Så er jeg på banen igen med et nyt fluebindingskursus – denne gang for begyndere. Det er en oplagt mulighed for at få en god start på din fluebindingskarriere, få tilegnet dig nogle grundlæggende kundskaber og få lidt inspiration til relativt simple men yderst velfangende fluer. Kurset er sammensat sådan, at jeg først binder fluen. Derefter vil deltagerne selv få mulighed for at binde én eller flere fluer med, hvad der nu end trænges af assistance. Undervejs vil du også få historien bag fluernes succes, og hvordan de skal fiskes.
Fluebinding er en hyggelig beskæftigelse, som let kan udvikle sig til en entusiastisk hobby i hobbyen. Og de fleste, som allerede har prøvet det, vil nok nikke genkendende til, at det er specielt sjovt og belønnende at fange en flot fisk på en hjemmebundet flue!
I løbet af aftenen skal vi arbejde os igennem lidt forskellige havørredmønstre, som jeg bruger på kysten og i fjorden. Desuden plejer jeg at komme igennem følgende program på kurset:
Gennemgang af basale værktøj og brug af fluestik
Kvalitets-mindset ved fluebinding
Håndtering af materialer
Proportioner /materiale mængder
Påføring af dubbing
Hale og hackle på fluer
Brug af mylar-rør
Indbinding af øjne på fluer
Jeg sørger selvfølgelig for, at der er beskrivelser, materialer og kroge osv. Medbring selv fluestik, værktøj og evt. en lampe med til kurset.
Tag fat i mig, hvis du ikke har værktøj/fluestik – så finder vi ud af noget.
Kurset afholdes i et kursuslokale på mit landsted med adressen:
Sasserupvej 4
4300 Holbæk
Prisen er 295 kr pr. person.
Deltager antal: 6 personer
Dato/tid:
Onsdag 6 april kl. 19 til 21.30
Ser frem til en hyggelig aften med masser af flue- og fiske snak.
Spørgsmål og tilmelding sker til: lars@edoras.dk
Til sidst en lille opfordring til at tage et kig i Fishing Zealands kalender med jævne mellemrum. Her bliver der løbende slået events, kurser, foredrag og guidede fisketure op. Og her er masser af spændende læring og oplevelser at spore sig ind på. Du finder kalenderen her: Fishing Zealand kalender.
Vil du hjælpe med at skaffe mere viden om vores brakvandsgedder? Så er DTU Aqua gået i gang med at få mærket brakvandsgedder i Stege Nor og Jungshoved Nor! Projektet foregår i tæt samarbejde med Fishing Zealand og i sidste uge stævnede vi ud sammen med lokale Mærkefiskere og fik fanget og mærket de første gedder.
Her bliver deltagerne oplært i hvordan gedderne skal måles og vejes, inden de mærkes med et såkaldt Floytag. Herefter foregår det i bådene under selve fiskeriet.
Mærkningsprojektet er sat i gang, for at vi kan få noget mere viden om disse spændende fisk, som der har været stor fokus på de senere år. Den viden, vi får nu, vil sætte os i stand til at rådgive meget mere præcist om, hvordan vi skal passe på brakvandsgedderne, til glæde for alle der holder af det spændende fiskeri efter gedderne.
Mandag 7. marts drog vi fire mand fra DTU Aqua i Silkeborg af sted til Stege Havn for at mødes med en flok dedikerede lystfiskere. ”Mærkefiskerne” som de kaldes, har indvilliget i at være med til at mærke gedder for os fremover, hver gang de er ude og fiske: det betyder vi kan få mærket mange flere fisk, end vi selv har mulighed for, så vi er rigtig glade for at de vil hjælpe os, og superfedt at mærke den store interesse og entusiasme for at være med i projektet!
I løbet af et par dage fik vi oplært Mærkefiskerne i at mærke og registrere fiskene i Fangstjournalen* og sammen fik vi fanget og mærket de første grupper af fisk i Stege Nor og Jungshoved Nor. Vi er rigtig glade for samarbejdet med Fishing Zealand, der går fint hånd i hånd med at FZ har stort fokus på brakvandsgedderne. Pt arbejder FZ via en “Projektgruppe for brakvandet” (hvor DTU Aqua også deltager), der bl.a. arbejder på at etablere de såkaldte “Geddefabrikker” i Næstved, Guldborgsund og Vordingborg Kommune.
