Fangstjournalen er en app fra DTU Aqua, som giver lystfiskere mulighed for bidrage med data til forskning og forvaltning. Lystfiskere og forskere hjælper på den måde hinanden med at holde øje med fiskebestandene.
Det tager ca. to minutter at udfylde Fangstjournalen pr fisketur, og der er fuld valuta, for Fangstjournalen giver nemlig en masse andre fordele for lystfiskeren. Det gælder uanset, om man er på fiskeri i sø, vandløb, hav eller om man, som Claus Eriksen i filmen, er en tur på kysten. I filmen kan du se og høre hvorfor.
Årets DM i Trolling løber af stablen d. 3. – 4.juni 2017 med udgangspunkt i Rødvig Havn. Det er en storstilet begivenhed med masser af flotte præmier og stor mediebevågenhed, som sætter fokus på det fine laksefiskeri, som Østersøen byder på.
I år er det Sjællandss Småbådsfiskeklub, som er værter for DM i Trolling, og det glæder formanden i klubben, Bjarne Lehné, sig over: “Vi tror og håber på at mange har lyst til at bruge denne weekend til at udfordre både hinanden og Østersøens fisk”.
Der sker også en masse på land, fortæller Bjarne: “Vi har igen lagt et stort arbejde i at få tingene på land til at fungere, og der vil være repræsentanter fra SSK på havnen under hele stævnet. Du kan kende os på de røde SSK kasketter og trøjer, og vi er klar til at hjælpe og vise til rette. Men selv om vi vil gøre, hvad vi kan for at afvikle DM, uden at der opstår tumult, når så mange lystfiskere, både og biler, skal være i havnen på en og samme tid, kræver det også selvjustits, hensyn og hjælpsomhed fra alle. Specielt omkring parkering af bil og trailer. Havnen sætter også alle sejl til med underholdning og meget mere”.
DM i Trolling er et to-dages stævne. Der fiskes lørdag og søndag, men allerede fredag aften starter indskrivningen og søsætning af både. Kommer du først lørdag morgen, bør du være på havnen i god tid, for der bliver pres på slæbestedet. Det vil også være en fordel at have forhåndsudfyldt udfyldt tilmeldingsskemaet, som er trykt i programmet.
Der er ikke alene store flotte præmier til de 3 bedste teams. Som noget nyt er der også en præmie til de 10 største pointgivende fisk, og en lodtrækning om en hovedpræmie til mange tusinde kroner på startnummeret. Lodtrækningen vil foregå umiddelbart efter præmieoverrækkelsen. Derudover vil der være amerikansk lotteri, med salg af lodder mellem indvejningen og præmieoverrækkelsen.
Da Grusbanden og Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Johan Scheel fra Ryegaard i efteråret tog hånd om Ellerenden ved Munkholmbroen, var det for at sikre passage igennem dels en sivbevoksning ved udløbet i Tempelkrogen og dels et mose-sump-siv-og-sive-område et par hundrede meter opstrøms fra udløbet.
Der blev knoklet i 4 timer af et dusin medlemmer af Grusbanden og TØS, inden passagen var sikret. Det så vanvittigt godt ud, men var der nu også ”hul igennem”, så havørrederne fra Isefjorden kunne vandre op i vandløbet for at gyde i november og december måned?
Om vi nu også havde gjort det godt nok, var jeg rigtig spændt på. Og det skulle vise sig, da jeg i starten af februar tog til Ellerenden for at registrere gydegravninger i hele det lille private vandløb.
Inden jeg nåede så langt, fik jeg de nødvendige tilladelser til færdsel langs vandløbet, idet man ikke må færdes på en ”fremmed mands ejendom” uden en særlig bemyndigelse.
Da formalia var i orden, gik turen til Munkholmbroen, hvor jeg ville begynde min vandring opstrøms fra udløbet og op igennem slugten, dernæst engene, for at slutte min vandring i selve Torkildstrup Indelukke, hvor Ellerenden får det meste af sit vand fra.
Allerede efter få meter talte jeg de første gydegravninger, og inden jeg var nået til det lille skovløberhus ved parkeringspladsen, havde jeg talt 19 gydegravninger. Ergo virkede passagen fra Tempelkrogen til parkeringspladsen, -altså den første spærring var nu passabel.
Videre igennem mose-sump-siv-og-sive-området, hvor det i efteråret så ud til at være meget svært for ørreder at passere.
Strømrenden, som vi havde gravet i efteråret, var ualmindelig fin og vandet rislede igennem området, uden problemer for ørreder at vandre igennem.
Det var oven i købet længe siden, det havde regnet, og der var derfor ikke den store vandføring. Trods det, så det fint ud, -altså var den anden spærring også passabel. Op igennem slugten var der nemlig gydegravninger i en lind strøm.
Da jeg passerede Elverdamsvej (Frederiksundsvejen), begyndte det dog at tynde kraftigt ud i antallet af gydegravninger.
Det skyldtes med garanti den lave vandføring under vintermånederne, da det har været en meget nedbørsfattig vinter i år. Ikke desto mindre, var der en håndfuld gravninger i Ellerenden opstrøms hovedvejen.
