Det var under svære betingelser, vi lagde gydebanker i Vintersbølle Bæk i september 2022, hvor vi måtte bruge måtter som slisker til gydesubstratet for at få det lagt ned i vandløbet i den dybe kløft.
Jeg havde glædet mig længe til den 11. december, hvor Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling og jeg, skulle mødes for at kigge på potentielle projekter i vandløb i Jimmi’s pastorat.
Vi mødtes i Nyråd, hvor Vintersbølle Bæk har sit snørklede løb igennem skoven med udløb i Storstrømmen mellem Motorvej E47 og Vordingborg. Netop Vintersbølle Bæk restaurerede Grusbanden Fishing Zealand i samarbejde med Møns Sportsfiskerforening tilbage i 2022, hvor vi lagde 55 tons sten og gydesubstrat i bækken under særdeles vanskelige forhold, som du kan se via her:
Gudskelov var vi omkring 25 deltagere ved den lejlighed, der alle knoklede med et fabelagtigt engagement og blev i øvrigt, til meget stor glæde, serviceret med frokost af Nyråd Lokalhistoriske Forening. Der blev dengang udlagt i alt 35 tons skjulesten og etableret ikke mindre end 6 gydebanker i dette vigtige gyde- og opvækstvandløb. Jeg har siden, ved et par lejligheder, besøgt Vintersbølle Bæk, blandt andet med elektrofiske-udstyret, hvor Christian Skotte og jeg, året efter restaureringen (i oktober 2023), undersøgte ørredbestanden efter udlægning af sten og gydesubstrat. Med tilfredsstillende tætheder (102 stk/100 m² vandløbsbund).
Det ”færdige” vandløb, som vi afleverede til naturen i september 2022 så aldeles indbydende ud med sine skjulesten og gydebanker som perler på en snor.
Jeg ville gerne have været forbi med el-udstyret i dette efterår, men nåede det ikke indenfor ”bestands-analyse-vinduet”. Nu fik jeg til gengæld lov til at besøge bækken sammen med Jimmi og vi begyndte gensynet oppe i selve Nyråd, opstrøms for Hulemose Sø.
Her så det fint ud, men vandløbet kunne såmænd godt optimeres, hvilket jeg skrev mig bag øret. Derefter tog vi i Jimmis bil ned til Beværterhuset i skoven, hvor projektet i sin tid, havde sin ”base”. Min bil blev stående i Nyråd.
Netop på denne strækning, ved Beværterhuset, var både Jimmi og jeg spændte på, hvordan vandløbet havde udviklet sig siden projektet. Vintersbølle Bæk løber her i rask tempo i den dybe kløft i skoven.
Vi gik først nedstrøms, -ud mod udløbet, og kunne gudskelov konstatere, at sten og gydebanker stadig lå til stor effekt i bækken. Der var dybe huller, stryg og masser af variation. Ude på engen, umiddelbart inden udløbet, løb bækken terrænnært, præcis som de fleste vandløb i Danmark i gammel tid inden udretning og dræning, har skåret sig igennem landskabet. Kors, hvor så det godt ud.
Engen, hvor Vintersbølle Bæk har sine sidste 4-500 meter forløb inden den løber ud i Storstrømmen. Her ligger vandløbet terrænnært og meget varieret, præcis som de fleste af vores vandløb i gammel tid har ligget.
Jimmi og jeg var lutter smil fra øre til øre, men der var dog en lille orm i min mave, -og jeg fornemmede samme foruroligende fornemmelse hos Jimmi. Vi sagde ikke noget, men jo tættere vi kom på udløbet, blev nervøsiteten gradvist større. Vi havde nemlig ikke set én eneste frisk gydegravning i det ellers så fantastiske vandløb…..!!!!
Da vi nåede udløbet, fik vi vores bange anelser bekræftet. Vandløbet havde ikke et specifikt udløb, men løb diffust og med meget lav, sivende vandstand igennem en rørsump, og helt uden mulighed for passage for optrækkende havørreder på gydevandring. Det var kattens!!!!
Jimmi greb straks telefonen og fik øjeblikkeligt gjort noget ved sagen. Der skulle åbnes op, -hellere i går end i morgen. Derefter gik vi hele Vintersbølle Bæk igennem, -også opstrøms Beværterhuset. Helt op til Nyråd, hvor min bil var parkeret.
Udløbet, der viste sig ikke at have et egentligt ”hul” igennem, men blot sivede diffust ud igennem rørskoven, levnede ikke havørrederne mange chancer for at vandre op i åen for at gyde. Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling reagerede prompte på det og fik iværksat vedligeholdelsesfolkene således, at der kom passage ved udløbet.