En floytag er et lille gult plastikmærke med et unikt nummer, så man kan genkende gedden. Mærket sidder ind i ryggen lige under rygfinnen, så det er nemt at se, når du fanger en mærket gedde.
Bliv Fokusfisker!
Men det er jo ikke nok at få mærket en masse gedder. For at projektet bliver en succes, så er vi helt afhængige af, at alle jer, der fisker i områderne, vil hjælpe os ved at indrapportere de gedder I fanger – både med og uden mærker!! Det bliver vildt spændende at se, hvor mange genfangster vi får, så vi kan få viden om tætheden og udviklingen i bestanden, hvor hurtigt fiskene vokser og ikke mindst, hvor fiskene vandrer hen.
Vi har brug for hjælp fra dig, der fisker brakvandsgedder især i Stege Nor og Jungshoved Nor, men også i andre områder omkring Sydsjælland og Møn. For at have kontakt til jer, der fisker jævnligt i området, har vi valgt, at man kan melde sig som Fokusfisker, hvilket betyder at man deltager i projektet og registrerer sine fangster. Vi vil gerne have dig til at fiske jævnligt i områderne Stege Nor og Jungshoved Nor, i hvert fald en gang om måneden – men selvfølgelig meget gerne oftere, faktisk ligeså tit du er ude og fiske gedder! Til gengæld vil du som Fokusfisker få jævnlig information og updates på, hvordan det går med projektet. Fokusfiskere skal indrapportere sine fangster i den helt nye Fangstjournal, som vi har udviklet.
Vi håber der er rigtig mange, der vil melde sig, og heldigvis har vi allerede fået masse af positive tilbagemeldinger fra mange af jer. Det er utroligt dejligt, at der er så stor en interesse og entusiasme for at være med i projektet!
Som Fokusfisker – og i det hele taget – hvis du er på fisketur efter brakvandsgedder, skal du indrapportere det via Fangstjournalen.
Som min gode kollega Christian Skov har blogget om her på siden for nyligt, så er Fangstjournalen et smart redskab med masser af muligheder for lystfiskeren, både til at holde styr på sine egne fisketure, vise fangster frem, se statistik og meget mere. Fangstjournalen er udgivet af DTU Aqua og du kan finde den både som app (App Store og Google Play) og som computerversion (www.fangstjournalen.dtu.dk). Det er nemt at bruge fangstjournalen og Fangstjournalen er for alle.
Når du fanger en brakvandsgedde indrapporteres den, både hvis den er med eller uden mærke. Hvis den er mærket, skrives mærkenummeret ind i feltet ”Noter”. App’en vil snart blive opdateret med en speciel rubrik til evt. mærkenummer. Vi vil også gerne have geddens længde og vægt, hvis det er muligt.
Bemærk at dine fangster i Fangstjournalen sagtens kan gøres ”hemmelige”, så du ikke behøver afsløre dine ”hot-spots” Det vil sige, at kun DTU Aqua vil kunne se, hvor og hvor mange fisk, du har fanget, og data vil kun blive brugt som overordnede baggrundsdata til at beskrive udviklingen i geddebestanden.
Når vi får mærket rigtig mange gedder og får mange indrapporterede fangster af både mærkede og umærkede gedder kan vi sige noget om tætheden og udviklingen i bestanden, hvilket vil være vigtig viden i forhold til at vurdere effekten af den nuværende beskyttelse af gedderne i disse områder. Fangsterne af de mærkede gedder vil desuden give os en masse spændende viden om geddernes vandringer og fx vækst.
Det bliver spændende!! Vi håber på stor opbakning fra jer alle – og vi vil vende tilbage når der er nyt!
Mette Abildgaard, er miljøpolitisk ordfører for De Konservative på Christiansborg og her viser Rune Hylby, Frivillighedskoordinator i FZ og Danmarks Sportsfiskerforbund, hende en af de fine ørreder fra Taderød Bæk.
