Fangstjournalen er et nyt initiativ fra DTU Aqua med det formål at indsamle masser af viden om fiskene i vores fiskevande. Fangstjournalen er en platform, hvor det skal være nemt og sjovt at indtaste fisketure og fangster, og den findes både som app til mobiltelefoner og som en version til computere. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager samtidig til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i vores fiskevande. Fangstjournalen giver desuden masser af andre spændende fordele for lystfiskeren. Dem vil jeg fortælle om i en kommende blog.
Her vil fokus være på at beskrive, hvorfor Fangstjournalen kan blive et vigtigt redskab for forvaltning af fiskebestandene generelt i Danmark og specifikt for Fishing Zealands arbejde.
Viden om fiskebestandenes ve og vel er vigtig. Uden den viden kan forskere og fiskeriforvaltere ikke blive klogere på, om fiskene i vores fiskevande trives eller er under pres. Udfordringen er, at viden desværre er alt for sjælden. F.eks. findes der mindst 9000 danske søer som kunne være interessante fiskevande for lystfiskere, men årligt bliver der kun lavet videnskabelige fiskeundersøgelser i et fåtal af disse. Det betyder, at man kun i ringe omfang har mulighed for at lave fokuseret fiskepleje i de fleste danske søer.
Vi mangler også viden om brakvandsgedder og aborrer. Fishing Zealand står bag en masse gode initiativer for at hjælpe både aborrer og gedderne langs Sjællands kyster, for eksempel geddefabrikker, og gydeområder til aborrer. Spørgsmålet er blot, hvordan vi skal finde ud af om disse initiativer rent faktisk har en effekt, hvis vi ikke følger nøje med i bestandenes udvikling? Et andet aktuelt behov for viden tager udspring i den forsøgsordning, der i øjeblikket løber af stablen i fire Sydsjællandske kystområder, hvor der er forbud mod hjemtagning af gedder for alle samt begrænsninger i garnfiskeriet. Alt sammen noget der på papiret kan sikre flere såvel som større gedder til turister og lokale. Ordningen løber foreløbig indtil 2020, og det er DTU Aquas vurdering at muligheden for at ordningen bliver forlænget er størst, hvis det dokumenteres at ordningen har været en biologisk og samfundsmæssig succes. Men lige nu er der ingen viden om geddernes udvikling i antal og størrelser i forsøgsområderne – så hvordan bliver vi klogere på, om ordningen har den ønskede effekt?
Lystfiskere passer jo heldigvis på fiskene og vil gerne hjælpe, og DTU Aqua møder hele tiden engagerede lystfiskere, både i og udenfor Fishing Zealand regi, som alle er optaget af at sikre sunde og bæredygtige fiskebestande. Lystfiskere, som gerne vil gøre en forskel og herunder bidrage med viden om fiskebestandenes udvikling. Derfor lancerer vi nu Fangstjournalen.
Fangstjournalen fra DTU Aqua gør det nemt at gøre en forskel, fordi lystfiskere, som registrerer hver fisketur (også nulture) i Fangstjournalen, bidrager med vigtig viden om fiskebestandenes ve og vel. Analyser af journalerne, som bliver samlet i en DTU database, kan give viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, hvordan fiskebestande bliver påvirket, for eksempel når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeritryk eller antallet af fiskens naturlige fjender. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen, jo bedre viden får vi – til gavn for os alle. Læs mere om hvordan Fangstjournaler kan give videnskabelig viden her.
Fangstjournalen er helt i tråd medFishing Zealands ønsker om at praktisere bæredygtigt lystfiskeri. Faktisk vil jeg tillade mig at stramme den en smule og påstå, at bæredygtig lystfiskeri bedst praktiseres, hvis vi har viden om fiskebestandenes trivsel. Fangstjournalen har potentialet til at forøge vores viden om fiskebestandenes udvikling og trivsel markant, og dermed mulighederne for at sikre bæredygtig lystfiskeri. Derfor håber vi hos DTU Aqua på, at rigtig mange lystfiskere får gjort det til en naturlig rutine at registrere sine fisketure i Fangstjournalen.