”Vandsynet” i Vintersbølle Bæk var forbi, og vi kørte derefter til næste vandløb i Vordingborg Kommune for at kigge på andre potentielle projektstrækninger. Det er en anden historie, som jeg nok skal offentliggøre, når projekterne skal udføres.
Når vandløb igennem mange år har skåret sig ned i landskabet, skabes disse dybe kløfter og findes i vore dage for det meste, hvor der er skov. Det er der en god grund til, idet man har plantet skov, hvor landskabet har umuliggjort dyrkning af marker som eksempelvis ved Nyråd. Både Langebækken, Stensby Møllebæk, Bakkebølle Bæk og Vintersbølle Bæk, der alle ligger med få kilometers mellemrum, er alle skovvandløb og skærer sig igennem landskabet de nederste kilometer inden udløbene i dybe kløfter omkranset af skov.
Dagen efter, havde jeg en opfølgende snak med Jimmi, der kunne fortælle, at allerede senere på dagen, efter Jimmi og jeg havde forladt Vintersbølle Bæk, havde vedligeholdelsesfolkene været ved udløbet for at skabe passage. Jimmi var selv taget ned for at checke ”hullet” igennem rørskoven og kunne berette, at der allerede var havørreder i åen på vej opstrøms for at tage de mange gydebanker i brug.
Det lød fantastisk, og jeg priste mig lykkelig for, at Jimmi og jeg havde taget turen hele vejen ud til udløbet dagen før således, at vi opdagede den manglende passage ved strandkanten. Og for at gøre historien endnu bedre, var en af de frivillige ”gydetællere” i Vordingborg Kommune, og som i øvrigt gør en kæmpe indsats vinteren igennem, -Steen Lange Jensen forbi Vintersbølle Bæk for en uges tid siden. Altså kun knapt 14 dage efter, Jimmi havde sørget for hul igennem udløbet.
Steen registrerede ikke mindre end 49 gydegravninger, da han vandrede vandløbet igennem fra udløbet til Nyråd. Præcis på samme strækning, hvor der ikke havde været én eneste gravning et par uger tidligere!!! Tænk engang.
Historien fortæller os med al tydelighed, at vi altid skal være opmærksomme, bruge den viden og erfaring vi har til hele tiden at være nysgerrige, og ser vi mærkværdigheder, at vi så reagerer på det øjeblikkeligt som Jimmi havde gjort det.
Var vi ikke gået den lange vej til udløbet, havde der med stor sandsynlighed ikke været en eneste gydefisk i Vintersbølle Bæk i denne gydesæson og dermed ikke yngel til at opnå god økologisk tilstand. Uha, uha, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Så kunne jeg være kommet forbi med el-udstyret til efteråret 2026 og ville have konstateret, at der ikke var tilfredsstillende tætheder trods restaureringsprojekt og Jimmi havde ligeså med ærgrelse, -ikke opnået god økologisk tilstand. Nu kan vi derimod glæde os over, at da der først kom hul igennem rørskoven, så væltede det op med gydevandrende havørreder.
Projekt, -træplantning langs Tokkerup Å i Lejre Kommune, blev udført af gode gamle kendinge i Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand. 130 træer skulle plantes dels i vandkanten og dels oppe på banketten. Læg i øvrigt mærke til, hvor nænsomt og miljøvenligt (miljørigtigt) vedligeholdelsesfolkene i Lejre Kommune har behandlet Tokkerup Å med grødebræmmer i siderne, hvor ørreder og invertebrater kan finde skjul og føde i et bugtet forløb nede i det brede profil. Det er den slags vedligeholdelse, der virkelig gør en forskel!!!!
Årets sidste projekt er altid lidt vemodigt at udføre. Vemodigt på den måde, at de fællesskaber, det samarbejde og de ting, vi i årets løb har udrettet, gives tilbage til naturen og slippes fri….! Præcis som når jeg vinker farvel til mine elever i 9. klasse, når de efter sidste skoledag, skal ud at stå på egne ben. Sådan har det været i alle de år, Grusbanden Fishing Zealand har lavet projekter på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Når vinteren banker på døren, sætter vi punktum, -og flueben for årets grusbandeprojekter. Efter en lang sæson og flere hundrede tons sten og gydegrus, er det tid at give ørrederne i vandløbene fred og ro til at gyde. Derfor lader vi vandløbene være i vintermånederne. Men i år skulle det være anderledes.