Da Miljøordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, spurgte på Facebook, om nogen kunne tænke sig at være vandløbsguide, var vi mange, der reagerede med stor begejstring. Det er utrolig opløftende, når Christiansborg-politikerne har et oprigtigt ønske om at sætte sig personligt og grundigt ind i de emner, de skal forholde sig til.
“Kære vandløbs-elskere Jeg vil høre jer, om der mon er en eller flere fra Københavnsområdet, som kunne tænke sig at være vandløbs-guide for mig enten onsdag d. 9. marts eller torsdag d. 10. marts? Jeg er ikke ekspert i vandløb, men vil gerne blive klogere – ud og se med egne øjne, og høre jeres synspunkter og “ønsker”. Jeg vil gerne danne mig et indtryk af de forskellige former for vandløb der findes, og hvilke problematikker der er”.
Hendes initiativ fik stor ros fra flere hold, og jeg svarede selvfølgelig straks, at jeg hellere end gerne ville vise hende, hvordan vi greb tingene an i regi af Fishing Zealand. Vi inviterede hende ud til Lejre, sammen med undertegnede, FZ-frivillighedskoordinator Rune Hylby og vandløbsekspert Jan Nielsen fra DTU Aqua. Sammen kunne vi både perspektivere bredt, diskutere detaljer og i det hele taget komme hele vejen rundt om vandløbenes store betydning.
I går kom så dagen, hvor Mette Abildgaard tog med os for at besøge Elverdamsåen og Taderød Bæk, som begge ligger i Lejre Kommune. Lejre er blandt de fire første kommuner, der kom med i Fishing Zealand.
Jeg må ærligt indrømme, at Mette straks gjorde et godt indtryk med et åbent og ærligt sind. Ingen tvivl om hendes motivation. Hun var der for at lære. For at se, for at røre, for at stille spørgsmål og for at blive klogere på vandløb og problematikkerne omkring dem.
– Vandløb er en del af den danske kultur, og jeg vil gerne være med til at sikre, at vi efterlader sunde vandløb til vores børn og børnebørn, slog Mette fast, da vi spurgte til, hvorfor hun oprindelig havde taget initiativ til at mødes. Hun har helt sikkert været bevæget og påvirket af, hvor mange danskere, der har gjort opmærksom på manglende fokus på miljøet i vandløbene – bl.a. via den meget aktive facebookgruppe ”bevar de forhadte vandløb” med over 14.000 medlemmer.
– Man kan læse rapporter, artikler og meget mere, men den allerbedste måde er at få informationerne direkte fra eksperter ude i felten, slog hun fast, inden vi begyndte med en demonstration af insektlivet og elektrofiskeri for at vise hende, hvor mange dyr, planter og fisk, der er i et varieret og sundt sjællandsk vandløb.
I Elverdamsåen og Taderød Bæk vandrer hvert år 1000-1500 havørreder op for at gyde, fortæller Rune, imens Jan supplerer, at i snit kan man påregne, at for hver 10 m2 fungerende gydevandløb vil der blive produceret en stor havørred, der kan blive fanget og hjemtaget ved rekreativt fiskeri, foruden de mange fisk, der bidrager til gydebestanden.
Mette så fiskene komme op og nød detaljerne i deres smukke øjne, prikker og finner, mens Rune forklarede, at den store bestand af ørreder ikke er kommet af sig selv, men skyldes en meget målrettet og fælles indsats fra både de offentlige myndigheder, lodsejere og ikke mindst de frivillige. Uden denne indsats, ville der ikke være ørredbestande i den størrelsesorden, der er i dag.
Det skal vi værne om, var en af Mettes mange reaktioner. – Jeg er meget overrasket over, at det er helt oppe på titusindvis af ildsjæle, der arbejder med vandløbsrestaurering og dermed er med til at sikre ikke bare bedre fiskebestande men sunde vandløb i det hele taget for fremtidige generationer. Dette arbejde skal vi ikke sætte over styr, slog Mette fast.
Vi nåede også lige at kigge på én af udfordringerne ved Taderød Bæk, idet fisketrappen ved Tadre Mølle i perioder ikke får vand nok til, at fiskene kan vandre op til de 10-12 kilometer gydeegnet vandløbsbund. Derfor er FZ, DSF, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Lejre Kommune, i samarbejde med ”Tadre Mølles venner”, i gang med at finde en løsning, der tilgodeser både den gamle fredede mølle og vandmiljøet og dermed ørredbestanden i Taderød Bæk. Alle dele af ørredens cyklus skal opfyldes, ellers knækker kæden, forklarede Rune.
