Kategorier

Bloggere

En van(d)vittig weekend med et stænk af sølv

Claus Eklund rundt tre forskellige steder på Lolland og Falster for at fortælle om muligheder for fiskeri.
Claus Eklundh Christensen rundt tre forskellige steder på Lolland og Falster for at fortælle om muligheder for fiskeri.

En kort beretning fra en hyggelig weekend med fiskeri som omdrejningspunkt.

Jeg var i weekenden i blevet inviteret til Guldborgsund Kommune af Jane Errebo fra Business Lolland-Falster. Jeg skulle fortælle om områdets muligheder for lystfiskeri i forbindelse med et weekendarrangement med navnet “Van(d)vittig Weekend”. Formålet med weekendens arrangementer, der var fordelt over flere byer på både Lolland og Falster var blandt andet, at sætte fokus på alle de muligheder områdets smukke natur byder på – herunder også lystfiskeri.

Den invitation var jeg ikke sen til at takke ja til, dels fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre videre med eller i gang med deres fiskeri, men også fordi jeg er født og opvokset på Falster og at sådan en arbejdstur kunne kombineres med et besøg på en eller to af ungdommens havørredpladser.

Jeg var i weekenden rundt til tre steder for at fortælle om muligheder for fiskeri på Lolland og Falster, de tre steder var Kragenæs, Nakskov og Nykøbing Falster. Her kom mange mennesker forbi for at få en snak om fiskeri. Der kom både lokale, danske og udenlandske turister. Der kom specielt mange som gerne ville i gang med at fiske noget mere, men lige manglede lidt information og inspiration. Jeg svarede på spørgsmål om gode fiskepladser i området samt viste hvilket grej der kan benyttes til de forskellige former for fiskeri samt spørgsmål om fredningsbælter, fisketegn og andre regler vedrørende fiskeri. Derudover fik jeg delt rigtig mange af ”Lystfiskerguiden til Lolland-Falster” ud. Det var dejligt at få snakket med alle de lystfiskere, der kom forbi til en snak både de spirende og de erfarende lystfiskere.

Langelandswobler GedserAf sidst nævnte kategori kom blandt andet Rasmus Juel Ditlefsen, der er fiskeguide ved Fishing Zealand, forbi til en hyggelig snak. Her fik jeg vendt mine planer for fisketur næste morgen og fik bekræftet, at det var et fint sted, jeg havde udset mig og fik lige lidt ekstra fif af Rasmus. Han nævnte blandt andet at fiskene for tiden var meget svære at kroge og det skal jeg da lige love for var rigtigt. Jeg så en del fisk på pladsen og havde mange hug og kontakter, men ingen der blev kroget. Jeg fiskede ellers med en af mine favorit woblere, der plejer at levere også når fiskene er lidt forsigtige, men det virkede ikke. Et skift til lille og meget livligt blik gjorde udslaget – inden for 10 minutter havde jeg landet 2 smældfede havørreder på godt 45 cm, de blev begge sat ud igen med håb om et senere gensyn.

Det var en skøn morgen i den skønneste natur og der var godt med fisk – jeg kommer snart tilbage til Sydhavsørene.

Stor succes med restaurering af ganske små vandløb

Det er endnu engang blevet dokumenteret, at selv ganske små vandløb rummer store muligheder som opvækstområder for havørreder. Odsherreds Sportsfiskerforening og Halleby Å Sammenslutningen har været ude at kontrollere effekterne af udlægning af gydegrus og sten i de helt små vandløb, og i begge vandløb var der anseelige tætheder af ørredyngel. Halleby Å Sammenslutningens projekt i Madegrøften resulterede i 18 gange flere ørreder og omtales i et andet indlæg her i bloggen.

 

Restaureringen er i gang i Annebjerg Sørende. Bemærk at vandføringen er ret stor for sommeren.
Restaureringen er i gang i Annebjerg Sørende. Bemærk at vandføringen er ret stor for sommeren.

