En af de 4-5 gydebanker, TØS og Grusbanden lagde ud i samarbejde med HedeDanmark i Truelsbækken i sommeren 2019. I øvrigt på den hedeste sommerdag det år med +30 graders varme. Det var 30. juni. Se i øvrigt den lille film fra udlægningen: https://www.youtube.com/watch?v=fVgSjinX9t0
Da Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand for en del år siden, -i 2019 og 2020, restaurerede Truelsbækken i bunden af Tempelkrogen over to gange, satte vi gang i en udvikling af vandløbet, der ganske vist var til at forudsige, men som også i første omgang gav panderynker på min skaldede isse.
Vi lagde knapt 500 tons sten af forskellig størrelse i Truelsbækken, der er delevandløb mellem Holbæk og Lejre Kommuner. Stenene havde vi fået foræret af et par lokale landmænd m/k, og klima-aftrykket var dermed minimalt. Desuden lagde vi en hel del gydesubstrat i vandløbet fordelt på 4-5 gydebanker.
Gydebankerne I sommeren 2020, altså året efter udlægning. Hvis du klikker på linket, kan man se selvsamme gydebanker et halvt år efter restaurering og et halvt år før billedet blev taget. December 2019: https://www.youtube.com/watch?v=paSqtYDnQgo
Først så det rigtig fint ud, -gydebankerne blev gennemgravet af Isefjordens ørreder og jeg blev helt glad om hjertet. Derefter fulgte et par år, hvor jeg med jævne mellemrum var forbi for at kigge på det nye restaurerede vandløb som HedeDanmark havde gravet (og vi havde restaureret) for at lade Truelsbækken løbe ud i Elverdamsåen og ikke som tidligere direkte ud i bunden af Tempelkrogen.
Faldet var blevet taget af og Truelsbækken løb i store bugter, adstadigt mod øst langs Holbæk-motorvejen i det, der i daglig tale kaldes Tempelkrogen Nord, -netop mellem den store sø, der rummer et fantastisk fugleliv, og motorvejen mellem København og Holbæk (rute 21).
Selvsamme strækning i dag som billed 1 og 2, samt de to foregående filmklip. Fantastisk, hvad der er sket på blot 6 år, ikke sandt? Elletræerne står nu i tre meters højde og der er en fin markeret strømrende, hvor vandet strømmer lystigt over gydebankerne.
Med det nye og længere forløb, voksede vandløbet til i dunhammer, brøndkarse og andet vegetation, og på brinkerne var selvsåede elletræer begyndt at slå rod i stor stil.
Elletræerne var jo et gode, men det var svært at finde vandløbet, da vi sammen med Lystfisker Danmark med Arne Kvist Rønnest i spidsen, besøgte vandløbet under en temadag på Sjælland, hvor vi kørte rundt til forskellige restaurerede vandløb for at kigge på effekter og udfordringer i stil med den temadag, der blev afholdt i Jylland.
Under temadagen stod det klart, at vandløbet var udfordret. Forsumpet og med alt for stor grødevækst. Græsning langs, -og i vandløbet af en snes Galloway-kvier hjalp heller ikke på vandløbet, men var en del af et forsøg, som jeg selv synes, var meget spændende at undersøge. Køerne trampede rundt i det terrænnære vandløb, -fyldt med sten og fyldt med grøde. Dog havde vi i samarbejde med lodsejeren fået hegnet gydebankerne ind således, at køerne trods alt, ikke trampede rundt i gydebankerne.
Jeg har nu i et par år, forsømt at komme forbi vandløbet. Ikke af uvilje, men alene på grund af tidsnød og fordi der har været en hel masse andre spændende vandløb at kigge på. Men for et par uger siden, var jeg igen forbi Truelsbækken for at kigge på den vandløbsstrækning, vi havde restaureret.
Var bækken stadig fyldt med grøde og lettere forsumpet? Jeg var faktisk ved at revne af spænding og havde gode gammeldags sommerfugle i maven, da jeg kørte ned mod projektstrækningen……..!!!
Umiddelbart inden Truelsbækken for alvor løber ud på engene lidt nord for Rute 21, lagde vi også et par lange gydebanker, som du kan se ved at følge linket: https://www.youtube.com/watch?v=bmgKA8b0ZQE. Billedet her er taget året efter udlægningen (i juli 2020). Gydebankerne blev brugt allerede det første år, og der kom yngel ud af det.
