Sommerens grødeskæring af Lejre Kommunes vedligeholdelsesfolk blev foretaget med stor respekt for vandløbet og meget miljøvenligt. Men som man også kan se, har pindsvineknop for alvor bidt sig fast og vokser uhæmmet. Ved at plante træer langs vandløbet, begrænser vi plantens voldsomme vækst og sætter skub i en masse gode effekter, -blandt andet lavere sommertemperaturer, når træerne skygger for den varme sommersol.
Tokkerup Å i Lejre Kommune er over et par gange eller tre blevet restaureret af Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand. Foruden lodsejere, Lejre Kommune og Osted Skole, der også har været med langs bredden af dette vigtige gyde- og opvækstvandløb i Langvad Å-systemet.
Seneste projekt var et vandplansprojekt, hvor Lejre Kommune lagde både gydesubstrat og skjulesten i vandløbet, blandt andet med hjælp fra foreningen og Grusbanden. Siden da har ørreder i vandløbssystemet og fra Roskilde Fjord taget godt imod vores tiltag. Det gælder både de strækninger, vi har restaureret og det gælder også det seneste som Lejre Kommune stod for.
Nu giver vi Tokkerup Å endnu en ”make-over”. I første omgang skal vi plante træer langs med vandløbet på en knapt 500 meter lang strækning. Det bliver ikonisk.
Vandløbet har nemlig i en længere årrække haft en voldsom grødevækst og Åmændene i Lejre Kommune har haft svært ved at vedligeholde vandløbet. Pindsvineknop har vokset vildt og voldsomt. Ikke desto mindre blev sommerens grødeskæring fra vedligeholdelsesfolkene udført på meget fornuftig vis. De fik lavet en fin strømrende og vandet flød adstadigt ned ad bakke.
Jeg var ude for at elektrofiske på den strækning, hvor der i vinterens løb havde været knapt 20 gydegravninger og mine forventninger til yngelforekomster var store. Det viste sig desværre, at der ikke var de tætheder, jeg forventede. Måske havde sediment lagt sig i gydebankerne under vinterens afstrømninger, eller også har sommer-varmen været for høj, iltforbruget om natten for stort, eller en kombination af alle tre ting. Der var ganske enkelt ikke det antal fisk, jeg håbede. Trods en miljøvenlig vedligeholdelse, masser af gydebanker, og lidt spredte sten hist og pist. Sådan er det jo også nogle gange.
På denne del af projektstrækningen, behøver vi ikke at plante træer. Som det tydeligt fremgår af billedet, har træerne en meget positiv effekt på vandløbet. Træerne sikrer ikke mindst biodiversiteten omkring vores vandløb. Her er der masser af forskelligartet liv.
Én af de ting, der ville kunne optimere strækningen, var udplantning af træer langs vandløbet. Det har flere gode effekter, og samtidig ser det jo også smukt ud, når agerlandet i Danmark bliver ”besmykket” af lidt træer langs vores vandløb. Træer langs vandløbene har også gode effekter nede i selve vandløbet. Særligt rød-el er med til at gøre livet godt for både fisk og invertebrater.
Træer skygger en alt for voldsom grødevækst og giver dermed mere ilt om natten, da vandplanter forbruger ilt i de mørke timer, når fotosyntesen stopper i skumringen. Ligeså dæmper træer langs vandløbet den stærke sol, der hæver temperaturen, og på de varme sommerdage er gift for de små ørreder, der skal overleve i bade-kars-temperaturer over 20 graders varme. Det tåler de ikke så godt, skal jeg hilse og sige.
Løvfaldet, rødder i brinken og de grene og kviste, der falder ned i vandløbet, er med til at sikre en masse små skjulesteder, føde og gode livsbetingelser for både fisk og invertebrater. Se, det er godt for alt og alle.
Sidst, men ikke mindst er disse træer langs vandløbet med til at skabe korridorer for blandt andet vildtet således, at de uhindret kan vandre rundt i landskabet og dermed sikre biodiversiteten, -også når det gælder de lidt større dyr. Fugle, flagermus, krybdyr og ligeså padder, holder meget af disse træer for der er let adgang til vand og en masse små biotoper, hvor de kan leve.
