Da Grusbanden og Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Johan Scheel fra Ryegaard i efteråret tog hånd om Ellerenden ved Munkholmbroen, var det for at sikre passage igennem dels en sivbevoksning ved udløbet i Tempelkrogen og dels et mose-sump-siv-og-sive-område et par hundrede meter opstrøms fra udløbet.
Der blev knoklet i 4 timer af et dusin medlemmer af Grusbanden og TØS, inden passagen var sikret. Det så vanvittigt godt ud, men var der nu også ”hul igennem”, så havørrederne fra Isefjorden kunne vandre op i vandløbet for at gyde i november og december måned?
Om vi nu også havde gjort det godt nok, var jeg rigtig spændt på. Og det skulle vise sig, da jeg i starten af februar tog til Ellerenden for at registrere gydegravninger i hele det lille private vandløb.
Inden jeg nåede så langt, fik jeg de nødvendige tilladelser til færdsel langs vandløbet, idet man ikke må færdes på en ”fremmed mands ejendom” uden en særlig bemyndigelse.
Da formalia var i orden, gik turen til Munkholmbroen, hvor jeg ville begynde min vandring opstrøms fra udløbet og op igennem slugten, dernæst engene, for at slutte min vandring i selve Torkildstrup Indelukke, hvor Ellerenden får det meste af sit vand fra.
Allerede efter få meter talte jeg de første gydegravninger, og inden jeg var nået til det lille skovløberhus ved parkeringspladsen, havde jeg talt 19 gydegravninger. Ergo virkede passagen fra Tempelkrogen til parkeringspladsen, -altså den første spærring var nu passabel.
Videre igennem mose-sump-siv-og-sive-området, hvor det i efteråret så ud til at være meget svært for ørreder at passere.
Strømrenden, som vi havde gravet i efteråret, var ualmindelig fin og vandet rislede igennem området, uden problemer for ørreder at vandre igennem.
Det var oven i købet længe siden, det havde regnet, og der var derfor ikke den store vandføring. Trods det, så det fint ud, -altså var den anden spærring også passabel. Op igennem slugten var der nemlig gydegravninger i en lind strøm.
Da jeg passerede Elverdamsvej (Frederiksundsvejen), begyndte det dog at tynde kraftigt ud i antallet af gydegravninger.
Det skyldtes med garanti den lave vandføring under vintermånederne, da det har været en meget nedbørsfattig vinter i år. Ikke desto mindre, var der en håndfuld gravninger i Ellerenden opstrøms hovedvejen.
Jeg talte 47 gravninger opstrøms mose-sump-siv-og-sive-området, og kunne derfor med stor glæde konstatere, at Grusbanden og TØS’ arbejde i efteråret, havde sikret en rigtig god passage, og deraf følgende rigtig god opgang af gydevandrende havørreder.
Det samlede antal gydegravninger i det lille private ørredvandløb, blev derfor opgjort til 66 gravninger. Et helt igennem fantastisk resultat, og selvom der naturligvis er en vis usikkerhed forbundet med registreringen, er der tale om en meget tilfredsstillende gydning.
Sagen er jo den, at hver eneste gydegravning potentielt betyder flere ørreder i vandløbet og siden på kysten, når de små ørreder vandrer i havet for at vokse sig store og kønsmodne.
På DTU Aqua har vi fokus på pighvar, og derfor forbereder vi undersøgelser af pighvar i Roskilde Fjord. Undersøgelserne starter i foråret 2017.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores undersøgelser har du mulighed for at komme til informationsmøde på adressen Havnevej 20, 4070 Gershøj (”Gershøj Børneklub”) den 15. februar 2017 kl. 19. Parkering foregår foran kroen.
Undersøgelsen vil kigge nærmere på pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord i perioden 2017-2018. Det er interessant, fordi der tidligere er udsat pighvar i Roskilde Fjord, men fiskenes vandringer er ukendte. Vi ved fra andre udsætninger, at mærkede pighvar kan vandre langt omkring og kan finde på at forlade den fjord, hvor de er udsat.
I 2015 modtog DTU Aqua information om genfangst af en mærket pighvar, der var udsat ved Munkebjerg i Vejle Fjord i 2006 og dernæst genfanget ved Langø Havn på Lolland. Fisken overlevede 9 år efter udsætning og havde opnået en vægt på 6 kg. Det er ukendt, hvornår fisken forlod Vejle Fjord, men det er meget muligt, at den har gydt flere gange i områder mellem Vejle Fjord og Lolland. Det er ukendt, om pighvar fra Roskilde Fjord foretager lignende vandringer. Når vi udsætter fisk er det fordelagtigt at vide, om fiskene bliver i nærområdet til gavn for fiskeriet og den lokale pighvarbestand, eller om de forlader området.