På vej til mit kontor i Lejre og en velfortjent frokost, blev der tid til at kigge forbi Kisserupløbet, som var ét af de vandløb, der ville være blevet taget ud af vandplanerne, hvis vandløb med et opland på under 10 kvadratkilometer var blevet strøget af indsatserne. Rune var tydelig omkring, hvor vigtigt der var at beholde alle ”de forhadte små vandløb” i vandplanere. Ved Kisserupløbet, kunne Mette tydeligt at se, det ikke har den samme vandløbskvalitet som Taderød Bæk og Elverdamsåen. Men det er der mulighed for at forbedre.
– Det er en øjenåbner at høre om, hvor få virkemidler, der skal til for at omdanne et vandløb til et sundere vandløb med gode muligheder for gydning uden at genere lodsejere og landmænd, konstaterede Mette. Her er Jan Nielsen og Rune Hylby ved at vise hvordan insektfauna bruges som indikator på vandløbets tilstand.
Ved Kisserupløbet har dræningen i nærheden af åen, som så mange andre steder, fået jorden til at synke så meget, at vandet ikke kan løbe fra marken ned i bækken. Rune forklarede at dette kan hverken landbrugspakke eller forøget grødeskæring i vandløbet forhindre. Rune foreslog en politisk løsning, hvor man giver økonomisk kompensation for at braklægge områderne til glæde for både landmand og miljøet med mulighed for at restaurere åstrækningen med gydegrus.
– Det er en øjenåbner at høre om, hvor få virkemidler, der skal til for at omdanne et vandløb som dette til et sundere vandløb med gode muligheder for gydning uden at genere lodsejere og landmænd, konstaterede Mette. – Generationerne før os, der rettede vandløb ud og lagde dem ud i rør, har lært af deres fejltagelser, og vi har nu rettet op på dette. Jeg vil arbejde for at vi ikke gentager disse dumheder igen, men snakker sammen med lodsejerne og finder de gode fælles løsninger, der sikrer vandløbenes miljømæssige værdi.
Mette var også meget lydhør omkring ulemperne ved etablering af eventuelle nye større vådområder, der anlægges som søer direkte i vandløbene som kompensation for kvælstofudledning. Disse søer har nemlig meget negative konsekvenser og kan reducere ørredbestandene med op til 80-90%, forklarede Jan.
Jan fortalte også om, hvorfor bestandene er blevet meget større de sidste 30 år, siden der i 1982 kom krav i vandløbsloven om, at der skal være liv i vores bække og åer, selv om de også bruges til at aflede vand fra marker, byer og andre arealer.
Nu er naturen kommet tilbage med mange fisk, og flere er på vej. 2015 blev året, hvor der var rekordfangster af ørreder og laks, der gyder i vandløb. Ingen andre lande kan berette om stigende bestande i så stort omfang, og Danmark er ved at blive kendt blandt udenlandske lystfiskere som et sted, hvor man kan opleve et rigtig godt fiskeri. Til gengæld fortalte vi også, at flere frygter, at konsekvenserne af landbrugspakken vil være meget negative for turismen i Danmark og for de mange indtægter og jobs, den skaber. Det har flere medier og eksperter påpeget – Blandt andet Danmarks Radio (Landbrugspakke kan skræmme turister væk) og Altinget (Der er også turisme i vandløbene).
Jeg fortalte i denne forbindelse også om vores arbejde i ”Taskforcen for lystfisketurisme” og om den allerførste og nok vigtigste sætning fra denne rapport:
”Danmark skal markedsføre sig som foregangsland i Europa med bæredygtig naturforvaltning, hvor lystfiskeriet er baseret på vilde selvreproducerende fiskebestande, som i høj grad er foranlediget af naturgenopretning og vandløbsrestaurering.”
Det kan altså godt lade sig gøre, bare man snakker sammen om at finde gode løsninger, forklarede Jan. Lad os fortsætte det gode lokale arbejde fra tusindvis af gode gennemførte projekter med at samarbejde lokalt med lodsejerne om gode løsninger i stedet for at lave overordnede politiske beslutninger om at tage vandløb ud af vandområdeplanerne, var en vigtig pointe fra Jan.