Beplantningen langs Tokkerup Å er lige præcis et af de tiltag, der vil give effekt på alle parametre. Det er netop på den strækning, hvor vi for en del år siden lagde ikke mindre end 10 gydebanker ud på en længere strækning. Her skal der plantes 70-80 rød-el, samt en snes fritstående træer, der skal stå oppe på banketten for at pynte i landskabet, sikre fugle-kvidder og insekternes ve og vel. De fritstående træer er blandt andet vild-æble og fuglekirsebær, der også sikrer blomster i forsommeren til bierne, så de kan samle nektar til produktion af honning.
Rød-el skal sættes i klynger, -helt nede i vandkanten således, at de holder på brinken og kan stå med fødderne i vand. Det kan de bedst lide! -Og det har vi de bedste erfaringer med, for vi har efterhånden plantet træer langs mange kilometer vandløb og altid med et fornuftigt udkomme.
Lejre Kommune står for indkøb af træer, og det er derefter vores opgave at plante dem. Netop i november-december, er det bedst at plante træer, idet træerne kan nå at udvikle et fint rodnet inden tørken i sommerens løb, ville gøre det nødvendigt at vande træerne. Det slipper vi for, hvis vi planter dem nu. Derfor skal vi i gang med spaderne i december.
Nærmere bestemt den 7. december, hvor vi gerne skulle kunne mønstre et par håndfulde frivillige til at forestå plantning af de knapt 100 træer, Lejre Kommune har købt til os.
Meld dig derfor til dette, -sidste projekt i år!
Vi mødes kl. 10.10 ved Hvalsøvej 2, 4320 Lejre.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage en spade, samt arbejdshandsker mm. med.
For at alle fik noget ud af kurset havde vi sat et deltagerloft til vores vinterkyst-kursus i Odsherred. Kurset blev derfor ret hurtigt fuld-booket med i alt 34 deltagere.
Vi lagde ud i Odsherred Sportsfiskerforenings dejlige klubhus placeret centralt i Odsherred. Her startede vi med introduktion til dagen samt et kort oplæg om vinterfiskeriet, mens deltagerne nød kaffe & kage.
Havørreder er som bekendt vekselvarme, så det kom ikke som en overraskelse for deltagerne, at vandtemperatur er noget, man skal tage højde for, når man bevæger sig ud på kysten om vinteren efter havørreder. Når vandet bliver rigtigt koldt, er det også vigtigt, at man får styr på saltindholdet i vandet, altså hvor meget salt vandet indeholder, også kaldet salinitet. Disse to parametre er heldigvis nemme at få styr på, da man kan finde det hele på diverse apps. Her er Fishing in Denmark appen ofte at foretrække, da man også får meget anden information serveret på appen. Vind og vejr er også nødvendigt at sætte sig ind i, inden man planlægger sin fisketur og hvilke pladser, man vil besøge.
Det handler nemlig om at finde pladser med de mest optimale forhold for havørrederne. Bliver man god til det, er det langt nemmere at få succes på kysten. Altså lær at tænke som en havørred og find ud af, hvor de har lyst til at opholde sig under de givne vejrforhold!
Det lyder simpelt, men som de fleste ved, så er havørredfiskeri på kysten ikke altid simpelt.
Endelig fortalte guiderne også noget om korrekt genudsætning af fisk, da det især om vinteren er vigtigt, at det gøres rigtigt. Og som en sidste ting inden vi kørte på kysten var, at deltagerne blev opfordret til at indberette fangster via Fishing in Denmark appen eller via Fangstjournalens app. Disse tal er supervigtige og bruges af forskere til at følge bestandene af havørreder og til evt. forvaltningstiltag.
Efter seancen i klubhuset kørte spinneholdet mod Veddinge Bakker, hvor Jesper Roholm var guide. Samtidigt kørte flueholdet mod Vindekilde Strandvej, hvor Lars Juel var guide.