Det er oplagt for Fishing Zealand at inddrage Fangstjournalen i det fremtidige arbejde med at vurdere og optimere de fiskepleje-tiltag som iværksættes i form af fiskereguleringer og levestedsforbedringer i de Sydsjællandske brakvandsområder. Jeg nævnte tidligere forsøgsordningen, hvor gedder i udvalgte brakvandsområder (Stege nor, Junghoved, Fanefjord og Præst Fjord) er særligt beskyttede frem til og med 2020, og hvor der er brug for en evaluering af initiativet. DTU Aqua og Fishing Zealand vil derfor i foråret 2016 lave kampagner for at få lystfiskere i området til at tage fangstjournalen i brug og rapportere de kommende års fisketure.
Fangstjournalen som platform for forsøgsfiskeri efter gedder i Stege Nor og Junghoved Nor. DTU Aqua vil desuden, med Fangstjournalen som omdrejningspunkt, iværksætte flere initiativer i løbet af foråret 2016. Vi vil lave nogle forsøg med at mærke gedder i Stege Nor og Junghoved Nor i samarbejde med en håndfuld udvalgte lystfiskere i Fishing Zealand regi. Genfangster af de mærkede gedder vil i de kommende år give os spændende nye oplysninger om, hvordan fiskene bevæger sig rundt samt give os et bud på geddebestandens størrelse. Derfor vil vi gerne rekruttere nogle flittige og erfarne lystfiskere i området til at holde øje med mærkede og umærkede gedder og melde dette ind via Fangstjournalen. Fangstjournalen bliver således platform for indrapportering af dette forsøgsfiskeri. En af mine gode kollegaer, Lene Jacobsen, står for denne del af undersøgelsen og hun vil blogge om dette inden længe. På hendes blog vil hun også opdatere med nyheder omkring mærkningsforsøget. Har du fået lyst til at deltage i forsøgsfiskeriet så kontakt allerede nu Lene Jacobsen enten på mail lj@dtu.aqua.dk eller på telefon 35 88 31 32.
Her er et eksempel på hvordan fangstjournaler kan give vigtig viden om forhold, der påvirker fiskebestandene. Figuren viser hvor ofte at årsrekorden af indrapporterede aborrer fanget af lystfiskere i Esrum Sø oversteg 1.2 kilo i fire forskellige tidsperioder. Den sidste tidsperiode, længst til højre, var kendetegnet ved, at det næsten var årligt at årets største aborre var over 1.2 kilo, mens dette i de tidligere tidsperioder i bedste fald blot skete 1-2 gange hver tiende år. En videnskabelig analyse af disse tal peger på, at en kombination af erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø samt ændrede vækstforhold, har spillet en betydelig rolle for de mange store aborrer i Esrum Sø i sidste tidsperiode (Skov, upublicerede resultater).
Fishing Zealand inviterer i samarbejde med Hove Put & Take, Myrup Fiskepark, Iglekær Put & Take, Kaldredgård Put & Take og Brynshøj Put & Take børn på gratis fisketur i påsken. Vi stiller alt lige fra fiskevand, fiskegrej og fiskeguider gratis til rådighed.
Det er nu tredje år, hvor vi arrangerer gratis put & take-fiskeri for børn i påsken, så kan man vel begynde at kalde det en påske-tradition. Og det er en tradition, vi har tænkt os at holde fast i og løbende udvikle.
Projektet har igen i år haft vokseværk. Sidste år var der tre søer at vælge i mellem, og i år er der fem søer, hvilket vi er glade for, da det giver mulighed for at få endnu flere børn ud at fiske. Det er vigtig at give børn mulighed for at stifte bekendtskab med lystfiskeri og naturen, derfor er vi glade og stolte af at kunne udbyde vores ”påske-tradition” i fem søer i år.
