Mandag den 16. november var 125 personer samlet på Sankt Helene Centret i Tisvilde i Gribskov Kommune til Fishing Zealands årlige konference. Det er andet år, at Fishing Zealand holder arrangement og det er glædeligt at konferencen igen i år var fuldt tilmeldt.
Opbakningen understreger, at der er et ønske og behov for information, inspiration og muligheden for networking og udvikling af nye tiltag og samarbejder.
Efter åbningstale fra Brian Lyck Jørgensen, Byrådsmedlem, Gribskov Kommune indledte projektleder fra Fishing Zealand Gordon Henriksen konferencen med et orienterende foredrag om Fishing Zealands status og han løftede også lidt sløret for hvad næste år vil bringe. Herefter bestod programmet af en blanding af foredrag, workshops og networking. Temaerne for konferencen var ”Bæredygtig lystfiskerturisme” – ”Vandløbspleje og samarbejde med de frivillige” samt den ”Den sociale indsats over for børn og unge”.
Det nye Fishing Zealand magasin blev præsenteret på konferencen.
Fishing Zealand magasinet blev præsenteret lige fra trykken, magasinet er både flot og informerer fyldestgørende om Fishings Zealands arbejde.
Jeg havde selv fornøjelsen, sammen med min guide-kollega Niels Lagergaard Pedersen at holde et oplæg om, hvad fiskeguider kan byde ind med af ydelser, udover den “traditionelle guidning”.
Vi kom blandt andet omkring emner som: planlægning og gennemførsel af arrangementer, korte og lange kurser, foredrag, events, hjælp til målgruppeforståelse og hvordan fiskeguider kan indgå i forskellige projekter og samarbejder med såvel offentlige som private interessenter.
Derudover bød dagen på følgende oplæg og workshops:
Geddefabrikker– Potentialet i yngle- og opvækstområder i det sydsjællandske brakvand.
v/Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommun og Mads L. Jyde, Niras
Online fangstjournaler – et værktøj til bæredygtig fiskeriforvaltning
v/Christian Skov, DTU Aqua
Vandløbsrestauring og den frivillige indsats
v/ Rune Hylby, Peter Henriksen og Kurt Jørgensen
Claus Eklundh beretter om, hvilken rolle Fishing Zealand guiderne spiller i det sjællandske turismeudviklingsprojekt.
Personerne, der deltog i konferencen, havde også i år vidt forskellige baggrunde, og der var bl.a. folk fra Danmarks Sportsfiskerforbund, lystfiskerforeninger fra hele Sjælland, kommunalt ansatte, biologer, DTU Aqua, turisterhvervet, politikere, private virksomheder, fiskeguider – alt i alt en god blanding.
Aftenen bød, for dem der havde tilmeldt sig aftenens program, på en ”Speednetworking-session”, hvilket var både sjovt og givende. Derudover bød aftenen på lækker fiskemiddag netværk og hygge.
Det var en spændende dag med mange gode workshops og oplæg. Det var dejligt at bruge en dag på at blive inspireret og at netværke med mennesker, der også arbejder med og brænder for lystfiskeri.
Lars Brincker fra Esrum Ålaug på et af de gydestryg, hvor de store ørreder i Esrum Å lige har gydt. Det kan både være havørreder og store søørreder fra Esrum Sø.
Jeg var med til de første opstartsmøder til Fishing Zealand, og de kurser i vandløbsrestaurering, vi holdt ved Odsherred og Faxe for et par år siden. Kursisterne gjorde det godt – gydebankerne har allerede skabt nye generationer af ørreder, og der er lagt meget mere gydegrus ud siden. Den slags er meget livsbekræftende!
Det er vel nok godt at se, at FZ for alvor er kommet i gang. Otte tilmeldte kommuner med flere på vej og mange spændende arrangementer har vist vejen til det, jeg altid har ventet på – en samfundsmæssig forståelse af, at lystfiskeri og god natur hænger sammen med gode oplevelser for mange mennesker, store som små.
Ingen gider fiske, hvis der ikke er fisk. Så hvad gør man? Jo, man forbedrer naturen, hvis den er så påvirket af mennesket, at fiskene ikke kan klare sig selv. Så kommer der igen god natur med naturlige bestande af fisk og gode muligheder for fiskeri. Mange frivillige vandplejefolk fra lystfiskerforeningerne har med succes vist, hvordan det skal gøres. Jeg kender mange af dem, og de stråler af engagement!