Ude ved vandet bød guiderne på en kort intro til den nævnte kyststrækning, og flere af deltagerne ville gerne vide noget i dybden om grejet. Her blev spurgt ivrigt til, hvilke blink man skal anvende, er ophængerflue godt, hvordan med dobbelttræk og fluekast, set-up til bombarda og flue osv. osv. Her var der stor spørgelyst, og det er lige netop det, som denne dag går ud på – at deltagerne får spurgt guiderne om alt det, man har på hjerte og gerne vil vide mere om vedr. havørredfiskeriet på kysten.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
Først på dagen så det rigtigt godt ud med en god vind, der riflede overfalden. Flueholdet fik også hurtigt kontakt til flere fisk og så enkelte fisk vende i overfalden.
Spinneholdet havde valgt en plads, hvor vinden kom lidt mere fra siden, hvilket gav god gang i vandet. Vinden lagde sig lige så stille op ad dagen, og først her kom der fisk til spinneholdet. Faktisk var det samme mand, der fik tre tilbud og landede en af fiskene.
Spinneholdet nåede lige at prøve en plads mere, inden det blev mørkt – men her var der ikke kontakt til havørrederne. Da først solen nærmede sig horisonten blev det hurtigt meget koldt.
Guiderne takkede for en god dag – og deltagerne takkede også guiderne for en super dag med masser af god info.
Det krævede mere end først antaget at få fjernet tærsklen i Bregninge Å. Til sidst måtte vi tage en talje for at få den fri og fjernet, idet den var pløkket fast med jernspyd på næsten en meter.
Der skulle en masse man-power og en talje til, for at løsne den tærskel, der viste sig at være langt sværere at fjerne i Bregninge Å end først antaget. Egentlig så det ud til, den blot skulle løsnes fra en flok sandsække på hver side af vandløbet, men det viste sig, at den var både pløkket fast, og gravet godt ned i bunden.
I øvrigt også betydeligt større end det, man kunne se og med garanti lagt ned i vandløbet på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor man lagde ekstra vægt på, at det skulle kunne holde i 100 år! Det var gudskelov ikke tilfældet………alligevel, for igennem flere år har både Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg, haft en drøm om at fjerne netop denne tærskel i Bregninge Å. Første gang jeg så denne semi-spærring var tilbage i 2021, hvor Allan Kristensen, der dengang var vandløbsmedarbejder i Kalundborg Kommune og jeg, var en tur forbi Deigvad Vandværk på vandløbssyn.
Det krævede visse drøftelser at få lagt sten og gydesubstrat i vandløbet, idet Michael kørte (næsten) fast og ikke kunne lægge sten og gydesubstrat der, hvor jeg helst ville have det. Vi mangler derfor at lægge ca. 12 tons gydesubstrat i vandløbet, men det må vi gøre næste år.
Et år senere var jeg endnu en gang forbi Vandværket, denne gang med Tim Krarup fra Kalundborg Sportsfiskerforening, hvor vi aftalte, at det måtte vi gøre noget ved. Siden er der løbet meget vand i åen og vi har udført en lang række andre projekter, -også i Bregninge Å. Men i år, så skulle det være.
Projektbeskrivelsen blev skrevet, lodsejere kontaktet og siden blev projektet sagsbehandlet i Kalundborg Kommune. Et par møder blev siden afholdt, da der blandt andet står en vigtig vandstandslogger på projektstrækningen, der har leveret data til vandværket i en meget lang årrække. Uden at skulle lægge hovedet på blokken, er jeg sikker på, at tærsklen i sin tid er blevet placeret just præcis således, at loggeren netop kunne levere data til vandværket og sikre, at de kan suge vand op af undergrunden.
Loggeren gav lidt knaster, men blev dog løst uden yderligere udfordringer. Derefter blev projektet godkendt og uden anmærkninger.
Projektet, var klar til udførelse i oktober måned. Endda sidst i oktober, for vi har haft et mega stramt program hele efteråret med en masse projekter, der også skulle udføres.
Fællesfoto i pausen efter vi har fjernet tærsklen, som i øvrigt ligger foran forsamlingen af medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand. Fjorten deltagere mødte op, og specielt de unge mennesker brugte kræfter, som vi andre ikke længere har.
