70 tons Sten blev leveret allerede om mandagen, så vi var klar til søndagens udførelse. De pæne sten blev både lagt langs brinken og i åen således, at vores opgave blev desto mindre tungt. Det samme gjaldt de 35 tons gydesubstrat, der blev lagt i en vold nede i vandløbet.
Efterhånden som tilmeldingerne til dette projekt i Kalvemose Å strømmede ind og vejrmeldingen lovede fint vejr, kunne det ikke blive andet end en god dag syd for Holbæk, ved ét af de vigtigste gyde- og opvækstvandløb med udløb i Isefjorden via Tuse Å. Projektet tog form allerede for 6 år siden, da jeg havde det første møde med Ålauget i Holbæk. Siden var der ejerskifte på projektstrækningen og først i vinteren 2023-24, kunne de endelige detaljer på den 800 meter lange strækning, falde på plads.
Projektet, der langt om længe, blev udført i weekenden i et samarbejde mellem Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand, gik i al sin enkelhed ud på at lave syv gydebanker og lægge en hulens masse sten ned i vandløbet til variation, større biodiversitet og dermed, -god økologisk tilstand.
Jeg skrev projektbeskrivelse, VVM-screening mm. alt imens Lars Juul Hansen fra TØS sørgede for lodsejerkontakten.
Det gav god mening, da Lars selv er bredejer på projektstrækningen og derfor har samme interesser som de øvrige lodsejere.
Siden sagsbehandlede Holbæk Kommune projektet og i weekenden var vi klar til at udføre det storstilede projekt med udlægning af 35 tons gydesubstrat og ikke mindre end 70 tons skjulesten. I alt 105 tons.
Forinden havde Peter Henriksen fra Limno Consult været ude med elektroderne og kunne konstatere, at specielt på den øverste del af projektstrækningen, var der fine yngeltætheder, mens resten af strækningen ikke kunne leve op til miljømålet.
Inden projektet var Peter Henriksen fra Limno Consult ude med elfiskeudstyret og kunne bl.a. fremvise en flot ”bækker”, der var fanget på strækningen. Dem skulle der meget gerne komme mange flere af!!!! (Foto af Kenneth Viholt)
De fine yngeltætheder er et produkt af et par gydebanker, der blev udlagt for 40 år siden, i TØS’ spæde start, og har været produktive lige siden.
Dét er imponerende, -og sætter en tyk streg under det formålstjenstlige i at restaurere vandløb således, at man i en meget lang årrække, kan få glæde af indsatsen.
Tænk engang, hvor mange ørreder, der er klækket på disse gydebanker og har bidraget til både bestanden af ørreder i åen, samt fiskeri og fangster i Fjorden.
Holbæk Kommune havde ligeledes bidraget inden projektet, for udover sagsbehandlingen, havde vandløbsafdelingen sørget for, at der var blevet grødeskåret inden projektet, hvilket i den grad er en fordel, når gydesubstrat og sten skal lægges i åen.
Tusind tak for det.
Jeg sørgede for indkøb og levering af sten og gydesubstrat i sidste uge, hvor gydesubstrat blev lagt i vandløbet og skulle blot rettes til.
Ligeså med de fleste af de sten, der også skulle lægges i.
Kun en ”lille sjat” på 20 tons, lå på brinken, resten var lagt i åen og skulle blot ”fordeles”.
Således var vi klar til projektet søndag morgen klokken 10.10 i det flotteste solskinsvejr, 21 graders varme og 23 frivillige fra både Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Grusbanden, vandløbsafdelingen i Holbæk Kommune, samt lokale folk fra Holbæk-egnen.
Lars Juul Hansen er lodsejer på strækningen, og deltog naturligvis også som TØS-mand. Her har vi etableret en flot gydebanke, hvor vandet nu risler lystigt hen over de valnøddestore sten. (Foto af Kenneth Viholt).
Flere af deltagerne kom langvejs fra, -København, Nivå, Roskilde og viser blot, at de frivillige melder sig til. Med entusiasme og engagement. Andre var meget lokale, bl.a. Heidie, der ligesom Lars Juul er lodsejer langs Kalvemose Å. Heidie deltog i gummistøvler, som flere andre, og var derfor ”bundet” til at tage hånd om gydebankerne med rive og skovl for at fordele gydesubstrat ”a la dansegulv”. Andre havde waders på og kunne i højere grad kaste sig over de fornuftige sten, som tilfældigt skulle lægges pænt til rette i vandløbet med respekt for regulativet.