Elletræerne var nu for alvor slået an, og var efterhånden blevet til små træer på 2-3 meters højde og stod nu ganske fint langs vandløbet og giver skygge for sommerens stærke sol. Samtidig er vandløbet snævret ind i takt med, at strømrenden har udviklet sig til at ligge mere fast end umiddelbart efter etableringen af vandløbet og den efterfølgende restaurering. Hold op, hvor så det godt ud!
Ude på engen var brøndkarsen decimeret, dunhammerne ligeså og nu bugtede Truelsbækken sig i mindre slyngninger i det større stor-slyngede forløb.
Således ser strækningen ud i dag og man må nok sige, der er sket et og andet. Fantastisk flot ser det ud.
De mange tons sten, vi havde lagt ud, var ikke umiddelbart synlige, men jeg ved jo, de ligger i strømrenden og langs brinken således, at forholdene omkring vandløbet og kvaliteten er stabile året rundt og stadig under udvikling på den gode måde.
Når elletræerne for alvor får fat, vil de skygge grøden yderligere og dermed vil stenene komme til syne igen og sikre den variation, der er så vigtig for at sikre god økologisk tilstand. Det bliver helt vildt og jeg ser frem til at genbesøge Truelsbækken, -næste gang med en kortere frekvens.
Jeg er nemlig sikker på, Truelsbækken vil udvikle sig yderligere i de kommende år, og må konstatere, at forandring fryder.
Strækningen midt på engene, hvor vi lagde en masse skjulesten i Truelsbækken, ser aldeles fantastisk ud. Til sammenligning kan du se filmen via linket: https://www.youtube.com/watch?v=GXlo5G78BfE&t=7s, der viser samme strækning optaget i november 2020, -knapt et år efter restaurering af denne strækning.Umiddelbart inden Truelsbækken løber ud i Elverdamsåen, lagde vi en ordentlig omgang sten i spredt fægtning. En snes Galloway-køer har siden græsset på strækningen og de mange sten har (forhåbentlig) gjort sit til, at strækningen i dag ser godt ud……se billed 8!!!Strækningen umiddelbart inden udløbet i Elverdamsåen, -hvor rød-el nu har gjort sit indtog. Om føje år vil strækningen være beskygget og dermed vil alle de sten, der blev lagt ud (billed 7) dukke op på ny og sikrer variationen selv om grøden er skygget væk.Det bliver mega spændende at følge fremadrettet.
Sommerens grødeskæring af Lejre Kommunes vedligeholdelsesfolk blev foretaget med stor respekt for vandløbet og meget miljøvenligt. Men som man også kan se, har pindsvineknop for alvor bidt sig fast og vokser uhæmmet. Ved at plante træer langs vandløbet, begrænser vi plantens voldsomme vækst og sætter skub i en masse gode effekter, -blandt andet lavere sommertemperaturer, når træerne skygger for den varme sommersol.
Tokkerup Å i Lejre Kommune er over et par gange eller tre blevet restaureret af Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand. Foruden lodsejere, Lejre Kommune og Osted Skole, der også har været med langs bredden af dette vigtige gyde- og opvækstvandløb i Langvad Å-systemet.
Seneste projekt var et vandplansprojekt, hvor Lejre Kommune lagde både gydesubstrat og skjulesten i vandløbet, blandt andet med hjælp fra foreningen og Grusbanden. Siden da har ørreder i vandløbssystemet og fra Roskilde Fjord taget godt imod vores tiltag. Det gælder både de strækninger, vi har restaureret og det gælder også det seneste som Lejre Kommune stod for.
Nu giver vi Tokkerup Å endnu en ”make-over”. I første omgang skal vi plante træer langs med vandløbet på en knapt 500 meter lang strækning. Det bliver ikonisk.
Vandløbet har nemlig i en længere årrække haft en voldsom grødevækst og Åmændene i Lejre Kommune har haft svært ved at vedligeholde vandløbet. Pindsvineknop har vokset vildt og voldsomt. Ikke desto mindre blev sommerens grødeskæring fra vedligeholdelsesfolkene udført på meget fornuftig vis. De fik lavet en fin strømrende og vandet flød adstadigt ned ad bakke.
