Smoltfælden er sat op. Forrest ses grødespærrenettet. Bagerst den store fælde med opsamlingsrusen for enden.
Havelse Å er et af de større vandløb til Roskilde Fjord. Her er i årenes løb udført en lang række projekter og nu er der flere store projekter på vej. Derfor indgik de fire Kommuner Hillerød Kommune, Allerød Kommune, Frederiksund kommune og Fishing Zealand kommunen Halsnæs et samarbejde med Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening om at lave en smoltundersøgelse med fælde. Målet var at få viden om vandløbets havørredproduktion og ikke mindst den nuværende kvalitet som gydevandløb forud for nye store projekter. Peter Henriksen (Limno Consult/Fishing Zealand) var projektleder.
Undersøgelsen er netop afsluttet og foregik ved, at der blev opsat en stor totalt spærrende fælde i vandløbets nedre del. Det kræver naturligvis særlig tilladelse fra Fiskerikontrollen. Fælden var i vandet uden afbrydelse i hele smoltens vandringsperiode, som varer ca. 2 måneder (april og maj). Det er meget mandskabskrævende at lave disse vigtige undersøgelser, da fælden skal tømmes og renses og fangsten registreres mindst en gang i døgnet (morgen). Sådanne undersøgelser vil derfor, som udgangspunkt, ofte være urealistisk dyre at lave for kommunerne.
Smolt på vej mod Roskilde Fjord.
Det er en af grundene til, at Limno gennem de sidste 20 år har arbejdet meget med at involvere frivillige i feltarbejdet ved større projekter. Der har igennem årene været hundredvis af frivillige i gang ved forskellige fiskeundersøgelser over hele landet. Fordelene er mange og ikke kun økonomiske. Vi har erfaring for, at der i løbet af undersøgelserne opnås en god dialog mellem de frivillige foreningsfolk og myndighederne. Man udveksler erfaringer og lokal viden og får ofte et endnu bedre og vedvarende godt samarbejde op at stå. Desuden får de frivillige en øget følelse af medejerskab til vandløbenes udvikling og en bedre indsigt i både biologi og forvaltning, som styrker det fremtidige arbejde. I Havelse Å var det især ildsjælen Kaj Larsen (Ølsted Frederiksværk Lystfiskerforening), som havde den gode dialog med kommunerne, samlede de frivillige og ydede en enorm indsats med feltarbejdet.
Det lykkedes at indsamle en masse gode data, som nu skal analyseres til brug i rapporten. Den kommer til efteråret og vil blive præsenteret her på siderne. De foreløbige resultater viser, at der nedvandrede pænt med smolt, som et tegn på gode effekter af de foreløbige indsatser, men også at der er plads til forbedringer.
Vi satser i Fishing Zealand på, at der i fremtiden kommer flere af den type undersøgelser i gang i medlemskommunerne. Det netværk af frivillige, der er skabt i Grusbanden, vil kunne bidrage positivt til flere undersøgelser.
Henover vinteren og foråret har jeg haft den meget store fornøjelse at møde de fleste af Sjællands mange engagerede vandplejefolk fra sportsfiskerforeningerne til netværksmøder i forbindelse med samarbejdet omkring etableringen af Grusbanden.
Grusbanden kan kun blive en slagkraftig og aktiv ”bande”, hvis de frivillige entusiastiske foreningsfolk og andre ildsjæle, sætter bandemedlemmerne i arbejde.
Derfor har Peter W. Henriksen og jeg været rundt i de forskellige oplande på Sjælland for at tage initiativ til at skabe det netværk og det samarbejde mellem foreningerne, øvrige frivillige og Grusbanden, der er nødvendigt.
Netværksmøderne har haft to formål:
Vi skulle hilse på hinanden og forhåbentlig etablere det netværk, der er så vigtigt for vores fremtidige indsats i oplandsgrupperne, således at vi kan hente hjælp, inspiration og fællesskab hos hinanden i fremtiden.