Sidst i oktober begynder det generelt at blive svært at få maskiner og ikke mindst de tonstunge lastbiler til at køre langs vandløbene og ved Himmelev Bæk i midten af oktober, sad chaufføren Michael fast med sin lastbil. Det samme skete (næsten) ved Deigvad Vandværk, da vi skulle lægge sten og gydesubstrat i Bregninge Å. Kun med nød og næppe kom Michael fri, men det betød til gengæld, at vi kun kunne lægge halvdelen af de knapt 30 tons gydesubstrat i vandløbet.
Den nederste del af den 20 meter lange gydebanke, vi etablerede i Bregninge Å nedstrøms den station, hvor vandstandsloggeren står. Det blev den vildeste gydebanke. Tre meter bred, 20 meter lang og derfor 60 m² stor. Den vil blive brugt i år allerede og jeg skal da ud og smugkigge på et tidspunkt under gydesæsonen.
Den resterende del af de 30 tons gydesubstrat ligger nu i en langstrakt bunke langs Bregninge Å for at blive lagt i vandløbet næste år. Gydebanken blev dermed kun halvt så stor som håbet, -men dog stadig omkring 20 meter lang og 3 meter bred. Her skal der nok blive gydt til vinter, når gydemodne havørreder fra Sejerøbugten vandrer op på projektstrækningen for at gyde. Desuden måtte vi lægge stenene i en bunke på den absolut nederste del af den 100 meter lange projektstrækning.
Stenene var i øvrigt en foræring fra Kalundborg Forsyning, og netop det samarbejde, vi har haft med Forsyningsselskabet, har været tip-top-klasse. Søren Toft, der er projektleder i Kalundborg Forsyning sørgede for, at vi kunne plukke omkring 20-22 tons sten i passende størrelse fra en større bunke sten tæt på vandværket, og vi derfor kun skulle betale vognmanden for arbejdsløn og -kørsel. Bunken blev i øvrigt ikke tømt og det er mit håb, at vi kan bruge resten af den allerede næste år, når vi forhåbentlig skal restaurere endnu en strækning af Bregninge Å.
Sten og atter sten i det overbrede profil. Det bliver vanvittigt at følge strækningen og den mængde yngel, der kan vokse op på projektstrækningen. Skulle de have trang til at vandre nedstrøms, har vi jo udlagt ”dødt ved” på en 800 meter lang strækning nedstrøms, hvor de kan drifte ned, hvis der bliver for trangt på den ”nye” strækning!!!!
På selve projektdagen dukkede intet mindre end 14 frivillige op fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og fra Grusbanden Fishing Zealand. Dejligt med så mange frivillige, når vi nu (igen) skal på job i Kalundborg-området og så sent på sæsonen.
Den øverste del af gydebanken, hvor tærsklen lå og ved lave vandføringer, spærrede for yderligere gydevandring opstrøms. Nu har vi lagt gydesubstrat ud og i øvrigt gjort profilet bredere.
Kalundborgforeningens ”vandplejegruppe” er super at samarbejde med og de stiller altid op med mange folk, når vi skal restaurere vandløb i deres pastorat. Tim Krarup var første mand, men siden fulgte både Peder Høpfner, Anders Werth, Jens og Jacob Risum, Michael Mortensen, Claus Hansen Og formand, Finn Mejsner. Fra Grusbanden mødte blandt andet Michael og Theis Perit-Larsen op, -dejligt at se de to Hvalsø-gensere igen.
Da de frivillige så bunken med sten, der skulle lægges på en kort strækning på et halvt hundrede meter, var der flere, der kiggede vantro på mig under præsentationen. Men det er ikke første gang!!!!!
Vi gik i krig klokken 10.10 og allerede efter en lille times tid, havde vi fjernet tærsklen, rettet den 20 meter lange gydebanke til, imens den store bunke sten, allerede var begyndt at svinde. Det måtte vi holde en lille pause på, og kunne stille op til fælles-foto, velvidende, at vi nu havde forandret Bregninge Å for altid. De næste par timer blev der knoklet med de 20 tons sten, der blev placeret på en kort, 50 meter lang strækning.
Tærsklen på nøjagtig samme spot som forrige billede. Der er sket underværker i det vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder, der hører til i Sejerøbugten.