På DTU Aqua har vi stor erfaring med at følge fisks vandringer, og i dette tilfælde vil vi undersøge pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord med en metode, der hedder telemetri. Det går ud på, at fisk mærkes med en transmitter, der gør det muligt at registrere, når en mærket fisk passerer en lyttepost, der er placeret i vandet. Lytteposter kan med andre ord ”høre”, når en mærket fisk er i nærheden. Lytteposterne placeres i områder, hvor pighvar er nødt til at passere, hvis de vandrer ud af Roskilde Fjord.
Og nu til den sjove del. For at kunne mærke pighvar i fjorden, planlægger DTU Aqua at fange pighvar syd for Eskildsø i starten af foråret 2017, og det, måske i samarbejde med dig? Det er vigtigt, at fiskene er levende og i god stand, så de udviser samme adfærd, som pighvar i fjorden, der ikke er blevet fanget. DTU Aqua er på udkig efter fiskere, der kan bidrage til at fange pighvar i fjorden i perioden februar – april 2017. De indfangede pighvar vil blive mærket med en transmitter og genudsat levende, så de kan registreres af lytteposterne, hvis fiskene vælger at vandre ud af fjorden.
Folk, der har lyst til at hjælpe med at fange pighvar i Roskilde Fjord i perioden februar – april 2017, er meget velkomne til at henvende sig til enten projektleder Jon Svendsen (mail: jos@aqua.dtu.dk), eller Fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen (mail: maoc@aqua.dtu.dk), eller kontakt DTU Aqua og spørg efter personerne på 35 88 33 00.
Forholdene for lystfiskere i de danske havne skal forbedres, og Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskeforbund tager nu for alvor fat på arbejdet. Mange byer, havne og moler på Sjælland har et unikt og fremragende fiskeri lige for fødderne af en. Det er nemt at komme til, kræver ikke en masse avanceret grej, og alle kan være med. Selv de, der ikke fisker, nyder stemningen, når der står lystfiskere langs kajen.
Desværre er der også store problemer med fiskeri forbud og mangel på gode adgangsforhold og faciliteter for lystfiskere. Dette vil vi gerne lave om på, og derfor har vi i Fishing Zealand indledt et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemskommuner. Planen er nu yderligere at involvere havnene samt lokale lystfiskere, klubber og virksomheder og andre interessenter.
I Fishing Zealand har vi dannet en arbejdsgruppe, der skal udvikle havne- og molefiskeriet og forhold for fiskere i havnene i det hele taget. Gruppen består bl.a. af repræsentanter fra sekretariatet og bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund såvel som repræsentanter fra flere af kommunerne i FZ. På Fishing Zealand-konferencen i nov. 2016 tog vi emnet op, og nu går vi for alvor i gang med en workshop og udarbejdelsen af en strategi, som blandt andet skal udmønte sig i en rapport med anbefalinger.
Rapporten skal afleveres til kommunerne, relevante ministerier samt fødevareministeren. Den vil opsummere de mange potentialer i havne- og molefiskeriet såvel som de forhindringer og udfordringer, der pt. er. Derudover vil rapporten indeholde konkrete gennemgange af en række havne i FZ-kommunerne, som fx Gilleleje, Helsingør, Kalundborg og Frederiksværk, inkl. potentialer, udfordringer samt specifikke anbefalinger til udviklingen af disse. Det kan fx være øget adgang til nye områder eller etablering af fiskeplatforme, renseborde, formidling og meget mere.
Workshoppen som skal afholdes den 27. feb. kl. 13-17 i Helsinge er således første led i den proces, hvor vi systematisk vil arbejde med at afdække de potentialer og udfordringer, som er nødvendige for at kunne pege på specifikke anbefalinger til havneområderne i de respektive kommuner. Der vil bl.a. være oplæg fra undertegnede og Kaare Manniche Ebert fra DSF og to workshop-processer, hvor deltagernes input skal samles. På dagen er der derfor inviteret forskellige interessenter – herunder repræsentanter fra havnene, kommunerne, turisterhvervet og sportsfiskerne – fra de enkelte kommuner, og det er vores håb at denne repræsentation vil give et kvalificeret afsæt, når vi i fællesskab har mulighed for at trække på de lokale tværfaglige indsigter.
