Slisken og tærsklen som vi skal fjerne, virker som en mindre spærring ved lave vandføringer, idet fiskene ikke kan få afsæt i det lave vand. Det bliver fantastisk at fjerne denne barriere og vil i øvrigt også sikre et større gennemsnitligt fald opstrøms for tærsklen. Det er vandstandsloggeren til venstre i billedet lige opstrøms tærsklen.
Tærskler i vandløbene er noget af det værste, da de ofte udgør en spærring eller forsinker ørreder på gydevandring opstrøms ved lave vandføringer. Der er tit ikke afsæt til fiskene, så de kan komme op over de små barrierer, som disse tærskler ofte udgør. Det kan være små ”bump”, hvor vandet falder kortvarigt 10-20-30 cm, og umiddelbart ikke udgør nogen synlig fare. Men netop mangel på afsæt gør, at ørrederne ikke har vand til at sætte af ved og strander ved tærsklen uden mulighed for at vandre opstrøms. Det kan være katastrofalt, da mange kilometer gyde- og opvækstvandløb dermed, -ikke bliver brugt.
I Bregninge Å, som er vores, -altså Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbandens ”næste kærlighed”, er der netop en tærskel, der (måske) spærrer for ørredernes gydevandring i vandløbet. Ved meget lave vandføringer, udgør den et problem og er derfor en ”ting”, vi gerne vil løse. Faktisk skal den blot fjernes, blandt andet set i lyset af, at der er gode gydemuligheder ovenfor tærsklen. Men, men, men….
Umiddelbart opstrøms tærsklen, står en vandstandslogger, som vi lige skal og har været opmærksom på.
Jeg har derfor holdt et par møder med Kalundborg Forsyning, Kommunen, VSP og den lokale forening, -Kalundborg Sportsfiskerforening, som jeg arbejder tæt sammen med. Det er nemlig gode folk, -alle som én, men i særdeleshed i foreningen, der altid stiller op og leverer både ”manpower” m/k og hyggeligt samvær imens.
Det er der nu kommet et fint projekt ud af, idet vi allerede i starten af året, begyndte planlægningen af en kort strækning af Bregninge Å således, at vi kunne få fjernet tærsklen, udlagt gydesubstrat og skjulesten nedstrøms for tærsklen, samt udlagt ”dødt ved” ovenfor. Der er nemlig et meget fint fald umiddelbart nedstrøms tærsklen med mere end 10 ‰ fald. Det er faktisk en sliske af lidt større sten, der ikke giver ørrederne mulighed for at sætte af. Når vi fjerner tærsklen, vil faldet være mindre, men dog stadig rigeligt til at etablere en stor gydebanke, samt udlægge en masse skjulesten.
Tærsklen set ”oppefra”, og jeg kan ikke vente med at ”få skovlen under” dette kunstige indgreb i vandløbets frie bevægelse.
Det bedste af det hele er, at denne korte 100 meter lange strækning, ligger just opstrøms det projekt, vi udførte i september måned og som bestod af udlægning af en masse ”dødt ved” på en mere end 600 meter lang strækning.
Når ørrederne i fremtiden gyder på den store gydebanke, som vi lægger ud i denne omgang, så vil ynglen kunne drifte nedstrøms til netop den strækning, vi restaurerede med etablering af en masse rod!!!! Vi kan derfor sikre ikke blot en masse yngel på og i umiddelbar nærhed af gydebanken, vi får også mulighed for at sikre, at strækningen nedstrøms -fyldt med rod- bliver befolket af ørredyngel, der drifter nedstrøms. Win-win.
Vi skal I alt udlægge ca. 24 tons gydesubstrat til etablering af en 40 meter lang gydebanke fra tærsklen og nedstrøms. Desuden skal vi udlægge den samme mængde skjulesten neden for gydebanken, i alt 24 tons i den pæne ende af størrelses-skalaen. Det er sten på 40-60 cm. Til gengæld har Kalundborg forsyning lovet os, at vi kan køre til åen fra Forsyningens side, og kan lægge sten og gydesubstrat direkte ned i vandløbet. Derfor skal vi kun lægge gydesubstrat og sten til rette i vandløbet således, at vi får mest muligt glæde af det. Walk in the park…..!
