Fangsten af store tun har tidligere spillet en stor rolle i Odden Havn og flere andre steder i Danmark. Nu skal et nyt forskningsprojekt med hjælpe fra lystfiskere være med til at indsamle ny viden om tunens tilbagevenden.
Tunen er muligvis i færd med at vende tilbage til danske farvande og nu skal lystfiskere og forskere samarbejde om at fange, mærke og genudsætte en række fisk for at indsamle værdifuld viden og data.
Efteråret er det tidspunkt, hvor der de seneste år er observeret tun i større antal, og til efteråret i år vil DTU Aqua og en række endnu ikke udvalgte erfarne lystfiskere forsøge at fange tunen, hvorefter forskere påsætter mærkerne og genudsætter fisken. Det er ikke tilladt at fange blåfinnet tun i danske farvande, men projektet har fået en særlig dispensation.
Forskere og lystfiskere med Big Game erfaring skal arbejde sammen om at fange og mærke tunen med avancerede mærker, som opsamler data. Disse data kan forskerne bruge til at undersøge, hvor fisken har været og afsløre foretrukne områder til fødesøgning, og hvor lang tid de opholder sig i områderne.
Det nye projekt, er ledet af DTU Aqua med partnere fra Sverige (Sveriges lantbruksuniversitet), Holland (WWF) og Spanien (The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas, ICCAT), undersøge, hvorfor tunen er tilbage i de danske farvande og hvilke tiltag, der kan tages for at udvikle og sikre bestanden.
Lystfiskerne skal bl.a. hjælpe forskerne med at fange og mærke tunen med elektroniske sendere som denne og efterfølgende genudsætte fiskene. Mærkerne giver besked til en satellit om fiskens færden og om det omgivende miljø, såsom dybde, temperatur og lys.
Der vil også blive taget biologiske vævsprøver af fiskene, som bl.a. kan bruges til at undersøge fiskens kondition, og hvilke af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører. Den blåfinnede tun i Atlanten har nemlig to gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet, og begge grupper kan krydse Atlanterhavet. Information om bestandstilhørsforhold er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
De nye videnskabelige resultater vil hjælpe forskerne til at forstå, hvordan faktorer som fiskeri, klima og fødetilgængelighed kan påvirke tunens opholdssteder og vandringsadfærd, og i hvilket omfang de to bestande af tun opholder sig sammen. Forskerne håber på, at forsøgsresultaterne kan bidrage til bedre at kunne forstå bestandsdynamikker og dermed bedre kunne rådgive i forhold til en bæredygtig forvaltning fremover, så tunen bliver ved med at være en del af den danske fiskefauna og fremover også en meget værdifuld fiskeressource.
Fishing Zealand har i forvejen et glimrende samarbejde med DTU Aqua om fx, ørredkortet, fiskepleje, vandløbsrestaurering, mærkning af brakvandgedder og meget mere og vi glæder os meget over at lystfiskerne kan hjælpe forskerne med at indsamle data og viden om tunen som måske er den mest spektakulære fisk i dansk farvand.
Vi håber denne viden kan være med til at sikre at nye tiltag kan komme på tale der yderlige kan forstærke tunens tilbagevenden og hvis et bæredygtigt lystfisker en dag kan blive en mulighed, vil vi også hilse dette velkomment. Odsherred og Helsingør Kommune er begge medlem af Fishing Zealand og begge kommuner har historisk set, været vigtige områder for tunfiskeriet. Det er også muligt at samarbejdet med forskerne primært kommer til at foregå netop disse steder, men det vides ikke endnu.
På Odden havn findes et lille museum, der viser tuneventyret på Odden. Lyst- og sportsfiskere fra ind- og udland, ofte med egen yacht eller indlejet båd, valfartede til Odden for at deltage i det veritable tun-eventyr, som i perioden fra 1920 til 1960 var et helt unikt kapitel i ikke bare havnens og Odsherreds, men fiskeriets historie i det hele taget. Tunfiskeriet foregik med båd ud for Odden havn til Sjællands Rev, Schultz’ Grund og Briseis Flak og op til Hesselø i Kattegat og startede egentlig med, at bundgarnsfiskerne fik den store tun i nettet. Senere vandrede tunen over mod svenskekysten ved Kullen og ned i Øresund, hvor tuneventyret fortsatte. Udstillingen fortæller om tunen og tunfiskeriet både lokalt og i et nordatlantisk og kulturhistorisk perspektiv.