De sidste uger har jeg sammen med flere kolleger fra DTU Aqua deltaget i spændende arrangementer under Fishing Zealand:
Sidst i oktober var vi til et FZ-møde om brakvandsgedder og aborrer i det sydsjællandske. Her har naturen skabt mulighed for et, på verdensplan, unikt fiskeri efter disse arter. Vi fik en god snak om, hvordan man kan finde de problemer, der er skyld i svigtende bestande. Fiskenes vandringer og deres gydeområder skal kortlægges, så vi kan forbedre forholdene for fisk og få fremgang for bestandene. DTU Aqua har stor faglig ekspertise i fiskebiologi, undersøgelser m.m. og er snart klar med en elektronisk fangstjournal til lystfiskere, som også kan bruges til at kortlægge fiskenes udbredelse.
På mødet drøftede vi bl.a., hvordan vi sammen med FZ og lystfiskerne kan lave et mærkningsforsøg, hvor lystfiskerne melder tilbage, hvor de fanger mærkede fisk. På den måde kan vi finde ud af, hvordan fiskene vandrer rundt, så vi forhåbentlig også kan finde deres gydeområder og forbedre dem, hvis der er behov for det. Men vi er meget afhængige af tilbagemeldingerne om fangst!
Ved FZ-konferencen i Tisvildeleje den 16. november blev mange projekter præsenteret, bl.a.
DTU Aquas kommende fangstjournal for lystfiskere, hvor man kan holde sine fangster hemmelige for andre, men hvor data gemmes i DTU Aquas database, så vi kan bruge resultaterne som videnskabelig, anonymiseret dokumentation for vores rådgivning og fiskepleje
hvordan svenskerne har succes med at forbedre brakvandsgeddernes gydeområder i ”geddefabrikker”
Ved Fishing Zealands konference d.16.november blev der sat fokus på udviklingspotentialet i det sjællandske lystfiskeri, miljøet og fiskebestandene.
Jeg fik også snakket med mange ildsjæle om alt muligt andet vedr. fisk, og hvad man kan gøre for at hjælpe naturen og fiskene. Alle er klar over, at god natur er grundlaget for gode bestande og oplevelser derude – og mange frivillige vandplejefolk har begejstret fortalt mig, hvordan havørrederne nu gyder på de nye gydebanker, de har lagt ud i samarbejde med lodsejerne.
Den slags er utroligt livsbekræftende at høre i en tid, hvor nogle politikere åbenbart har en fejlagtig opfattelse af, at man ikke kan have fisk og liv i vandløbene samtidig med, at man dyrker landbrug. Det er jo påvist hundredvis af gange gennem årtier, at det kan man godt. Derfor er det heldigvis sjældent et problem at få et projekt med etablering af gydebanker igennem ved den enkelte landmand. Så jeg håber virkelig, at det ikke bliver sværere fremover pga. overordnede politiske beslutninger. Det vil være synd for de mange landmænd, der gerne vil have fisk i deres å, blot de kan dyrke jorden. Det vil også reducere muligheden for at få et godt fiskeri og de mange dokumenterede indtægtsmuligheder for samfundet, der er i forbindelse med fisketurisme m.m..
Dagen efter FZ-konferencen var jeg rundt ved Esrum Å-systemet sammen med en flok engagerede mennesker fra Esrum Ålaug, Statsskovdistriktet samt Gribskov- og Helsingør Kommune. Vi så de store ørreder gyde, bl.a. på de gydebanker, Gribskov Kommune lagde ud forrige år efter en anden tur derude. Og vi fandt nye steder, hvor man kan lægge gydestryg ud til gavn for et varieret fiske, dyre- og planteliv som fx isfuglen, der også kom forbi for at hilse på os.
Nu glæder jeg mig til december, hvor jeg skal deltage i et FZ opstartsmøde om at etablere en ”grusbande” på Sjælland, der lige som banden på Fyn kan tage rundt og hjælpe vandløbene, hvis de trænger til en gydebanke eller to.