Kigge på mulige projekter i områderne, således at indsatsen for større og sundere ørredbestande i områderne bliver mere målrettet og ikke mindst synlig. Det er netop her, Grusbanden kan være den katalysator, der i samarbejde med foreningerne og de frivillige kan være med til at løfte indsatsen til et endnu højere plan, end det store arbejde, foreningerne har knoklet for i årevis.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.
Efter disse meget positive netværksmøder tog Grusbanden i samarbejde med foreningerne og øvrige frivillige kontakt til Fishing Zealand-kommunerne. I de fleste FZ-kommuner, har de lokale foreninger og Grusbanden holdt møde om det fremtidige samarbejde for at få afstemt forventningerne.
I enkelte af FZ-kommunerne har vi korresponderet via mail og telefon, men fælles for dette samarbejde har været, at kigge på mulige positive berøringsflader og ikke mindst, for at tale om konkrete projekter og initiativer.
Foreningerne og Grusbanden er gode til mange ting, blandt andet lodsejerkontakten og kendskabet til både vand- og fiskeplejen, men bottom line er dog, at det stadig er kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og derfor er et tæt samarbejde nødvendigt for at kunne gøre en forskel.
Et godt eksempel på dette samarbejde, er foreningerne og Grusbandens tætte kontakt til Lejre Kommune, hvor vi i flere omgange har samarbejdet om gode initiativer. Dette samarbejde, og den tætte kontakt til lodsejere om projekter, vil uomtvisteligt få en positiv indvirkning på ørredbestandene i de forskellige vandløb i Lejre Kommune (https://fishingzealand.dk/nyheder/tadre-moelle/ og https://fishingzealand.dk/elfiskeri/redningsaktion-i-helligrenden/).
Det gode samarbejde i ”tre-enighed”, -foreninger, kommune og Grusbanden, som komplimenterer indsatsen sammen med lodsejerne, gør mig både glad og stolt. Og det stopper jo ikke her, -vi er lige begyndt.
Samarbejde og netværk er ikke statisk, tvært-om. Samarbejde og netværk er dynamisk, udvikles og udfordres i takt med opgaverne og forhåbentligt i en retning, hvor alle har glæde af hinanden.
Jeg ved, når denne form for ”networking” går op i en højere enhed, så giver det mening, så giver det sundere ørredbestande, og i sidste ende, så giver det flere fisk.
I begyndelsen af maj tog jeg, som bandeleder i Grusbanden initiativ til at mødes med Roskilde Kommune, samt de foreninger, der arbejder for miljøforbedringer i kommunen. Der har nemlig været en lang tradition for, at foreningerne har arbejdet sammen om at forbedre vandløbskvaliteten i både Lejre og Roskilde Kommuner.
Uffe Clemmesen fra ROLK og Kim Jørgensen fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord deltog sammen med Roskilde Kommune. Én af de vigtigste ærinder for mit vedkommende var, at forsikre både Kim og Uffe om, at det fantastiske og engagerede miljøarbejde, de to foreninger har udført i årevis, naturligvis ikke bliver overtaget/berørt af etableringen af Grusbanden, tværtimod.
Det samarbejde, de to foreninger har skabt, synes jeg er et skoleeksempel på, hvordan man kan supplere hinanden og få endnu større glæde af kompetencer, erfaring og initiativ. Det vil Grusbanden blot støtte op omkring.
Vi kan tilføre samarbejdet rådgivning, sparring og hænder, hvis det skulle være nødvendigt. Det er Grusbandens vigtigste indsats.