Odsherred Kommunes borgmester Thomas Adelskov ser frem til DTUs undersøgelser. – Odden har som bekendt haft et helt tun-eventyr i perioden fra 1920 til 1960, og det vil være meget interessant at få belyst tunfiskens forhold i de danske farvande i dag for at kunne bevare og udvide bestanden. Og hvem ved, om tunfiskeriet igen en dag vil kunne opstå i danske farvande, siger borgmesteren.
Benedikte Kiær (K) er borgmester i Helsingør er også positiv. – Hvis tunene er på vej tilbage, og hvis man kan sikre et målrettet lystfiskeri på et bæredygtigt grundlag, er det en god nyhed. Et sådan fiskeri ville have stor betydning for Helsingør som en lystfiskerdestination og for de mange virksomheder, der er involveret i lystfiskeri og turisme, har Benedikte Kiær udtalt til Børsen Pleasure sidste år da nyheden om tunens tilbagevenden fik stor opmærksomhed fra medierne.
Danmarks Sportsfiskerforbund er begejstret for undersøgelsen og formand Verner W. Hansen udtaler: Vi er meget glade for, at dette meget spændende projekt nu er blevet muligt. Tunfiskene er jo de senere år blevet observeret af rigtig mange lystfiskere flere steder i de indre danske farvande, og det tolker vi som om, at den blåfinnede tun er i fremgang. Men der mangler helt basal viden om den fantastiske fisks liv og herunder viden om, hvor de mange tunfisk opholder sig i løbet af året. Vi bakker derfor op om projektet og vil gøre alt for, at det bliver en succes.
Fra Fishing Zealands side vil vi dog gerne understrege, at der i første omgang kun er tale om assistance til forskerne og at lystfiskeri efter tun i Danmark, uden denne særlige dispensation ikke er tilladt. Flere danskere drømmer dog om at lystfiskeri efter de store tun en dag kan blive muligt og det nye projekt ledet af DTU Aqua er med til at puste liv i denne drøm. Sidste år var der stor opmærksomhed i medierne om tunens tilbagevendenbl.a. fra DR og TV-avisen bragte bl.a et indslag fra Odden Havn.
Undersøgelsen vil foregå i Skagerrak-Kattegat eller Øresund, afhængig af hvor tunen befinder sig i den periode, hvor undersøgelsen foregår. Tilbage i 1920-1960’erne var tunen tilstede i relativt store mængder i sensommeren/efteråret i disse farvande og gav bl.a. mulighed for et særdeles eftertragtet sportsfiskeri i Øresund.
Den endelige plan vil blive udfærdiget i løbet af de næste par måneder. – Så vi har travlt, men vi skal nok nå det med den hjælp, vi får fra alle interesserede parter, herunder sportsfiskere som er en uundværlig del af projektet, siger Brian MacKenzie, professor ved DTU Aqua og koordinator for projektet.
Forskerne opfordrer folk til at fortælle om eventuelle observationer af blåfinnet tun i danske farvande, da denne type oplysninger er vigtige for yderligere at dokumentere og beskrive tunenes opholdssteder i regionen. Hvis du observerer tun, kontakt da venligst DTU Aqua gerne med foto og/eller videoer af tunen, oplysninger om tid og sted for observationen, antal tun og deres omtrentlige størrelse, samt om du har set mulige byttedyr, fx sild, makrel eller hornfisk springe op af vandet i flugtforsøg.
