste- og maksimal mål i de fleste tilfælde. Og det bliver strengt håndholdt af fiskerikontrollen!
Fishing Zealand foreslog for et år siden bæredygtige begrænsninger. Formålet var og er stadig, at vi lystfiskere skal tage disse regler til os frivilligt i søerne, og senere kunne man forestille sig, at det blev lovgivning, når de lovgivende myndigheder kunne se, hvor meget det gav mening, og at vi lystfiskere selv var positive for disse restriktioner på os selv. Kombineret med øget fiskerikontrol, (for ellers er regler ligegyldige), tror jeg, at bl.a. et maksimalt antal individer, der må hjemtages, ville forhindre et ikke bæredygtigt- og overdrevent madfiskeri, der forekommer flere steder.
Foreningerne ved Tissø var på forkant med denne slags forvaltning og Høng Sportsfiskerforening var de første til at indføre en regel i deres forening om, at alle gedder over 6 kilo skulle genudsættes, hvorefter de fleste andre foreningerne på søen fulgte efter med samme regel. Dette emne skrev jeg en artikel om i Fisk & Fri om for nogle år siden. ”Tissø: Storgeddernes rige”, som kan læses her. Samme artikel påpegede, hvordan fiskeriet var markant bedre i perioder med begrænset eller ingen erhvervsfiskeri.
Jeg tror på, at når vi lystfiskere velvilligt påtager os øgede restriktioner, så viser vi også, at vi er villige til tage en del af ansvaret for fremtidens fiskeri. Så kan man også bedre stille krav om, at andre skal gøre det samme.
Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2008 haft udfasning af redskabsfiskeri i søer og indførsel af et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand som prioriterede nøglesager. De seneste år er der dog skruet endnu mere op for arbejdet, og ifølge DSF er garnfiskeri ferskvand er et tilbagevendende emne, når forbundets politikere og fagmedarbejder mødes med landets beslutningstagere og relevante ministerier. På konferencen om udviklingen af det rekreative fiskeri den 6. September 2014 fremførte DSF’s formand, Verner W. Hansen, forbundets nye visioner og her var fiskeri i de danske søer glædeligvis et centralt punkt. Du kan læse mere om DSF’s visioner og fokus på søerne her.
Thomas Søbirk elsker ligesom jeg geddefiskeri, og blev medlem af bestyrelsen i DSF sidste år, ikke mindst for at hjælpe forbundet med at kæmpe for rovfiskene i fersk- og brakvand. Han har en klar holdning til erhvervsfiskeri på søerne i almindelig og problematikken på Tissø i særdeleshed, og derfor spurgte jeg om han ville kommentere på den aktuelle situation på Tissø:
– Det er jo helt grotesk, at en enkelt person kan få lov at forringe naturoplevelsen for tusinder med et økonomisk udbytte, der formentlig ikke engang kan bære en årsløn. I hvert fald ikke på lang sigt, allerhøjest i tre-fem år, inden søen er udpint og igen kan bruge et årti eller to på at komme sig, siger Thomas og fortsætter: – Jeg er desværre gammel nok til at huske, hvordan seniorerne i min lokale fiskeforening fortalte om, hvilket fantastisk sandartfiskeri, der var på Haraldsted Sø sidst i halvfjerdserne. Det resulterede bl.a. i en Danmarksrekord på 11 kilo, der stadig står den dag i dag. Året efter broderede erhvervsfiskeren søen til i garn, og sandartfiskeriet blev slået ned på ét år! Det er aldrig kommet sig siden. Jeg kan også huske, hvordan vi for 25 år siden på Esrum Sø ikke kunne fange andet end aborrer i tusindbrødre-størrelse. Erhvervsfiskeren trawlede (!) i perioder søen. En ti-kilos gedde var uhørt. Nu er søen, der heldigvis for mange år siden slap af med erhvervsfiskeriet, en af landets bedste aborresøer med eksemplarer på gigantiske to kilo, og der bliver fanget masser af gedder over ti kilo. Der er mange andre triste sø-skæbner fra Sjælland; Tystrup Sø, Arresø og ikke mindst Tissø, der bestemt ikke var kendt for noget særlig godt geddefiskeri, da jeg var mest aktiv på søerne i halvfemserne, men som i dag – efter erhvervsfiskeriet stoppede og søen fik lov til at komme sig – er et af landets aller, aller bedste storgeddevande. Det er simpelthen ikke til at tro, at vi tillader sådan en fejl gentages i en så oplyst tid som 2015. Jeg er målløs. Og ikke fordi jeg som udgangspunkt er imod erhvervsfiskeri, naturligvis ikke. Men i en sø, på bestande der umuligt kan holde til det – det er jo helt sort! Tænk på, at der ikke engang er kvoter i ferskvand. Hvis der var det, forudsat at en kvote var sat til det, som biologerne vurderede en given søs rovfiskebestand kunne bære, så ville det slet ikke være økonomisk rentabelt for nogen som helst at beskæftige sig med den slags. Hvilket, i mine øjne, er det tydeligste bevis på, at erhvervsfiskeri i ferskvand er ren og skær voldtægt, intet mindre, slutter en tydeligt indigneret Thomas Søbirk.