Der blev knoklet og vi arbejdede os igennem strækningen i mindre hold, der kunne tage en strækning ad gangen.
Det blev fantastisk, og på godt 4 timer var vi færdige med projektet og håndteringen af 105 tons sten og gydesubstrat. Vanvittigt!
Nu kunne vandet i Kalvemose Å stille og roligt klare op efter en masse tramperi i åløbet.
Efter den sidste deltager havde forladt ”åstedet”, kørte jeg op på de øverste strækninger, til den øverste gydebanke, hvor det klareste vand nu rislede lystigt ”ned ad bakke”.
Pludselig var der et par halvårsfisk på banken og havde dermed allerede taget godt imod vores indsats. Sådan er det jo med naturen……!
Du kan se det endelige resultat her:
Projektet blev finansieret af Fisketegnsmidlerne, idet vi har konverteret en del af udsætningen af ørredsmolt i Isefjorden til restaureringsprojekter. Sagen er jo den, at vi får betydeligt mere ud af projektet end udsætning for det samme beløb.
Strækningen kan forventeligt i fremtiden producere omkring et par hundrede ørredsmolt, hvilket svarer til en udsætning på ca. 4000 ørreder. Men i modsætning til en udsætning, vil strækningen producere fisk i en meget lang årrække og dermed give samme ”afkast” år efter år efter år efter……. Dermed behøver man ikke være overvismand for at finde ud af, hvilken investering, der på langt sigt, bedst kan betale sig.
En del af de 70 tons sten, der blev lagt i åen, -lå på brinken og skulle derefter skubbes i. Her er det bl.a. Emil (Lars Juuls søn) og Kenneth Viholt, der lægger kræfter bag. (Foto af Lars Juul Hansen)
Nu er der kun tilbage at læne sig tilbage og glæde sig over, at endnu en lille kilometer vandløb er restaureret.
Denne gang i Holbæk Kommune, i samarbejde med både den lokale forening, -Tuse Å’s Ørredsammenslutning, kommune, lodsejere og Grusbanden Fishing Zealand.
Formanden for TØS, Jan Larsen fra Ejby knoklede også på med at lægge sten til rette i Kalvemose Å. Efterfølgende var Jan meget tilfreds med både indsatsen og resultatet. (Foto af Kenneth Viholt).
Én af de større sten skulle lægges ind til brinken for at opretholde strømrenden i det vigtige gyde- og opvækstvandløb i Tuse Å-systemet. Denne sten vejer på den gode side af et par hundrede kilo.En af de syv gydebanker, der bliver rettet til efter alle kunstens regler. Fra højre er det Jesper Hartøft fra den politiske del af Holbæk Kommune, Kalle Ludvigsen fra Odsherred Sportsfiskerforening, lodsejeren – Heidie og øverst på gydebanken er det Tobias Edelgart, -en af mine gamle elever i Holbæk Ungdomsskole. (Foto af Michael Tranekjær Jensen, vandløbsmedarbejder i Holbæk Kommune).Det endelige resultat af dagens projekt var syv flotte gydebanker, samt en masse sten til variation. Disse sten vil i løbet af efteråret og vinteren, når vandmængderne byder sig til, arbejde med vandløbet således, at bunden bliver skyllet ren for sand og slam.
Der var stor tilslutning til at lære mere om kystfiskeri i tusmørket efter havørreder. 40 deltagere var mødt op til en spændende aften på Sydsjælland, hvor fokus var på fangst af havørreder i tusmørket. Alle mødte op iført kystuniformen bestående af waders og fiskestang for at høre mere om, hvordan man overlister en havørred, når solen nærmer sig – og senere forsvinder under horisonten.
Deltagerne nød en kop frisklavet bålkaffe, mens Fishing Zealand guiderne Niels og Mikael bød velkommen og fortalte om aftenens program og teorierne omkring tusmørkefiskeri. Herunder valg af agn, fiskeplads og fiskevejr – samt at inddrage de parametre, der styrer fiskeriet på kysten som vandtemperatur m.m.
Sportsfiskerforeningen Fladså var mødt op med formanden og flere medlemmer for at assistere under fiskeriet og fortælle om deres aktive fiskeklub.
Da teorierne skulle udføres i praksis, blev deltagerne mødt af drivende ålegræs i vandet på de inderste meter. Dette er ofte scenariet her om efteråret. Der var dog mulighed for at søge strækninger, hvor der ikke var ålegræs i hvert kast. Dette gav pote, og der blev i løbet af aftenen landet 4 havørreder og mistet 5-6 stykker. Derudover så mange af deltagerne springende fisk inden for kastehold – bl.a. lige foran campen, mens der blev undervist i kast med bombarda af én af guiderne.