For at kunne komme i betragtning som hjælpefisker skal man kunne dokumentere erfaring med biggamefiskeri og fangst af store tun. Præcist hvilke krav, der stilles til erfaringsniveau, grej og både, meddeles på DTU Aquas hjemmeside samt lystfiskerhjemmesiderne snarest muligt. Har du lyst til at hjælpe DTU Aqua med at mærke blåfinnet tun, er du velkommen til at kontakte Brian MacKenzie, brm@aqua.dtu.dk.
Elektrofiskeri med Grønt Råd i det fine, lille vandløb; Taderød Bæk.
I Lejre Kommune har Grusbanden lavet adskillige projekter og events i det forgangne år. Derfor var det også helt naturligt, at vise Grønt Råd, hvilken naturværdi, der findes i kommunen, da Grønt Råd var på den årlige tur ud i det blå i slutningen af maj måned.
Derfor valgte jeg at vise noget af det allerbedste frem, og foreslog, at vi lavede en bestandsanalyse i Taderød Bæk ved Tadre Mølle.
Det var blandt andet her, Mette Abildgård fra Det konservative Folkeparti fik øjnene op for den store frivillige indsats, lystfiskerne overalt i Danmark bidrager med i form af restaureringsprojekter, udsætninger, træplantning mm.
Taderød Bæk er et vidunderligt lille tilløb til Elverdamsåen, og ørredbestanden er overvældende. Det vidner blandt andet DTU Aqua’s undersøgelser om, idet der netop er en station i Taderød Bæk på den pågældende strækning på det meget oplysende ”Ørredkort”, som er en digitaliseret og visualiseret udgave af baggrunden for Fiskeplejen i Danmark.
Er der ørreder eller ikke?
Bestandsanalysen er godt i gang, og det viser sig hurtigt, at der er masser af liv i Taderød Bæk.
Det er der i stor stil i Taderød Bæk, og da jeg havde rigget elektrofiskegrejet til og kort præsenteret Det Grønne Råd for principperne ved elektrofiskeri og de lovmæssige krav til selve fiskeriet, der ligger til grund for muligheden for at undersøge ørredbestande ved hjælp af denne metode, -kunne vi dyppe elektroden i den rislende bæk.
Allerede ved den første påvirkning af strømmen, piblede det frem med de spæde små ørreder, og der blev hurtigt etableret en arbejdsgang med spande og net for at få de små ørreder over i en balje til videre undersøgelse.
Vi elektrofiskede i alt 16 meter vandløb og med en gennemsnitlig bredde på en meters penge, havde vi altså elektrofisket 1/6 af 100 kvadratmeter vandløbsbund. Derefter gik vi i gang med selve tælleriet, og det viste sig hurtigt, at der var mange ørreder i baljen. Rigtig mange.
I alt talte vi 171 stk. små ørreder mellem 2,5-6 cm.
Alle ørreder var fra årets yngel-generation, og alle klækket i de gydebanker, der er så mange af i Taderød Bæk.
Helt naturlige små vilde ørreder, hvis forældre selv har formået at vandre op på gydebankerne, hunnen har lagt sine æg i gydebanken, alt imens hannen har befrugtet dem. Siden er deres afkom klækket og de små ørreder står nu på præcis denne vandløbsstrækning, som vi elektrofiskede. Hvor er det fantastisk livsbekræftende!
Bestanden af yngel kunne efter tælleriet og multiplikation med faktor 6, opgøres til 1026 stk. yngel på 100 kvadratmeter! Et fuldstændig vildt resultat og det endda kun ved en enkelt elbefiskning.
Normalt laver man jo to befiskninger af hver strækning, men grundet tidspres, måtte vi desværre aflyse den 2. befiskning. Grønt Råd virkede dog meget tilfredse med kun den ene befiskning for det drejede sig jo først og fremmest om at få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig mellem stenene i det lille vandløb og da vi var færdige blev der udtrykt stor tilfredshed med, at der i Lejre Kommune findes den slags små vandløbs-perler. Det er vi også i Den sjællandske GrusbandeJ.
