Projekter kræver beskrivelse, høringsfase, og godkendelse før man kan lægge så meget som en perlesten i vandløbet.
For øjeblikket sidder jeg med hovedet begravet i vandløbsregulativer, bundkoter, faldforhold, opstuvningszoner, længdeprofiler, vandområdeplaner etc. Det er ikke kun for sjov (og i øvrigt ikke altid lige sjovt). Men, men, men, -det er nødvendigt, idet der til alle restaureringsprojekter skal laves en udførlig projektbeskrivelse således, at alle forhold er belyst og alle aftaler kan overholdes. Vores vandløb har nemlig to funktioner, -de skal naturligvis kunne aflede vand, og det skal ske under hensyntagen til miljøet. Sådan har det været siden den nye vandløbslov blev vedtaget i 1982.
Der er løbet meget vand i åen siden da, og jeg husker de første projektbeskrivelser, jeg skrev for mange mange år siden. De var på ingen måde fyldestgørende og var mere at regne for aftaler mellem mig og lodsejeren. Sådan er det ikke mere!
I dag, når man skal i gang med et restaureringsprojekt, har man brug for en udførlig projektbeskrivelse og en forhåndsgodkendelse fra de lodsejere, der er bredejere på den strækning, man vil restaurere.
Det er min oplevelse, at netop denne projektbeskrivelse, i nogle tilfælde er flaskehals for mange gode idéer. Den skal nemlig indeholde en masse små detaljer, der nøjagtig fortæller om projektet og de aftaler, der skal overholdes.
Det har jeg prøvet at imødekomme, og har derfor lavet en standardskitse for projektbeskrivelser således, at det er lettere for foreninger og enkeltpersoner at komme i gang med at skrive og dermed i sidste ende at få held til at udføre restaureringsprojektet. Skitsen til projektbeskrivelsen skal blot downloades via dette link https://fishingzealand.dk/fishing-zealand/naturgrundlagsgruppen/vejledninger/, hvorefter man kan sætte de oplysninger ind i beskrivelsen, der passer til netop det restaureringsprojekt, man skal i gang med.
Det er nemt at gå til, skrevet i en word-version, og de fleste oplysninger, der skal sættes ind i skitsen, kan man finde på kommunernes hjemmeside, hvor vandløbsregulativerne ligger tilgængelige.
Det er meget vigtigt at tale med lodsejeren, lave nogle gode aftaler og derefter få en forhåndsgodkendelse fra ham, -eller hende, inden man giver sig i kast med et projekt.
Udover selve projektbeskrivelsen, er det en rigtig god idé at få en forhåndsgodkendelse fra lodsejerne således, at de også er helt klar på, hvad der skal ske, hvorfor og ikke mindst, hvordan. Hvilke konsekvenser vil det få for dem, hvordan med dræn, brinker og arealer langs med vandløbet?
Det er den slags ting, man er nødt til at have helt rene linjer for, inden man begynder at restaurere en vandløbsstrækning.
Hvis man både har en god projektbeskrivelse og en forhåndsgodkendelse fra lodsejerne, er man meget bedre stillet, når kommunen skal sagsbehandle projektet. Så ved kommunen nemlig, at den svære samtale med lodsejeren også er taget, -af dig! Det betyder hurtigere sagsbehandling, og dermed (naturligvis), også hurtigere godkendelse og sidenhen, -udførelse.
Via samme link, som ovenstående, kan man downloade en forhåndsgodkendelse, som kan tages med ud til lodsejeren, når man i forvejen er der for at præsentere selve projektet. Lodsejeren kan dermed skrive under med det samme.
Forhåndsgodkendelsen er ikke en carte-blanche til at udføre projektet, -det er mere at regne for en accept af de aftaler, der er indgået så projektet kan sagsbehandles.
Projektbeskrivelsen afleveres naturligvis til lodsejeren, og man beholder selv forhåndsgodkendelsen. Dermed er du til at stole på, og dermed kan man holde de aftaler, der skal til for at indgå i et fornuftigt samarbejde om projekter til fælles glæde.