Annebjerg Sørende – et helt nyt havørredvandløb

Også Odsherreds Sportsfiskerforening startede meget spændende projekter for nogle år siden. Et tilfældigt fund af ørredyngel i et lille tilløb til Sidinge Kanal gav de gode folk i foreningen blod på tanden. Denne solbeskinnede og ret tørre nordvestlige del af Sjælland rummer en håndfuld ganske små vandløb, som synes at have potentiale for ørredbestande. Der havde hidtil kun været opgang og yngel i det nævnte vandløb. Det skyldes dels, at de andre manglede gydegrus, men måske også, at de ganske enkelt er for små og helt eller delvist udtørrende i sensommeren. Men vi ved jo, at ørredyngel fint overlever tørre perioder, hvor der kun er pytter i vandløbene, såfremt der er skjul og skygge – så forsøget skulle gøres. Flere projekter er allerede blevet udført med Odsherred Kommune som en god samarbejdspartner. Alt i alt er der i de senere år blevet udlagt tonsvis af sten og grus og udsætninger er blevet startet op i samarbejde med DTU Aqua. Særligt havde man store forhåbninger til Annebjerg Sørende, som har godt fald og løber delvist i skov. Projektet blev udført i samarbejde med Odsherred Kommune, Odsherred Skovdistrikt og andre lodsejere. Børn fra Nr. Asmindrup friskole deltog med udlægning af skjulesten og Limno Consult var fagligt på sidelinjen.

 

Ørredyngel fra Fladså 1
Fra ingenting til en fin produktion af sådanne små ørreder. Der er store perspektiver i de små vandløb.

Fra skuffelse til jubel

Sidste år blev der til stor skuffelse ikke gydt. I år var der så enkelte gydegravninger, og minsandten om der ikke var yngel, da vi el-fiskede i maj. Sjældent har jeg set voksne mænd juble så højlydt over fangsten af små ørreder på 4 – 5 cm. For første gang nogensinde er der nu naturligt klækket havørredyngel i det lille vandløb.

Alt i alt restaureres 6 små vandløb, og allerede nu er der ørreder i de 4. Et fantastisk resultat, som mange havde ment var umuligt for få år siden. Med den fortsatte indsats kan det kun gå fremad. Og så håber vi på jævnlig regn over sommeren……….

 

Peter W. Henriksen

Vandløbsrestaurerings kursus i Roskilde for alle

elfiskeri 3Det store arbejde som mange lystfiskerklubber udfører ved vandløbsrestaurering er virkelig noget der har stor betydning for en øget ørredbestand. Udlægning af gyde/ skjulesten er bare et ”must” i forhold til optimale ynglepladser for ørrederne, det viser den ene rapport efter den anden. Mange lystfiskere har interesse i dette arbejde, men mangler måske lidt dybere kendskab til hvad og hvordan man gør for at skabe et ”dødt” åløb om til et eldorado for ørrederne og andre fiskearter.

Du har nu muligheden for at tilmelde dig et kursus i Roskilde, der giver dig denne baggrundsviden.

 

Fishing Zealand, Danmarks Sportsfiskerforbund og ROLK afholder kursus i vandløbsrestaurering, som giver kompetence til bl.a. at undervise som instruktør i ØrredPatruljen. Så hvis der er pædagoger og lærere i en af Fishing Zealand kommunerne, som er interesserede i ØrredPatruljen, er dette lige kurset for dem.

Her kan du læse en artikel om projektet.

 

Kursusdag: Tirsdag, den 18. august 2015 kl. 12-18

 

Sted: Rolk’s Klækkehus: Kongemarken 34 – 4000 Roskilde (ændret fra Fiskevej 14 i Veddelev)

 

Underviser: Biolog Kaare Manniche Ebert

 

Indhold: Ørredbiologi, vandløbs-økologi, teori om vandløbsrestaurering, praktisk vandløbsundersøgelse, fiskeundersøgelse med strøm, vandløbsrestaurering i praksis.