Jeg var ude for at elektrofiske på den strækning, hvor der i vinterens løb havde været knapt 20 gydegravninger og mine forventninger til yngelforekomster var store. Det viste sig desværre, at der ikke var de tætheder, jeg forventede. Måske havde sediment lagt sig i gydebankerne under vinterens afstrømninger, eller også har sommer-varmen været for høj, iltforbruget om natten for stort, eller en kombination af alle tre ting. Der var ganske enkelt ikke det antal fisk, jeg håbede. Trods en miljøvenlig vedligeholdelse, masser af gydebanker, og lidt spredte sten hist og pist. Sådan er det jo også nogle gange.
På denne del af projektstrækningen, behøver vi ikke at plante træer. Som det tydeligt fremgår af billedet, har træerne en meget positiv effekt på vandløbet. Træerne sikrer ikke mindst biodiversiteten omkring vores vandløb. Her er der masser af forskelligartet liv.
Én af de ting, der ville kunne optimere strækningen, var udplantning af træer langs vandløbet. Det har flere gode effekter, og samtidig ser det jo også smukt ud, når agerlandet i Danmark bliver ”besmykket” af lidt træer langs vores vandløb. Træer langs vandløbene har også gode effekter nede i selve vandløbet. Særligt rød-el er med til at gøre livet godt for både fisk og invertebrater.
Træer skygger en alt for voldsom grødevækst og giver dermed mere ilt om natten, da vandplanter forbruger ilt i de mørke timer, når fotosyntesen stopper i skumringen. Ligeså dæmper træer langs vandløbet den stærke sol, der hæver temperaturen, og på de varme sommerdage er gift for de små ørreder, der skal overleve i bade-kars-temperaturer over 20 graders varme. Det tåler de ikke så godt, skal jeg hilse og sige.
Løvfaldet, rødder i brinken og de grene og kviste, der falder ned i vandløbet, er med til at sikre en masse små skjulesteder, føde og gode livsbetingelser for både fisk og invertebrater. Se, det er godt for alt og alle.
Sidst, men ikke mindst er disse træer langs vandløbet med til at skabe korridorer for blandt andet vildtet således, at de uhindret kan vandre rundt i landskabet og dermed sikre biodiversiteten, -også når det gælder de lidt større dyr. Fugle, flagermus, krybdyr og ligeså padder, holder meget af disse træer for der er let adgang til vand og en masse små biotoper, hvor de kan leve.
Beplantningen langs Tokkerup Å er lige præcis et af de tiltag, der vil give effekt på alle parametre. Det er netop på den strækning, hvor vi for en del år siden lagde ikke mindre end 10 gydebanker ud på en længere strækning. Her skal der plantes 70-80 rød-el, samt en snes fritstående træer, der skal stå oppe på banketten for at pynte i landskabet, sikre fugle-kvidder og insekternes ve og vel. De fritstående træer er blandt andet vild-æble og fuglekirsebær, der også sikrer blomster i forsommeren til bierne, så de kan samle nektar til produktion af honning.
Rød-el skal sættes i klynger, -helt nede i vandkanten således, at de holder på brinken og kan stå med fødderne i vand. Det kan de bedst lide! -Og det har vi de bedste erfaringer med, for vi har efterhånden plantet træer langs mange kilometer vandløb og altid med et fornuftigt udkomme.
Lejre Kommune står for indkøb af træer, og det er derefter vores opgave at plante dem. Netop i november-december, er det bedst at plante træer, idet træerne kan nå at udvikle et fint rodnet inden tørken i sommerens løb, ville gøre det nødvendigt at vande træerne. Det slipper vi for, hvis vi planter dem nu. Derfor skal vi i gang med spaderne i december.
Nærmere bestemt den 7. december, hvor vi gerne skulle kunne mønstre et par håndfulde frivillige til at forestå plantning af de knapt 100 træer, Lejre Kommune har købt til os.
Meld dig derfor til dette, -sidste projekt i år!
Vi mødes kl. 10.10 ved Hvalsøvej 2, 4320 Lejre.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage en spade, samt arbejdshandsker mm. med.
For at alle fik noget ud af kurset havde vi sat et deltagerloft til vores vinterkyst-kursus i Odsherred. Kurset blev derfor ret hurtigt fuld-booket med i alt 34 deltagere.
Vi lagde ud i Odsherred Sportsfiskerforenings dejlige klubhus placeret centralt i Odsherred. Her startede vi med introduktion til dagen samt et kort oplæg om vinterfiskeriet, mens deltagerne nød kaffe & kage.