Vi havde et enkelt projekt at udføre i midten af december. Det var i Tokkerup Å ved Osted i Langvad Å-systemet. Ørrederne havde for længst taget gydebankerne i brug og der var enkelte gydegravninger på projektstrækningen. Derfor skulle vi heller ikke ned i vandløbet og kravle rundt.
Nogle af de små rød-el, der er blevet plantet helt ned i vandkanten i klynger af 10 stk. Det bliver fantastisk at følge træernes vækst i fremtiden.
Vi blev på kanten og skulle plante 130 træer langs en 600 meter lang strækning af Tokkerup Å. En strækning, hvor vi i samarbejde med Osted Skole tidligere har udlagt 10 gydebanker, som (næsten) alle var i brug sidste år. Men vandløbet har ikke givet det forventede udbytte og ørredtæthederne har ikke helt levet op til forventningerne.
Der mangler varige skjul, sandtransporten har været for kraftig og strækningen har været badet i sol sommeren igennem. Projektet indbefatter derfor både udlægning af store skjulesten, etablering af sandfang og træplantning langs brinken.
Udlægning af skjulestenene og etablering af sandfang sker i 2026, men træplantningen kunne med stor fordel ske inden årsskiftet. Træerne vil derfor kunne nå at slå rødder hen over vinteren og det tidlige forår, inden en eventuel tør og nedbørsfattig forsommer som tilfældet var i marts-april måned i år, ville kræve vanding af de nyplantede træer. Således vil træerne langs brinken af Tokkerup Å være et skridt foran resten af projektet, som jeg i øvrigt glæder mig meget til, da udlægningen af mange tons sten sker i samarbejde med den lokale skole i Osted, -min skole.
Træerne var indkøbt og betalt af Lejre Kommune, da den slags ikke er en del af den finansiering, vi kan søge penge til gennem fiskeplejen. Fair nok, da træer langs vandløbene ikke har direkte effekt på den økologiske tilstand nede under vandet. Og dog.
Da vi var færdige med at plante træer, gik vi i fælles flok ned på den bagerste del af projektstrækningen for at se, om der var gang i gydningen. Tre flotte gydegravninger kunne vi se på de gydebanker, vi lagde ud i 2019 i samarbejde med Osted Skole.
Træer langs vandløbet har en lang række gode effekter alligevel. Lavere temperaturer om sommeren grundet beskygning, skjul omkring rødderne langs brinkerne, levesteder for insekter, der klækker og giver føde for ørreder nede i vandet, foruden al det ved, der falder i vandløbet og enten giver skjul eller føde for hele vandløbets økosystem. Det giver dermed rigtig god mening at plante træer, og Lejre Kommunes vandløbsafdeling, som vi har haft et tæt samarbejde med under planlægningen af projektet, har da også været yderst positive.
Hele projektet står Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand for, og på selve projektdagen, midt i december, dukkede en håndfuld ”træ-mænd” m/k op til fælles-plantning langs åen.
130 træer, fordelt på 100 elletræer, der skulle plantes nede i vandkanten i klynger af 10 styk og 30 træer, der skulle plantes fritstående på banketten og skabe sammenhæng og æstetik. De fritstående træer var alle træer, der skal give større biodiversitet og bestod af 10 egetræer, 10 vildæbler og 10 fuglekirsebær. Alle tre træ-arter, der giver frugt og for de to sidstnævnte, også blomster til de hårdt trængte bier.
Vi inddelte os i hold således, at nogle plantede rød-el i vandkanten, mens andre tog sig af de fritstående træer. Det gik let og smertefrit og i løbet af få timer, var vi færdige med at plante træer. Det så hamrende godt ud og jeg glæder mig desto mere til, at træerne om føje år har nået en størrelse, hvor de også syner af noget på afstand. Det bliver det flotteste grønne bånd i nordgående retning med de mange træer langs brinken af Tokkerup Å.
Da vi var færdige, gik vi i fælles flok ned på den ”bagerste del” af projektstrækningen. Her var der allerede gydt på gydebankerne og vi kunne med en vis stolthed se, at nogle af de gydebanker vi lagde i 2019, allerede var blevet brugt, -også i år.
Tre sikre gravninger…..!
Således opløftet, sluttede årets sidste projekt i Grusbanden Fishing Zealand langs brinken af Tokkerup Å og som et ikonisk citat fra en ligeså ikonisk film, er der blot tilbage at sige..……-I’ll be back!!!!!