Jeg pointerede selv, hvor vigtig det er, at alle parter stopper den konfliktskabende retorik og i stedet for at skabe kløfter snakker sammen for at få et fælles grundlag og mere gensidig forståelse. Det er sådan, at fremtidens løsninger skal findes, og Mette virkede meget enig i dette.
Formanden for De Konservative i Lejre, Grethe Nørtoft Saabye, ville i øvrigt også meget have deltaget, men havde desværre ikke mulighed. – Jeg er stolt over, at vi i De Konservative på kommunalt plan såvel som på Christiansborg har fokus på miljøet. Jeg er rigtig glad for de initiativer Fishing Zealand står bag her i kommunen, både i forhold til udvikling af en bæredygtig turisme, men sandelig også meget taknemmelig for det arbejde, de frivillige lægger i vandløbsplejen i samarbejde med kommunen. Hvis de kan lade sig inspirere af dette inde på Christiansborg, ja så er de altid velkomne her i Lejre, sagde hun, da hun måtte melde afbud.
Herfra skal der lyde en kæmpestor tak til Mette Abildgaard for en rigtig god dag og for at give sig tid til at se, til at lytte og til at sætte sig grundigt ind i tingene. Og en lige så stor tak til Jan Nielsen for sin store faglige viden og input og til Rune Hylby for sit engagement i det frivillige arbejde og hans fantastiske evne til at begejstre andre for dette arbejde.
I går var bestemt et solidt skridt i den rigtige retning mod at sikre, at politikerne får større forståelse af, hvor vigtigt det er, at vi tænker os grundigt om for ikke at ødelægge vandløbende og miljøet. Jeg vælger stadig at tro på, at de gode løsninger er derude.
– Gordon
____
Her kan du i øvrigt se en lille film Fishing Zealand har produceret om ”Vandløbene og de frivillige”.
Fangstjournalen fra DTU Aqua er et nyt initiativ, som skal øge vores viden om de fiskebestande som indgår i det rekreative fiskeri. I en tidligere blog (part I) beskrev jeg, hvordan Fangstjournalen kan blive et vigtigt redskab i fremtidens forvaltning af fiskebestande. I denne blog vil jeg gøre noget ud af at forklare de mange fordele fangstjournalen tilbyder den enkelte lystfiskere.
Ud over at blive en del af et fællesskab hvor man gør en forskel for fiskebestandene, så indeholder Fangstjournalen nemlig mange funktioner, som vi håber, gør det besværet værd for lystfiskere at indrapportere fisketurene – også nulture. Nulture er nemlig vigtige – det kommer jeg tilbage til. Der er ingen tvivl om lystfiskeren helst vil bruge Fangstjournalen, såfremt den giver mere glæde end besvær. Det har vi tænkt meget over i vores udvikling af Fangstjournalen og det vil vi også fremover have konstant fokus på.
Fangstjournalen fungerer både på computer og telefon og dækker alle typer af fiskevande, så du kan samle alle dine fisketure ét sted. En anden gevinst er, at Fangstjournalens kort og skemaer giver dig overblik og statistik over dine fisketure, muligheder for at udforske fangststatistik i nye fiskevande, og for at sammenligne dit fiskeri med andre brugere af Fangstjournalen.
På appen kan man vælge at indtaste en fisketur mens man fisker eller man kan vente til turen er overstået (tidligere tur) (tv). Der er fordele ved at indtaste mens man fisker. F.eks. bliver de enkelte fangster registreret præcis der hvor man har fanget fisken. Med tiden får man på den måde sit eget overblikskort over præcise fangststeder (eksempler vist på de to kort til højre). Dette oversigtskort er selvfølgelig kun synlig for en selv.
Mange lystfiskere vil gerne holde deres fangster hemmelige, og det er selvfølgelig muligt i Fangstjournalen. Hvis du gør en fangst hemmelig, indgår fangsten ikke i nogen form for synlig statistik, men din fangst kan stadig bidrage til forskningen. Generelt er det naturligvis sådan, at du er fuldstændig anonym på Fangstjournalen – eneste undtagelse er, hvis du selv vælger at vise en fangst frem på Fangstjournalens praleside.