Havørreder er som bekendt vekselvarme, så det kom ikke som en overraskelse for deltagerne, at vandtemperatur er noget, man skal tage højde for, når man bevæger sig ud på kysten om vinteren efter havørreder. Når vandet bliver rigtigt koldt, er det også vigtigt, at man får styr på saltindholdet i vandet, altså hvor meget salt vandet indeholder, også kaldet salinitet. Disse to parametre er heldigvis nemme at få styr på, da man kan finde det hele på diverse apps. Her er Fishing in Denmark appen ofte at foretrække, da man også får meget anden information serveret på appen. Vind og vejr er også nødvendigt at sætte sig ind i, inden man planlægger sin fisketur og hvilke pladser, man vil besøge.
Det handler nemlig om at finde pladser med de mest optimale forhold for havørrederne. Bliver man god til det, er det langt nemmere at få succes på kysten. Altså lær at tænke som en havørred og find ud af, hvor de har lyst til at opholde sig under de givne vejrforhold!
Det lyder simpelt, men som de fleste ved, så er havørredfiskeri på kysten ikke altid simpelt.
Endelig fortalte guiderne også noget om korrekt genudsætning af fisk, da det især om vinteren er vigtigt, at det gøres rigtigt. Og som en sidste ting inden vi kørte på kysten var, at deltagerne blev opfordret til at indberette fangster via Fishing in Denmark appen eller via Fangstjournalens app. Disse tal er supervigtige og bruges af forskere til at følge bestandene af havørreder og til evt. forvaltningstiltag.
Efter seancen i klubhuset kørte spinneholdet mod Veddinge Bakker, hvor Jesper Roholm var guide. Samtidigt kørte flueholdet mod Vindekilde Strandvej, hvor Lars Juel var guide.
Ude ved vandet bød guiderne på en kort intro til den nævnte kyststrækning, og flere af deltagerne ville gerne vide noget i dybden om grejet. Her blev spurgt ivrigt til, hvilke blink man skal anvende, er ophængerflue godt, hvordan med dobbelttræk og fluekast, set-up til bombarda og flue osv. osv. Her var der stor spørgelyst, og det er lige netop det, som denne dag går ud på – at deltagerne får spurgt guiderne om alt det, man har på hjerte og gerne vil vide mere om vedr. havørredfiskeriet på kysten.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
Først på dagen så det rigtigt godt ud med en god vind, der riflede overfalden. Flueholdet fik også hurtigt kontakt til flere fisk og så enkelte fisk vende i overfalden.
Spinneholdet havde valgt en plads, hvor vinden kom lidt mere fra siden, hvilket gav god gang i vandet. Vinden lagde sig lige så stille op ad dagen, og først her kom der fisk til spinneholdet. Faktisk var det samme mand, der fik tre tilbud og landede en af fiskene.
Spinneholdet nåede lige at prøve en plads mere, inden det blev mørkt – men her var der ikke kontakt til havørrederne. Da først solen nærmede sig horisonten blev det hurtigt meget koldt.
Guiderne takkede for en god dag – og deltagerne takkede også guiderne for en super dag med masser af god info.
Det krævede mere end først antaget at få fjernet tærsklen i Bregninge Å. Til sidst måtte vi tage en talje for at få den fri og fjernet, idet den var pløkket fast med jernspyd på næsten en meter.
Der skulle en masse man-power og en talje til, for at løsne den tærskel, der viste sig at være langt sværere at fjerne i Bregninge Å end først antaget. Egentlig så det ud til, den blot skulle løsnes fra en flok sandsække på hver side af vandløbet, men det viste sig, at den var både pløkket fast, og gravet godt ned i bunden.
I øvrigt også betydeligt større end det, man kunne se og med garanti lagt ned i vandløbet på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor man lagde ekstra vægt på, at det skulle kunne holde i 100 år! Det var gudskelov ikke tilfældet………alligevel, for igennem flere år har både Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg, haft en drøm om at fjerne netop denne tærskel i Bregninge Å. Første gang jeg så denne semi-spærring var tilbage i 2021, hvor Allan Kristensen, der dengang var vandløbsmedarbejder i Kalundborg Kommune og jeg, var en tur forbi Deigvad Vandværk på vandløbssyn.