En af de 4-5 gydebanker, TØS og Grusbanden lagde ud i samarbejde med HedeDanmark i Truelsbækken i sommeren 2019. I øvrigt på den hedeste sommerdag det år med +30 graders varme. Det var 30. juni. Se i øvrigt den lille film fra udlægningen: https://www.youtube.com/watch?v=fVgSjinX9t0
Da Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand for en del år siden, -i 2019 og 2020, restaurerede Truelsbækken i bunden af Tempelkrogen over to gange, satte vi gang i en udvikling af vandløbet, der ganske vist var til at forudsige, men som også i første omgang gav panderynker på min skaldede isse.
Vi lagde knapt 500 tons sten af forskellig størrelse i Truelsbækken, der er delevandløb mellem Holbæk og Lejre Kommuner. Stenene havde vi fået foræret af et par lokale landmænd m/k, og klima-aftrykket var dermed minimalt. Desuden lagde vi en hel del gydesubstrat i vandløbet fordelt på 4-5 gydebanker.
Gydebankerne I sommeren 2020, altså året efter udlægning. Hvis du klikker på linket, kan man se selvsamme gydebanker et halvt år efter restaurering og et halvt år før billedet blev taget. December 2019: https://www.youtube.com/watch?v=paSqtYDnQgo
Først så det rigtig fint ud, -gydebankerne blev gennemgravet af Isefjordens ørreder og jeg blev helt glad om hjertet. Derefter fulgte et par år, hvor jeg med jævne mellemrum var forbi for at kigge på det nye restaurerede vandløb som HedeDanmark havde gravet (og vi havde restaureret) for at lade Truelsbækken løbe ud i Elverdamsåen og ikke som tidligere direkte ud i bunden af Tempelkrogen.
Faldet var blevet taget af og Truelsbækken løb i store bugter, adstadigt mod øst langs Holbæk-motorvejen i det, der i daglig tale kaldes Tempelkrogen Nord, -netop mellem den store sø, der rummer et fantastisk fugleliv, og motorvejen mellem København og Holbæk (rute 21).
Selvsamme strækning i dag som billed 1 og 2, samt de to foregående filmklip. Fantastisk, hvad der er sket på blot 6 år, ikke sandt? Elletræerne står nu i tre meters højde og der er en fin markeret strømrende, hvor vandet strømmer lystigt over gydebankerne.
Med det nye og længere forløb, voksede vandløbet til i dunhammer, brøndkarse og andet vegetation, og på brinkerne var selvsåede elletræer begyndt at slå rod i stor stil.
Elletræerne var jo et gode, men det var svært at finde vandløbet, da vi sammen med Lystfisker Danmark med Arne Kvist Rønnest i spidsen, besøgte vandløbet under en temadag på Sjælland, hvor vi kørte rundt til forskellige restaurerede vandløb for at kigge på effekter og udfordringer i stil med den temadag, der blev afholdt i Jylland.
Under temadagen stod det klart, at vandløbet var udfordret. Forsumpet og med alt for stor grødevækst. Græsning langs, -og i vandløbet af en snes Galloway-kvier hjalp heller ikke på vandløbet, men var en del af et forsøg, som jeg selv synes, var meget spændende at undersøge. Køerne trampede rundt i det terrænnære vandløb, -fyldt med sten og fyldt med grøde. Dog havde vi i samarbejde med lodsejeren fået hegnet gydebankerne ind således, at køerne trods alt, ikke trampede rundt i gydebankerne.
Jeg har nu i et par år, forsømt at komme forbi vandløbet. Ikke af uvilje, men alene på grund af tidsnød og fordi der har været en hel masse andre spændende vandløb at kigge på. Men for et par uger siden, var jeg igen forbi Truelsbækken for at kigge på den vandløbsstrækning, vi havde restaureret.
Var bækken stadig fyldt med grøde og lettere forsumpet? Jeg var faktisk ved at revne af spænding og havde gode gammeldags sommerfugle i maven, da jeg kørte ned mod projektstrækningen……..!!!
Umiddelbart inden Truelsbækken for alvor løber ud på engene lidt nord for Rute 21, lagde vi også et par lange gydebanker, som du kan se ved at følge linket: https://www.youtube.com/watch?v=bmgKA8b0ZQE. Billedet her er taget året efter udlægningen (i juli 2020). Gydebankerne blev brugt allerede det første år, og der kom yngel ud af det.
Elletræerne var nu for alvor slået an, og var efterhånden blevet til små træer på 2-3 meters højde og stod nu ganske fint langs vandløbet og giver skygge for sommerens stærke sol. Samtidig er vandløbet snævret ind i takt med, at strømrenden har udviklet sig til at ligge mere fast end umiddelbart efter etableringen af vandløbet og den efterfølgende restaurering. Hold op, hvor så det godt ud!