Jeg talte 47 gravninger opstrøms mose-sump-siv-og-sive-området, og kunne derfor med stor glæde konstatere, at Grusbanden og TØS’ arbejde i efteråret, havde sikret en rigtig god passage, og deraf følgende rigtig god opgang af gydevandrende havørreder.
Det samlede antal gydegravninger i det lille private ørredvandløb, blev derfor opgjort til 66 gravninger. Et helt igennem fantastisk resultat, og selvom der naturligvis er en vis usikkerhed forbundet med registreringen, er der tale om en meget tilfredsstillende gydning.
Sagen er jo den, at hver eneste gydegravning potentielt betyder flere ørreder i vandløbet og siden på kysten, når de små ørreder vandrer i havet for at vokse sig store og kønsmodne.
På DTU Aqua har vi fokus på pighvar, og derfor forbereder vi undersøgelser af pighvar i Roskilde Fjord. Undersøgelserne starter i foråret 2017.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores undersøgelser har du mulighed for at komme til informationsmøde på adressen Havnevej 20, 4070 Gershøj (”Gershøj Børneklub”) den 15. februar 2017 kl. 19. Parkering foregår foran kroen.
Undersøgelsen vil kigge nærmere på pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord i perioden 2017-2018. Det er interessant, fordi der tidligere er udsat pighvar i Roskilde Fjord, men fiskenes vandringer er ukendte. Vi ved fra andre udsætninger, at mærkede pighvar kan vandre langt omkring og kan finde på at forlade den fjord, hvor de er udsat.
I 2015 modtog DTU Aqua information om genfangst af en mærket pighvar, der var udsat ved Munkebjerg i Vejle Fjord i 2006 og dernæst genfanget ved Langø Havn på Lolland. Fisken overlevede 9 år efter udsætning og havde opnået en vægt på 6 kg. Det er ukendt, hvornår fisken forlod Vejle Fjord, men det er meget muligt, at den har gydt flere gange i områder mellem Vejle Fjord og Lolland. Det er ukendt, om pighvar fra Roskilde Fjord foretager lignende vandringer. Når vi udsætter fisk er det fordelagtigt at vide, om fiskene bliver i nærområdet til gavn for fiskeriet og den lokale pighvarbestand, eller om de forlader området.
Lytteposternes placering vest (blå cirkel) og øst (rød cirkel) for Eskildsø i Roskilde Fjord.
På DTU Aqua har vi stor erfaring med at følge fisks vandringer, og i dette tilfælde vil vi undersøge pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord med en metode, der hedder telemetri. Det går ud på, at fisk mærkes med en transmitter, der gør det muligt at registrere, når en mærket fisk passerer en lyttepost, der er placeret i vandet. Lytteposter kan med andre ord ”høre”, når en mærket fisk er i nærheden. Lytteposterne placeres i områder, hvor pighvar er nødt til at passere, hvis de vandrer ud af Roskilde Fjord.
Og nu til den sjove del. For at kunne mærke pighvar i fjorden, planlægger DTU Aqua at fange pighvar syd for Eskildsø i starten af foråret 2017, og det, måske i samarbejde med dig? Det er vigtigt, at fiskene er levende og i god stand, så de udviser samme adfærd, som pighvar i fjorden, der ikke er blevet fanget. DTU Aqua er på udkig efter fiskere, der kan bidrage til at fange pighvar i fjorden i perioden februar – april 2017. De indfangede pighvar vil blive mærket med en transmitter og genudsat levende, så de kan registreres af lytteposterne, hvis fiskene vælger at vandre ud af fjorden.
Folk, der har lyst til at hjælpe med at fange pighvar i Roskilde Fjord i perioden februar – april 2017, er meget velkomne til at henvende sig til enten projektleder Jon Svendsen (mail: jos@aqua.dtu.dk), eller Fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen (mail: maoc@aqua.dtu.dk), eller kontakt DTU Aqua og spørg efter personerne på 35 88 33 00.
FZ og DSF tager nu initiativ for at forbedre forholdene for lystfiskere i de danske havne – forhåbentlig til glæde for lystfiskere i alle aldre. Foto: Kristian Ørsted Pedersen.
Forholdene for lystfiskere i de danske havne skal forbedres, og Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskeforbund tager nu for alvor fat på arbejdet. Mange byer, havne og moler på Sjælland har et unikt og fremragende fiskeri lige for fødderne af en. Det er nemt at komme til, kræver ikke en masse avanceret grej, og alle kan være med. Selv de, der ikke fisker, nyder stemningen, når der står lystfiskere langs kajen.
Desværre er der også store problemer med fiskeri forbud og mangel på gode adgangsforhold og faciliteter for lystfiskere. Dette vil vi gerne lave om på, og derfor har vi i Fishing Zealand indledt et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemskommuner. Planen er nu yderligere at involvere havnene samt lokale lystfiskere, klubber og virksomheder og andre interessenter.