Opstrøms for den tærskel, vi skal fjerne, skal vi desuden lægge lidt ”dødt ved” i vandløbet for at sikre en masse standpladser til den yngel, der finder på at vandre opstrøms. Det er ofte betydeligt mindre tætheder, vi finder opstrøms en gydebanke, fremfor nedstrøms. Det taler fint ind i DTU Aquas forventninger, idet en gydebanke har effekt 400 meter nedstrøms og 100 meter opstrøms. Men de fisk, der vandrer opstrøms, skal da også have mulighed for at skjule sig.
Bregninge Å ved Deigvad, -umiddelbart inden åen løber under G. Skovvej. Her er åen flisebelagt på brinkerne. Tænk om vi kan fjerne dem, når vi nu er i gang i forvejen.
Den samlede projektstrækning er dermed omkring 250 meter lang, og består af både udlægning af ”dødt ved”, sten og gydesubstrat, samt fjernelse af en tærskel. Fire delprojekter i ét.
I forbindelse med fjernelsen af tærsklen, der består af en ”metal-bjælke”, har jeg lovet VSP, der igennem en meget lang årrække har haft en vandstandslogger stående, at vi sikrer den fortsatte ”drift” ved at placere en række større sten omkring loggeren således, at forholdene forbliver intakte til de kontinuerlige målinger af vandstanden.
Projektet løber af stablen søndag den 2. november kl. 10.10 og bliver et af årets sidste projekter…..!!!!
Du skal endelig sørge for at tage fornuftigt tøj på, støvler, eventuelt skridtstøvler/waders og gerne lidt knofedt.
Arbejdshandsker skal jeg nok sørge for, -jeg har en hel kasse fyldt!!!
Det bliver aldeles forrygende.
Vi mødes ved Deigvad Vandværk, Gl. Skovvej 23, 4470 Svebølle.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 25364280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også melde dig til projektet ved at skrive i kommentar-feltet på Facebook, når projektet offentliggøres netop der.
Det er vigtigt, du melder dig til, da Kalundborg Sportsfiskerforening vil sørge for drikkevarer, -og måske en ”basse”.
Vi nærmer os den periode på året, hvor vinterfiskeriet begynder. Derfor vil Odsherred Kommune, Odsherred Sportsfiskerforening samt Fishing Zealand gerne invitere til en dag på kysten, hvor vi vil komme med tips og tricks til, hvordan man overlister de blanke havørreder på kysten.
Er du lystfisker og gerne vil udvide kendskabet til vinterfiskeri, eller blot vil pudse formen af, så har Odsherred Kommune, Odsherred Sportsfiskerforening og Fishing Zealand et fremragende og gratis arrangement til dig.
Lørdag den 15. november 2025 fra kl. 10:00 til kl. 16:00 fisker vi efter havørreder på en af de mange gode fiskepladser i Odsherred.
Vi mødes kl. 10.00 i Odsherred Sportsfiskerforenings klubhus, hvor FZ-guiderne Lars Juel Hansen, Jesper Roholm og Niels Lagergaard står klar med et oplæg om vinterens kystfiskeri. Guiderne fortæller om deres strategi ved vinterfiskeri – herunder hvilke parametre der styrer fiskeriet, valg af agn og valg af fiskepladser m.m. – til oplægget serveres kaffe og kage.
Ligeledes gennemgås grejopsætning for både flue og spin samt generelt gives masser af tips og tricks til vinterens kystfiskeri. Efter ca. 1,5 time tager vi på kysten og afprøver teorierne i praksis, og der fiskes til kl. 16.00 på udvalgte fiskepladser efter vind og vejr.
Vi fisker i waders, og det er derfor en forudsætning, at du har prøvet at vadefiske før og har dit eget fiskegrej og waders. Der kan fiskes med både spin, bombarda og flue på kystpladsen. Husk evt. vadestav. Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.
Tilmelding og mødested
Arrangementet er gratis, men kræver dog tilmelding. Tilmelding sker til niels@fishingzealand.dk senest onsdag d. 12. november 2025. Der er kun plads til 30 personer, så skynd dig at få en plads!
Mødestedet er Odsherred Sportsfiskerforenings klubhus: Nygade 16, 4550 Asnæs.