Du kan også bruge Fangstjournalen til at dele en fangst på de sociale medier, eksempelvis kan du vise en fisk frem for en gruppe udvalgte fiskevenner på Facebook. I den forbindelse har du også mulighed for at omdøbe fiskelokaliteten, så eksempelvis Esrum Sø kan ændres til ”Sø på Sjælland”.
Ingen kan ”bladre” rundt dine fangster på fangstjournalen! Det er kun DTU Aqua, som har adgang til Fangstjournalens database. DTU Aqua har ikke fokus på de enkelte fangster og fisketure, men når der er tilstrækkelig med fangstjournaler fra et fiskevand, danner de til sammen grundlag for statistik og forskning.
Du kan heller ikke ”bladre” i andres fangster, men DTU Aqua udregner forskellige nøgletal baseret på andres fangster og præsenterer disse på Fangstjournalen. Du kan således for forskellige fiskevande klikke dig frem til hvor mange fisk, der fanges pr. time, fiskenes gennemsnitsstørrelse og maksimumstørrelse samt samlet fangstantal. Hemmelige fangster og fisketure indgår selvfølgelig ikke i denne statistik. Hvis der er mindre end 5 fisketure for en given lokalitet, bliver der ikke lavet offentlig statistik for fiskevandet.
Når man tilføjer en fangst er der tre obligatoriske gule felter.Dertil er der en en del frivillige felter man kan udfylde. Vejr information tilføjes automatisk og billeder tilføjer man super-nemt.
Nulture er vigtige. Antallet af fisketimer, også på de ture hvor man ikke fanger noget, er vigtige for at kunne følge om bestandene bliver større. En sø hvor man i gennemsnit bruger 10 timer på at fange en gedde vil formodentlig have en lavere tæthed af gedder end en sø, hvor kun bruges 2 timer på at fange en gedde. Kombinationen af antal fisk, der er fanget og timer, der blev brugt, giver således mulighed for at sammenligne fangster over tid, enten i et givet fiskevand eller mellem forskellige fiskevande. Derfor er det vigtigt, at huske at udfylde sine nulture i Fangstjournalen. Det gøres ret nemt ved blot at starte app’en så snart din tur starter, og hvis du ikke fanger noget slutter du turen af, og nulturen er registreret. En af de statistik funktioner vi tilbyder den enkelte lystfiskere, er et overblik over hvor meget han/hun fanger pr time af en given art. Den statistik bliver selvfølelig også kun retvisende hvis nulturene er med, selvom vi godt er klar over, at det nok ikke altid er de sjoveste ture at registre.
På overbliksiden på app og i browser kan man nemt overskue egne fisketure, egne fangster samt finde statistik for forskellige fiskevand
Mange fangstjournaler rundt omkring i landets foreninger har i tidens løb haft det svært. Vi tror dog på at Fangstjournalen fra DTU Aqua har en god chance for at slå an, blandt andet på grund af muligheden for nemt at registrere alt via mobiltelefonen. Vi er også optimistiske fordi, som nævnt tidligere, de fleste lystfiskere er meget bevidste om, at der skal passes på vores fiskebestande, og de vil gerne vil gøre en forskel. Samtidig er vi selvfølgelig godt klar over, at det vil kræve et langt og sejt træk at få tilstrækkelig med lystfiskere ”om bord”, og vi går ydmygt til sagen. Vi håber samtidig på, at brugerne vil hjælpe os med konstruktiv feedback omkring forbedringer og udviklingsmuligheder af såvel brugervenlighed som indhold.
Fangstjournalen er et nyt initiativ fra DTU Aqua med det formål at indsamle masser af viden om fiskene i vores fiskevande. Fangstjournalen er en platform, hvor det skal være nemt og sjovt at indtaste fisketure og fangster, og den findes både som app til mobiltelefoner og som en version til computere. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager samtidig til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i vores fiskevande. Fangstjournalen giver desuden masser af andre spændende fordele for lystfiskeren. Dem vil jeg fortælle om i en kommende blog.