Løsningerne er ikke lige til, men det er er sikkert at der arbejdes på flere fronter. Jeg har ikke et klart bud på, hvordan fremtidens søfiskeri skal se ud. Jeg ved potentialet for, at det kan blive helt fantastisk, er til stede. Det er da også derfor, at jeg skriver dette blogindlæg, som jeg håber bliver læst af en masse lystfiskere, men også af politikere, embedsfolk og kommunalt ansatte, som følger med her på fishingzealand.dk
Internt, blandt lystfiskerne, vil jeg gerne opfordre flere til at involvere sig i foreningsarbejdet. Der er hårdt brug for nye og yngre kræfter med moderne visioner og ideer til, hvordan det gode bæredygtige fiskeri kan udvikles. Vi må alle være med til at tage ansvar! Så vil jeg også opfordre alle lystfiskere, trods interne uenigheder, til at stå sammen om fælles visioner og fælles stemmer, så vi kan blive hørt hos dem, der bestemmer, og dermed få maksimal indflydelse.
Og til embedsfolkene og politikerne, der læser med. Tag et kig på udlandet og lyt til eksperterne. Løsningerne til det gode bæredygtige søfiskeri findes allerede derude, så det er bare at indføre dem i Danmark og sikre det gode fiskeri i fælleskab med lystfiskerne.
Frugtbar dialog mellem Lejre Kommune, Tadre Mølles Venner og Fishing Zealand.
I vinterens løb var jeg ved flere lejligheder ved Taderød Bæk for at kigge på gydende havørreder. Taderød Bæk er et tilløb til Elverdamsåen, og der er 8-9 km fantastisk egnet gydebund for Isefjordens havørreder. Det eneste problem for det lille tilløb er, at blot få hundrede meter opstrøms udløbet i Elverdamsåen, skal havørrederne igennem en fisketrappe, netop ved Tadre Mølle. Tadre Mølle er én af de få overfaldsmøller tilbage i Danmark og naturligvis fredet. Møllen er en del af Roskilde Museum, og drives af Tadre Mølles Venner, der også sikrer, at der er en passende vandstand i møllesøen.
I denne vinter har Tadre Mølles Venner været nødt til at sænke vandstanden i møllesøen, da mosegrise havde undermineret diget omkring møllesøen. Derfor blev vandstanden i opstemningen til fisketrappen også sænket, hvilket resulterede i, at der ved adskillige lejligheder og i lange perioder, ikke var vand nok i trappen til, at fiskene kunne vandre igennem. Mange kilometer gydeegnet vandløbsbund i Taderød Bæk lå derfor ubenyttet hen.
Jeg rettede naturligvis henvendelse til Lejre Kommune, der meget imødekommende og yderst engageret, talte med Tadre Mølles Venner, der midlertidigt slap lidt vand igennem. Men dette var blot en stakket frist, for det gentog sig igennem hele gydeperioden. Derfor mødtes jeg med Lejre Kommune og Tadre Mølles Venner i februar måned for at kigge på løsninger for både møllen og fisketrappen.
Vi aftalte en midlertidig løsning, hvor Tadre Mølles Venner ville lukke af for fødekanalen til Møllesøen i vinterhalvåret, hvor vandstanden var høj og behovet for passage gennem trappen størst. Vi aftalte desuden at mødes igen, da vi gerne ville kigge på en mere permanent løsning med et omløbsstryg i stedet for fisketrappen.
