Lars Brincker fra Esrum Ålaug på et af de gydestryg, hvor de store ørreder i Esrum Å lige har gydt. Det kan både være havørreder og store søørreder fra Esrum Sø.
Jeg var med til de første opstartsmøder til Fishing Zealand, og de kurser i vandløbsrestaurering, vi holdt ved Odsherred og Faxe for et par år siden. Kursisterne gjorde det godt – gydebankerne har allerede skabt nye generationer af ørreder, og der er lagt meget mere gydegrus ud siden. Den slags er meget livsbekræftende!
Det er vel nok godt at se, at FZ for alvor er kommet i gang. Otte tilmeldte kommuner med flere på vej og mange spændende arrangementer har vist vejen til det, jeg altid har ventet på – en samfundsmæssig forståelse af, at lystfiskeri og god natur hænger sammen med gode oplevelser for mange mennesker, store som små.
Ingen gider fiske, hvis der ikke er fisk. Så hvad gør man? Jo, man forbedrer naturen, hvis den er så påvirket af mennesket, at fiskene ikke kan klare sig selv. Så kommer der igen god natur med naturlige bestande af fisk og gode muligheder for fiskeri. Mange frivillige vandplejefolk fra lystfiskerforeningerne har med succes vist, hvordan det skal gøres. Jeg kender mange af dem, og de stråler af engagement!
De sidste uger har jeg sammen med flere kolleger fra DTU Aqua deltaget i spændende arrangementer under Fishing Zealand:
Sidst i oktober var vi til et FZ-møde om brakvandsgedder og aborrer i det sydsjællandske. Her har naturen skabt mulighed for et, på verdensplan, unikt fiskeri efter disse arter. Vi fik en god snak om, hvordan man kan finde de problemer, der er skyld i svigtende bestande. Fiskenes vandringer og deres gydeområder skal kortlægges, så vi kan forbedre forholdene for fisk og få fremgang for bestandene. DTU Aqua har stor faglig ekspertise i fiskebiologi, undersøgelser m.m. og er snart klar med en elektronisk fangstjournal til lystfiskere, som også kan bruges til at kortlægge fiskenes udbredelse.
På mødet drøftede vi bl.a., hvordan vi sammen med FZ og lystfiskerne kan lave et mærkningsforsøg, hvor lystfiskerne melder tilbage, hvor de fanger mærkede fisk. På den måde kan vi finde ud af, hvordan fiskene vandrer rundt, så vi forhåbentlig også kan finde deres gydeområder og forbedre dem, hvis der er behov for det. Men vi er meget afhængige af tilbagemeldingerne om fangst!
Ved FZ-konferencen i Tisvildeleje den 16. november blev mange projekter præsenteret, bl.a.
DTU Aquas kommende fangstjournal for lystfiskere, hvor man kan holde sine fangster hemmelige for andre, men hvor data gemmes i DTU Aquas database, så vi kan bruge resultaterne som videnskabelig, anonymiseret dokumentation for vores rådgivning og fiskepleje
hvordan svenskerne har succes med at forbedre brakvandsgeddernes gydeområder i ”geddefabrikker”
Ved Fishing Zealands konference d.16.november blev der sat fokus på udviklingspotentialet i det sjællandske lystfiskeri, miljøet og fiskebestandene.
Jeg fik også snakket med mange ildsjæle om alt muligt andet vedr. fisk, og hvad man kan gøre for at hjælpe naturen og fiskene. Alle er klar over, at god natur er grundlaget for gode bestande og oplevelser derude – og mange frivillige vandplejefolk har begejstret fortalt mig, hvordan havørrederne nu gyder på de nye gydebanker, de har lagt ud i samarbejde med lodsejerne.
Den slags er utroligt livsbekræftende at høre i en tid, hvor nogle politikere åbenbart har en fejlagtig opfattelse af, at man ikke kan have fisk og liv i vandløbene samtidig med, at man dyrker landbrug. Det er jo påvist hundredvis af gange gennem årtier, at det kan man godt. Derfor er det heldigvis sjældent et problem at få et projekt med etablering af gydebanker igennem ved den enkelte landmand. Så jeg håber virkelig, at det ikke bliver sværere fremover pga. overordnede politiske beslutninger. Det vil være synd for de mange landmænd, der gerne vil have fisk i deres å, blot de kan dyrke jorden. Det vil også reducere muligheden for at få et godt fiskeri og de mange dokumenterede indtægtsmuligheder for samfundet, der er i forbindelse med fisketurisme m.m..
