Da Anna-Louise Attermann fra Styregruppen i Fishing Zealand (og kommunalpolitiker i Odsherred Kommune) og jeg mødtes under FZ-konferencen i Gribskov i november, blev vi meget hurtige enige om, at vi godt kunne finde ud af at lave noget interessant sammen med hendes 8. klasse fra Nordskolen afdeling Højby i det skønne Odsherred.
I alt 2000 stk yngel blev udsat i den lille Stenstruprende.
Anna-Louise er lærer og kunne udmærket se et samskabende initiativ med Grusbanden og de lokale kræfter i Odsherred Sportsfiskerforening og hendes egen meget søde 8. klasse. Jeg tilbød, at det skulle jeg nok arbejde videre med, og ville komme med et ”tilbud” i løbet af vinteren.
Nu ville omstændighederne det således, at Stenstrupløbet var blevet restaureret af Odsherred Kommune og Odsherred Sportsfiskerforening i efteråret 2015, just før Anna-Louise og jeg mødtes, og derfor var bolden lagt til rette for et større samarbejde. Vi skulle blot i fællesskab skyde bolden i mål.
Det gav inspiration til forsøgsvis at kickstarte ørredbestanden i Stenstrupløbet med en yngeludsætning, som Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, Peter Geertz-Hansen DTU Aqua og Jonas Krøjer fra Naturerhvervsstyrelsen bakkede op om, idet vi fik lov til at udsætte 2000 stk. ørredyngel.
Jeg var oppe før solen endnu havde løftet sløret for endnu en smuk sommerdag, hvorefter jeg kørte til Odense for at hente fiskene i Fyns Laksefisk. Derfra til Odsherred, tids nok til at komme før eleverne, der på cykel havde taget turen ned af bakke fra Højby til Gudmindrup Lyng, hvor fiskene skulle sættes ud.
Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejefolk, Anders Brown og Jan Aggerholm var også dukket op, sammen med Gry Annika Jensen fra Odsherred Kommunes Naturteam, og ligeså pressen ved Nordvestnyt og TV2 Øst.
Fiskene havde det fint i mit baggagerum, idet jeg havde lånt en stor iltbeholder af Linda Bollerup.
Da alle var ankommet, præsenterede vi kasketterne, og fik vejet fiskene af, inden de måtte en tur i FZ-akvariet for at blive beundret inden udsætningen.
Der var også tid til en kort briefing om, hvad der skulle ske, og ikke mindst, hvorfor. Derefter fik hver elev udleveret en lille tom salatboks med låg, samt en ske. Boksen kunne lige rumme de knapt 100 ørreder, hver elev skulle sætte ud på en nøje udvalgt strækning af Stenstrupløbet. I tre hold blev eleverne sendt afsted med Gry, Jan og Anders som headmasters for hvert holds udsætning. Anna-Louise fik også en lille portion, alt imens pressen ”skød løs”, imens eleverne med stor begejstring satte ørrederne ud.
Det summede af liv, denne dejlige junimorgen, og om det var det gode vejr, det gode formål eller blot det, at undervisningen pludselig foregik ude i naturen med mening, skal jeg ikke gøre mig klog på, men fakta var, at overalt var der lutter smil på læben.
Inden eleverne cyklede retur til skolen, snakkede vi af med en sodavand og fik sagt pænt farvel til Odsherred Sportsfiskerforening, der skulle videre med udsætning i tre andre vandløb i Odsherred.
Derefter foregik resten af denne temadag om vandløb, ørreder og udsætning på skolen, hvor jeg fortalte eleverne om de gode vandløb og fiskene, der lever i disse, samt det store frivillige arbejde, der udføres i lokalområdet.
Sidste lektion ud på eftermiddagen, blev forkortet en smule for de unge mennesker, for temperaturen over det ganske land, havde sneget sig op på 28 graders varme og klasseværelset omdannet til en veritabel sauna.
Udsætningen følges op til efteråret, også sammen med eleverne, hvor jeg vil lave en bestandsanalyse med elektrofiskeri for at se, hvordan ørrederne har klaret sig i vandløbet henover sommeren.
Det bliver mindst ligeså spændende for mig at følge op på, som for eleverne at se, om netop deres lille ørredportion har overlevet.
Holbæk Kommunes vandløbsadministration og vandsynsgrupperne for de tre store vandløbssystemer i Holbæk Kommune, Tuse Å, Svinninge-Audebo og Åmose Å-systemet, inviterede interessenter indenfor til en dag på rådhuset med mulighed for at få snakket om de aktuelle vandløbsproblemer og erfaringer med vandløbene som helhed i kommunen.