Sikke en masse sten, der skulle lægges i, men vandløbet er også 2-3 gange bredere end beskrevet i regulativet og der var derfor plads til dem alle. Hold op, hvor blev det godt efterhånden som stenene blev lagt i. Før flød Bregninge Å dovent afsted. Nu var det anderledes. Men det har vi jo prøvet mange gange før, og sjovt nok, bliver man altid lige glad hver gang. Tærsklen var fjernet, gydebanken og sten lagt ud til variation og med garanti for en masse ørredyngel, når havørrederne har været forbi under gydesæsonen.
Jeg glæder mig meget til at kigge forbi, -både her til vinter og i sensommeren, hvor jeg nok ikke kan dy mig for at dyppe elektroderne.
Afslutningsvis skal der lyde en kæmpe tak for et fint samarbejde mellem Kalundborg Sportsfiskerforening, Forsyningen, Kommunen, lodsejerne og Grusbanden Fishing Zealand.
En håndfuld store fede geddeunger i maj 2025. I rapporten kan du læse mere om, hvad de mon har i de tykke maver.
Nogle gange må man bare springe ud i det og håbe på, at ”lykken står den kække bi”. Det gør den jo nogle gange og således også i Næstved Kommune ved projekt brakvandsgedder i geddeengen ved Fladså. Vi fik lidt af et gennembrud i år, hvor 13.400 stk. store fine geddeunger udvandrede til Karrebæk Fjord. Det var tredje år med projektet, hvor vi måtte eksperimentere os frem og overvinde mange problemer.
Årets resultat er tidligere beskrevet i et blogindlæg, men nu er en større rapport også på gaden og kan findes på hjemmesiden under fanebladet med udgivelser.
Netop etablering og drift af geddeenge var noget helt nyt og ikke tidligere beskrevet i Danmark, da Næstved Kommune ved Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen, samt undertegnede startede op for tre år siden for kommunens egne midler. I 2025 kunne vi så med støtte fra Fishing in Denmark og Fishing Zealand udvide projektet med en del målinger og beskrivelser for at opbygge viden og erfaring for de projekter, som der forhåbentlig kommer mange af i de kommende år.
Rapporten indeholder dels en beskrivelse af årets projekt og resultater og en opsamling af erfaringer vedrørende fangst af gydegedder, måling af plantenæringsstoffer, algevækst og ilt. Også antal geddeyngel, deres vækst og overlevelse, kannibalisme og ikke mindst en vurdering af, hvor mange geddeunger, der kan forventes produceret i en geddeeng i Danmark. Vi håber, at de opsamlede erfaringer fra de seneste 3 år kan være til støtte for kommende projekter.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Isfuglen var desværre fløjet ind i en rude hjemme hos Mark og var omkommet ved kollisionen. Mark var snarrådig nok til at fryse den ned, således, at den kunne få ”evigt liv”.
I grunden handler dette blogindlæg slet ikke om vandpleje……og dog alligevel, for på mine mange ture rundt omkring på Sjælland møder jeg ofte min lille yndling. Jeg hører den som regel længe før, jeg ser den. Isfuglen.
Med sit metalliske skrig, når den kommer flyvende i lav højde over vandløbet, stryger den forbi mig med høj hastighed. Op til 70 km/t. Isblå og vidunderlig smuk.
Enkelte gange har jeg været så heldig at se den fiske, -præcis som jeg, men dog en kende mere effektiv. Blandt andet har jeg set den fiske adskillige gange i Tuse Å, og ligeså i Varde Å, -i ”isfugle-svinget”, som er et af mine yndlingsstræk i Varde Å.
”Min signaturfugl” står nu hjemme på skrivebordet på mit kontor og giver mig glæde hver dag og i øvrigt også minder mig om, at Grusbandens arbejde er godt for andet end fiskene nede i vandløbet. Isfuglen har i høj grad også glæde af den yngel, der klækker i de gydebanker, vi har lagt ud.