Det krævede visse drøftelser at få lagt sten og gydesubstrat i vandløbet, idet Michael kørte (næsten) fast og ikke kunne lægge sten og gydesubstrat der, hvor jeg helst ville have det. Vi mangler derfor at lægge ca. 12 tons gydesubstrat i vandløbet, men det må vi gøre næste år.
Et år senere var jeg endnu en gang forbi Vandværket, denne gang med Tim Krarup fra Kalundborg Sportsfiskerforening, hvor vi aftalte, at det måtte vi gøre noget ved. Siden er der løbet meget vand i åen og vi har udført en lang række andre projekter, -også i Bregninge Å. Men i år, så skulle det være.
Projektbeskrivelsen blev skrevet, lodsejere kontaktet og siden blev projektet sagsbehandlet i Kalundborg Kommune. Et par møder blev siden afholdt, da der blandt andet står en vigtig vandstandslogger på projektstrækningen, der har leveret data til vandværket i en meget lang årrække. Uden at skulle lægge hovedet på blokken, er jeg sikker på, at tærsklen i sin tid er blevet placeret just præcis således, at loggeren netop kunne levere data til vandværket og sikre, at de kan suge vand op af undergrunden.
Loggeren gav lidt knaster, men blev dog løst uden yderligere udfordringer. Derefter blev projektet godkendt og uden anmærkninger.
Projektet, var klar til udførelse i oktober måned. Endda sidst i oktober, for vi har haft et mega stramt program hele efteråret med en masse projekter, der også skulle udføres.
Fællesfoto i pausen efter vi har fjernet tærsklen, som i øvrigt ligger foran forsamlingen af medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand. Fjorten deltagere mødte op, og specielt de unge mennesker brugte kræfter, som vi andre ikke længere har.
Sidst i oktober begynder det generelt at blive svært at få maskiner og ikke mindst de tonstunge lastbiler til at køre langs vandløbene og ved Himmelev Bæk i midten af oktober, sad chaufføren Michael fast med sin lastbil. Det samme skete (næsten) ved Deigvad Vandværk, da vi skulle lægge sten og gydesubstrat i Bregninge Å. Kun med nød og næppe kom Michael fri, men det betød til gengæld, at vi kun kunne lægge halvdelen af de knapt 30 tons gydesubstrat i vandløbet.
Den nederste del af den 20 meter lange gydebanke, vi etablerede i Bregninge Å nedstrøms den station, hvor vandstandsloggeren står. Det blev den vildeste gydebanke. Tre meter bred, 20 meter lang og derfor 60 m² stor. Den vil blive brugt i år allerede og jeg skal da ud og smugkigge på et tidspunkt under gydesæsonen.
Den resterende del af de 30 tons gydesubstrat ligger nu i en langstrakt bunke langs Bregninge Å for at blive lagt i vandløbet næste år. Gydebanken blev dermed kun halvt så stor som håbet, -men dog stadig omkring 20 meter lang og 3 meter bred. Her skal der nok blive gydt til vinter, når gydemodne havørreder fra Sejerøbugten vandrer op på projektstrækningen for at gyde. Desuden måtte vi lægge stenene i en bunke på den absolut nederste del af den 100 meter lange projektstrækning.
Stenene var i øvrigt en foræring fra Kalundborg Forsyning, og netop det samarbejde, vi har haft med Forsyningsselskabet, har været tip-top-klasse. Søren Toft, der er projektleder i Kalundborg Forsyning sørgede for, at vi kunne plukke omkring 20-22 tons sten i passende størrelse fra en større bunke sten tæt på vandværket, og vi derfor kun skulle betale vognmanden for arbejdsløn og -kørsel. Bunken blev i øvrigt ikke tømt og det er mit håb, at vi kan bruge resten af den allerede næste år, når vi forhåbentlig skal restaurere endnu en strækning af Bregninge Å.
Sten og atter sten i det overbrede profil. Det bliver vanvittigt at følge strækningen og den mængde yngel, der kan vokse op på projektstrækningen. Skulle de have trang til at vandre nedstrøms, har vi jo udlagt ”dødt ved” på en 800 meter lang strækning nedstrøms, hvor de kan drifte ned, hvis der bliver for trangt på den ”nye” strækning!!!!
På selve projektdagen dukkede intet mindre end 14 frivillige op fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og fra Grusbanden Fishing Zealand. Dejligt med så mange frivillige, når vi nu (igen) skal på job i Kalundborg-området og så sent på sæsonen.