Dagen efter FZ-konferencen var jeg rundt ved Esrum Å-systemet sammen med en flok engagerede mennesker fra Esrum Ålaug, Statsskovdistriktet samt Gribskov- og Helsingør Kommune. Vi så de store ørreder gyde, bl.a. på de gydebanker, Gribskov Kommune lagde ud forrige år efter en anden tur derude. Og vi fandt nye steder, hvor man kan lægge gydestryg ud til gavn for et varieret fiske, dyre- og planteliv som fx isfuglen, der også kom forbi for at hilse på os.
Nu glæder jeg mig til december, hvor jeg skal deltage i et FZ opstartsmøde om at etablere en ”grusbande” på Sjælland, der lige som banden på Fyn kan tage rundt og hjælpe vandløbene, hvis de trænger til en gydebanke eller to.
Det er virkelig dejligt at se otte kommuner, der på den måde støtter det frivillige engagement, når mennesker vil hjælpe naturen. Fiskene er også taknemmelige. De kan jo ikke selv sige det, men vi kan se det på, at de begynder at få mange børn de steder, hvor vi hjælper dem. Så jeg håber, at flere kommuner kommer til i FZ, og at der bliver øget politisk interesse for den slags. Det vil være godt, både for naturen og samfundet!
Rune Hylby med en “Rio Grande”-ørred fra nyligt elektrofiskeri i et lille sjællandsk tilløb til Isefjorden. Tuse Å Ørredsammenslutnings nylige elektrofiskeri var en store succes!
Det var som om, guderne ville os det godt i Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) under årets opfiskning af moderfisk til den store Isefjordsudsætning.
I adskillige uger før den første tur til Tuse Å, havde det ikke regnet, og vi var derfor sikre på, at der på den strækning, vi plejer at dyppe elektroderne på, stod en masse fisk parkeret, da de ikke har for vane at vandre op på gydestrækningerne, før der kommer en spandfuld vand fra oven.
Elektrofiskeri i det lille vandløb, Elverdamsåen. Her blev der opfisket rigeligt med ørreder til at opfylde årets opdrætskvote.
Vi havde fået hjælp fra folkene i Odsherreds Sportsfiskerforening og en god del andre frivillige. Der var mødt en snes op til årets første tur. Vi fik mere end rigeligt. Både i form af gydemodne havørreder og mange flotte, og ikke mindst spændende oplevelser langs den 700 meter lange strækning, vi nåede at elektrofiske, inden vi mætte af sølvtøj, sluttede fiskeriet.
108 havørreder og to strejfende laks blev det til. Mere end nok til at opfylde kvoten af rogn fra Tuse Å-systemet.
Ganske få fisk var i øvrigt fedtfinneklippede, og dermed fisk fra udsætningen i 2014 og 2015.
Langt hovedparten af fiskene var vilde Tuse Å-ørreder, der er klækket i gydegruset på strygene i Tuse Å. Siden er de vokset op i åen, inden de er vandret til havs for at returnere til selv samme vugge igen på gydevandring!
Største havørred fra Tuse Å var en flot hun på 84 cm, der nok skal give en god portion rogn til klækkeriet i Odense på Fyns Laksefisk, hvor Linda Bollerup skal passe på vores afkom de næste knapt 16 måneder frem til 2017, hvor de skal sættes ud som smoltificerede små havørred-bomber.
Der er masser af oplevelser, action og spænding, når der elfiskes. Her landes endnu en vægtig havørred af én af de uvurderligt værdifulde frivillige.
Ugen efter var turen kommet til Elverdamsåen. Den manglende regn var alarmerende i forhold til opgangen, og vandstanden i åen var da også ekstrem lav.
Men som kaldet, og måske som følge af en enkelt regndans fra ét af Arbejdsgruppens medlemmer i ugen op til elektrofiskeriet, blev der åbnet for sluserne i dagene op til fiskeriet. Dét gav pote, og en lind strøm af havørreder var vandret op på den strækning, hvor vi skulle elektrofiske.
Det var ikke så få store fisk, der dukkede frem af grøden i Elverdamsåen.