Det er virkelig dejligt at se otte kommuner, der på den måde støtter det frivillige engagement, når mennesker vil hjælpe naturen. Fiskene er også taknemmelige. De kan jo ikke selv sige det, men vi kan se det på, at de begynder at få mange børn de steder, hvor vi hjælper dem. Så jeg håber, at flere kommuner kommer til i FZ, og at der bliver øget politisk interesse for den slags. Det vil være godt, både for naturen og samfundet!
Rune Hylby med en “Rio Grande”-ørred fra nyligt elektrofiskeri i et lille sjællandsk tilløb til Isefjorden. Tuse Å Ørredsammenslutnings nylige elektrofiskeri var en store succes!
Det var som om, guderne ville os det godt i Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) under årets opfiskning af moderfisk til den store Isefjordsudsætning.
I adskillige uger før den første tur til Tuse Å, havde det ikke regnet, og vi var derfor sikre på, at der på den strækning, vi plejer at dyppe elektroderne på, stod en masse fisk parkeret, da de ikke har for vane at vandre op på gydestrækningerne, før der kommer en spandfuld vand fra oven.
Elektrofiskeri i det lille vandløb, Elverdamsåen. Her blev der opfisket rigeligt med ørreder til at opfylde årets opdrætskvote.
Vi havde fået hjælp fra folkene i Odsherreds Sportsfiskerforening og en god del andre frivillige. Der var mødt en snes op til årets første tur. Vi fik mere end rigeligt. Både i form af gydemodne havørreder og mange flotte, og ikke mindst spændende oplevelser langs den 700 meter lange strækning, vi nåede at elektrofiske, inden vi mætte af sølvtøj, sluttede fiskeriet.
108 havørreder og to strejfende laks blev det til. Mere end nok til at opfylde kvoten af rogn fra Tuse Å-systemet.
Ganske få fisk var i øvrigt fedtfinneklippede, og dermed fisk fra udsætningen i 2014 og 2015.
Langt hovedparten af fiskene var vilde Tuse Å-ørreder, der er klækket i gydegruset på strygene i Tuse Å. Siden er de vokset op i åen, inden de er vandret til havs for at returnere til selv samme vugge igen på gydevandring!
Største havørred fra Tuse Å var en flot hun på 84 cm, der nok skal give en god portion rogn til klækkeriet i Odense på Fyns Laksefisk, hvor Linda Bollerup skal passe på vores afkom de næste knapt 16 måneder frem til 2017, hvor de skal sættes ud som smoltificerede små havørred-bomber.
Der er masser af oplevelser, action og spænding, når der elfiskes. Her landes endnu en vægtig havørred af én af de uvurderligt værdifulde frivillige.
Ugen efter var turen kommet til Elverdamsåen. Den manglende regn var alarmerende i forhold til opgangen, og vandstanden i åen var da også ekstrem lav.
Men som kaldet, og måske som følge af en enkelt regndans fra ét af Arbejdsgruppens medlemmer i ugen op til elektrofiskeriet, blev der åbnet for sluserne i dagene op til fiskeriet. Dét gav pote, og en lind strøm af havørreder var vandret op på den strækning, hvor vi skulle elektrofiske.
Det var ikke så få store fisk, der dukkede frem af grøden i Elverdamsåen.
Et par håndfulde lodsejere var dukket op, og kunne konstatere, at dér, hvor der var grøde og dermed skjul, -dér stod fiskene.
97 havørreder blev der samlet op fra Elverdamsåen denne solrige søndag, og dermed er årets rogn-kvote mere end opfyldt på blot to ture, én til hvert ørredvandløb. Det er nemlig således, at de to ørredbestande fra henholdsvis Tuse Å og Elverdamsåen, skal holdes adskilte. De bliver ikke blandet af frygt for, at den genetiske variation udvandes.
De to ørredvandløb bidrager med knapt 100.000 stk. smolt om året til Isefjorden.
Største havørred i Elverdamsåen, blev en flot havørred-han, der ikke lader havørrederne i Rio Grande i Tierra del Fuego, ”Ildlandet” i Argentina noget tilbage med sine 89 cm og med en vægt omkring 9 kg.