Kommunikation er et nøgleord, og man skal sørge for hele tiden at holde lodsejeren orienteret under forløbet. Hvis man ”blot” skal flytte vandplanter i et vandløbssystem, skal man have en tilladelse fra hver enkelt lodsejer til at plante vandplanter på netop hans vandløbsstrækning.
Det er også en god idé at tage kontakt til den lokale kommune, og søge om lov til at flytte vandplanter. Ikke kun for at få en accept til at gøre det, men også for at indgå et samarbejde med kommunen om at lave en mere skånsom vedligeholdelse af netop ”de gode vandplanter”, man ønsker at bevare og måske lige har flyttet.
Via linket kan man downloade en ansøgning og blot sætte de oplysninger ind i ansøgningen, der gælder for netop jeres vandløbssystem.
Standard-skemaerne er for alle, der har lyst til at bruge dem og gør det nemt for kommunen at sagsbehandle projektet, idet skitserne indeholder alle de oplysninger, kommunerne har brug for.
Fishing Zealand inviterer endnu en gang til fluebinding i de atmosfærefyldte omgivelser i Herthadalen. En sådan aften er kendetegnet ved råhygge og nørderi omkring bordene, når der bindes fluer i godt selskab med ligesindede, mens der fortælles røverhistorier fra fisketure og måske planlægges nye?
Den 28. februar er der mulighed for at blive en del af det levende fluebindings-fællesskab. Der sker, når restaurant Herthadalen åbner dørene kl 18:00 og byder velkommen ind i deres hyggelige og stemningsfyldte lokaler midt i skoven – tæt ved Ledreborg Gods. Arrangementet startes med en menu bestående af husmandskost, med danske rødder og forårets salater. Hertil har Herslev Bryghus været så venlige at sponsorere en lækker lokal bryg. Mere specifikt drejer det sig om en “Høst”, der med en frisk syrlighed og imødekommende krydret smag, passer rigtig godt til menuen.
Når tallerkenerne er ryddet af bordene skal fluebindingsgrejet frem! Til at sætte gang i løjerne og inspirere med fluebinding, har vi fået lokket Allan Overgaard ud til Herthadalen. Allan er ikke alene dygtig til at skabe resultater på kysten med en fluestang i hånden, Allan er tillige yderst ferm ved fluestikket! Denne aften vil du bl.a. kunne høre ham fortælle om “The Dabbler”, alt imens han forklarer om bindeteknikken bag den effektive flue. Og endelig har vi overtalt Allan til at fortælle om, hvordan han fisker fluen og hvornår – så vær klar på at få en god fiskehistorie med hjem, samt et par tips i bagagen…
Moderne fluer er ofte forbundet med plasticmaterialer, gummiben, rygskjolde, epoxyøjne, og flashmaterialer, men nu bliver det muligt at prøve kræfter med en mere miljøvenlig og spændende form for fluebinding, med nogle af de ældre fluemønstre. Allan Overgaard har nemlig kigget vest på, for at få inspiration til kystfluerne. Ikke helt til USA, men til de ældre irske og skotske fluer, der i den senere tid har været en inspirationskilde, når Allan har været på jagt efter effektive kystfluer. Allan vil endvidere kunne fortælle mere om en af hans andre yndlings fluer – nemlig den super effektive rejeimitation “The Autumn Fly”. Resten af aftenen er der “fri fluebinding”, hvor det bare gælder om at hygge sig.
I samarbejde med The Fly Company og Ahrex sørger vi for at have nogle af de materialer til rådighed, der skal bruges til aftenens fluer, men ellers skal man primært selv have stik, bindegrejer og materialer med til andre fluer, man måtte have lyst til at binde på aftenen. Arrangementet henvender sig iøvrigt både til erfarne og let-øvede fluebindere – og alle har mulighed for at spørge Allan til råds i løbet af aftenen.
Bliv en del af en fed og inspirerende aften ved at booke din plads på FishTrip – Billet til hele aftenens program koster blot 165 kr inklusiv billetgebyr.