Vi er udmærket klar over, at mange ikke har mulighed for at deltage, men stadig har gode pointer og erfaringer, som vi meget gerne vil inkorporere i det videre arbejde. Dette kan I bl.a. gøre ved at tage fat i Henrik Larsen på henrik@megalops.dk. Henrik står for at udarbejde rapporten for Fishing Zealand og de mange bilag om de enkelte konkrete havne i FZ-kommunerne.
Fødevareminister Esben Lunde Larsen har meldt ud, at han vil arbejde for en strategi for lystfiskeri og lystfisketurisme, og i denne anledning vil både Danmarks Sportsfiskerforbund og FZ kæmpe for bedre forhold i havnene.
Da jeg sad med i Task-force om Lystfiskerturisme under NaturErhvervstyrelsen, var der øget fokus på havnene blandt arbejdsgruppens konklusioner, og rapporten anbefalede netop: ”Bedre adgang til lystfiskere i de danske havne”. * Bl.a. for at fremme ”street fishing” og molefiskeri i danske havne, anbefaler task-forcen, at der indgås dialog med de enkelte havne vedr. håndhævelse af den nuværende terrorsikring med henblik på at øge adgangen til moler, kajanlæg m.m. for lystfiskere på de arealer, som ikke er permanent sikret.
Sune Raunkjær er medlem af byrådet i Halsnæs og med i Fishing Zealands styregruppe og særdeles positiv: Jeg er meget begejstret for det initiativ, som Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har sat i søen. Glædeligt er det også, at det sker i et godt samarbejde med havnene, der alle er positive overfor ideen. At få åbnet mere op for fiskeri i havne og fra moler vil være en kæmpe gevinst for Halsnæs. Vi har i Frederiksværk, Lynæs og Hundested tre gode havneanlæg med godt fiskeri, der samtidig kan byde ind med en masse gode eksisterende faciliteter til den urbane lystfisker, slutter Sune.
I Fishing Zealand har vi logisk nok fokus på havnene i medlemskommunerne, men Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder sideløbende for at forbedre mulighederne i havne i hele landet, og vores forventninger er, at arbejdet i Fishing Zealand på denne måde også vil kunne have en indflydelse flere steder i Danmark.
Jeg håber inderligt, at vi kan komme igennem med en masse gode tiltag, og at vi i 2017 og 2018 vil se flere områder blive åbnet op for lystfiskeri, flere faciliteter, flere events og arrangementer og i det hele taget flere fiskere i havnene og på molerne.
Da Danmarks Indsamling sendte live fra Svejsehallen på Refshaleøen i lørdags kom et par vikinger og en enkelt fisker i waders (undertegnede) pludselig på scenen. Fishing Zealand, Sagnlandet og Vikingtours og havde nemlig besluttet sig for at donere arrangementet ’Sejl, fisk og spis som en viking’ til Danmarks Indsamlingens auktion. Så for at skabe lidt ekstra opmærksomhed om auktionen havde DR, der står bag indsamlingen, inviteret dem med på scenen.
Sammen med et par vikinger fra Sagnlandet, stod jeg klar for at skabe opmærksomhed for auktionen på Lauritz.com, hvor folk kunne byde på en fisketur for 20 pers., der foregår på et ægte vikingeskib fra Sagnlandet i Lejre.
Inden showet gik i gang, mødtes jeg med Tania og Kasper, der begge er ansat på Sagnlandet, ude i et studie på
Refshaleøen i København. Ideen var, at vi alle tre stod i fuld uniform i studiet, når der blev filmet rundt på de mange ting, der var blevet doneret i den gode sags tjeneste. Tania og Kasper hoppede i traditionel vikingetøj samt hjelm, spyd og sværd, mens jeg hoppede i ”traditionel” kyst-kostume iført waders, vadejakke og fluestang.
Optagelsen tog ca. 3 minutter, så kunne vi igen forlade det varme studie og få tøjet af igen. Det var hurtigt ind og ud – men faktisk en rigtig sjov oplevelse at se tilblivelsen af så stor en produktion.
Vi håber, at vores indsats fik prisen op i sidste øjeblik. Den endte på i alt 18695kr, som nu skal gøre gavn blandt børn i verdens brandzoner.
-Niels
Danmark samler ind Danmarks Indsamling 2017 sætter fokus på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, som sult blandt børn fører med sig. For selvom der er fremgang at spore på verdensplan, lider millioner af børn i dag af fejl- og underernæring. Hvert år dør over tre millioner børn under fem år af sult.