Et par håndfulde lodsejere var dukket op, og kunne konstatere, at dér, hvor der var grøde og dermed skjul, -dér stod fiskene.
97 havørreder blev der samlet op fra Elverdamsåen denne solrige søndag, og dermed er årets rogn-kvote mere end opfyldt på blot to ture, én til hvert ørredvandløb. Det er nemlig således, at de to ørredbestande fra henholdsvis Tuse Å og Elverdamsåen, skal holdes adskilte. De bliver ikke blandet af frygt for, at den genetiske variation udvandes.
De to ørredvandløb bidrager med knapt 100.000 stk. smolt om året til Isefjorden.
Største havørred i Elverdamsåen, blev en flot havørred-han, der ikke lader havørrederne i Rio Grande i Tierra del Fuego, ”Ildlandet” i Argentina noget tilbage med sine 89 cm og med en vægt omkring 9 kg.
Det er netop på dage som disse, i blandt andet Elverdamsåen jeg kan konstatere, at det store frivillige arbejde rundt omkring på Sjælland er en kæmpe succés. Når vi kan fange et-hundrede havørreder på 1300 meter vandløb, er der vist ingen tvivl!!!!
Uden denne indsats, ville ørrederne ikke springe…..!
Torsdag den 19. november var jeg til en udsolgt premiereaften på Niels Vestergaards nye film ”Pike & Fly” med Gordon P. Henriksen. Jeg var sammen med Jesper Van Vliet og Mike Fløjborg, som begge deler min interesse for kystfluefiskeriet men er forholdsvis nystartede. Jeg har hjulpet Jesper i gang med fluefiskeriet og har hjulpet Mike videre, men vi har også en geddefisker i maven alle tre, så vi så frem til en spændende aften. Selve arrangementet havde jeg booket problemfrit gennem www.fishtrip.dk, og det bestod af mad, øl, fremvisning af film samt et eksemplar af filmen.
Aftenens lækre menu bestod af skinstegt kulmule med rodfrugter, kartofler og smørsovs. Og det lokale bryghus Herslev havde sponseret en øl til alle deltagerne.
Jeg mødtes med de andre på Restaurant Herthadalen ved Ledreborg Slot, og det må siges at være de perfekte rammer for 80 outdoor mennesker med en forkærlighed for fluefiskeri. Der er super hyggeligt, og stemningen var god og afslappet fra start. Gordon og Niels indledte med at fortælle om aftenens indhold krydret med lidt røverhistorier. Den lækre menu, som bestod af skinstegt kulmule med rodfrugter, kartofler og smørsovs blev præsenteret, og dertil kunne der vælges én af de lækre øl fra Herslev Bryghus. Jeg valgte en julebryg, som virkelig var god, og maden var virkelig lækker…
Efter at have indtaget den dejlige mad kom Gordon og Niels med en introduktion til filmen, hvor de bl.a. fortalte, at den havde taget 5 år at lave. Mest fordi de begge havde været optaget af andre projekter, men også fordi det var et ”hyggeprojekt”. Da de samtidig har et krav om flotte fisk og hug i deres film, tager det bare lang tid at lave, og mange optagelser kommer slet ikke med. Som da de havde været 5 dage på Rügen for at filme noget med synkeliner, og ikke et sekund kom med i den færdige film.
Både Niels og Gordon glædede sig til at vise filmen og lagde op til en afslappet stemning, hvor der godt måtte snakkes. Det blev der dog ikke, da alle var meget optaget af filmen.
God mad og drikke efterfulgt af fiskefilm viste sig at være opskriften på en fantastisk aften på Restaurant Herthadalen.
Selve filmen er rigtig god med flotte optagelser og nogle helt nye spektakulære kameravinkler, hvor man ser gedden hugge på en popper både under og over vandet – meget imponerende. Helt karakteristisk for Niels Vestergaard er der mange undervandsoptagelser af både gedder og fluernes gang i vandet. Filmen kommer også med rigtige mange gode fif, tips og tricks til geddefluefiskeriet i brak- og ferskvand fra båd/flydering men også vadefiskeri.