Da jeg nogle dage senere talte med Jan Nielsen fra DTU Aqua om bestandsanalysen foreslog han, at vi lavede en lignende befiskning til september for at finde ud af sommeroverlevelsen på den pågældende strækning. Det gør vi, -og jeg skal nok her på Grusbandens hjemmeside annoncere turen, således at man kan melde sig til at deltage,
Lystfiskere og turisterhvervet såsom fx turbådsfiskerne, nyder godt af Øresunds artsrigdom. Men sandsugning har en negativ indvirkning på vandmiljøet og fiskebestandene, og vi er mange der håber dette problem kan løses.
Det er desværre ikke noget særligt positivt svar, som kommer fra Miljøstyrelsen på fødevareminister, Esben Lunde Larsens vegne i sagen om den destruktive sandsugning i Øresund. Fishing Zealand og en lang række organisationer og kommuner i både Danmark og Sverige har i den seneste tid plæderet for et totalt forbud imod sandsugning i Øresund i en offentlig erklæring, der er blevet sendt til ministeren, med en lang række afsendere.
Vi har netop modtaget svar fra ministeren via miljøstyrelsen, men det var ikke det svar vi havde håbet på.
I svaret fra Esben Lunde Larsen/Miljøstyrelsen står der blandt andet, at: “Da der er brug for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet har Miljøstyrelsen ikke planer om at ændre på de eksisterende muligheder for råstofindvinding”. Heller ikke selvom Miljøstyrelsen er enig i, at: […] “Øresund er et naturmæssigt vigtigt områder, der byder på både rekreative muligheder samt fiskerimuligheder for såvel erhvervs-garnfiskere som lyst- og fritidsfiskere. Dette samtidig med at Øresund er et meget trafikeret område og benyttes af mange aktører til mange forskellige formål”. Svaret kan læses i sin helhed her.
Esben Lunde Larsen ønsker altså ikke at sætte en stopper for sandsugningen i Øresund, men vægter hensynet til byggebranchen højere end værdien af det rekreative og erhversmæssige værdier i bl.a. fiskeriet på Sundet.
Fishing Zealand beklager naturligvis dette på det kraftigste, og det samme gør Gribskov og Helsingør Kommune. Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, har tidligere udtalt at sandsugningen: “[…] skamferer havbunden og efterlader store dybe, døde huller”, og at det på ingen måde er gavnligt for havmiljøet. Brian Lyck Jørgensen, byrådsmedlem i Gribskov Kommune og styregruppemedlem i FZ er enig i, at det er på tide at stoppe den kystnære sandsugning, og han vil – ligesom Benedikte – kæmpe indædt videre for et totalstop – eller alternativt et lovændring, som kun tillader sandsugning ude over dybere vand, hvor skadesomfanget ikke er nært så stort. En lang række andre kommuner i både Sverige og Danmark støtter fortsat op om erklæringen og vi vil blive ved med at gøre opmærksom på problemerne hvor vi kan.
Skal man finde noget positivt i alt dette, må det være at Øresund og sandsugning er kommet yderligere på agendaen og i medierne, og at Fishing Zealand, NGO’erne og kommunerne er blevet hørt. I Fishing Zealand håber og tror vi på, at hvis der kommer øget pres fra de berørte Øresunds-kommuner, så kan tingene ændre sig hen ad vejen. Derfor glæder vi os også over, at de to FZ-kommuner Gribskov og Helsingør, samt mange flere, støtter denne erklæring og har givet tilsagn om, at de vil fortsætte kampen og lægge yderligere pres på Fødevareministeren.
Denne sag er langt fra afsluttet og vi vil blive ved med at gøre en indsats hvor vi kan og opfordrer alle til at gøre det samme.
Her ses en række organisationer som står bag erklæringen om bedre beskyttelse af Øresund og et stop for sandsugning.
Lørdag d. 1. juli 2017 er der mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeri og dele fiskeoplevelser.
Mød op i Kulturhavnen kl 10-14 med mod på at fange den største fisk, få tips og tricks og en sjov oplevelse sammen med familie og venner. Der er præmier til alle, der fanger en fisk.
Biblioteket udlåner fiskeudstyr, men du kan også medbringe dit eget grej.