Det er ikke kreativitet, der har manglet i årets Danmarks Indsamling. Rundt omkring i Danmark har skolebørn arrangeret fredagscaféer og gjort gode gerninger. Kommuner og virksomheder har inviteret til eksklusive oplevelser og unikke varer. Alt sammen for at samle penge ind til at bekæmpe sult blandt børn.
Lauritz.com har været ansvarlig for auktionen, der har været i gang fra den 21. januar til den 4. februar. De fem arrangementer i Lejre Kommune, der har været sat under hammeren er:
Sejl, fisk og spis som en viking, Sagnlandet, Fishing Zealand og Vikingtours.
Friis-Holm Chokolade, der inviterer til rundvisning og smagning i chokoladefabrikken i Hvalsø
Hornbeer i Sæby, der inviterer til at brygge sin egen øl fra start til slut
Ledreborg Slot i Lejre, der inviterer til ’Fly High’ i trætoppene
Ryegård Gods ved Rye, der inviterer til romantisk overnatning i deres nye trætop-hytter.
I fordums tid drog lystfiskere – forklædt som harnisk klædte kæmper – med turbåde langt op i Kattegat for at udforske og glæde sig over farvandets fiskerigdom og artsdiversitet.
Op igennem 1980´erne og 1990´erne var disse sommerture, der spændte fra 18-timers ture til ugelange ture, meget populære, og blandt de turbåde, der udbød disse ture, var Elida rederiet en stor kapacitet, som sommer efter sommer sendte mange lystfiskere afsted – primært på den store sødygtige turbåd Antares, men også på turbåden Havstrygeren, der til tider blev benyttet som afløser.
Kattegat lokkede med en fantastisk artsrigdom og ikke mindst rigelige mængder fisk, men som årene gik, var det som om lystfiskerne mistede interessen for disse ture, og mig bekendt er det nu flere år siden, der på regelmæssig basis er sendt lystfiskere op i Kattegat ombord på en turbåd fra Øresund.
Men nu befinder vi os måske på tærsklen til en ny æra for Kattegat-fiskeriet med Nordsjælland som udgangshavn. Bl.a. pga. de nye torskekvoter, der er blevet pålagt Østersøen i 2017, herunder Øresund, har Elida rederiet igen samlet handsken op og taget tyren ved hornene.
På forsøgsbasis har rederiet Elida nemlig oprettet en kort række vinterture i februar af cirka 20 timers varighed med udgang fra Gilleleje Havn.
Det er en drøm for mig at Elida, Gribskov Kommune og Fishing Zealand sammen kan udvikle et decideret turbådsfiskeri fra Gilleleje Havn, fortæller Carsten Nielsen der også vil være skipper på de første Kattegat testture. – Nu prøver vi det af og ser hvad det kan. Der er en anden artssammensætning end vi oplever i Øresund og masser af spændende rev og vrag. Det kræver dog at vejret er med os – og at fiskerne er klar på noget nyt. Men det tror jeg de er og vi glæder os til at prøve det af og forhåbentlig bidrage med udviklingen, slutter han.
Brian Lyck Jørgensen, der er byrådsmedlem i Gribskov og medlem af den politiske styregruppe for Fishing Zealand er også positiv. – I Gribskov Kommune har vi fokus på at udvikle lystfiskeriet på mange forskellige fronter fronter. Bl.a. via vores arbejde med miljøet og vandløbene men også ved at udvikle turismen og mulighederne i havnene. Vi hilser det nye tiltag velkommen og håber på at at det kan blive et normalt syn med en turbåd der ligger fast i Gilleleje – om ikke andet så i fx visse dele af året, fastslår han.
Lørdagturen er udsolgt, men der er stadig nogle få pladser tilbage på turen på søndag.
Turen koster 945,- og kan bookes hos Fishtrip her. Pris er inkl. en hvilekøje (tag selv sovepose eller lign med), morgenmad, frokost samt et let aftensmåltid og gratis kaffe hele dagen. Man entrer turbåden Antares, der er som skabt til formålet, ved aftentid i Gilleleje havn, og kl 02 om natten begynder turen op imod fiskepladserne i Kattegat, mens man nyder et par rolige timer på langs i én af turbådens køjer. I takt med at solen står op nås fiskepladserne, og man kan starte fiskeriet.
Der er masser af is ombord til de fangne fisk, behøver man naturligvis ikke bekymre sig om torskekvoterne, som ikke gælder i Kattegat, men som altid opfordrer vi til at man ikke tager mere fisk med hjem end man har behov for.
Ved solnedgang går turen atter tilbage mod Gilleleje, som man entrer cirka 20 timer efter turens begyndelse.