Den store gydebanke i Slangerup By, som i den grad har levet op til Miljømålet i Vandrammedirektivet. Her er der fundet tætheder på 136 stk. pr 100 m². Gydebanken blev etableret i 2020 og er et yndet udflugtsmål for borgerne i Slangerup.
For ikke længe siden, ringede Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe til mig. Det sker ikke så sjældent, gudskelov, for Kaj er bestemt rar at tale med. Det ved alle de, der kender Kaj. Vi fik naturligvis snakket om både dette og hint, -landbruget, vandplanerne, Treparten og muligheden for medlemskab for endnu en kommune…..Hillerød, som vi begge godt kunne tænke os som en del af Fishing Zealand.
Men Kaj ringede af en helt anden årsag. Han havde nemlig været ude for at lave bestandsanalyser i Græse Å i Frederikssund Kommune, som vi har restaureret ved flere lejligheder. Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden har faktisk været på ”job” ikke mindre end fire gange i Græse Å. Første gang i selve Slangerup By, hvor vi lagde en gigantisk gydebanke ud ved Hauge Møllevej. Anden gang kastede vi med både gydesubstrat og sten ved Speedway-banen lidt nedstrøms for Slangerup. Tredje gang var ved Græse Mølle, hvor vi restaurerede en meget lang strækning, -og endnu engang med gydesubstrat og meget store skjulesten, foruden ”dødt ved”.
Kaj Larsen og Christian Lund Petersen på én af gydebankerne på ”Eng-stykket” opstrøms Græse Mølle, som vi restaurerede i 2023. Her blev den største stigning i ørredbestanden fundet med en stigning fra 2024-25 på 134 %.
Fjerde projekt udførte vi sidste år ved Hørup Bro, og er såmænd endnu ikke helt færdigt. Der mangler lidt skjulesten.
Udover de mange projekter, har Havelse Å Vandplejegruppe med Kaj Larsen, Christian Lund Petersen og Jan Hornum, -sidstnævnte fra Grusbanden i spidsen, knoklet i hundredvis af timer med passage, elletræer og meget andet i Græse Å.
Da Kaj ringede, kunne jeg nærmest høre på ringetonen, at nu var der gode nyheder på vej. Kaj ville lige fortælle, at han havde været rundt på de strækninger, vi i fællesskab, havde restaureret. Han var opstemt, vover jeg at sige. På de restaurerede strækninger var der fine ørredtætheder og god økologisk tilstand på de fleste. Det lød jo fantastisk.
Mest overraskende var ørredtæthederne på eng-stykket, opstrøms Græse Mølle. Projektstrækningen var lang og bestod dels af strækningen inde i skoven ved møllen, foruden en 200-250 meter lang strækning umiddelbart opstrøms i et område, hvor der er eng-arealer på begge sider. Her lagde vi en ordentlig flok sten og to flotte gydebanker i vandløbet, der her er et par meter bred.
Grafisk billede af Kaj Larsens bestandsanalyser igennem de senere år i Græse Å. Fine tætheder, der bestemt danner grundlag for, at Frederikssund ikke har råd til at stå udenfor Fishing Zealand, når deadline for implementeringen af Vandrammedirektivet er nært forestående.
Sidste år, -altså et år efter restaureringen var tæthederne 58 stk. pr. 100 m² vandløbsbund. I år, hvor Kaj Larsen og folkene i Havelse Å Vandplejegruppe, undersøgte nøjagtig samme strækning, på samme lokalitet, var tæthederne steget til 136 stk. pr 100 m² vandløbsbund. Dermed mere en fordoblet og et godt stykke på den positive side af god økologisk tilstand. Det er en gevaldig stigning på 134 %.
På flere af de andre lokaliteter, var stigningerne dog mindre, og ved Hørup Bro, som vi i fællesskab restaurerede sidste år, var der ingen stigning, men dog en stabil ørredbestand og det eneste sted, der ikke er tale om god økologisk tilstand (endnu). Nogle af de største tætheder blev fundet ved den store gydebanke ved Hauge Møllevej, midt inde i Slangerup By. Vi lagde mange tons gydesubstrat og skjulesten ud i oktober 2020, og siden er ørredbestanden fordoblet på denne strækning til i dag 136 stk. pr. 100 m².