 

Tilmelding: uffec@rolk.dk tlf. 40532775    Tilmeldingsfrist: 3. august 2015

 

Vigtigt: Husk praktisk tøj, gummi- eller skridtstøvler, arbejdshandsker, tøj som kan blive vådt og godt humør.

 

Kurset er gratis for medarbejdere i de 7 Fishing Zealand-kommuner og for alle lystfiskere.

 

Har du spørgsmål omkring hvordan I kan komme i gang med projektet ØrredPatruljen, så kontakt Uffe Clemmensen, formand for ROLK på tlf. 40532775.

 

Uffe

 

Se den lille film om ØP:  https://www.youtube.com/watch?v=1Vgbs8jQ30g

Nye tiltag fra FZ for brakvandsbestandene

FullSizeRender

Små velnærede geddeunger fra én af de svenske geddefabrikker. Foto: Nils Ljunggren
Små velnærede geddeunger fra én af de svenske geddefabrikker. Foto: Nils Ljunggren

Geddebestandene i brakvandet er kun en brøkdel af hvad den tidligere har været, men mange ting går den rigtige vej, og aldrig har emnet haft så meget fokus. Svenskernes erfaringer med de såkaldte ”geddefabrikker” viser, at disse områder har meget stor betydning for geddebestandene og for fiskeriet, og ved hjælp af lignende tiltag vil der være muligheder for at mangedoble den nuværende bestand i Sydsjælland og genoprette tidligere dages udbredelse af gedderne.

Dette arbejder Fishing Zealand, jeg og flere kommuner på. Jeg tror helhjertet på, at fremtidens geddefiskeri ser meget lyst ud – men der er lang vej endnu, og er der noget jeg har lært, så er det, at politiske og kommunale indsatser ofte tager meget meget lang tid…

De besøgende hos de svenske geddefabrikker viste med al tydelighed hvor lidt der skal til - men hvor stor en betydning de kan have for bestandene og for fiskeriet.
Vores besøg hos de svenske geddefabrikker viste med al tydelighed hvor lidt der skal til – men hvor stor en betydning de kan have for bestandene og for fiskeriet.

For nogle få år siden vidste kun få politikere og embedsfolk, at der var noget, der hed brakvandsgedder. Heldigvis har dette ændret sig gevaldigt på det seneste, og den øgede fokus, dette fiskeri har fået på flere fronter, er også det, der vil sikre den fokus og opbakning, der skal til for at føre bestanden tilbage til historiske dimensioner – og sikre det gode fiskeri i et stort område.

Lige nu arbejdes der på både skiltning i havnene samt en folder om regler og gode principper ved geddefiskeri i brakvandet, så alle kan blive bekendt med reglerne. Begge dele vil være på flere sprog og klar senest til efterårssæsonen, og meget gerne før, hvis vi kan nå det. Men det mest spændende tiltag er dog mulighederne for at udvikle gyde- og opvækstområder for gedde og aborre bestandene, inspireret af de svenske ”geddefabrikker”.

I denne måneds udgave af Sportsfiskeren kan du læse meget mere om Fishing Zealands og kommunernes indsats for brakvandsbestandene. Læs artiklen her.

I det nyeste nummer af Sportsfiskeren har jeg skrevet en artikel om de svenske gedefabrikker, og hvis du ikke er medlem af Forbundet og modtager Sportsfiskeren (Det burde du være), kan du læse artiklen som pdf her.