Lars Chr. Bentsen fortæller desuden, hvilket grej og kasteteknik du skal bruge, når du kaster de store geddefluer. Der er samtidig fokus på forfang og knuder samt liner. Filmen har et meget internationalt potentiale, da Gordon snakker ”engelsk” og man føler sig nogle gange hensat til Florida Keys, selvom det hele er optaget i lille Danmark. Gordon er en god formidler, og Niels og Gordon har virkelig formået at viderebringe glæden og stemningen ved fluefiskeri efter gedde.
Jesper, Mike og jeg hyggede os gevaldigt, og dejligt at det kan lade sig gøre at kombinere god mad og øl i selskab med 80 ligesindede, og samtidige inddrage kræfter fra lokalsamfundet.
Fishing Zealand udgav i 2014 statusrapport 1 for de sjællandske havørreder. Her blev det konkluderet, at vi er nået er godt stykke med at genskabe vandløbenes miljø og fiskeproduktion, men at der er et stykke vej, før de store tabte bestande er tilbage i fuld styrke.
Rapporten konkluderede bl.a., at der var tegn på, at dødeligheden i havet mange steder var meget stor. Disse observationer førte til ønsket om at gøre et forsøg på at vurdere udvalgte havørredbestandes skæbne i havet. Desuden var det ønsket at udvikle et program for overvågning af bestandene. Kun med mere viden kan vi vide præcis, hvad der evt. er galt, og hvor der bedst sættes ind med nye tiltag.
Dette arbejde er nu afsluttet. Der blev set nærmere på udvalgte havørredbestande i 5 af de 6 fiskeplejeregioner: Isefjorden, Kattegat/Øresund, Køge Bugt, Smålandshavet, og Storebælt. Resultaterne præsenteres i statusrapport for havørrederne 2.
De frivillige gør en stor og betydelig indsats – også når det gælder indsamling af datamateriale til rapporter.
Data indsamlet med stor hjælp fra foreningerne
I samarbejde med en lang række frivillige i foreningerne var der allerede igennem mange år indsamlet viden i form af gydebanketællinger, smoltundersøgelser og data om moderfisk. I tilknytning til undersøgelsen blev der endvidere udtaget skælprøver fra havørreder i alle de betydende vandløb, hvor der opfiskes moderfisk. Desuden hjalp Dtu Aqua med baggrundsdata.
Hele dette puslespil af data er blevet bearbejdet og præsenteres samlet i rapporten, der lægger vægt på udvalgte indikatorer så som: Udvikling i havørredernes gennemsnitslængde, antal gydninger, alder i havet og havoverlevelse.
Overraskende store forskelle mellem bestandene
Det var imødeset med spænding, om det overhovedet var muligt at sige noget entydigt om bestandens skæbne i havet ud fra de indsamlede data.
Det var der i den grad. De udvalgte indikatorer pegede alle i samme retning og gav et godt billede af situationen for bestandene:
Disse små ørreders overlevelse afhænger nøje af, hvor de bliver sat ud. Der er nemlig stor forskel på, hvor farefuld havvandringerne fra de enkelte vandløb er.
I Tuse Å, Esrum Å og til dels Køge Å pegede alting på en god havoverlevelse. Der var mange havørreder, som havde gydt mere end 1 gang (nogle op til 5 gange), gennemsnitsstørrelsen hos fiskene var stor og overlevelsen i havet var god eller nogenlunde god.
Omvendt forholdt det sig i Tude Å (til Storebælt) og Fladså (Karrebæk Fjord) samt bestande i Præstø Fjord. Her var der meget få havørreder med flere gydninger og havoverlevelsen var lille.
Den bedste overlevelse i havet blev fundet i vandløb med udvidede fredningsbælter i Isefjorden og i åers udløb på mere åbne havområder. Omvendt blev den ringeste overlevelse fundet hos bestande i de beskyttede fjorde med snævre passager som Karrebæk Fjord og Præstø Fjord. Lange tidsserier af gydedata viste en stor effekt af udvidede fredningsbælter i Isefjorden, mens mindre fredningsbælter i Karrebæk Fjord og Roskilde Fjord ikke havde nogen tydelig effekt.
Konklusionen er, at der er behov for yderligere beskyttelse af bestandene i Fladså, Krobæk og Herredsbæk (Karrebæk Fjord og Præstø Fjord). Det er muligt, at der også er behov for bedre beskyttelse af bestandene i Tude Å (Storebælt) og Køge Å (Køge Bugt), men det kunne ikke entydigt konkluderes i denne undersøgelse.
