Da Martin Kielland fra firmaet ”LivetUnderOverfladen” skrev til mig, om jeg kendte et par steder, hvor han kunne fotografere gydende havørreder, var det jo ikke umiddelbart noget problem. Der en nenlig en del sådanne steder. Men da han også nævnte, at det skulle være under vandet, i våddragt og med undervandskamera, blev forespørgslen en kende mere vanskelig! Jo, -det kunne vi måske nok finde ud af!
Jeg var faktisk meget spændt på, om det kunne lade sig gøre, og for at sikre mig, at Martin ikke købte katten i sækken, tog jeg dagen før vores aftale ud til et vandløb, hvor havørrederne plejer at stå tæt på gydebankerne.
Ørrederne var på bankerne, og jeg håbede derfor, de blev der et par døgn, så jeg i hvert fald kunne holde min del af aftalen, -at der var havørreder at filme!
Vi mødtes hen under aften og kørte ud til gydebankerne. Det viste sig, at der stod en snes havørreder på bankerne, -mindst!
Vi gik strækningen igennem med lygter og fik et overblik over mængden af havørreder, bundforhold og ligeledes, hvordan Martin skulle ”angribe” aftenens forsøg på at få nogle gode ”skud” af de mange havørreder.
Martin trak derefter i våddragten, monterede det store undervandskamera med lys og lygter, og trak ned på de nederste gydebanker, for at kunne bevæge sig opstrøms for at få så klart vand som muligt under fotoseancen.
Det var en anelse spøjst at se Martin kravle ned i det kolde sorte vand med kamera, maske og snorkel!
Men allerede efter ganske kort tid i baljen, kunne Martin stolt fremvise et par rigtig fornuftige billeder af de havørreder, der praktisk talt svømmede rundt i åen sammen med ham.
Der var store fisk iblandt, og på én af de større gydebanker, stod en kraftig havørredhan på 6-7 kg. Han havde en stor og ”farlig” krog, og da Martin fangede ham i kameralinsen, stod han nærmest og sitrede i arrigskab over denne mærkelige ”alien”, der var trængt ind på hans revir. Det var jo her, havørred-hannen skulle befrugte de søde hunner, som skulle komme til hans gydebanke, -og ikke en undervandsfotograf med lys, gummitøj og kamera til at forstyrre ”privatlivets fred”.
Længere opstrøms i mere fossende omgivelse, kom Martin rigtig på arbejde, for det tunge kamera, opdriften i våddragten og den stride strøm gjorde det vanskeligt at fotografere. Derfor gav det god mening, at Martin kravlede på land og derefter lagde sig på knæ i vandløbet efterhånden som han bevægede sig opstrøms.
Fantastiske billeder så dagens lys, -eller rettere sagt, nattens lys, for havørreder er ekstrem sky i dagslys, men bliver mindre forsigtige om aftenen og natten, når mørket sænker sig over gydebankerne.
Foto: Martin Kielland
Efter nogle timer i det kolde vand, kunne vi konstatere, at aftenens fotoshoot havde været meget succesfuldt, og Martin havde fået nogle fantastiske billeder af havørreder på gydebankerne. Du kan se en lille film og flere af ørrederne via dette link til ”LivetUnderOverfladen”: http://livetunderoverfladen.dk/havoerreder-paa-leg/.
Da jeg i den sene aftenstund kørte hjem, var jeg derfor både glad og lettet over, at kunne hjælpe Martin med at få nogle gode billeder, og samtidig fik jeg et fantastisk indblik i dels Martins professionelle og engagerede tilgang til ”at få det rigtige skud i kassen”, og dels et indblik i havørredens adfærd, når der sættes spot på gydebankerne midt i mørket af en ”alien”!!!!
Onsdag d. 21. december er det årets korteste dag, og dermed vintersolhverv. Det markeres af Nationalpark Skjoldungernes Land i Roskilde Domkirke kl 17-18.
Her får du bl.a. anledning til at høre Fishing Zealand projektleder og Nationalparkrådets formand, Gordon P. Henriksen, idet han vil filosofere over emnet “Forbindelse til en fisk”, blandt mange andre indslag i denne noget særlige fejring af vintersolhvervet.
På Skjoldungernes tid fejrede man her Jól. I kristen tid fejres Jul for Jesu fødsel på samme tid af året. En tradition er dermed fastholdt, og forandret.
Der er i år valgt et tema for denne både festlige og eftertænksomme stund, nemlig ”fastholdelse og forandring”.