De fem søer, der ligger gratis fiskevand til rådighed for børnene er;Hove Put & Take, Myrup Fiskepark, Iglekær Put & Take, Kaldredgård Put & Take og Brynshøj Put & Take. Udover at disse fem søer giver mulighed for at flere børn kan fiske, så ligger søerne også geografisk spredt, hvilket igen giver flere mulighed for at komme på fisketur. Desuden har Pure Fishing doneret fiskegrej, så børn uden eget fiskegrej også har mulighed for at deltage i disse arrangementer.
Tilbuddet gælder for børn op til 12 år. Det eneste, der kræves, er at man tilmelder sig og er ledsaget af en voksen (ønsker den voksne at fiske, skal der indløses fiskekort).
Op til påske sætter alle fem søer fisk ud, så der er gode chancer for fangst!
Fishing Zealand stiller ved hver af søerne med alt fiskegrej og certificerede fiskeguider og instruktører, der vil hjælpe og instruerer børnene i at fiske. Der vil derfor være rig mulighed for at fange lidt tips og tricks i forhold til Put & Take fiskeri – og fiskeri generelt.
Disse dage med gratis fiskeri i Put & Take søerne giver børnene en rigtig god mulighed for at komme ud og fiske og prøve kræfter med en hobby, der foregår i naturen og byder på lidt action og frisk luft.
Der er et loft på 30 børn til hvert arrangement, så tøv endelig ikke for længe med tilmeldingen. Tilmelding skal gøres via bookning hos fishtrip.dk.
Her er de fem arrangementer du kan vælge imellem:
Torsdag den 24. marts 2016, kl 10-13 byder Hove Put & Take og Fishing Zealand Guiden Henrik Reiter på gratis fiskeri.
Lokalpressen, lokale tv-medier og andre nyhedstjenester vil gerne høre historierne fra lystfiskerforeningerne. Vi lystfiskere tænker ikke altid over det, men vi har faktisk nogle super gode og lokale fortællinger, og ofte også muligheden for at tage dejlige fotos ude i naturen – dét er stof, som journalister gerne vil have. Ofte aner lokalpressen ikke meget om lystfiskernes tossede og forunderlige verden, og derfor har vi en opgave i at fortælle dem det, blandt andet via pressemeddelelser.
Når du eller I som forening først er kommet i gang, er pressemeddelelser nemme at lave. I videoen forklarer jeg på 5 minutter, hvordan du kan komme i gang med at lave pressemeddelelser ved at bryde den ned i nogle dele. Du får konkrete tips og tricks til indhold og vinkling på historierne. Du får også gode råd om fotos og om, hvordan du mailer pressemeddelelsen til medierne.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen byder velkommen.
Der er spændende tider i vente for Øresund! Onsdag morgen stod jeg op til nyheden om, at Helsingør Kommune nu er en del af Fishing Zealand. Og om eftermiddagen understregede de mange interessante oplæg og den efterfølgende paneldebat på konferencen ”Fremtidens Øresund – hvordan kan naturbeskyttelse, erhverv og turisme gå hånd i hånd?”, at mange nye initiativer er undervejs.
Anført af Miljøminister Eva Kjer Hansen, blev erfaringer både fra Øresund og fra lignende områder, præsenteret fra et væld af oplægsholdere. Ifølge Eva Kjer Hansen blev Øresunds rekreative værdi grundlagt i 1930’erne, med indførslen af trawlforbud – et forbud som Øresundsakvariets direktør, Jens Peder Jeppesen, efterfølgende kunne uddybe som et vigtigt grundlag for Øresunds økosystem.
Miljøministeren berørte også et emne, som har givet anledning til mange diskussioner de seneste år, nemlig råstofudvindingen i Øresund, herunder sandsugning. Eva Kjer Hansen kunne fortælle at sandsugningen vil fortsætte, og efter en spredt utilfreds mumlen i salen, tilføjede ministeren af råstofudvindingen kun sker efter grundige miljøundersøgelser. Sagen fyldte også noget i den efterfølgende paneldebat.