Det var et forsøg fra vandløbsadministrationens side om at lytte til de udfordringer, lodsejerne langs vandløbene har.
Jeg deltog også, ikke som lodsejer naturligvis, men som repræsentant for sportsfiskerne i Tuse Å-vandsynsgruppen, og ligeså i egenskab af ”bandeleder” for Grusbanden.
Jeg var, i forbindelse med arrangementet, blevet kontaktet af vandløbsadministrationen i Holbæk Kommune, der spurgte, om jeg ville være oplægsholder for en workshop for etablering af gydebanker og de erfaringer, TØS har haft igennem mange år med den type restaureringsprojekter.
Det ville jeg naturligvis gerne.
Jeg var godt klar over, at mødet i høj grad var et læsse-af-møde fra lodsejernes side, og det var lysende klart, at de står med udfordringer med oversvømmede arealer.
Af mange årsager, -klimaforandringer, sætninger, traktose, forøget nedbør og regulativer, der skal revideres.
Det kan ikke drages i tvivl. Men jeg syntes, administrationen håndterede frustrationerne på en sober og anderkendende facon.
I vandløbsadministrationen lagde leder, Bo Runge-Dalager ikke skjul på, at der var udfordringer, både hvad angår lodsejernes behov for at aflede vandet, lovgivningens ramme om at tage hensyn til naturen og ligeså en økonomisk drift i kommunen, der skal hænge sammen.
Bo lagde ikke skjul på, at i vandsynsgrupperne var medlemmerne ikke altid enige, men viljen til at finde lokale løsninger og kompromisser, har været et gennemgående pragmatisk mål for alle.
De overordnede politiske slåskampe hører ikke til i det lokale nærmiljø, hvor vi kun finder løsninger ved at arbejde sammen. Det gælder begge veje.
Derfor var jeg også lutter øre, for at høre om de problemer, lodsejerne står med.
Det kan jeg tage med mig, når jeg snakker med lodsejerne om mulighederne for at lave restaureringsprojekter.
Bekymring er i den forbindelse et nøgleord, der skal tages alvorligt.
Derfor er det også vigtigt, at når vi laver restaureringsprojekter, skal det foregå på en måde, hvor vi er 110 % sikre på, der ikke sker skade på afgrøderne i form af oversvømmelser.
Det var netop i denne egenskab, jeg holdt mit power-point-oplæg for lodsejerne, vandsynsgrupperne og vandløbsadministrationen om etablering af gydebanker.
Vi udlægger kun gydegrus på steder, hvor der er fald nok til at få glæde af indsatsen, -og det er netop på steder, hvor der ikke er særlige udfordringer med vandafledningsevnen. Det er logik, og det har vi gjort i årevis i Tuse Å-systemet.
Afslutningsvis havde jeg taget et par spande gydegrus med i det blandingsforhold, der er anbefalet af DTU Aqua (http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/gydegrus), og det vakte generel undren fra lodsejerside, at ørrederne kan flytte sten af den størrelse, nøddesten fra 16-32 mm, og singels består af, nemlig 32-64 mm.
Det var afgjort mit indtryk, at denne form for fælles erfaringsdannelse vedrørende udfordringerne for både lodsejere, miljøfolk og vandløbsmyndigheden, var med til at skabe en større forståelse for alle, og en klar markering af, at vandløbene er særdeles værdifulde for alle parter.
Smoltfælden er sat op. Forrest ses grødespærrenettet. Bagerst den store fælde med opsamlingsrusen for enden.
Havelse Å er et af de større vandløb til Roskilde Fjord. Her er i årenes løb udført en lang række projekter og nu er der flere store projekter på vej. Derfor indgik de fire Kommuner Hillerød Kommune, Allerød Kommune, Frederiksund kommune og Fishing Zealand kommunen Halsnæs et samarbejde med Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening om at lave en smoltundersøgelse med fælde. Målet var at få viden om vandløbets havørredproduktion og ikke mindst den nuværende kvalitet som gydevandløb forud for nye store projekter. Peter Henriksen (Limno Consult/Fishing Zealand) var projektleder.
Undersøgelsen er netop afsluttet og foregik ved, at der blev opsat en stor totalt spærrende fælde i vandløbets nedre del. Det kræver naturligvis særlig tilladelse fra Fiskerikontrollen. Fælden var i vandet uden afbrydelse i hele smoltens vandringsperiode, som varer ca. 2 måneder (april og maj). Det er meget mandskabskrævende at lave disse vigtige undersøgelser, da fælden skal tømmes og renses og fangsten registreres mindst en gang i døgnet (morgen). Sådanne undersøgelser vil derfor, som udgangspunkt, ofte være urealistisk dyre at lave for kommunerne.