Inden mørket faldt helt på, blev der tændt op i grillen og serveret pølser for deltagerne, så de var helt klar til anden halvleg.
Alt i alt en skøn aften – hvor deltagerne var begejstrede for at få masser af viden med hjem, få svar på mange spørgsmål, få kystgrejet gennemgået og trimmet, nydt dejlig bålkaffe samt en varm pølse fra bålet.
Mange af deltagerne kom langvejs fra, hvoraf flere var kørt fra Nordsjælland og Storkøbenhavn samt også fra Lolland & Falster og selvfølgelig lokalområdet.
Aftenen blev arrangeret i samarbejde med Næstved Kommune.
Rønnebæk på delstrækning 2, hvor sandaflejringer ligger massivt på bunden og giver den riflede karaktér, som man også ser på stranden. Sandaflejringer i den mængde er meget skadelig for vandløbskvaliteten og det er blandt andet det, vi gerne vil ændre på med projektet.
Om mindre end fjorten dage skal vi restaurere en ualmindelig spændende strækning af Rønnebækken i Næstved Kommune. Rønnebæk løber ud i den østlige del af Karrebæk Fjord ved Gavnø Slot og er et meget spændende gyde- og opvækstvandløb for ørreder, da vandløbet på de sidste kilometer løber inde i Næstved By langs Dyssegårdsvej.
Jeg har altid syntes, ørredvandløb i det bynære miljø er særligt spændende, og vi har efterhånden restaureret en del af disse vandløb, hvor byens borgere på det nærmeste har fået naturens mangfoldighed serveret ”in the hood’. Tænk blot på Græse Å i Slangerup, Egemarkeløbet i Havnsø og ligeså Ellebækken, -netop i Næstved, hvor der nu er etableret en ørredbestand, så at sige i villakvarterets baghave.
Det er da vidunderligt at kunne invitere byens borgere til ”ørred-tam-tam” på gydebankerne, og for mange af disse bynære vandløbs vedkommende, har byboerne meldt tilbage til mig, når der stod gydende havørreder midt inde i byen på gydebanker, vi i fællesskab, har lagt ud.
Den strækning, vi nu skal tage os af, er knapt 800 meter lang og består af tre delstrækninger. Delstrækning 1 og 2, hvor der skal udlægges sten og gydesubstrat, mens delstrækning 3 skal forsødes med ”dødt ved”. Samtidig er projektet delt over to dage, hvor Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund skal være med den ene dag, og hvor de frivillige fra Sydsjællands Ørredfond og Grusbanden Fishing Zealand, skal være med et par dage senere. Derfor har der også været en del koordinering i forbindelse med projektet, da gydesubstrat og sten tillige kommer fra to forskellige destinationer!!!
”Blæksprutte-projekter” som dette er til gengæld mega sjove at planlægge og udføre, da min holdning til samarbejde netop er, at jo flere ringe i vandet, jo bedre. Det vender jeg tilbage til.
Rønnebækken har et gennemsnitligt fald på 2,3 ‰ på projektstrækningen, men er desværre overbred og med deraf følgende sandvandring og mangel på variation. Sandet ligger nærmest riflet på bunden af det 2-3 meter brede vandløb. Ikke godt for ørreder, ikke godt for invertebrater og ikke godt for noget.
Igennem en længere årrække har Sportsfiskerforeningen Fladså registreret gydegravninger på strækningen. Med projektet håber vi, der kommer en masse yngel ud af anstrengelserne.
Ifølge Novana er der da også, af ovennævnte årsager, ringe økologisk tilstand på strækningen. Derfor er Sydsjællands Ørredfond og Grusbanden gået sammen og har skitseret et projekt i samarbejde med Næstved Kommune, der også er lodsejer på strækningen, samt Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund, der i al sin enkelhed går ud på at skabe så stor variation som muligt for at få skyllet sandet væk.
Store sten, gydesubstrat og ”dødt ved” skal lægges i vandløbet således, at vi kan få skabt netop den variation, der er så vigtig for et ørredvandløb. For der er faktisk lidt gydesubstrat i Rønnebækken på projektstrækningen i forvejen. Det har folkene fra Fladså-foreningen (som også er medlem af Sydsjællands Ørredfond) registreret i en længere årrække.