Øresunds potentiale, både for natur- og friluftsturisme, og ikke mindst lystfiskeri, blev beskrevet på oplægget fra Gordon P. Henriksen og Arne Kvist Rønnest. Arne er én af landets førende socio-økonomer, når det kommer til lystfisketurisme. Samme budskab bidrog Charlotte Rassing fra Visit Denmark med. Tal fra 2013 viser en omsætning fra kyst- og naturturister i Danmark på 91,9 mia. kr., men der er altså fortsat potentiale til mere.
Øresunds potentiale er et emne, der ligger mig meget nært, da jeg driver online portalen, Fishtrip. Idéen til Fishtrip, opstod netop en dag, jeg ville på Øresund for at fiske. I mine øjne er det vigtigt, at vi får markedsført vores fantastiske fiskemuligheder i Danmark til både lokale og turister. Der er så mange muligheder, men jeg tror, at de er svære at finde, især for folk der ikke fisker ofte.
Arne Kvist Rønnest og Gordon P. Henriksen fortalte om værdien i lystfiskeri på Øresund.
Alle brancher bliver efterhånden digitaliseret og markedsført online. Min teori er, at lystfiskeriet i øjeblikket taber kampen til andre underholdningstilbud, som er bedre til at markedsføre sig overfor de yngre generationer, som er potentielle nye lystfiskere. Derfor mener jeg, at det er yderst vigtigt, at lystfiskerbranchen, ikke mindst omkring Øresundsregionen, står sammen og kommer med nye ideer til, hvordan vi øger kendskabet til lystfiskeriet. Det er lige netop her, at der er et stort potentiale for Fishtrip, og vores primære opgave er at promovere lystfiskeriet og forbedre markedsføringen af verdens bedste hobby, så vi kan konkurrere med alle de andre tilbud. Hvis der også skal være lystfiskere om 30 år, må man følge med udviklingen!
Derfor er det også spændende med et initiativ som dagens konference, hvor vi alle arbejder sammen for at gøre Øresund mere attraktivt og samtidig fremtidssikre sundet, så kommende generationer også får glæde af de fantastiske muligheder, der ligger derude.
Det unikke liv opstår, når Østersøens brakke vand møder Kattegats salte vand i Øresund. Dette sker også i Store- og Lillebælt. Erfaringer fra Lillebælt med konstruktion af stensætninger, kunne Søren Larsen fra Naturpark Lillebælt berette om. Erfaringer som der måske også kan trækkes på i Øresund. Sammen med erfaringer fra Sverige, blev det startskuddet til den afsluttende panel-debat med 2 svenske politikere (Kristendemokraterne og Socialdemokraterne), samt Johannes Hecht-Nielsen (V) fra Helsingør Byråd og Steen Gade (SF). De vendte både egne ambitioner og modtog ris, ros, inputs og spørgsmål fra de ca. 200 fremmødte i salen.
Alt i alt, var det en rigtig god dag, som efterlader et positivt indtryk. Jeg krydser fingre for, at Helsingør kommunes indtræden i Fishing Zealand vil være et skridt på vejen. Der er håb for, at vi med fælles indsats, kan sætte Øresunds muligheder på landkortet og samtidig sikre bæredygtig natur- og lystfisketurisme.
Logoet til Skjoldungernes Land er bestemt flot, og rummer både, natur, dyreliv, land, vand og historie. – Vigtige elementer i Nationalparken. Men et par fisk havde dog heller ikke skadet…
”Det er vigtigt at få alle gode forslag og idéer på bordet nu, så de kan indgå i arbejdet med at udvikle planen. Derfor inviterer bestyrelsen lodsejere, beboere, foreninger, organisationer, myndigheder og alle andre til at komme med forslag og idéer til, hvordan nationalparken skal udvikle sig,” skriver Skjoldungernes Land i en pressemeddelelse.