Havørred på operationsbordet, hvor den får en sender indsat i bughulen. Denne er fra Roskilde Fjord undersøgelsen.
En del af de havørreder, der træffes langs de sjællandske kyster og i fjordene, kommer langvejs fra. Vores undersøgelse af vandringer i Roskilde Fjord bidrager med ny vigtig viden om havørredernes færden i havet.
Jon Svendsen og hans studerende Frederik Hauge er nu i gang med at analyse de enormt mange data, der er bibbet ind på lyttebøjerne, som ligger ud igennem fjorden (se tidligere indlæg). Til stor overraskelse blev der i maj registreret to havørreder med ukendte numre. Den ene ved Frederikssund og den anden helt nede i mundingen af Kattinge Vig.
Det viste sig, at de to havørreder indgår i et lignede forsøg i Karup Å i Limfjorden, hvor de har fået indopereret samme slags sendere, som vi anvender i Roskilde Fjord. I Limfjorden svømmede samtlige mærkede havørreder hurtigt og målrettet mod øst og ud i Kattegat. Herefter gik turen sydover og den ene var blot 6 døgn om turen fra Limfjorden tværs over Kattegat og ind i Roskilde Fjord, hvilket svarer til en vandrehastighed på 27 km pr. dag, hvis den vel at mærke har svømmet i lige linje – hvilket næppe er tilfældet.
Andre havørreder i undersøgelsen, som også omfatter havørreder fra Simested Å, blev registreret på lyttebøjer i Øresund. Også her blev der fundet ekstremt hurtig svømning, idet den hurtigste tilbagelagde turen tilbage til Limfjorden på bare 3 dage. Nogle svømmede via Lillebælt og Storebælt tilbage til Limfjorden.
Fælles for havørrederne i Karup Å og Simested Å er altså, at de alle forlod Limfjorden hurtigt efter gydningen og havde lange og hurtige vandringer. Havørrederne i vores undersøgelse i Roskilde Fjord havde imidlertid en markant anderledes adfærd, idet flertallet blev i Roskilde Fjord og endda i den indre del af fjorden trods den ekstremt varme sommer. Her vandrede de meget rundt, men ikke langt væk.
Det er således ekstremt vigtigt, at vi har gennemført Roskilde Fjord undersøgelsen. Hvis vi kun havde haft Limfjordsundersøgelsen, så kunne vi fejlagtigt have fået opfattelsen af, at alle havørreder forlader fjordene hurtigt om foråret. Vi ved nu, at det ikke er tilfældet i bl.a. Roskilde Fjord, hvilket får stor betydning for planlægningen af fiskeriforvaltningen.
Yderligere viser undersøgelsen, at oprindelige havørreder kan have et unikt nedarvet vandremønster og en ekstremt nøjagtig ”GPS” i hjernen, som gør dem i stand til at vandre målrettet til foretrukne havområder og tilbage til fødeåen over lange afstande. Endnu en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare og fremme oprindelige bestande.
Tempelkrogen Nord som det så ud i efteråret i dagene omkring åbningen af både Truelsbækkens og Elverdamsåens nye løb. Her er det Elverdamsåen, og Truelsbækkens nye løb følger parallelt med motorvejen ude i horisonten.Det store maskiner stod klar i begyndelsen af november for at lukke vandet ind i det nye stykke af Elverdamsåen.
Samarbejdet drejer sig om Truelsbæk i Holbæk Kommune, der har sit udløb i Tempelkrogen, og er ét af de vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder.
Truelsbækken havde tidligere sit eget udløb i Tempelkrogen, men i forbindelse med det store vådgøringsprojekt, ”Tempelkrogen Nord”, blev Truelsbækkens løb forandret.
Bækkens løb er nu lagt om og løber i et slynget forløb ud over engene og støder derefter til Elverdamsåen tæt på Holbækmotorvejen, Rute 21.
To udløb i Tempelkrogen fra henholdsvis Truelsbækken og Elverdamsåen, er nu blevet til ét. Alene det bliver spændende at følge i de kommende år.