Senest i gydesæsonen 2024-25, blev der registreret 18 gydegravninger på projektstrækningen fra havørreder vandret ind i åen fra Karrebæk Fjord. Det svarer til en aktiv gydebestand på strækningen af 36 ørreder, da man ganger med en faktor to, idet det kun er hunnerne, der graver. Èt er dog, at få ørrederne til at gyde på strækningen, -noget andet er at få afkommet fra disse fisk til at overleve frem til 1-års alderen, hvor de fleste smoltificerer og vandrer ud i havet. Det er det, vi skal have sikret i Rønnebækken med dette projekt, som løber af stablen lørdag den 6. september.
Inden da, har Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund været nede i åen for at tage hånd om udlægning af sten og gydesubstrat på delstrækning 1 og 2. Det sker torsdag den 4. september og har deltagelse af unge mennesker fra et par skoleklasser.
Når elever på nærliggende skoler deltager i restaurering af vandløb i umiddelbar nærhed af skolen, giver det et fantastisk ejerskab, hvor elever ”i al evighed” husker dengang, de var nede ved åen og sørge for det gode miljø.
Jeg har efterhånden haft en del klasser ”på job” som det, Kobberbakkeskolen skal, og hver gang, er der glæde og smil på læben fra elevernes side. -Og så slipper de jo også for dansk, matematik og alle de andre fag og lektier, de ellers skulle have haft.
Men lørdag den 6. september er det så de frivilliges tur til at gøre gode ting i bækken.
Igennem en længere årrække har Sportsfiskerforeningen Fladså registreret gydegravninger på strækningen. Med projektet håber vi, der kommer en masse yngel ud af anstrengelserne.
Vi skal have taget hånd om resten af projektstrækningen, -delstrækning 3, hvor der alene skal udlægges ”dødt ved”. Strækningen har et godt fald, og der er en vis variation i vandløbet. Dog langtfra nok til at kunne sikre god økologisk tilstand. Det skal vi sørge for. Derfor skal vi lægge grene og stammer i vandløbet således, at dette ”døde ved” kan holde en så stor bestand af yngel og præsmolt som muligt. Det er nemlig således, at en ørredyngel med ”tag over hovedet”, er en glad ørred. Samtidig kan den finde føde i dette ”rod”, der bliver skabt, når grene og stammer lægges i vandløbet.
Det bliver fantastisk, og skulle eleverne ikke være færdige med sten og gydesubstrat, skal vi naturligvis også sørge for, at den sidste rest bliver lagt i vandløbet.
Projektet er finansieret af Fiskeplejemidlerne, som alle lystfiskere betaler til via Fisketegnet.
Gydesubstrat og sten fra dels materielpladsen i Næstved og resten fra den lokale vognmand, Frede Andersen, sikrer samtidig, at klimaaftrykket for projektet minimeres mest muligt, selvom der er tale om ikke mindre end 110 tons sten og gydesubstrat til Rønnebækken. Det vil virkelig gøre en stor forskel.
Du kan melde dig til projektet, der udføres den 6. september klokken 10.10.
Alle kan være med og det vil i særlig grad glæde mig, hvis så mange bys-børn som muligt har lyst til at deltage.
Det er bare lykken at lave miljøforbedringer i det nære miljø.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Mødestedet er COK, Parkvej 190, 4700 Næstved.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj. Jeg sørger for handsker til alle.
Om der falder lidt drikkevarer af fra Næstved Kommunes vandløbsafdeling kan jeg levende forestille mig, så du skal huske at tilmelde dig.
Bestandsanalysen, dagen før projektet, blev en opløftende affære, idet vi fangede 23 ørreder på første 50 meter lange station. Ikke nok til prædikatet, -god økologisk tilstand, men dog en bestand. Samtidig fangede vi tre ældre ørreder på 16, 17 og 20 cm. Flotte små bækørreder.
I fredags elektrofiskede vi en længere strækning af Bregninge Å forud for det projekt, vi udførte dagen efter, -nemlig i lørdags. To dage med de gæve gutter fra Kalundborg Sportsfiskerforening og ditto Grusbanden Fishing Zealand, -kan det være bedre.
Selve projektet gik i al sin enkelhed ud på at skabe så meget rod i vandløbet som muligt på en 600 meter lang strækning, indenfor rammerne af regulativet for Bregninge Å og samtidig tage højde for, at der er tale om et vandløb, hvor vandet jo også skal løbe. Ellers er der jo ikke tale om et vandløb, vel?