Her vil fokus være på at beskrive, hvorfor Fangstjournalen kan blive et vigtigt redskab for forvaltning af fiskebestandene generelt i Danmark og specifikt for Fishing Zealands arbejde.
Viden om fiskebestandenes ve og vel er vigtig. Uden den viden kan forskere og fiskeriforvaltere ikke blive klogere på, om fiskene i vores fiskevande trives eller er under pres. Udfordringen er, at viden desværre er alt for sjælden. F.eks. findes der mindst 9000 danske søer som kunne være interessante fiskevande for lystfiskere, men årligt bliver der kun lavet videnskabelige fiskeundersøgelser i et fåtal af disse. Det betyder, at man kun i ringe omfang har mulighed for at lave fokuseret fiskepleje i de fleste danske søer.
Vi mangler også viden om brakvandsgedder og aborrer. Fishing Zealand står bag en masse gode initiativer for at hjælpe både aborrer og gedderne langs Sjællands kyster, for eksempel geddefabrikker, og gydeområder til aborrer. Spørgsmålet er blot, hvordan vi skal finde ud af om disse initiativer rent faktisk har en effekt, hvis vi ikke følger nøje med i bestandenes udvikling? Et andet aktuelt behov for viden tager udspring i den forsøgsordning, der i øjeblikket løber af stablen i fire Sydsjællandske kystområder, hvor der er forbud mod hjemtagning af gedder for alle samt begrænsninger i garnfiskeriet. Alt sammen noget der på papiret kan sikre flere såvel som større gedder til turister og lokale. Ordningen løber foreløbig indtil 2020, og det er DTU Aquas vurdering at muligheden for at ordningen bliver forlænget er størst, hvis det dokumenteres at ordningen har været en biologisk og samfundsmæssig succes. Men lige nu er der ingen viden om geddernes udvikling i antal og størrelser i forsøgsområderne – så hvordan bliver vi klogere på, om ordningen har den ønskede effekt?
Lystfiskere passer jo heldigvis på fiskene og vil gerne hjælpe, og DTU Aqua møder hele tiden engagerede lystfiskere, både i og udenfor Fishing Zealand regi, som alle er optaget af at sikre sunde og bæredygtige fiskebestande. Lystfiskere, som gerne vil gøre en forskel og herunder bidrage med viden om fiskebestandenes udvikling. Derfor lancerer vi nu Fangstjournalen.
Fangstjournalen fra DTU Aqua gør det nemt at gøre en forskel, fordi lystfiskere, som registrerer hver fisketur (også nulture) i Fangstjournalen, bidrager med vigtig viden om fiskebestandenes ve og vel. Analyser af journalerne, som bliver samlet i en DTU database, kan give viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, hvordan fiskebestande bliver påvirket, for eksempel når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeritryk eller antallet af fiskens naturlige fjender. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen, jo bedre viden får vi – til gavn for os alle. Læs mere om hvordan Fangstjournaler kan give videnskabelig viden her.
Fangstjournalen er helt i tråd medFishing Zealands ønsker om at praktisere bæredygtigt lystfiskeri. Faktisk vil jeg tillade mig at stramme den en smule og påstå, at bæredygtig lystfiskeri bedst praktiseres, hvis vi har viden om fiskebestandenes trivsel. Fangstjournalen har potentialet til at forøge vores viden om fiskebestandenes udvikling og trivsel markant, og dermed mulighederne for at sikre bæredygtig lystfiskeri. Derfor håber vi hos DTU Aqua på, at rigtig mange lystfiskere får gjort det til en naturlig rutine at registrere sine fisketure i Fangstjournalen.
Det er oplagt for Fishing Zealand at inddrage Fangstjournalen i det fremtidige arbejde med at vurdere og optimere de fiskepleje-tiltag som iværksættes i form af fiskereguleringer og levestedsforbedringer i de Sydsjællandske brakvandsområder. Jeg nævnte tidligere forsøgsordningen, hvor gedder i udvalgte brakvandsområder (Stege nor, Junghoved, Fanefjord og Præst Fjord) er særligt beskyttede frem til og med 2020, og hvor der er brug for en evaluering af initiativet. DTU Aqua og Fishing Zealand vil derfor i foråret 2016 lave kampagner for at få lystfiskere i området til at tage fangstjournalen i brug og rapportere de kommende års fisketure.