Her er et par udvalgte citater fra artiklen, som forhåbentlig kan pirre din læselyst…

I Fishing Zealand har vi længe kigget på genskabelse af gydeområder som en vigtig faktor til opretholdelse og forbedring af sportsfiskeriet i brakvandet, og efter vores ekskursion til Sverige samt en gennemgang af konklusionerne i den nye rapport fra NIRAS er jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette er den rigtige vej at gå. I Sverige har genskabelsen af en oversvømmet eng i et vandsystem, som brakvandsgedder i forvejen brugte til at trække op i for at gyde, 25-doblet yngelproduktionen bare på et år. Under de rette forhold kan produktionen af udvandrende geddeyngel være helt enorm – op til 85.000 stk. pr. ha (100 x 100 m) oversvømmet eng! I Sverige så vi, hvor lidt der skal til for at sikre, at disse områder fungerer optimalt, og jeg er sikker på, at gevinsten for Sydsjælland og øerne vil være betragtelig. Det glæder mig helt vildt, at dette område nu får fokus, og at Fishing Zealand har været med til at skabe dette.

Jimmi Spur Olsen er enig i, at de svenske geddefabrikker kan være en god model for det videre arbejde i Sydsjælland. ”Vi tror, disse områder kan være et vigtigt led i Vordingborg Kommunes bestræbelser på at genskabe gode sunde fiskebestande og udvikle det bæredygtige lystfiskeri i regionen.

Niras rapport
NIRAS har kortlagt potentielt egnede områder til at genskabe gydeområder for brakvandsgedder og aborrer i Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Du kan læse rapporten her.

Mads Lottrup Jyde, biolog i NIRAS og projektleder på ”Kortlægning af gydeområder for brakvandsgedder og aborrer”, ser også spændende perspektiver i de svenske forgangsprojekter. Ifølge ham er der meget, der kan rettes op på: ”Bestanden af brakvandsgedder er gået tilbage med 70-85% i perioden 1970-2009, og udbredelsesområdet er nu begrænset til at være koncentreret omkring farvandet mellem Møn, Sjælland og Falster. Årsagerne til tilbagegangen, der ses i både Danmark og den svenske skærgård, er ikke endelig klarlagt, men afvanding og opdyrkning af tidligere oversvømmede engområder samt næringssaltbelastning af de lavvandede gydeområder i brakvand vurderes at være afgørende faktorer for nedgangen”, pointerer han.

”Vi arbejder på flere projekter i Vordingborg Kommune på nuværende tidspunkt”, forklarer Jimmi Olsen. ”Forleden var jeg ude at tage de første spadestik til to nye søer, som bliver forbundet til Mern Å-systemet og derved kan fungere som tiltrængte gydeområder for brakvandsaborrer. Flere steder – bl.a. i forbindelse med Præstø Fjord – har vi projekter i gang med at ændre tophængte sluser til sidehængte sluser, som giver langt bedre adgang til ferske gydeområder for både gedder og aborrer. Vi er pt. i dialog med en lodsejer om at etablere en decideret geddefabrik/gydeområde syd for Præstø. Flere steder i kommunen er der desuden undersøgelser i gang med henblik på at skabe kvælstoffjernende vådområder. Man skal dog vide, at etablering af denne type projekter kan være en mangeårig proces uden garantier”.

Jeg opfordrer alle med interesse for brakvandsfiskeriet at læse denne artikel samt rapporten fra NIRAS, og dermed få mere indsigt i dette fremtidige indsatsområde – Og ikke mindst hvilken kæmpe betydning det kan have for brakvandsbestandene. Den første svenske geddefabrik i Oknebäck ved Kalmarsund startede i 2008 med en bestand på kun ganske få gedder, men har nu en bestand på flere hundrede moderfisk og har produceret omkring 1.000.000 udtrækkende yngel til skærgården. Under de rette forhold kan produktionen af udvandrende geddeyngel være helt enorm, op til 85.000 stk. pr. ha (100 x 100 m) oversvømmet eng. Tænk bare, hvad vi kunne udrette med få af denne slags tiltag på sydsjælland. Det er det, Fishing Zealand og jeg arbejder for i samarbejde med kommunerne, og herfra skal der lyde en kæmpe tak til alle, der bakker op om dette projekt!