Hvilken indvirkning vil det have for den fine ørredbestand i Truelsbækken, og vil det få indflydelse på opgangen af de gydemodne havørreder i fremtiden.
Åbningen af Tempelkrog Nord, hvor Elverdamsåen og Truelsbækkens løb blev slynget ud over engene. Her er det Elverdamsåen set fra luften under åbningen. Det er HedeDanmark, der har stået for det flotte foto.
Det vil vise sig, og jeg vil naturligvis i samarbejde med Fishing Zealand-kommunerne, Holbæk og Lejre, følge op på de data, vi blandt andet ved hjælp af registreringen af gydegravninger, kan tilegne os viden om. Men det er nu slet ikke det, samarbejdet i første omgang drejer sig om. Det er derimod det fantastiske initiativ, Jesper Sverdrup Kirkegaard fra HedeDanmark tog, da man skulle hæve bunden just nedstrøms for motorvejen i Truelsbækken.
Jesper valgte ”af egen HedeDanmark-lomme” at etablere en 50 meter lang gydebanke, således at Truelsbækken i fremtiden vil risle henover de valnøddestore sten til glæde for både fisk og invertebrater, som vandinsekter så fint hedder på biologi-sprog. Og som en fin gestus til os fra TØS og Den sjællandske Grusbande, blev gydebanken lagt ud, men ikke lagt til rette! Det skal vi nemlig gøre. Vi har nemlig de friske frivillige hænder, og en lang erfaring med netop at lægge gydegrus til rette, således at ørrederne synes godt om ”brude-sengen”.
Gydebanken, som vi skal lægge pænt til rette.
Jesper og jeg har derfor yderligere stukket hovederne sammen og aftalt, at vi vil lave et lille eventi forbindelse med, at vi retter gydegruset til. Det var nemlig HedeDanmark, der stod i spidsen for selve entreprisen på projekt ”Tempelkrogen Nord”. Derfor har Jesper et meget nøje kendskab til de tiltag, der blev gjort derude og var selvfølgelig også med, da TØS, Grusbanden og de to kommuner, Lejre og Holbæk åbnede for det nye løb tilbage i november måned.
Siden er der løbet meget vand i åen og meget vand til den store sø, der nu kan ses fra Holbækmotorvejen. Det vil vi gerne fortælle lidt om. Vi vil derfor, når gydebanken er lagt til rette, gå en tur i området for at kigge på nogle af de små detaljer, selve projektet indeholder. Det gælder blandt andet, hvordan det nu slyngede forløb af Truelsbækken, skulle etableres.
Inden vi tager denne ”å-vandring”, har Jesper lovet at give en sandwich og en sodavand til os frivillige ”grus-til-rette-læggere”, og der skulle således være grundlag for en rigtig god dag langs Truelsbækkens nye løb.
Arrangementet løber af stablen fredag den 8. februar med mødetid kl. 15.15.
Mødested ved Truelsbækken kl. 15.15, er markeret med en rød prik.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, hylby@mail.dk, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Jeg glæder mig ualmindelig meget til at få sat dette flueben udfor kategorien, -veludført samarbejde om et fantastisk miljøtiltag.
Det lille vandløb på Østfalster ser ikke ud af meget, men kan bestemt give en god produktion, hvis vi får givet det et læsfuld gydegrus, skjulesten og lader vegetationen vokse langs brinkerne.
Opstrøms i det lille vandløb havde en enkelt ørred gravet i en bunke grus. Der skal nok komme lidt ud af det, men vi vil jo meget mere end lidt. Vi vil meget.
Vi skulle mødes ved et lille undseeligt vandløb, -et vandløb, jeg aldrig havde hverken set eller hørt om. Ganske lille, men Martin fortalte mig, at han så sent som sidste år, havde talt en snes gydegravninger fra havørreder, der var vandret op i vandløbet fra Østersøen for at gyde.
Det lød spændende. Ikke mindst på baggrund af, at Martin havde lavet et udkast til et restaureringsprojekt i vandløbet. Det var dét, vi skulle kigge på.
Ville det give mening og var der et par småting, der lige skulle justeres?