Det er netop på dage som disse, i blandt andet Elverdamsåen jeg kan konstatere, at det store frivillige arbejde rundt omkring på Sjælland er en kæmpe succés. Når vi kan fange et-hundrede havørreder på 1300 meter vandløb, er der vist ingen tvivl!!!!
Uden denne indsats, ville ørrederne ikke springe…..!
Torsdag den 19. november var jeg til en udsolgt premiereaften på Niels Vestergaards nye film ”Pike & Fly” med Gordon P. Henriksen. Jeg var sammen med Jesper Van Vliet og Mike Fløjborg, som begge deler min interesse for kystfluefiskeriet men er forholdsvis nystartede. Jeg har hjulpet Jesper i gang med fluefiskeriet og har hjulpet Mike videre, men vi har også en geddefisker i maven alle tre, så vi så frem til en spændende aften. Selve arrangementet havde jeg booket problemfrit gennem www.fishtrip.dk, og det bestod af mad, øl, fremvisning af film samt et eksemplar af filmen.
Aftenens lækre menu bestod af skinstegt kulmule med rodfrugter, kartofler og smørsovs. Og det lokale bryghus Herslev havde sponseret en øl til alle deltagerne.
Jeg mødtes med de andre på Restaurant Herthadalen ved Ledreborg Slot, og det må siges at være de perfekte rammer for 80 outdoor mennesker med en forkærlighed for fluefiskeri. Der er super hyggeligt, og stemningen var god og afslappet fra start. Gordon og Niels indledte med at fortælle om aftenens indhold krydret med lidt røverhistorier. Den lækre menu, som bestod af skinstegt kulmule med rodfrugter, kartofler og smørsovs blev præsenteret, og dertil kunne der vælges én af de lækre øl fra Herslev Bryghus. Jeg valgte en julebryg, som virkelig var god, og maden var virkelig lækker…
Efter at have indtaget den dejlige mad kom Gordon og Niels med en introduktion til filmen, hvor de bl.a. fortalte, at den havde taget 5 år at lave. Mest fordi de begge havde været optaget af andre projekter, men også fordi det var et ”hyggeprojekt”. Da de samtidig har et krav om flotte fisk og hug i deres film, tager det bare lang tid at lave, og mange optagelser kommer slet ikke med. Som da de havde været 5 dage på Rügen for at filme noget med synkeliner, og ikke et sekund kom med i den færdige film.
Både Niels og Gordon glædede sig til at vise filmen og lagde op til en afslappet stemning, hvor der godt måtte snakkes. Det blev der dog ikke, da alle var meget optaget af filmen.
God mad og drikke efterfulgt af fiskefilm viste sig at være opskriften på en fantastisk aften på Restaurant Herthadalen.
Selve filmen er rigtig god med flotte optagelser og nogle helt nye spektakulære kameravinkler, hvor man ser gedden hugge på en popper både under og over vandet – meget imponerende. Helt karakteristisk for Niels Vestergaard er der mange undervandsoptagelser af både gedder og fluernes gang i vandet. Filmen kommer også med rigtige mange gode fif, tips og tricks til geddefluefiskeriet i brak- og ferskvand fra båd/flydering men også vadefiskeri.
Lars Chr. Bentsen fortæller desuden, hvilket grej og kasteteknik du skal bruge, når du kaster de store geddefluer. Der er samtidig fokus på forfang og knuder samt liner. Filmen har et meget internationalt potentiale, da Gordon snakker ”engelsk” og man føler sig nogle gange hensat til Florida Keys, selvom det hele er optaget i lille Danmark. Gordon er en god formidler, og Niels og Gordon har virkelig formået at viderebringe glæden og stemningen ved fluefiskeri efter gedde.
Jesper, Mike og jeg hyggede os gevaldigt, og dejligt at det kan lade sig gøre at kombinere god mad og øl i selskab med 80 ligesindede, og samtidige inddrage kræfter fra lokalsamfundet.
Fishing Zealand udgav i 2014 statusrapport 1 for de sjællandske havørreder. Her blev det konkluderet, at vi er nået er godt stykke med at genskabe vandløbenes miljø og fiskeproduktion, men at der er et stykke vej, før de store tabte bestande er tilbage i fuld styrke.