– Gordon

I YouTube filmen ”1.000.000 Gäddor” viser Tobias Fränstam og Oluf Engsted rundt i deres første ”geddefabrik”.

Denne lille animationsfilm ”Gäddfabriken” viser princippet for en geddefabrik.

 

 

 

 

Nu vrimler det med ørreder i Madegrøften ved Halleby Å

made2Tirsdag den 9. juni var dagen, hvor vi skulle se, om ørrederne havde fået det bedre i Madgrøften. Frivillige fra Halleby Å Sammenslutningen gik sammen med Biolog Peter Henriksen og hans elfiskeudstyr på jagt efter ørredyngel ved Madegrøften ved Flinterup.

Sidste år blev der etableret et samarbejde mellem Halleby Å Sammenslutingen, lodsejere, kommunen og ikke mindst 2C fra Kalundborg Gymnasium og deres biologilærer, Thomas Bach Møller, om at forbedre gydeforholdende for de lokale havørreder.

Gymnasieklassen målte en række kemiske parametre i vandet og studerede insekt- og planteliv, samt deltog i en bestandsundersøgelse, inden vi forbedrede forholdene.

FishingZealand arrangerede et vandløbsrestaureringsskursus, hvor frivillige fra sjællandske sportsfisker foreninger, herunder også Kalundborg og Gørlev, deltog. Her lærte vi, at udlægning af gydegrus er det, der skal til for at forbedre gydeforholdene. Kurset brugte Madegrøften som eksempel og man udlagde den første af de 3 gydegrus banker.

De næste 2 gydebanker, af 10 meters længde hver, blev udlagt af gymnasieklassen og frivillige fra Halleby Å sammenslutningen, og derefter indviet ved formanden for Teknik og Miljø, Svend Erik Autzen. Forinden havde kommunen gravet et sandfang, der som ordet siger, har til formål at opfange sand -og ler partikler så de ikke lægger sig på gydegruset.

Og så var det bare at vente og se, om havørrederne ville bruge de nye gydebanker. I december kunne man allerede se, at havørreder havde gravet og lagt deres æg i gruset. I januar og februar kunne vi desværre også se en del ubudne gæster. Det var undslupne regnbuer, som rodede rundt i havørredernes gydebanker.

Derfor var vi meget spændte, da vi begyndte at elfiske efter havørredyngel i tirsdags. Havde regnbueørredernes hærgen ødelagt alle havørredernes æg eller havde mange overlevet?

made 3Knap have biolog, Peter Henriksen, sat elektroden i vandet før den første lille havørred dukkede op. Og så den næste, og så 3 til og sådan fortsatte det.

Sidste år, før gydebankerne blev etableret,  fandt vi  5 stk. havørredyngel pr 100 m2. I år var det meget bedre. Vi undersøgte 2 strækninger. På den ene fandt vi 46 stk. ørredyngel pr 100 m2 og på den anden 84 stk. ørredyngel. Det er en mangedobling af havørredyngelen. Det er cirka 15 gange mere end sidste år, på trods af besøg af regnbueørreder.

Dette er et fantastisk godt resultat. Dette projekt har for os været et rigtig godt eksempel på, at vi kan skabe væsentlige forbedringer for havørrederne i Halleby Å ved et godt samarbejde mellem lodsejere, skoler, frivillige og kommunen til gavn og glæde for alle kommunens beboere og turister.

Fra Halleby Å Sammenslutningens side vil vi gerne sige en stor tak til lodsejere, Kalundborg Gymnasium, Kalundborg Kommune og Fishing Zealand.

Halleby Å Sammenslutningen vil naturligvis arbejde fortsat på nye projekter til forbedring af havørredens opvækstbetingelser i Halleby Å. Det er jo de havørreder, der fødes og vokser op i Halleby Å, som vi senere kan fange langs Kalundborg Kommunes kyster.

Med venlig hilsen,

Jørgen Topp-Jørgensen, Halleby Å sammenslutningen