Hver gang, jeg møder den lille utroligt smukke fugl, føler jeg mig privilegeret og ualmindelig heldig. Tænk at få lov til at se en af de smukkeste fugle i verden, lige uden for døren. Jeg bliver salig og fuld af ærefrygt, hver eneste gang. Og så kan jeg endda få lov til at sikre, at der er fødegrundlag for den, da Grusbandens arbejde i de små, såvel som store vandløb er med til at give isfuglen en masse ørredyngel at leve af!!! Det er i grunden meget rart at vide.
Isfuglen er så at sige blevet ”min” signaturfugl. Det var åbenbart rygtedes iblandt mine samarbejdspartnere. Blandt andet i Kalundborg Kommune i vandløbsafdelingen, hvor Mark Holm er én af biologerne, der til daglig håndterer mine projektbeskrivelser og sørger for at sagsbehandle dem.
Mark bor ikke langt fra mig, blot en håndfuld kilometer i naturskønne omgivelser. Her dukker isfuglen såmænd også op, og i juni måned tikkede der en sms ind på min telefon. Det var fra Mark. ”Vil du have en isfugl?” Lød den korte besked.
Svar tilbage……! ”Ja, for pokker!!!!!”
Det hang således sammen, at en isfugl var fløjet på en af ruderne i Marks hus og var død ved kollisionen. Desværre og hold op, hvor sørgeligt. Men når det nu skulle være, blev jeg da mega glad for, at Mark skrev til mig, for historien fik en ekstra dimension efterfølgende. Mark har nemlig begrundet, hvorfor netop jeg skulle have isfuglen.
”Da isfuglen ramte ruden en stille juni morgen – vidste jeg straks, hvem den skulle gives til.
Det var passende, at du, -Rune skulle have den, fordi denne smukke ikoniske fugl på en eller anden måde både repræsenterer naturen og de lystfiskere, som nyder stor glæde af de mange projekter, som du og de frivillige udfører rundt om på Sjælland. Og dermed bliver gaven også en evig anerkendelse af det store arbejde, der bliver udført til glæde for os alle. Fuglen symboliserer på sin helt egen måde det fine samspil mellem natur, vand og liv – og netop den ånd som du, og Grusbanden formår at fremme i fælles forståelse mellem lodsejere, landbruget og naturinteresserede. Det er derfor en fornøjelse at samarbejde med dig og Grusbanden – og ikke mindst at se, hvordan du og de frivillige formår at skabe denne fælles forståelse for alle parter, når I udfører restaureringsprojekter i Fishing Zealand”, lød det efterfølgende fra Mark.
Se, den begrundelse blev jeg da både glad og stolt over, og foræringen gav mig nu mulighed for at give netop denne lille isfugl ”nyt liv”.
Jeg bliver betaget af den rustrøde brystfarve og det darwinistiske næb, der igennem tusinder af år er udviklet til netop at kunne fange de små ørreder, den lever af.
Jeg ville udstoppe den smukke fugl. Ikke mig, naturligvis, men én, der havde forstand på den slags og som kunne give den ”evigt liv”. Som sagt, så gjort, og derefter fik jeg fat i zoologisk konservator, Brian Filipsen i Ledøje. Han skulle udstoppe isfuglen og fik den ind på ”værkstedet” i juni måned. Nedfrosset.
Det viste sig, at netop Brian tidligere havde været en endog meget aktiv del af fluefiske-butikken, Salmon Fly og vi havde mange fælles fiskevenner. Heriblandt Kim, som nu har lukket butikken på Frederiksundsvej efter han i en halv menneskealder, har serviceret fluefiskere, heriblandt jeg selv. Brian fik til opgave at udstoppe den lille isfugl, og kunne i øvrigt fortælle mig, at der var tale om en ungfugl. Det kunne han se på fjerdragten.
Nogle måneder senere, i oktober måned, kunne jeg så hente isfuglen igen. Brian havde udstoppet den, og sat den på en lille fin træklods. Den var præcis, som jeg har set isfuglen mange gange i naturen, langs vandløbene.
Nu står den hjemme på mit arbejdsbord på kontoret og giver mig glæde, hver dag.
Samtidig er det også en påmindelse om, at alt det vandplejearbejde, Grusbanden udfører hvert eneste år, ikke kun hjælper fiskene nede i vandet, men også fuglene, insekterne, vandplanterne, og hele miljøet omkring vandløbene.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