De gode historier fra Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe er fantastisk gode nyheder og fortæller med al tydelighed, at når vi bestræber os på at gøre det godt for ørreden, kvitterer den øjeblikkeligt med fine bestande. Det taler også ind i andre forbedringer, idet vandløbet i al almindelighed får det bedre når ørredbestanden stiger, for invertebrater, og ligeså mange forskellige vandplanter, får det også bedre. Biodiversiteten stiger, når vi sikrer en større variation i vandløbet. Godt for naturen og også godt for Frederikssund Kommune, der har det overordnede ansvar for Græse Å. Dels som tilsynskommune og dels som ansvarlig for vedligeholdelsen, da Græse Å er et offentligt vandløb.
Ligeså er det også Frederikssund Kommunes ansvar at sørge for implementeringen af vandrammedirektivet. Det må derfor glæde ”det kommunale apparat”, at der er fuld valuta for de tiltag, de frivillige har ydet i Græse Å, -ganske gratis.
Desværre er Frederikssund Kommune ikke længere en del af Fishing Zealand, da man skulle spare en masse kommunale kroner i år. Men, men, når jeg kigger på effekten af de tiltag, der er sket i den tid, Frederikssund har været en del af FZ, kan jeg ikke tro, Frederikssund Kommune har råd til at lade være.
Hvis jeg var Frederikssund Kommune, ville jeg skynde mig at blive en del af FZ igen, -det vil man spare penge på i sidste ende og samtidig sikre meget fine ørredtætheder.
Lyndsey i gang med at registrere alle 61 ørreder, vi fangede under dette års bestandsanalyse i Gundslev Å. Opfølgning med bestandsanalyser er uhyre vigtig viden for os for at estimere effekten af de projekter, vi udfører.
Sidste år restaurerede Guldborgsund Lystfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand en knap 500 meter lang strækning af Gundslev Å. Det nederste stykke af projektstrækningen løber igennem Tårup, hvor DTU Aqua har sin faste station, som de undersøger for ørredtætheder hver 10. år. Her er der som regel fine tætheder, -også sidste år, før vi lagde gydesubstrat og skjulesten i vandløbet.
Det, der dog er interessant set med vores øjne var, at lige opstrøms byen, ændrer Gundslev Å karakter og bliver helt anderledes kedelig at se på. Det var her, vi kunne gøre en stor forskel. Derfor gik Thomas P. Jensen, formand for Guldborgsund Lystfiskerforening og jeg en tur langs med Gundslev Å i vinteren 2023-24 for at tale om, hvad der skulle til for at forbedre miljøtilstanden i Gundslev Å, -også opstrøms for de gode forhold inde midt i Tårup.
Det kom der et projekt ud af, som vi udførte sammen i sensommeren 2024, hvor også adskillige lokale ”bysbørn” fra Tårup, deltog. Ligeledes deltog Lyndsey Samantha Craft, der er vandløbsmedarbejder i Guldborgsund Kommune sammen med sin familie.
På en lille dags tid, fik vi lagt ca. 60 tons sten og gydesubstrat i Gundslev Å på en varm og sommerlig septemberdag i 2024. Vi hyggede os, og fik samtidig noget fra hånden og da vi blev trætte, dukkede et par lokale beboere op med frontlæsser og ”bagskovl”, -se det var luksus. Inden udlægning af sten og gydesubstrat, elektrofiskede jeg to stationer for at undersøge bestanden af ørreder inden projektet.
DTU Aqua’s station nede i byen gav meget store tætheder også før udlægning af sten og grus. Noget helt andet var opstrøms på den kedelige strækning. Opstrøms byen, hvor Gundslev Å løber i et dybt nedskåret profil, og hvor der ikke er meget skjul og variation til ørrederne. Denne station, helt oppe øverst på projektstrækningen rummede blot 8 ørreder på 40 meter vandløb. Det giver en bestandstæthed på 20 stk. halvårsfisk pr. 100 m² vandløbsbund. Blot en kvart opfyldt miljøtilstand, hvis vi kigger ind i Vandrammedirektivet, idet der er langt til god økologisk tilstand, hvor bestandstætheder skal ligge på 80 stk. pr 100 m².
Vi ville gerne tage hånd om denne spinkle ørredbestand og sikre tilfredsstillende tætheder, hvilket præcis var det, vores projekt gik ud på. At sikre god økologisk tilstand ved at skabe stor variation, hurtigere strøm og skjul til de små ørreder, der er så udsat i et lille vandløb.