Såvel kirken som nationalparken arbejder med at finde balancer mellem at værne om grundlæggende værdier og at skabe naturlig tilpasning og bæredygtig udvikling.
Arrangementet vil bestå af musik, fællessang samt en stribe meget korte, reflekterende taler. Alle indslag vil fra meget forskellige perspektiver belyse temaet.
Man kan høre både biskop Peter Fisher-Møller og den nye domprovst Anne-Sophie Olander filosofere over kirken, naturen og sindet. Nationalparkens bestyrelsesformand Lars Vedsmand og museumsvicedirektør Iben Bækkelund Jagd kommer ind på fortid og fremtid. Derudover vil elever fra Roskilde Katedralskole give ”traditioner” nogle gode ord med på vejen i denne juletid.
De velkendte sange og salmer, der synges, har alle relation til julen og naturen og temaet om fastholdelse og forandring. Orgelmusikken bliver noget anderledes, idet organist Olivier Antunes er kendt for sine fabulerende improvisationer med udgangspunkt i kendt stof.
Endelig kommer en større gruppe herboende færinger og danser/kvæder om Kong Skjold og om det største vikingeskib gennem alle tider: Ormen hin lange. På Færøerne er de gamle kvad og danske folkeviser stadig i brug, hvorimod de hernede i Danmark har måttet vige for udviklingen.
”Det bliver et fantastisk arrangement. Det bliver i gudstjenestens fastholdte og formelle ramme, men unægtelig i et meget forandret udtryk. Der bliver også diverse overraskelser undervejs”, siger nationalparkchef Poul Bjerager.
Det gode fiskeri skal kunne fortsætte mange år på Øresund fremover. Derfor er det vigtigt der bliver sat fokus på de negative konskvenser ved sandsugning på de sårbare områder. Foto: Gordon P. Henriksen
I går aftes var der byrådsmøde i Gribskov kommune og her blev det besluttet at sandsugning til kystsikring IKKE må foregå fra Øresund eller Natura 2000 områder.
Efter at Gribskov og flere nordsjællandske kommuner har meldt ud at de har planer om at kystsikre ved hjælp af sandfodring, blev mange bekymrede. Frygten er at de 1,7 millioner kubikmeter sand skal hentes fra de sårbare områder i Øresund. Flere steder har der været skarp kritik og TV 2 Lorry bragte bl.a. dette indslag hvor lystfisker Jesper Larsen er med til at fortælle om de seriøse negative konsekvenser som sandsugning kan have for havbunden og dyrelivet i Øresund. Jesper havde også taget initiativ til en demonstration foran kommunen inden byrådsmødet i går aftes, hvor bl.a. repræsentanter fra Helsinge og Omegns Sportsfiskerklub deltog.
I går var der således byrådsmøde og på forslag fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen blev der vedtaget følgende tilføjelse i punktet om Gribskovs planer for kystsikring:
“Sandsugningen må ikke foregå i Øresund og i Natura 2000 områder”, og dermed er det sikret at sandet ikke vil blive hentet fra disse sårbare områder til det nordsjællandske kystsikringsprojekt.
Brian Lyck Jørgensen er med i Fishing Zealands politiske styregruppe som repræsentant for Gribskov Kommune og holdt bl.a. åbningstalen til sidste års FZ-konference i Tisvilde. Han forklarer: ”I de nordsjællandske kommuner arbejder vi meget med at sikre de gode forhold for både erhvervs- og rekreativt fiskeri bl.a. pga. potentialet i lystfiskerturisme. Men vi er nødt til at tænke bæredygtigheden ind i alle beslutninger og så nytter det ikke hvis kommunerne samtidig tager beslutninger der kan ødelægge havbunden og plante- og dyrelivet på de vigtigste fiskepladser i Øresund. Derfor glæder det mig meget at vi nu har sikret at dette ikke vil ske i forbindelsen med kystsikringen af Nordsjælland. Desværre sker der stadig et omfattende sandsugning i Øresund til bl.a. byggeprojekter i hovedstaden og vi håber at der kommer mere fokus på dette alvorlige problem så vi kan få det stoppet. Omkostninger er selvfølgelig højere når sandet skal hentes længere væk og fra større dybder, men det må være en høj prioritet at man henter sandet hvor det har de mindste biologiske konsekvenser for havmiljøet. ”
Beskyttelse af Øresund var et af mange vigtige emner der blev drøftet på FZ-konferencen.