Fangstjournalen som platform for forsøgsfiskeri efter gedder i Stege Nor og Junghoved Nor. DTU Aqua vil desuden, med Fangstjournalen som omdrejningspunkt, iværksætte flere initiativer i løbet af foråret 2016. Vi vil lave nogle forsøg med at mærke gedder i Stege Nor og Junghoved Nor i samarbejde med en håndfuld udvalgte lystfiskere i Fishing Zealand regi. Genfangster af de mærkede gedder vil i de kommende år give os spændende nye oplysninger om, hvordan fiskene bevæger sig rundt samt give os et bud på geddebestandens størrelse. Derfor vil vi gerne rekruttere nogle flittige og erfarne lystfiskere i området til at holde øje med mærkede og umærkede gedder og melde dette ind via Fangstjournalen. Fangstjournalen bliver således platform for indrapportering af dette forsøgsfiskeri. En af mine gode kollegaer, Lene Jacobsen, står for denne del af undersøgelsen og hun vil blogge om dette inden længe. På hendes blog vil hun også opdatere med nyheder omkring mærkningsforsøget. Har du fået lyst til at deltage i forsøgsfiskeriet så kontakt allerede nu Lene Jacobsen enten på mail lj@dtu.aqua.dk eller på telefon 35 88 31 32.
Her er et eksempel på hvordan fangstjournaler kan give vigtig viden om forhold, der påvirker fiskebestandene. Figuren viser hvor ofte at årsrekorden af indrapporterede aborrer fanget af lystfiskere i Esrum Sø oversteg 1.2 kilo i fire forskellige tidsperioder. Den sidste tidsperiode, længst til højre, var kendetegnet ved, at det næsten var årligt at årets største aborre var over 1.2 kilo, mens dette i de tidligere tidsperioder i bedste fald blot skete 1-2 gange hver tiende år. En videnskabelig analyse af disse tal peger på, at en kombination af erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø samt ændrede vækstforhold, har spillet en betydelig rolle for de mange store aborrer i Esrum Sø i sidste tidsperiode (Skov, upublicerede resultater).
Fluebinding er en hyggelig beskæftigelse, som let kan udvikle sig til en entusiastisk hobby i hobbyen. Og de fleste, som allerede har prøvet det, vil nok nikke genkendende til, at det er specielt sjovt og belønnende at fange en flot fisk på en hjemmebundet flue!
Dato/tid:
Som min gode kollega 
12 feb. skrev Mette Abildgaard følgende tekst i gruppen 
Fangstjournalen er et nyt initiativ fra DTU Aqua med det formål at indsamle masser af viden om fiskene i vores fiskevande. Fangstjournalen er en platform, hvor det skal være nemt og sjovt at indtaste fisketure og fangster, og den findes både som app til mobiltelefoner og som en version til computere. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager samtidig til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i vores fiskevande. Fangstjournalen giver desuden masser af andre spændende fordele for lystfiskeren. Dem vil jeg fortælle om i en kommende blog.
Lystfiskere passer jo heldigvis på fiskene og vil gerne hjælpe, og DTU Aqua møder hele tiden engagerede lystfiskere, både i og udenfor Fishing Zealand regi, som alle er optaget af at sikre sunde og bæredygtige fiskebestande. Lystfiskere, som gerne vil gøre en forskel og herunder bidrage med viden om fiskebestandenes udvikling. Derfor lancerer vi nu 
Her er et eksempel på hvordan fangstjournaler kan give vigtig viden om forhold, der påvirker fiskebestandene. Figuren viser hvor ofte at årsrekorden af indrapporterede aborrer fanget af lystfiskere i Esrum Sø oversteg 1.2 kilo i fire forskellige tidsperioder. Den sidste tidsperiode, længst til højre, var kendetegnet ved, at det næsten var årligt at årets største aborre var over 1.2 kilo, mens dette i de tidligere tidsperioder i bedste fald blot skete 1-2 gange hver tiende år. En videnskabelig analyse af disse tal peger på, at en kombination af erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø samt ændrede vækstforhold, har spillet en betydelig rolle for de mange store aborrer i Esrum Sø i sidste tidsperiode (Skov, upublicerede resultater).