I midten af marts mødtes vi så igen for at kigge på mere stabile løsninger, end den midlertidige. På mødet var Tadre Mølles Venner til stede, foruden Lejre Kommune, Naturstyrelsen, konsulentvirksomheden Niras og jeg, som repræsentant for Fishing Zealand.
Det viste sig, at Tadre Mølles Venner havde fundet lidt penge, og en velvillig lokal entreprenør, der havde løst problemerne med møllesøen, idet der var banket en spunsvæg ned i diget, som havde lukket af for utæthederne. Denne foranstaltning gør, at man i fremtiden kan hæve vandstanden hele året i møllesøen, og dermed sikre, at der kommer vand nok igennem fisketrappen, også i havørredernes gydeperiode, og under smoltudtrækket. Dermed er der ikke noget akut behov for at lave et omløbsstryg udenom møllesøen, og fisketrappen.
Men vi var alle enige om, at uagtet denne umiddelbare løsning, vil det på længere sigt være fornuftigt og klart mest miljørigtigt, at etablere et omløbsstryg. Vi drøftede derfor forskellige løsninger, idet det er essentielt, at Elverdamsåens fine og livskraftige ørredbestand, har tilstrækkelig egnet gydebund at benytte under vinterens gydning. Lejre Kommune vil derfor undersøge forskellige muligheder inden sommerferien, således at vi på lidt længere sigt, kan få lavet et omløbsstryg.
På vegne af Fishing Zealand, er jeg meget glad for forløbet af denne lidt vanskelige problemstilling, da både kulturminder, og krav til faunapassage er blevet løst gennem en meget frugtbar dialog mellem Lejre Kommune, Tadre Mølles Venner og Fishing Zealand.
Vi vil naturligvis give en hjælpende hånd, både i forbindelse med projekteringen af omløbsstryget, og siden etableringen af det, når den tid forhåbentlig kommer.
Kronprinsen kunne afsløre det nye logo til allersidst ved indvielsen. – Flot er det, men en lille fisk i fjorden havde da gjort det endnu flottere…
Jeg er netop vendt hjem fra Ledreborg Slotspark, hvor den nye nationalpark Skjoldungernes Land blev indviet foran en kæmpe mængde fremmødte og glade borgere. Faktisk var der så mange, at nogle måtte vente udenfor, da laden på Ledreborg Gods ikke kunne rumme flere! Der er rigtig mange, der har arbejdet på dette i adskillige år, og som en, der er opvokset i Lejre og bor her igen, var det bestemt en rigtig glædelig dag for mig selv og for mange andre.
Som lystfisker er det naturligt at spørge, om Nationalparken vil have nogen betydning for fiskeriet. At min næste fisketur i fjorden foregår i en Nationalpark gør nok ikke det store fra eller til i forhold til, hvor mange fisk jeg fanger. Men alligevel tror jeg på den lange bane, at mulighederne for sammenspil mellem Nationalparken og lystfiskerne, bl.a. via en organisation som Fishing Zealand, bliver store.
Jeg har selv haft fornøjelse af at bo tre år i Acadia National Park i Maine, USA, da jeg studerede på College of The Atlantic og her så jeg, hvor gigantisk en betydning dette havde for området. Både for beskyttelsen og forvaltningen af naturen, men også for lokale borgere og for det lokale erhvervsliv. Jeg ved godt, man ikke lige kan drage en direkte parallel, men alligevel tror og håber jeg, at Skjoldungernes Land vil bidrage med en masse positivt for både os Lejre borgere og også alle andre lystfiskere, der fisker i fjorden.
Miljøminister Kirsten Brosbøl var med på Ledreborg i dag for at indvie Nationalparken. I sin tale kom hun bl.a. ind på ørrederne i åerne, hvilket selvfølgelig var dejligt at høre. Jeg benyttede lejligheden til at spørge hende, om den nye status som Nationalpark vil have nogen betydning for fiskebestandene og for lystfiskerne, og fik dette svar.