I Fishing Zealand er vi udmærket klar over hvor vigtigt det er at sikre miljøet og fiskebestandene i bl.a. Øresund. Beskyttelse af Øresund var således genstand for debat til Fishing Zealand konference i november hvor der blev afholdt en workshop om dette emne. Derudover sidder Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand og Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskeforbund med i en arbejdsgruppe som skal komme med anbefalinger, fælles mål og løsninger for beskyttelse af Øresund. Der sidder bl.a. også repræsentanter fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Friluftsrådet, WWF, Øresundsakvariet, Foreningen for skånsomt fiskeri, og Oceana i denne gruppe. Vi ser frem til at fortælle mere om udviklingerne på dette område.
”Sildefiskeri er ikke de vilde spektakulære hug og kæmpestore trofæfangster. Til gengæld er der masser af action, og det er noget hvor alle kan være med.”
Sådan beskriver Gordon P. Henriksen sildefiskeriet i det nyeste afsnit af FISKEguiden, som forklarer dig alt det du skal vide for at fange massere af sild på din næste tur.
Gordon og Niels Vestergaard er taget på Øresund med skibet Arresø og Gordon gennemgår de basale teknikker til sildefiskeri med både spinne- og pirkegrejet, og der er mange små fif og nyttige detaljer. En gennemgang af regler og lidt tips til madlavningen og brug af sild til agn, bliver også dækket.
Den hyggelig stemning på en turbåd skinner igennem, og det hele er bl.a krydret med Niels Vestergaards flotte undervandsoptagelser nede i sildestimerne.
Du kan se sildeafsnittet her:
Programmet er det niende i rækken, der bl.a. også dækker fiskeri efter torsk og fladfisk. Du kan få det fulde overblik over samtlige programmer der er udkommet indtil videre på www.fiskeguiden.info
Det er rigtig dejligt at se, at programmerne bliver set flittigt (pt. over 175.000 visninger på youtube), og vi får rigtig mange positive tilkendegivelser, forklarer en tilfreds Gordon. – Vi håber folk vil blive ved med at bruge dem og opfordrer alle til dele dem på Facebook osv. så endnu flere kan få glæde af programmerne og lære om de forskellige fiskeformer. Det er jo hele pointen med at lave dem på denne gratis måde, fastslår Gordon.
Vi mangler desværre fortsat det afsnit, der skal handle om fiskeri efter aborre, tilstår Niels Vestergaard. – Kombinationen af dårligt vejr, sløje fangster og adskillige aflyste fisketure har gjort, at vi ikke har kommet i mål tilfredsstillende optagelser til aborreafsnittet. Sådan er det bare nogle gange, når der skal laves fiskeprogrammer! Vi vil derfor hellere tage os den tid, det kræver, og seerne må altså vente til foråret eller sommeren, til vi får det i kassen, vi skal bruge.
Og så håber vi da også på, at FISKEguiden ikke slutter derefter, men at vi skal lave endnu flere programmer, hvis både seere og sponsorer efterspørger det, slutter Gordon og Niels.
Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Elektrofiskeri er altid forbundet med en vis spænding. Nemlig 220 volt og en masse flotte gydevandrende havørreder på vej opstrøms for at videreføre bestanden!
Det er en stor oplevelse at fange disse moderfisk, der skal sikre Fiskeplejen i Isefjorden og der var da også stor tilslutning fra Grusbanden, da Tuse Å’s Ørredsammenslutning sammen med bandemedlemmerne skulle elektrofiske i Elverdamsåen i november måned.
Af flere omgange skulle det vise sig, for på den første tur, i midten af november, mødtes vi en råkold lørdag formiddag klokken 11.11 for at påbegynde elektrofiskeriet umiddelbart opstrøms Motorvejsbroen mellem Holbæk-Roskilde.
Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Temperaturen havde i nattens løb sneget sig langt under frysepunktet, men op ad formiddagen var det blevet tø-vejr, idet solen varmede herligt fra en blå himmel. Det var lige til at blive i godt humør af.
Mon fiskeriet var tilsvarende glædeligt? Ikke helt, men de 15 personer fra Grusbanden, samt en lille håndfuld fra TØS, fik dog til fulde opfyldt drømmene om store havørreder på gydevandring.
På den knapt 1200 meter lange strækning, fangede vi ca. 70 havørreder, hvoraf der var et par ordentlige klepperter imellem.
Den største havørredhan var en dyb og hidsig mastodont på 80 cm. Han var garnskadet, arret, og med en ordentlig kæbekrog til at gøre indtryk på både attråværdige hunner og små irriterende hanner.