Vi skulle lægge ”dødt ved” i det alt for brede profil. Vandløbet er 3-4 meter bredt og ifølge regulativet skal strømrenden blot være 90 cm og vel at mærke kun ved ekstraordinær høj vandstand. Men forud for det, ville jeg gerne lige elektrofiske en del af strækningen for at se, om der overhovedet var ørreder på strækningen, som mest af alt, ligner en lettere sumpet, overbred kanal i skoven opstrøms Skovvejen mellem Kalundborg og resten af verden. Derfor mødtes vi til bestandsanalyse, fredag klokken 17 for at dyppe elektroderne i vandløbet.
Præsentation af projekt……”dødt ved” i Bregninge Å. I alt dukkede 22 frivillige op, så vi rigtig kunne rode! (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)Nede ved åen summede det af ren idyl inden vi for alvor gik i gang. Stilheden blev brudt at motorsave, fuchs-svanse og mukkerter, der bankede pæle i vandet, samt latter og smil over det at gøre gode ting i naturen. (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)
I alt dukkede 10 medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening op, og ved fælles hjælp fik vi sat båd i vandet, rigget elektrofiske-udstyret til og kunne derefter ”sætte strøm” til vandet.
Jacob Risum var min ”wing-man”, og allerede efter få dyp umiddelbart opstrøms broen ved Skovvejen, dukkede de første små stykker yngel op. Det var fine fisk, små plettede skønheder.
På den første 50 meter lange strækning, var der voldsomt meget grøde i vandløbet, siv og smalbladet mærke i hele vandløbets bredde. Men det gik, og vi fangede i alt 23 små, -og store ørreder. Yngel for det meste, men dog også tre fine plettede bækørreder på 16, 17 og 20 cm.
Længere opstrøms, på næste station, kunne vi desværre kun fiske 25 meter, så lukkede åen helt til. På denne strækning, fangede vi blot 5 stk. yngel. Det var helt tydeligt, at jo længere opstrøms, vi bevægede os, des mere tyndede det ud i antallet af ørreder. Det er der såmænd ikke noget mærkeligt i. For lige nedstrøms Skovvejen, ligger der adskillige gydebanker, som hvert år bliver brugt af gydende ørreder. Det er afkommet fra disse ørreder, der er vandret opstrøms, men ikke mere end blot nogle få hundrede meter. Det spiller fint sammen med de erfaringer, DTU Aqua igennem en årrække har gjort sig, -at en velfungerende gydebanke leverer yngel 400 meter nedstrøms og 100 meter opstrøms. Det var øjensynligt yngel fra disse gydebanker, vi fangede på den første station.
Vi elektrofiskede desværre kun disse to stationer, men håbet er naturligvis, at jeg kan komme igen om et år eller to, og undersøge hele strækningen.
Derefter sagde vi pænt farvel til hinanden og ”på gensyn”. For dagen efter, -lørdag morgen, mødtes vi så igen.
En større stamme skal fastgøres og vil i den grad skabe variation i åen. Denne stamme placeres midt i åen og vil forhåbentlig blive standplads for adskillige stykker yngel og måske endda en stor bækørreder. (Foto, -Finn Mejsner, Kalundborg Sportsfiskerforening)
Ikke alle gengangere, og dertil en ordentlig stak nye frivillige fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand, foruden et par ”frivillige” fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling og Kalundborg Forsyning.
I alt var vi 23 deltagere, hvoraf der var en lille håndfuld børn iblandt. Efter en kort præsentation af de forskellige metoder til udlægning af ”dødt ved”, løs snak om Bregninge Å og generelle spørgsmål, vandrede vi i gåsegang igennem det tårnhøje græs, siv og urtevegetation mod projektstrækningen nogle hundrede meter nedstrøms Deigvad Vandværk. Her løber Bregninge Å ind i skoven og bliver derved overbred og uden den store grødevækst i vandløbet. Det var på denne 600 meter lange strækning, vi skulle lægge ”dødt ved” i vandløbet for at skabe så meget rod som overhovedet muligt…….og samtidig fastholde en velfungerende strømrende.
Frans Sønafpreben fra Nivå (og Grusbanden) havde taget motorsav med og der blev i den grad gået til stålet. Samtidig blev der savet grene og stammer med håndsav af de øvrige deltagere, banket pæle i vandløbsbunden, ligeså gaffelgrene til at fiksere det ”døde ved”, samt grene og mindre trækroner således, at der både blev etableret skjul under og mellem grenene, samt indsnævret vandløbet til mere fornuftig bredde.