Vi ved, at lystfiskere fra hele verden er begyndt at få øjnene op for muligheden for at fiske havørreder i danske fjorde, og jeg håber da, at de også har lyst til at lægge turen forbi Sjællands første nationalpark. Jeg ved, at kommunerne omkring fjorden allerede er involverede i at sikre havørredbestanden ved at skabe bedre gydemuligheder for fiskene i Roskilde Fjord. Det er et langt, sejt træk at skabe bedre forhold for vores fiskebestande, og derfor har vi også gjort en stor indsats for at sikre bedre vandløb ved at fjerne spærringer og lave bedre rensning af spildevandet. Derudover arbejder vi hele tiden på at nedbringe udledningen af fosfor og kvælstof fra landbruget til vores søer og fjorde, og det vil også være med til at skabe mere gunstige forhold for livet i vandet. Faktisk er Roskilde Fjord et rigtig godt eksempel på et vandmiljø i fremgang som følge af kvælstofreduktioner. Det har været klart medvirkende til, at fjorden har fået det bedre. Vi er ikke i mål alle steder, med vi er tættere på end nogensinde før.
Jeg er jo glad optimist, så jeg tror på, at en øget fokus på naturen og fjorden bl.a. pga. Nationalparken også vil medføre en øget fokus på et sundt miljø og på gode fiskebestande. Inden for de seneste år har vi i høj grad set, at samfundets fokus på socioøkonomiske værdier i lystfiskeri har betydet øget fokus på store og sunde fiskebestande. Den allerførste sætning i den nyeste rapport fra NaturErhvervstyrelsen om lystfiskerturisme er: ”Danmark skal markedsføre sig som foregangsland i Europa med bæredygtig naturforvaltning, hvor lystfiskeriet er baseret på vilde selvreproducerende fiskebestande, som i høj grad er foranlediget af naturgenopretning og vandløbsrestaurering”, og rapporten anbefaler yderligere bla. at man bør: ”Sikre de naturlige omgivelser, som tiltrækker mange turister”. For mig at se passer dette glimrende sammen med den nye nationalpark, der sagtens kan udvikles til fordel for både lokale, besøgende og ikke mindst fisk og fiskere! Du kan i øvrigt se mere om rapporten her.
Lejres Borgmester, Mette Touborg, var selvfølgelig også med til at indvie Nationalparken i dag, og hun fortjener bestemt en stor del af æren for at Skjoldungernes Land nu også er en realitet. Mette Touborg har også været positiv omkring Lejres indtræden i Fishing Zealand-projektet og havde følgende at sige, da jeg også spurgte hende om betydningen af Nationalparken for os lystfiskere.
Lejre Kommune er for nylig blevet en del af Fishing Zealand-samarbejdet, der med mottoet: “Benyttelse af naturen går hånd i hånd med beskyttelse af naturen” hænger glimrende sammen med hele grundlaget for – og filosofien bag – vores Nationalpark. Nu får lystfiskerne mulighed for at fiske i en Nationalpark, og forude venter en masse gode Fishing Zealand-projekter i samarbejde med foreninger og de frivillige. Det glæder vi os som kommune til at følge og deltage i.
Jeg kan kun give borgmester Mette Touborg ret. Det er en spændende tid, Lejre Kommune, Fishing Zealand og Nationalparken Skjoldungernes Land går i møde.
– Jeg glæder mig i den grad til at se, hvad vi kan drive det hele til, og glæder mig allerede til min første fisketur i Sjællands første Nationalpark!
I går var en absolut legendarisk dag for mig på Tissø, som kulminerede i denne fantastiske sandart, som huggede på en hjemmelavet gummijig sidst på dagen. Fisken vejede 6,92 kilo og er den største sandart nogensinde fanget på stang i Tissø. Er stadig helt oppe at ringe over denne perfekte forårsdag på vandet. Kæmpestor tak går ud til Henrik Larsen, manden der selv har designet og støbt det lille gummidyr fisken faldt for og som sejlede os rundt til de helt rigtige pladser på søen!
Miljøminister Kirsten Brosbøl var med på Ledreborg i dag for at indvie Nationalparken. I sin tale kom hun bl.a. ind på ørrederne i åerne, hvilket selvfølgelig var dejligt at høre. Jeg benyttede lejligheden til at spørge hende, om den nye status som Nationalpark vil have nogen betydning for fiskebestandene og for lystfiskerne, og fik dette svar.
Lejres Borgmester, Mette Touborg, var selvfølgelig også med til at indvie Nationalparken i dag, og hun fortjener bestemt en stor del af æren for at Skjoldungernes Land nu også er en realitet. Mette Touborg har også været positiv omkring Lejres indtræden i Fishing Zealand-projektet og havde følgende at sige, da jeg også spurgte hende om betydningen af Nationalparken for os lystfiskere.