Den største havørredhun stod under en række siv, og det kan nok være, der gik et sug igennem både folkene i vandet og på bredden, da hun kom til syne i det lave vand. 89 cm lang og med rogn nok til en halv mundingsudsætning!!! Hun vejede i nærheden af de ti kilo.
Ikke desto mindre, fangede vi ikke helt nok fisk til at dække udsætningsbehovet for Fiskeplejen i Isefjorden i 2018.
Derfor måtte Grusbanden og TØS afsted igen i slutningen af november. Her mødte i alt 15 deltagere op, idet også Fiskerikontrollen lagde sin vej forbi for at se, om alting foregik efter bogen, og velsagtens også fordi det plejer at være en hyggelig dag, når TØS elektrofisker i Elverdamsåen.
Både TØS og Grusbanden samarbejder med Fiskerikontrollen på mange planer, og derfor er det også rart, når de dukker op for at ”kontrollere”, hvilket på ingen måde skal opfattes negativt, tværtimod, for det giver også vores frivillige og meget vigtige miljøarbejde et større perspektiv, også overfor lodsejerne, der fulgte med på bredden. Lodsejerne bliver bevidste om, at vi ikke kun elektrofisker for sjov, men at vores arbejde faktisk også har et større sigte.
Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
På denne tur i lørdags, -to uger senere end det første raid, var forventningerne ikke helt på højde med den første tur, idet vandstanden var faldet og vi jo havde ”tømt” strækningen nogle uger tidligere.
Vi blev dog glædeligt overraskede, idet vi på denne tur, igen i strålende solskin og med temperaturer på den positive side af 5 plusgrader, fangede mere end 40 havørreder.
Denne gang var der naturligvis flere udlegede fisk end på den første tur, men specielt de vigtige havørredhunner var større og dermed også med mere rogn.
Det er godt, for så kan vi være nogenlunde sikre på, at der er rogn nok til Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, som står for klækning og opdræt af ”vores” små ørreder frem mod udsætningen i april 2018.
Specielt tre havørredhunner gjorde sig bemærkede, idet vi fangede tre flotte fisk på henholdsvis 75-78-80 cm, hvilket giver en stor mængde rogn.
Vi hjemtog fra denne tur 22 havørredhunner, samt 8 hanner. Hannerne er voldsomt underrepræsenterede af flere årsager. Først og fremmest fordi der generelt går fire havørredhunner for hver han-fisk, men også fordi hannerne er på gydestrækningerne på nuværende tidspunkt, hvor de håber på at kunne befrugte de kontinuerligt nyankomne hunner.
Vi stoppede fiskeriet efter knapt en kilometers fiskeri, idet vi mente, vi havde fisk nok til vores strygning i nærmeste fremtid.
To fantastiske elektrofiske-dage med TØS og Grusbanden er vel overstået, og mon ikke de ca. 25 grusbandemedlemmer, der deltog på de to ture, har fået spænding nok for resten af året?
Jeg var faktisk meget spændt på, om det kunne lade sig gøre, og for at sikre mig, at Martin ikke købte katten i sækken, tog jeg dagen før vores aftale ud til et vandløb, hvor havørrederne plejer at stå tæt på gydebankerne.
Der var store fisk iblandt, og på én af de større gydebanker, stod en kraftig havørredhan på 6-7 kg. Han havde en stor og ”farlig” krog, og da Martin fangede ham i kameralinsen, stod han nærmest og sitrede i arrigskab over denne mærkelige ”alien”, der var trængt ind på hans revir. Det var jo her, havørred-hannen skulle befrugte de søde hunner, som skulle komme til hans gydebanke, -og ikke en undervandsfotograf med lys, gummitøj og kamera til at forstyrre ”privatlivets fred”.
Onsdag d. 21. december er det årets korteste dag, og dermed vintersolhverv. Det markeres af Nationalpark Skjoldungernes Land i Roskilde Domkirke kl 17-18.
Der er i år valgt et tema for denne både festlige og eftertænksomme stund, nemlig ”fastholdelse og forandring”.
Sådan beskriver Gordon P. Henriksen sildefiskeriet i det nyeste afsnit af 
Vi mangler desværre fortsat det afsnit, der skal handle om fiskeri efter aborre, tilstår Niels Vestergaard. – Kombinationen af dårligt vejr, sløje fangster og adskillige aflyste fisketure har gjort, at vi ikke har kommet i mål tilfredsstillende optagelser til aborreafsnittet. Sådan er det bare nogle gange, når der skal laves fiskeprogrammer! Vi vil derfor hellere tage os den tid, det kræver, og seerne må altså vente til foråret eller sommeren, til vi får det i kassen, vi skal bruge.