Derudover var ærindet også, at vi skulle snakke om helt konkrete restaureringsprojekter i Roskilde Kommune. Det drejede sig blandt andet om Trekronerbækken (Himmelev Bæk), hvor ROLK i flere år, og på flere strækninger har restaureret bækken, blandt andet med hjælp fra Ørredpatruljen. Der er for nyligt lagt en stor bunke gydegrus ud, og i slutningen af maj, lagde folkene fra de to foreninger ca. 10-12 tons grus yderligere i vandløbet, som manglede at blive lagt i åen fra et tidligere projekt (https://fishingzealand.dk/nyheder/indvielse-af-en-ny-straekning-af-trekroner-baekken/).
Trekronerbækken er faktisk et spildevandsteknisk anlæg, der er anlagt og udformet som vandløb, og derfor kan Rolk og ”Foreningen med det lange navn” lege lidt ekstra i den fine bæk. Vi talte yderligere om – som et ekstra initiativ, at etablere en bestand af gode vandplanter (vandranunkel og vandstjerne).
Desuden talte vi på mødet om Gedebæksrenden, som ROLK og Langvadfolkene fra ”Foreningen med det lange navn” har restaureret på en strækning ved golfbanen. Roskilde Kommune har planer om at føre vandet fra Langvad Å via Gedebæksrenden ud i Roskilde Fjord, således at der er uhindret passage for vandrerfisk i fremtiden, -frem for at skulle vandre op ved Kattinge-værket.
Foreningerne vil gerne restaurere en privat strækning opstrøms golfbanen. Strækningen skal i første omgang ”renses” for grene, stammer mm. således at der kommer overblik over potentialet, som umiddelbart ser rigtig fornuftigt ud. Der er et kraftigt fald/styrt opstrøms for et etableret sandfang, og dette skal muligvis udlignes, -eventuelt med gydegrus mm.
Desuden talte vi om at flytte vandplanter (vandranunkel, vandstjerne) fra sandfanget og flytte planterne nedstrøms, -for at speede processen lidt op.
Efter mødet kørte Kim og jeg ud til Gedebæksrenden for at kigge på den pågældende strækning, og jeg kan godt forstå, det kribler i ”miljøfingrene” for at få lov til at pille ved dette lille fine vandløb, der løber ned igennem Golfbanen, og videre ud i Roskilde Fjord. Jeg fik også lejlighed til at kigge ind i klækkeriet, hvor Kim, sammen med andre af foreningens ildsjæle, passer den spæde yngel efter alle kunstens regler.
Tore Jensen og Jon Svendsen fra Egedal Sportsfiskerforening kunne desværre ikke deltage på mødet, hvorfor restaureringsprojekterne i Maglemose Å, vil blive taget op ved en senere lejlighed. Roskilde Kommune er meget velvillig overfor restaureringsprojekter i dette potentielt meget fine vandløb.
Da jeg i vinterens løb var på ”besøg” i Odsherred, hvor Odsherred Sportsfiskerforening, Odsherred Kommune og undertegnede kiggede på Stenstrupløbet og fremtidige miljøforbedringer, dukkede en besnærende tanke op: Kunne vi ikke lave en forsøgsmæssig udsætning af yngel for at kickstarte bestanden af ørreder i det lille vandløb?
Udsætningen er en naturlig følge af, at Odsherred Kommune i samarbejde med Odsherred Sportsfiskerforening har forbedret miljøforholdene i det lille vandløb.
En knapt én kilometer lang strækning af vandløbet er blevet restaureret, og der er udlagt gydesubstrat og skjulesten og skal følges op af yderligere miljøforbedringer i de kommende år.
I forbindelse med miljøforbedringerne, var det naturligt at kickstarte ørredbestanden, der endnu ikke har etableret sig. Der blev givet tilladelse til udsætningen fra Naturerhvervsstyrelsen, hvor Jonas Krøjer gav udsætningen sit blå stempel.
Ørred-ynglen er afkom af moderfisk fanget i Elverdamsåen i efteråret 2015, og er en del af et større overskud på baggrund af en god overlevelse i opdrætsanlægget, Fyns Laksefisk i Odense, der i forvejen håndterer afkommet fra alle vandløbene i Isefjorden.