Rapporten konkluderede bl.a., at der var tegn på, at dødeligheden i havet mange steder var meget stor. Disse observationer førte til ønsket om at gøre et forsøg på at vurdere udvalgte havørredbestandes skæbne i havet. Desuden var det ønsket at udvikle et program for overvågning af bestandene. Kun med mere viden kan vi vide præcis, hvad der evt. er galt, og hvor der bedst sættes ind med nye tiltag.
Dette arbejde er nu afsluttet. Der blev set nærmere på udvalgte havørredbestande i 5 af de 6 fiskeplejeregioner: Isefjorden, Kattegat/Øresund, Køge Bugt, Smålandshavet, og Storebælt. Resultaterne præsenteres i statusrapport for havørrederne 2.
De frivillige gør en stor og betydelig indsats – også når det gælder indsamling af datamateriale til rapporter.
Data indsamlet med stor hjælp fra foreningerne
I samarbejde med en lang række frivillige i foreningerne var der allerede igennem mange år indsamlet viden i form af gydebanketællinger, smoltundersøgelser og data om moderfisk. I tilknytning til undersøgelsen blev der endvidere udtaget skælprøver fra havørreder i alle de betydende vandløb, hvor der opfiskes moderfisk. Desuden hjalp Dtu Aqua med baggrundsdata.
Hele dette puslespil af data er blevet bearbejdet og præsenteres samlet i rapporten, der lægger vægt på udvalgte indikatorer så som: Udvikling i havørredernes gennemsnitslængde, antal gydninger, alder i havet og havoverlevelse.
Overraskende store forskelle mellem bestandene
Det var imødeset med spænding, om det overhovedet var muligt at sige noget entydigt om bestandens skæbne i havet ud fra de indsamlede data.
Det var der i den grad. De udvalgte indikatorer pegede alle i samme retning og gav et godt billede af situationen for bestandene:
Disse små ørreders overlevelse afhænger nøje af, hvor de bliver sat ud. Der er nemlig stor forskel på, hvor farefuld havvandringerne fra de enkelte vandløb er.
I Tuse Å, Esrum Å og til dels Køge Å pegede alting på en god havoverlevelse. Der var mange havørreder, som havde gydt mere end 1 gang (nogle op til 5 gange), gennemsnitsstørrelsen hos fiskene var stor og overlevelsen i havet var god eller nogenlunde god.
Omvendt forholdt det sig i Tude Å (til Storebælt) og Fladså (Karrebæk Fjord) samt bestande i Præstø Fjord. Her var der meget få havørreder med flere gydninger og havoverlevelsen var lille.
Den bedste overlevelse i havet blev fundet i vandløb med udvidede fredningsbælter i Isefjorden og i åers udløb på mere åbne havområder. Omvendt blev den ringeste overlevelse fundet hos bestande i de beskyttede fjorde med snævre passager som Karrebæk Fjord og Præstø Fjord. Lange tidsserier af gydedata viste en stor effekt af udvidede fredningsbælter i Isefjorden, mens mindre fredningsbælter i Karrebæk Fjord og Roskilde Fjord ikke havde nogen tydelig effekt.
Konklusionen er, at der er behov for yderligere beskyttelse af bestandene i Fladså, Krobæk og Herredsbæk (Karrebæk Fjord og Præstø Fjord). Det er muligt, at der også er behov for bedre beskyttelse af bestandene i Tude Å (Storebælt) og Køge Å (Køge Bugt), men det kunne ikke entydigt konkluderes i denne undersøgelse.
Der er således være meget stor forskel på havoverlevelsen og forvaltning med udvidede fredningsbælter spiller en stor rolle, hvis de er lavet rigtigt. Erfaringerne kan givetvis overføres på andre vandløb i lignende farvandsområder.
Rapportens konklusioner skal nu ”ud og arbejde”. I første omgang har de allerede været en del af grundlaget for Fishing Zealands nyligt færdiggjorte ”Havørredstrategi”.
Arbejdet viste også hvilke indikatorer, der bedst beskriver tilstanden, og det danner derfor grundlag for forslag til et overvågningsprogram, som bl.a. vil involvere frivillige med gydebanketællinger og registreringer af moderfisk samt skælprøver. Fishing Zealand arbejder på at få et program op at køre allerede i denne sæson.