Den øverste del af gydebanken, hvor tærsklen lå og ved lave vandføringer, spærrede for yderligere gydevandring opstrøms. Nu har vi lagt gydesubstrat ud og i øvrigt gjort profilet bredere.
Kalundborgforeningens ”vandplejegruppe” er super at samarbejde med og de stiller altid op med mange folk, når vi skal restaurere vandløb i deres pastorat. Tim Krarup var første mand, men siden fulgte både Peder Høpfner, Anders Werth, Jens og Jacob Risum, Michael Mortensen, Claus Hansen Og formand, Finn Mejsner. Fra Grusbanden mødte blandt andet Michael og Theis Perit-Larsen op, -dejligt at se de to Hvalsø-gensere igen.
Da de frivillige så bunken med sten, der skulle lægges på en kort strækning på et halvt hundrede meter, var der flere, der kiggede vantro på mig under præsentationen. Men det er ikke første gang!!!!!
Vi gik i krig klokken 10.10 og allerede efter en lille times tid, havde vi fjernet tærsklen, rettet den 20 meter lange gydebanke til, imens den store bunke sten, allerede var begyndt at svinde. Det måtte vi holde en lille pause på, og kunne stille op til fælles-foto, velvidende, at vi nu havde forandret Bregninge Å for altid. De næste par timer blev der knoklet med de 20 tons sten, der blev placeret på en kort, 50 meter lang strækning.
Tærsklen på nøjagtig samme spot som forrige billede. Der er sket underværker i det vigtige gyde- og opvækstvandløb for ørreder, der hører til i Sejerøbugten.
Sikke en masse sten, der skulle lægges i, men vandløbet er også 2-3 gange bredere end beskrevet i regulativet og der var derfor plads til dem alle. Hold op, hvor blev det godt efterhånden som stenene blev lagt i. Før flød Bregninge Å dovent afsted. Nu var det anderledes. Men det har vi jo prøvet mange gange før, og sjovt nok, bliver man altid lige glad hver gang. Tærsklen var fjernet, gydebanken og sten lagt ud til variation og med garanti for en masse ørredyngel, når havørrederne har været forbi under gydesæsonen.
Jeg glæder mig meget til at kigge forbi, -både her til vinter og i sensommeren, hvor jeg nok ikke kan dy mig for at dyppe elektroderne.
Afslutningsvis skal der lyde en kæmpe tak for et fint samarbejde mellem Kalundborg Sportsfiskerforening, Forsyningen, Kommunen, lodsejerne og Grusbanden Fishing Zealand.
En håndfuld store fede geddeunger i maj 2025. I rapporten kan du læse mere om, hvad de mon har i de tykke maver.
Nogle gange må man bare springe ud i det og håbe på, at ”lykken står den kække bi”. Det gør den jo nogle gange og således også i Næstved Kommune ved projekt brakvandsgedder i geddeengen ved Fladså. Vi fik lidt af et gennembrud i år, hvor 13.400 stk. store fine geddeunger udvandrede til Karrebæk Fjord. Det var tredje år med projektet, hvor vi måtte eksperimentere os frem og overvinde mange problemer.
Årets resultat er tidligere beskrevet i et blogindlæg, men nu er en større rapport også på gaden og kan findes på hjemmesiden under fanebladet med udgivelser.
Netop etablering og drift af geddeenge var noget helt nyt og ikke tidligere beskrevet i Danmark, da Næstved Kommune ved Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen, samt undertegnede startede op for tre år siden for kommunens egne midler. I 2025 kunne vi så med støtte fra Fishing in Denmark og Fishing Zealand udvide projektet med en del målinger og beskrivelser for at opbygge viden og erfaring for de projekter, som der forhåbentlig kommer mange af i de kommende år.
Rapporten indeholder dels en beskrivelse af årets projekt og resultater og en opsamling af erfaringer vedrørende fangst af gydegedder, måling af plantenæringsstoffer, algevækst og ilt. Også antal geddeyngel, deres vækst og overlevelse, kannibalisme og ikke mindst en vurdering af, hvor mange geddeunger, der kan forventes produceret i en geddeeng i Danmark. Vi håber, at de opsamlede erfaringer fra de seneste 3 år kan være til støtte for kommende projekter.
En stor tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening samt en særlig tak til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