Vi var et par og tyve deltagere, og allerede i vinteren 2024-25 registrerede Lyndsey og jeg adskillige gydebanker på den ny-restaurerede strækning. Ikke mindre end 23 gravninger for at være helt præcis. Alene det, var en stor succes!
Nu skulle det vise sig, om der også var kommet noget ud af de mange gydegravninger på projektstrækningen. Derfor kørte jeg sydpå for et par uger siden for at mødes med Lyndsey langs Gundslev Å på projektstrækningen. Vi ville elektrofiske på den øverste del af projektstrækningen, nøjagtig på samme strækning, jeg elektrofiskede for et år siden, og kun kunne mønstre 20 ørreder pr. 100 m². Nu skulle det vise sig…..nu var der ingen vej tilbage.
Elektroden i vandet……..og første halvårsfisk i nettet. Siden fulgte en mere, -og en mere. Det vrimlede med ørreder!!!!!
På selvsamme 40 meter, som jeg havde elektrofisket året før, fangede jeg ikke mindre end 61 ørreder, hvilket svarer til en bestandstæthed på 153 stk. pr. 100 m². Fuldstændig magisk.
Tænk engang, -stigningen af ørredbestanden i Gundslev Å svarer til en procentvis stigning på 662,5 %…..!!!!!
Lyndsey og jeg var helt høje over de fine tætheder. Tænk engang, -det er dobbelt god økologisk tilstand og miljømålet mere end opfyldt! Det bedste af det hele er nemlig, at med de mange skjulesten, vi lagde i Gundslev Å, er der garanti for, ørrederne også overlever hen over vinteren og kan vandre ud i Grønsund til foråret som smolt, der kan bidrage til både fiskeri og til fremtidige generationer, når de vender retur som kønsmodne havørreder på gydevandring. Det er sgu da en god historie.
En anden og meget bemærkelsesværdig observation var tillige, at gennemsnitsstørrelsen på halvårsfiskene sidste år i 2024 var 6,75 cm.
I år, i 2025 var gennemsnitsstørrelsen ikke mindre end 9,22 cm, -altså i snit 2½ cm længere (og elektrofisket blot 10 dage senere end sidste år). Det tyder på masser af føde (og måske også andre gunstige forhold), men det fortæller lidt om den tilvækst, de små kræ har haft under de gode betingelser, Guldborgsund Lysfiskerforening og Grusbanden har skabt i Gundslev Å ved projektet sidste år. Mageløst.
Nu drømmer jeg bare om at få lov til at restaurere endnu flere vandløb end de mange, vi allerede har udført i Guldborgsund Kommune på Falster og Lolland, foruden alle de andre steder, Grusbanden kommer og udfører projekter sammen med den lokale forening, som er rygraden i det vandplejearbejde, vi kaster os over i Fishing Zealand-kommunerne.
Fishing Zealand blev kontaktet i sommers af en energisk lærer fra Holmegaardskolen. Han ville meget gerne have en flok børn med ud at fiske i løbet af uge 36, men manglede grej og nogle tips til, hvilket fiskeri der skulle satses på.
Vi var ikke sen til at takke ja til initiativet – og d. 2. september stod en FZ-guide klar langs kanalen i Næstved havn, hvor der var rigget op med grej til fiskeri efter fortrinsvist aborrer.
Børnene mødte op kl. 9.00 om morgenen, hvor guiden gav en kort introduktion til hvilke fisk, som var målet for dagen, samt ikke mindste hvordan fiskeriet skulle gribes an. Flere af børnene havde eget grej med, og en større del af dem var faktisk ret erfarne.
Derfor fik børnene hurtigt hul på fiskeriet, hvor især spinnere viste sig at være effektive. Flere flotte aborrer blev fanget og efterfølgende fotograferet. Timerne gik hurtigt, og mange ville gerne have fisket længere, end der var afsat tid til. De tre timer fløj hurtigt afsted for langt de fleste børn.
De børn, hvor fiskeriet ikke helt fangede, havde alligevel en god dag ude i naturen, hvor der var hygge og snakke på en anden måde, end de er vant til fra skolegården.