Vi mødtes med Guldborgsund Kommune, for at tale om deres syn på sagen, og om der kunne stables et samarbejde på benene. Jim og Magnus dukkede op fra Guldborgsund Kommune og sammen med Martin og jeg, kiggede vi vandløbet efter i sømmene og fandt gudskelov ud af, at der bestemt var muligheder.
Der skulle justeres lidt på projektet, men sådan er det tit, når man kigger nøjere efter.
Ét er et søkort at forstå, noget andet er at sejle, som man siger.
Ikke desto mindre havde Martin lavet en fin projektbeskrivelse, som jeg bestemt kunne tilslutte mig. Lidt rettelser hist og pist, og så en lodsejertilladelse. Så skal det nok være i vinkel!
I Tunderupløbet, som vi restaurerede både i 2017 og 2018, var der gravet flere steder. Denne banke var brugt af havørreder. På den restaurerede strækning talte vi i alt 7 gravninger.
Derefter kørte vi længere opstrøms for at kigge på samme vandløb, blot en kilometer opstrøms projektstrækningen.
Her var der sørme en enkelt lille gydegravning, og både Martin og jeg var fulde af forundring. Hvordan var det lykkedes en ørred at vandre op til denne gydebanke i en vinter, hvor der i den grad har manglet vand.
Den må have krabbet sig opstrøms på brystfinnerne!!!!
Derefter kørte vi til Tunderupløbet for at kigge på restaureringen fra dette og sidste efterår. To projekter, hvor vi tilsammen har lagt næsten 50 tons gydegrus i vandløbet.
Strækningerne så fine ud, og gydegruset var blevet brugt, -gudskelov, for det har ikke været nemt heller i dette vandløb at være gydemoden havørred.
6 havørredgravninger og en enkelt bækørred-gravning fandt vi på de restaurerede stykker. Kæmpe glædeligt!
Og minsandten om ikke der stod en enkelt gydemoden havørred-hun på strækningen. Nærmest som om den lige ville hilse på og sige tak for indsatsen til Nykøbingforeningen og Grusbanden. Vi nød synet, inden den svømmede ind under broen ved Tunderup Strandvej.
Opløftet over synet vandrede vi lidt nedstrøms på den restaurerede strækning. Her kunne vi desværre konstatere, at der var en enkelt brinknedskridning på strækningen. Ikke en nedskridning, vi havde været årsag til, for brinkerne er i denne del af Tunderupløbet meget stejle og ustabile.
Nedskredne brinker er set mange steder i dette halvår, overalt på Sjælland, idet den massive vandmængde sidste år, i 2017-2018, kombineret med en nærmest tropisk tør sommer, har gjort brinkerne ustabile. Også i Tunderupløbet, hvor urtevegetationen ikke har kunnet holde på brinkerne.
Som et symbolsk, ”tak for hjælpen”, stod denne fine havørredhun midt i strømmen i Tunderupløbet, da Martin og jeg var på visit.
Det vil vi gerne råde bod på. Derfor ringede jeg efterfølgende til lodsejeren og fik en meget positiv snak med ham om nedskridningen. Det løser vi sammen.
Blandt andet vil vi sikre brinkerne med lidt træer langs vandløbet, således at rødderne fra bl.a. rødel, vild æble, eg, etc. kan holde lidt på brinkerne.
Jeg var derfor ganske glad, da jeg kørte nordpå igen efter dette korte visit på Østfalster, hvor projekter og positive lodsejere nok skal give ørredbestanden et ekstra løft i det kommende år.
Og ikke mindst takket være folk som Martin, der blev sendt hjem med lektier for, -til endnu et læsfuld gydegrus.
Fishing Zealand inviterer endnu en gang til fluebinding i de atmosfærefyldte omgivelser i Herthadalen. En sådan aften er kendetegnet ved råhygge og nørderi omkring bordene, når der bindes fluer i godt selskab med ligesindede, mens der fortælles røverhistorier fra fisketure og måske planlægges nye?
fiskehistorie med hjem, samt et par tips i bagagen…