En fiskeguide og naturvejledere står klar med råd og vejledning og tager dig med ud til gode fiskepladser.
I Gribskov er der mange fine fiskemuligheder både langs kysten, ved søer og åer, og vi har kortmateriale, hvis du ønsker at tage af sted på egen hånd med fiskestangen.
Eventen er et samarbejde mellem Fishing Zealand, lokale erhvervsdrivende, frivillige foreninger og Gribskov Kommune. Ønsket er at inspirere flere til at komme i gang med lystfiskeri og aktivt bruge naturen.
Hvordan kan outdoorturismen indfri sit potentiale og samtidig gå hånd i hånd med naturen? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare i en debat på Folkemødet på Bornholm d. 16. juni kl. 11-12. Ud over undertegnede deltager Mette Abildgaard, miljøordfører for De Konservative, Carsten Scheiby, formand for Teknik- og Miljøudvalget på Bornholm (V) samt Birthe Jørgensen, der er Strategi- og udviklingschef i Dansk Kyst- og Naturturisme. Tina Baungaard-Jensen fra Ehrenberg har fået opgaven som ordstyrer, og publikum får også mulighed for at blande sig.
Outdoorturisme og deriblandt lystfisketurisme har et enormt potentiale og får større og større fokus i Danmark. Udvikling af turismen er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser, ikke mindst på øer og i landdistrikter. Men hvordan indfrier vi outdoorturismens potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser og samtidig tager hensyn til beskyttelse af natur og miljø – og derved sikrer den langsigtede bæredygtige løsning?
På Bornholm såvel som i Fishing Zealand er disse spørgsmål noget, der konstant optager os – og vi mener også, at vi har nogle rigtige gode bud på løsninger og fremgangsmåder, som netop sikrer miljøet, bæredygtigheden og fiskebestandene. Derfor er jeg både glad og stolt over, at Folkemødet har valgt at sætte fokus på denne debat og har inviteret mig med som en af de fire debattører. Jeg mener nemlig, at benyttelse og beskyttelse ikke er modsætninger, men tværtimod kan være faktorer, der kan styrke hinanden – og at en øget interesse for at benytte vores natur og miljø skaber en øget fokus og motivation for at beskytte den, både på lokalt og nationalt niveau.
Du kan også kigge forbi ”Et Aktivt Kalundborg” fredag eftermiddag 13:30 til 14:30 – Her er der mulighed for at trække stikket ud, få en kop kaffe og prøve kræfter med at binde en flue og høre mere om mulighederne i Kalundborg Kommune. Jeg har taget en masse bindeudstyr med og sidder klar til at hilse på alle dem, der har lyst til at kigge forbi og snakke om det frirum lystfiskeri kan give, hvorfor jeg mener vi mennesker skal mere ud i naturen – og hvad folk nu ellers måtte have lyst til at snakke om.
Sidst men ikke mindst har jeg planlagt en lille fiskedate med tidligere fødevareminister Dan Jørgensen,. Vi skal ud på Østersøen med skipper Per Sjøstrøm og fiske efter torsk, alt imens vi snakker om ministerliv, politik, torsk, lystfiskeri og producerer et nyt afsnit af Fisketegn til Radio24syv.
Jeg ser i den grad frem til Folkemødet 2017 og håber på at se en masse af jer derovre!
Lørdag d. 1. juli 2017 er der mulighed for at prøve kræfter med lystfiskeri og dele fiskeoplevelser. 
Hvordan kan outdoorturismen indfri sit potentiale og samtidig gå hånd i hånd med naturen? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare i en debat på Folkemødet på Bornholm d. 16. juni kl. 11-12. Ud over undertegnede deltager Mette Abildgaard, miljøordfører for De Konservative, Carsten Scheiby, formand for Teknik- og Miljøudvalget på Bornholm (V) samt Birthe Jørgensen, der er Strategi- og udviklingschef i Dansk Kyst- og Naturturisme. Tina Baungaard-Jensen fra Ehrenberg har fået opgaven som ordstyrer, og publikum får også mulighed for at blande sig.