I Fishing Zealand har vi dannet en arbejdsgruppe, der skal udvikle havne- og molefiskeriet og forhold for fiskere i havnene i det hele taget. Gruppen består bl.a. af repræsentanter fra sekretariatet og bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund såvel som repræsentanter fra flere af kommunerne i FZ. På Fishing Zealand-konferencen i nov. 2016 tog vi emnet op, og nu går vi for alvor i gang med en workshop og udarbejdelsen af en strategi, som blandt andet skal udmønte sig i en rapport med anbefalinger.
Helsingør af en af de mange havne i FZ kommunerne, som vi vil lave en beskrivelse af med fokus på konkrete forslag til forbedringer. Foto: Kristian Ørsted Pedersen
Rapporten skal afleveres til kommunerne, relevante ministerier samt fødevareministeren. Den vil opsummere de mange potentialer i havne- og molefiskeriet såvel som de forhindringer og udfordringer, der pt. er. Derudover vil rapporten indeholde konkrete gennemgange af en række havne i FZ-kommunerne, som fx Gilleleje, Helsingør, Kalundborg og Frederiksværk, inkl. potentialer, udfordringer samt specifikke anbefalinger til udviklingen af disse. Det kan fx være øget adgang til nye områder eller etablering af fiskeplatforme, renseborde, formidling og meget mere.
Workshoppen som skal afholdes den 27. feb. kl. 13-17 i Helsinge er således første led i den proces, hvor vi systematisk vil arbejde med at afdække de potentialer og udfordringer, som er nødvendige for at kunne pege på specifikke anbefalinger til havneområderne i de respektive kommuner. Der vil bl.a. være oplæg fra undertegnede og Kaare Manniche Ebert fra DSF og to workshop-processer, hvor deltagernes input skal samles. På dagen er der derfor inviteret forskellige interessenter – herunder repræsentanter fra havnene, kommunerne, turisterhvervet og sportsfiskerne – fra de enkelte kommuner, og det er vores håb at denne repræsentation vil give et kvalificeret afsæt, når vi i fællesskab har mulighed for at trække på de lokale tværfaglige indsigter.
Vi er udmærket klar over, at mange ikke har mulighed for at deltage, men stadig har gode pointer og erfaringer, som vi meget gerne vil inkorporere i det videre arbejde. Dette kan I bl.a. gøre ved at tage fat i Henrik Larsen på henrik@megalops.dk. Henrik står for at udarbejde rapporten for Fishing Zealand og de mange bilag om de enkelte konkrete havne i FZ-kommunerne.
Fødevareminister Esben Lunde Larsen har meldt ud, at han vil arbejde for en strategi for lystfiskeri og lystfisketurisme, og i denne anledning vil både Danmarks Sportsfiskerforbund og FZ kæmpe for bedre forhold i havnene.
Da jeg sad med i Task-force om Lystfiskerturisme under NaturErhvervstyrelsen, var der øget fokus på havnene blandt arbejdsgruppens konklusioner, og rapporten anbefalede netop: ”Bedre adgang til lystfiskere i de danske havne”. * Bl.a. for at fremme ”street fishing” og molefiskeri i danske havne, anbefaler task-forcen, at der indgås dialog med de enkelte havne vedr. håndhævelse af den nuværende terrorsikring med henblik på at øge adgangen til moler, kajanlæg m.m. for lystfiskere på de arealer, som ikke er permanent sikret.
Mere af det til højre tak! Foto: Kristian Ørsted Pedersen.
Sune Raunkjær er medlem af byrådet i Halsnæs og med i Fishing Zealands styregruppe og særdeles positiv: Jeg er meget begejstret for det initiativ, som Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har sat i søen. Glædeligt er det også, at det sker i et godt samarbejde med havnene, der alle er positive overfor ideen. At få åbnet mere op for fiskeri i havne og fra moler vil være en kæmpe gevinst for Halsnæs. Vi har i Frederiksværk, Lynæs og Hundested tre gode havneanlæg med godt fiskeri, der samtidig kan byde ind med en masse gode eksisterende faciliteter til den urbane lystfisker, slutter Sune.
I Fishing Zealand har vi logisk nok fokus på havnene i medlemskommunerne, men Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder sideløbende for at forbedre mulighederne i havne i hele landet, og vores forventninger er, at arbejdet i Fishing Zealand på denne måde også vil kunne have en indflydelse flere steder i Danmark.
Jeg håber inderligt, at vi kan komme igennem med en masse gode tiltag, og at vi i 2017 og 2018 vil se flere områder blive åbnet op for lystfiskeri, flere faciliteter, flere events og arrangementer og i det hele taget flere fiskere i havnene og på molerne.
Da formalia var i orden, gik turen til Munkholmbroen, hvor jeg ville begynde min vandring opstrøms fra udløbet og op igennem slugten, dernæst engene, for at slutte min vandring i selve Torkildstrup Indelukke, hvor Ellerenden får det meste af sit vand fra.
Da jeg passerede Elverdamsvej (Frederiksundsvejen), begyndte det dog at tynde kraftigt ud i antallet af gydegravninger.
På 