Fishing Zealand, Roskilde og Omegns Lystfiskerklub og jeg selv personligt vil meget gerne udvikle et stærkt samarbejde med Nationalparken. Bl.a. for at sikre sunde fiskebestande og gode forhold for lystfiskeri. Derfor er jeg også rigtig glad og meget beæret over at have fået tildelt en plads i nationalparkrådet.
”Formålet med nationalparkrådet er at sikre en bred lokal indflydelse og forankring af nationalparken. Nationalparkrådet skal rådgive bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål,” står der i nationalparkrådets kommissorium. Det er en vigtig opgave, som jeg frem til.
Et af Nationalparkens første tiltag bliver denne omtalte idefase, og her vil jeg gerne opfordre så mange lystfiskere og lokale naturinteresserede som muligt til at byde ind med gode ideer. Det kan være alt fra forslag til begivenheder, fysiske tiltag, informationsmateriale osv. Jeg har fx selv en ide om en formidlingssti om havørredens livscyklus og vandløbsrestaurering, som jeg gerne så langs et eller flere af de vigtige gydevandløb i Nationalparken.
Kom endelig med jeres egne gode ideer nu når chancen er der!
Forslagene skal sendes direkte til sekretariatet senest 18. april, og du er også mere end velkommen til at tage fat i mig inden for at drøfte gode ideer, der drejer sig om lystfiskeri. Vi kan evt. indsende dit forslag i et fælles samarbejde med Fishing Zealand eller lokale lystfiskerforeninger – fx ROLK.
Fangstjournalen er et nyt initiativ fra DTU Aqua med det formål at indsamle masser af viden om fiskene i vores fiskevande. Fangstjournalen er en platform, hvor det skal være nemt og sjovt at indtaste fisketure og fangster, og den findes både som app til mobiltelefoner og som en version til computere. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager samtidig til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i vores fiskevande. Fangstjournalen giver desuden masser af andre spændende fordele for lystfiskeren. Dem vil jeg fortælle om i en kommende blog.
Lystfiskere passer jo heldigvis på fiskene og vil gerne hjælpe, og DTU Aqua møder hele tiden engagerede lystfiskere, både i og udenfor Fishing Zealand regi, som alle er optaget af at sikre sunde og bæredygtige fiskebestande. Lystfiskere, som gerne vil gøre en forskel og herunder bidrage med viden om fiskebestandenes udvikling. Derfor lancerer vi nu Fangstjournalen.
Her er et eksempel på hvordan fangstjournaler kan give vigtig viden om forhold, der påvirker fiskebestandene. Figuren viser hvor ofte at årsrekorden af indrapporterede aborrer fanget af lystfiskere i Esrum Sø oversteg 1.2 kilo i fire forskellige tidsperioder. Den sidste tidsperiode, længst til højre, var kendetegnet ved, at det næsten var årligt at årets største aborre var over 1.2 kilo, mens dette i de tidligere tidsperioder i bedste fald blot skete 1-2 gange hver tiende år. En videnskabelig analyse af disse tal peger på, at en kombination af erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø samt ændrede vækstforhold, har spillet en betydelig rolle for de mange store aborrer i Esrum Sø i sidste tidsperiode (Skov, upublicerede resultater).
– Christian Skov
De fem søer, der ligger gratis fiskevand til rådighed for børnene er; 
Et af Nationalparkens første tiltag bliver denne omtalte idefase, og her vil jeg gerne opfordre så mange lystfiskere og lokale naturinteresserede som muligt til at byde ind med gode ideer. Det kan være alt fra forslag til begivenheder, fysiske tiltag, informationsmateriale osv. Jeg har fx selv en ide om en formidlingssti om havørredens livscyklus og vandløbsrestaurering, som jeg gerne så langs et eller flere af de vigtige gydevandløb i Nationalparken.