Nærmest øjeblikkeligt begyndte vandet i Bregninge Å på projektstrækningen at løbe lidt hurtigere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan strækningen fremadrettet vil udvikle sig. Det bliver fantastisk at følge i de kommende år.
Overalt på projektstrækningen var de frivillige fra Kalundborg-foreningen og Grusbanden i gang og fik lavet det ene fantastisk spot for yngel og invertebrater efter det andet. Sikke et engagement og evne til at tænke ud af boksen.
Knoklerier fra unge mennesker, der i den grad tog opgaven til sig. Der var en håndfuld børn og unge, der ”havde taget far med i skoven”, og alle kunne være mega stolte af indsatsen. (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)
De unge knægte, såvel som pigerne, der deltog, var mindst lige så ivrige og virksomme, som de garvede frivillige, og de unge mennesker var meget tilfredse med deres indsats, hver gang en ny gren eller stamme var lagt i åen. Kanon indsats og en stor tak for hjælpen fra mig.
”Dødt ved” har dog kun en vis levetid i vandløbet, idet grene, stammer og blade, rådner og forgår med tiden. Men det er vi helt med på.
Undervejs i processen, er der nemlig en masse føde og skjul til invertebrater og dermed også ørredynglen. Samtidig har ”dødt ved” en anden og ikke uvæsentlig værdi i et overbredt vandløb.
Bag disse grene, der blev lagt i vandløbet, vil der med tiden aflejres materialer, der mest af alt kan betegnes som brinkfødder. Det er aflejringer, som i fremtiden bliver landfaste, og hvor der vil vokse græs og urtevegetation i det næringsrige ”jord” og yderligere være med til at sikre en større biodiversitet.
Med tiden vil også små træer slå rod netop her (ellers må vi jo plante dem).
I fire fornøjelige timer knoklede vi på, hvorefter vi kunne sætte flueben ved veludført indsats, engagement og masser af rod i vandløbet. Derefter var der drikke- og sludrepause, hvor nye fællesskaber blev etableret, networket, og naturligvis fortalt historier fra fælles gamle dage.
Det viste sig faktisk, at én af mine gamle elever fra et Lystfiskerhold, jeg havde i Svinninge Ungdomsskole for omkring 30 år siden, Jess Norman Andersen, deltog og faktisk havde fisket sammen med Mark Holm, biolog fra Kalundborg Kommune, der også deltog.
Jo, verden er engang imellem ikke helt så stor, som vi går rundt og tror.
Fællesfoto efter en god dag i det fri. Enkelte var kørt hjem lidt tidligere, men for søren en fornem indsats af de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand.Det færdige resultat og en masse rod i vandløbet. Hvor er det fantastisk. (Foto, -Michael Mortensen, Kalundborg Sportsfiskerforening)
Det bedste af det er, at om kort tid skal vi i gang igen i Bregninge Å, når en strækning umiddelbart opstrøms skal restaureres med udlægning af både gydesubstrat og skjulesten…..for så vil hele skovstrækningen være i spil som opvækstvandløb for både yngel og større fisk, -bækørreder i en passende størrelse.
Tak til folkene fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Grusbanden og alle andre medvirkende til at skabe en masse rod i Bregninge Å.
Fishing Zealand var for anden gang med til Fjordens Dag på Holbæk havn d. 17. august, hvor vi også denne gang havde stand sammen med den lokale lystfiskerforening; Holbæk og Omegns Lystfiskerforening.
Holbæk og Omegns Lystfiskerforening havde medbragt grej og agn til makrelfiskeri, mens FZ havde grej med til bundmede for at fange kutlinger, havkarusser, krabber m.m. I år vi fangede vi udelukkende kutlinger, mens vi ikke så noget til havkarusserne denne gang. Heldigvis var der mere gang i makrellerne, hvor mange fik lyst til at prøve fiskeriet efter denne velsmagende fisk.
Vi var heldige lige at få landet et par flotte stykker, inden fiskeriet stilnede af hen over middag.
Vejret var fantastisk, og det blev en hyggelig dag på kajen med masser af glade gæster, der kom forbi og flere børn og unge var klar på at fiske, hvoraf nogle var heldige og fangede deres første fisk.
Har du fået lyst til at lære mere om fiskeriet i lokalområdet, kan det anbefales at melde dig ind i Holbæk og Omegns Lystfiskerforening, de har adgang til nogle søer i området samt laver flere fisketure for deres medlemmer hen over året.
Fiskeriet i havnen blev arrangeret i samarbejde med Holbæk Kommune.