Stenstrupløbet er ikke omfattet af de øvrige udsætningsplaner i Odsherred, og udsætningen var derfor at betragte som ekstra, ekstra fisk til ørredbestanden i vandløb og det kystnære område i Sejerøbugten.
Ørred-ynglen blev sat ud på en knapt en kilometer lang strækning af en 8. klasse fra Højby Skole sammen med deres lærer under ”vågen bevogtning” af Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejeformand, Jan Aggerholm og jeg.
Jan er rigtig spændt på at se, om ørrederne klarer sig godt, og om forsøgsudsætningen dermed falder heldigt ud. Det formoder jeg, idet den egnede vandløbsbund dækker et areal på ca. 1000 m2 vandløbsbund. Derfor er det allerede nu aftalt, at følge op på udsætningen.
Vi vil kigge på overlevelsen henover sommeren, idet vi vil lave en egentlig bestandsanalyse vha. elektrofiskeri i det tidlige efterår for at se, om ørredynglen har etableret sig.
Ørrederne blev sat ud i begyndelsen af juni, – og nu venter vi spændt på, om de små ørreder, kan klare sig selv fremover.
På kanten af april måned skrev Finn Andersen, der er vandplejeformand i Holbæk og omegns Lystfiskerforening til mig og spurgte, om han måtte låne en håndfuld folk fra Grusbanden. Han havde brug for et par ekstra hænder til yngeludsætning i Åmose Å-systemet i Holbæk Kommune den 30. april. Det drejede sig om de to tilløb Tyssingegrøften og Skee-Tåstrup Å, der skulle ”forsølves” med lidt ekstra yngel.
Selvom Grusbanden endnu ikke var offentliggjort, lagde vi et opslag op på Fishing Zealands Facebook-siden og ligeså hjemmeside, hvor vi søgte lidt folk til at hjælpe Finn med udsætningen.
Det var torsdag morgen opslaget blev bragt, blot to dage før udsætningen. Men allerede torsdag middag, blot få timer senere, skrev Finn til mig, at nu havde han en håndfuld hjælpere til at deltage med at sætte yngel ud!!!! Se det er jo netop tanken bag Grusbanden!
Hurtigt kan vi få hentet hjælp, når det viser sig, at en forening eller et arrangement har brug for et par hænder, – eller mange for den sags skyld. Der er nemlig mange, -rigtig mange, der gerne vil gøre en indsats i form af ”man-power”, når der er brug for det, og Grusbanden kan formidle dette behov, – både den ene vej, men også den anden.
Morten, Ole, Kennet, samt Kennets datter og Finn mødtes med “fiskebilen” fra Gørlev Fiskeklub, der leverede fiskene. Derefter gik turen mod de to vandløb, der er en del af Åmose Å/Halleby Å-systemet, hvor fiskene skulle sættes ud.
I alt blev der udsat et par tusind stk. ørredyngel, der hurtigt og uden yderligere stress-faktorer, fik friheden til at klare sig selv. Og da Finn efterfølgende skrev til mig for at fortælle om udsætningen, samt sende et par fine billeder, blev jeg både glad og lidt stolt på Grusbandens vegne over, at det netværk, vi er ved at knytte sammen, viste sig at fungere over al forventning.
Disse netværksmøder var en meget positiv oplevelse, og det var slående, at der overalt på Sjælland, var en ualmindelig stor vilje og lyst til at samarbejde, til at skabe noget sammen, og til at få nogle konkrete projekter sat i værk.
Da jeg i vinterens løb var på ”besøg” i Odsherred, hvor 
Ørred-ynglen er afkom af moderfisk fanget i Elverdamsåen i efteråret 2015, og er en del af et større overskud på baggrund af en god overlevelse i opdrætsanlægget, Fyns Laksefisk i Odense, der i forvejen håndterer afkommet fra alle vandløbene i Isefjorden.