Smolt på vej mod Roskilde Fjord.
Det er en af grundene til, at Limno gennem de sidste 20 år har arbejdet meget med at involvere frivillige i feltarbejdet ved større projekter. Der har igennem årene været hundredvis af frivillige i gang ved forskellige fiskeundersøgelser over hele landet. Fordelene er mange og ikke kun økonomiske. Vi har erfaring for, at der i løbet af undersøgelserne opnås en god dialog mellem de frivillige foreningsfolk og myndighederne. Man udveksler erfaringer og lokal viden og får ofte et endnu bedre og vedvarende godt samarbejde op at stå. Desuden får de frivillige en øget følelse af medejerskab til vandløbenes udvikling og en bedre indsigt i både biologi og forvaltning, som styrker det fremtidige arbejde. I Havelse Å var det især ildsjælen Kaj Larsen (Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening), som havde den gode dialog med kommunerne, samlede de frivillige og ydede en enorm indsats med feltarbejdet.
Det lykkedes at indsamle en masse gode data, som nu skal analyseres til brug i rapporten. Den kommer til efteråret og vil blive præsenteret her på siderne. De foreløbige resultater viser, at der nedvandrede pænt med smolt, som et tegn på gode effekter af de foreløbige indsatser, men også at der er plads til forbedringer.
Vi satser i Fishing Zealand på, at der i fremtiden kommer flere af den type undersøgelser i gang i medlemskommunerne. Det netværk af frivillige, der er skabt i Grusbanden, vil kunne bidrage positivt til flere undersøgelser.
Henover vinteren og foråret har jeg haft den meget store fornøjelse at møde de fleste af Sjællands mange engagerede vandplejefolk fra sportsfiskerforeningerne til netværksmøder i forbindelse med samarbejdet omkring etableringen af Grusbanden.
Grusbanden kan kun blive en slagkraftig og aktiv ”bande”, hvis de frivillige entusiastiske foreningsfolk og andre ildsjæle, sætter bandemedlemmerne i arbejde.
Derfor har Peter W. Henriksen og jeg været rundt i de forskellige oplande på Sjælland for at tage initiativ til at skabe det netværk og det samarbejde mellem foreningerne, øvrige frivillige og Grusbanden, der er nødvendigt.
Netværksmøderne har haft to formål:
Vi skulle hilse på hinanden og forhåbentlig etablere det netværk, der er så vigtigt for vores fremtidige indsats i oplandsgrupperne, således at vi kan hente hjælp, inspiration og fællesskab hos hinanden i fremtiden.
Kigge på mulige projekter i områderne, således at indsatsen for større og sundere ørredbestande i områderne bliver mere målrettet og ikke mindst synlig. Det er netop her, Grusbanden kan være den katalysator, der i samarbejde med foreningerne og de frivillige kan være med til at løfte indsatsen til et endnu højere plan, end det store arbejde, foreningerne har knoklet for i årevis.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.
Efter disse meget positive netværksmøder tog Grusbanden i samarbejde med foreningerne og øvrige frivillige kontakt til Fishing Zealand-kommunerne. I de fleste FZ-kommuner, har de lokale foreninger og Grusbanden holdt møde om det fremtidige samarbejde for at få afstemt forventningerne.
I enkelte af FZ-kommunerne har vi korresponderet via mail og telefon, men fælles for dette samarbejde har været, at kigge på mulige positive berøringsflader og ikke mindst, for at tale om konkrete projekter og initiativer.
Foreningerne og Grusbanden er gode til mange ting, blandt andet lodsejerkontakten og kendskabet til både vand- og fiskeplejen, men bottom line er dog, at det stadig er kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og derfor er et tæt samarbejde nødvendigt for at kunne gøre en forskel.
Et godt eksempel på dette samarbejde, er foreningerne og Grusbandens tætte kontakt til Lejre Kommune, hvor vi i flere omgange har samarbejdet om gode initiativer. Dette samarbejde, og den tætte kontakt til lodsejere om projekter, vil uomtvisteligt få en positiv indvirkning på ørredbestandene i de forskellige vandløb i Lejre Kommune (https://fishingzealand.dk/nyheder/tadre-moelle/ og https://fishingzealand.dk/elfiskeri/redningsaktion-i-helligrenden/).
Det gode samarbejde i ”tre-enighed”, -foreninger, kommune og Grusbanden, som komplimenterer indsatsen sammen med lodsejerne, gør mig både glad og stolt. Og det stopper jo ikke her, -vi er lige begyndt.
Samarbejde og netværk er ikke statisk, tvært-om. Samarbejde og netværk er dynamisk, udvikles og udfordres i takt med opgaverne og forhåbentligt i en retning, hvor alle har glæde af hinanden.