Der er således være meget stor forskel på havoverlevelsen og forvaltning med udvidede fredningsbælter spiller en stor rolle, hvis de er lavet rigtigt. Erfaringerne kan givetvis overføres på andre vandløb i lignende farvandsområder.
Rapportens konklusioner skal nu ”ud og arbejde”. I første omgang har de allerede været en del af grundlaget for Fishing Zealands nyligt færdiggjorte ”Havørredstrategi”.
Arbejdet viste også hvilke indikatorer, der bedst beskriver tilstanden, og det danner derfor grundlag for forslag til et overvågningsprogram, som bl.a. vil involvere frivillige med gydebanketællinger og registreringer af moderfisk samt skælprøver. Fishing Zealand arbejder på at få et program op at køre allerede i denne sæson.
Glæden og stoltheden over det frivillige arbejde er smittende!
Det var en ualmindelig glad vandpleje-mand, Karl Erik Mikkelsen fra Odsherreds Sportsfiskerforening (OSF), der ringede til mig lørdag aften. Han skulle deltage i vores elektrofiskeri søndag i Elverdamsåen, og skulle derfor lige høre de seneste nyheder.
Men grunden til glæden var, at han, sammen med en god håndfuld frivillige foreningsfolk, havde været i Stenstrup Å for at lægge gydegrus ud i det halvanden kilometer lange vandløb, som løber ud i Sejerøbugten i Odsherred.
Stenstrupløbet er et offentligt vandløb, som løber fra Storesø til Sejerøbugten på en strækning af i alt 1470 meter. Vandløbet har et relativt godt fald, men en ensartet sandet bund.
Udover forbedring af gydemulighederne for havørreder var formålet med udlægning af grus og sten også at skabe gode levesteder for vandløbsinsekter samt gode etableringsmuligheder for vandløbsplanter i vandløbet.
I et fantastisk samarbejde mellem Odsherred Kommune og Odsherred Sportsfiskerforening, blev 14 m3 gydegrus og 7 m3 skjulesten, udlagt i Stenstrupløbet i begyndelsen af november.
Projektet havde Odsherred Kommune taget initiativ til og sportsfiskerne bidrog med ”man-power” under selve udførelsen af naturgenopretningen.
Vandløbet passerer sommerhusområdet på Tengslemark Lyng og løber ud i Sejerøbugten, og der blev udlagt i alt otte gydebanker samt skjulesten neden for hver gydebanke.
”Odsherreds Sportsfiskerforening havde i sit høringssvar til projektet udtrykt stor tilfredshed og ros til projektet og tilbød sin praktiske hjælp, og det tog vi gerne imod”, siger naturgeograf Gry Annika Jensen fra Vandteamet i Center for Natur, Miljø og Trafik i Odsherred Kommune.
Foreningen deltog med fantastisk energi og engagement. De mange forbipasserende, som var ude og gå tur i det lune efterårsvejr, spurgte interesseret til projektet, og det var en rigtig god oplevelse for alle involverede.
”Nu håber vi, at ørrederne også synes, vandløbet er blevet attraktivt”, siger Gry Annika Jensen.
Gydegrusen gør det muligt for havørrederne at lægge deres æg med succes i Stenstrup Å.
Også Odsherreds Sportsfiskerforenings vandplejeformand, Jan Aggerholm, udtrykker stor glæde ved projektet: ”Nu venter vi alle i stor spænding på den kommende gydesæson for at se, hvordan havørreden tager imod deres nye brudesenge”, lyder det fra Jan Aggerholm.
Men Odsherreds sportsfiskerforening hviler ikke på laurbærrene. ”Det er tanken i det kommende år, at der skal udlægges yderligere 14 gydebanker i forskellige små vandløb i Odsherred kommune”, slutter Jan Aggerholm.
Foreningens engagement er smittende, og jeg glæder mig desto mere over projektet, da jeg i gamle dage (!!!!), netop havde mit hjemmevand på kysten ved Høve Skov, Veddinge Bakker og Kårup.
Fra naturens hånd er der ikke mange tilløb til Sejerøbugten, så alt, hvad der kan optimeres netop dér, giver et bedre kystfiskeri langs mine gamle kyststrækninger!