Jeg ved, når denne form for ”networking” går op i en højere enhed, så giver det mening, så giver det sundere ørredbestande, og i sidste ende, så giver det flere fisk.
I begyndelsen af maj tog jeg, som bandeleder i Grusbanden initiativ til at mødes med Roskilde Kommune, samt de foreninger, der arbejder for miljøforbedringer i kommunen. Der har nemlig været en lang tradition for, at foreningerne har arbejdet sammen om at forbedre vandløbskvaliteten i både Lejre og Roskilde Kommuner.
Uffe Clemmesen fra ROLK og Kim Jørgensen fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord deltog sammen med Roskilde Kommune. Én af de vigtigste ærinder for mit vedkommende var, at forsikre både Kim og Uffe om, at det fantastiske og engagerede miljøarbejde, de to foreninger har udført i årevis, naturligvis ikke bliver overtaget/berørt af etableringen af Grusbanden, tværtimod.
Det samarbejde, de to foreninger har skabt, synes jeg er et skoleeksempel på, hvordan man kan supplere hinanden og få endnu større glæde af kompetencer, erfaring og initiativ. Det vil Grusbanden blot støtte op omkring.
Vi kan tilføre samarbejdet rådgivning, sparring og hænder, hvis det skulle være nødvendigt. Det er Grusbandens vigtigste indsats.
Derudover var ærindet også, at vi skulle snakke om helt konkrete restaureringsprojekter i Roskilde Kommune. Det drejede sig blandt andet om Trekronerbækken (Himmelev Bæk), hvor ROLK i flere år, og på flere strækninger har restaureret bækken, blandt andet med hjælp fra Ørredpatruljen. Der er for nyligt lagt en stor bunke gydegrus ud, og i slutningen af maj, lagde folkene fra de to foreninger ca. 10-12 tons grus yderligere i vandløbet, som manglede at blive lagt i åen fra et tidligere projekt (https://fishingzealand.dk/nyheder/indvielse-af-en-ny-straekning-af-trekroner-baekken/).
Trekronerbækken er faktisk et spildevandsteknisk anlæg, der er anlagt og udformet som vandløb, og derfor kan Rolk og ”Foreningen med det lange navn” lege lidt ekstra i den fine bæk. Vi talte yderligere om – som et ekstra initiativ, at etablere en bestand af gode vandplanter (vandranunkel og vandstjerne).
Desuden talte vi på mødet om Gedebæksrenden, som ROLK og Langvadfolkene fra ”Foreningen med det lange navn” har restaureret på en strækning ved golfbanen. Roskilde Kommune har planer om at føre vandet fra Langvad Å via Gedebæksrenden ud i Roskilde Fjord, således at der er uhindret passage for vandrerfisk i fremtiden, -frem for at skulle vandre op ved Kattinge-værket.
Foreningerne vil gerne restaurere en privat strækning opstrøms golfbanen. Strækningen skal i første omgang ”renses” for grene, stammer mm. således at der kommer overblik over potentialet, som umiddelbart ser rigtig fornuftigt ud. Der er et kraftigt fald/styrt opstrøms for et etableret sandfang, og dette skal muligvis udlignes, -eventuelt med gydegrus mm.
Desuden talte vi om at flytte vandplanter (vandranunkel, vandstjerne) fra sandfanget og flytte planterne nedstrøms, -for at speede processen lidt op.
Efter mødet kørte Kim og jeg ud til Gedebæksrenden for at kigge på den pågældende strækning, og jeg kan godt forstå, det kribler i ”miljøfingrene” for at få lov til at pille ved dette lille fine vandløb, der løber ned igennem Golfbanen, og videre ud i Roskilde Fjord. Jeg fik også lejlighed til at kigge ind i klækkeriet, hvor Kim, sammen med andre af foreningens ildsjæle, passer den spæde yngel efter alle kunstens regler.
Tore Jensen og Jon Svendsen fra Egedal Sportsfiskerforening kunne desværre ikke deltage på mødet, hvorfor restaureringsprojekterne i Maglemose Å, vil blive taget op ved en senere lejlighed. Roskilde Kommune er meget velvillig overfor restaureringsprojekter i dette potentielt meget fine vandløb.
Holbæk Kommunes vandløbsadministration og vandsynsgrupperne for de tre store vandløbssystemer i Holbæk Kommune, Tuse Å, Svinninge-Audebo og Åmose Å-systemet, inviterede interessenter indenfor til en dag på rådhuset med mulighed for at få snakket om de aktuelle vandløbsproblemer og erfaringer med vandløbene som helhed i kommunen.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.