Ude på engen var brøndkarsen decimeret, dunhammerne ligeså og nu bugtede Truelsbækken sig i mindre slyngninger i det større stor-slyngede forløb.
Således ser strækningen ud i dag og man må nok sige, der er sket et og andet. Fantastisk flot ser det ud.
De mange tons sten, vi havde lagt ud, var ikke umiddelbart synlige, men jeg ved jo, de ligger i strømrenden og langs brinken således, at forholdene omkring vandløbet og kvaliteten er stabile året rundt og stadig under udvikling på den gode måde.
Når elletræerne for alvor får fat, vil de skygge grøden yderligere og dermed vil stenene komme til syne igen og sikre den variation, der er så vigtig for at sikre god økologisk tilstand. Det bliver helt vildt og jeg ser frem til at genbesøge Truelsbækken, -næste gang med en kortere frekvens.
Jeg er nemlig sikker på, Truelsbækken vil udvikle sig yderligere i de kommende år, og må konstatere, at forandring fryder.
Strækningen midt på engene, hvor vi lagde en masse skjulesten i Truelsbækken, ser aldeles fantastisk ud. Til sammenligning kan du se filmen via linket: https://www.youtube.com/watch?v=GXlo5G78BfE&t=7s, der viser samme strækning optaget i november 2020, -knapt et år efter restaurering af denne strækning.Umiddelbart inden Truelsbækken løber ud i Elverdamsåen, lagde vi en ordentlig omgang sten i spredt fægtning. En snes Galloway-køer har siden græsset på strækningen og de mange sten har (forhåbentlig) gjort sit til, at strækningen i dag ser godt ud……se billed 8!!!Strækningen umiddelbart inden udløbet i Elverdamsåen, -hvor rød-el nu har gjort sit indtog. Om føje år vil strækningen være beskygget og dermed vil alle de sten, der blev lagt ud (billed 7) dukke op på ny og sikrer variationen selv om grøden er skygget væk.Det bliver mega spændende at følge fremadrettet.
Sommerens grødeskæring af Lejre Kommunes vedligeholdelsesfolk blev foretaget med stor respekt for vandløbet og meget miljøvenligt. Men som man også kan se, har pindsvineknop for alvor bidt sig fast og vokser uhæmmet. Ved at plante træer langs vandløbet, begrænser vi plantens voldsomme vækst og sætter skub i en masse gode effekter, -blandt andet lavere sommertemperaturer, når træerne skygger for den varme sommersol.
Tokkerup Å i Lejre Kommune er over et par gange eller tre blevet restaureret af Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand. Foruden lodsejere, Lejre Kommune og Osted Skole, der også har været med langs bredden af dette vigtige gyde- og opvækstvandløb i Langvad Å-systemet.
Seneste projekt var et vandplansprojekt, hvor Lejre Kommune lagde både gydesubstrat og skjulesten i vandløbet, blandt andet med hjælp fra foreningen og Grusbanden. Siden da har ørreder i vandløbssystemet og fra Roskilde Fjord taget godt imod vores tiltag. Det gælder både de strækninger, vi har restaureret og det gælder også det seneste som Lejre Kommune stod for.
Nu giver vi Tokkerup Å endnu en ”make-over”. I første omgang skal vi plante træer langs med vandløbet på en knapt 500 meter lang strækning. Det bliver ikonisk.
Vandløbet har nemlig i en længere årrække haft en voldsom grødevækst og Åmændene i Lejre Kommune har haft svært ved at vedligeholde vandløbet. Pindsvineknop har vokset vildt og voldsomt. Ikke desto mindre blev sommerens grødeskæring fra vedligeholdelsesfolkene udført på meget fornuftig vis. De fik lavet en fin strømrende og vandet flød adstadigt ned ad bakke.
Jeg var ude for at elektrofiske på den strækning, hvor der i vinterens løb havde været knapt 20 gydegravninger og mine forventninger til yngelforekomster var store. Det viste sig desværre, at der ikke var de tætheder, jeg forventede. Måske havde sediment lagt sig i gydebankerne under vinterens afstrømninger, eller også har sommer-varmen været for høj, iltforbruget om natten for stort, eller en kombination af alle tre ting. Der var ganske enkelt ikke det antal fisk, jeg håbede. Trods en miljøvenlig vedligeholdelse, masser af gydebanker, og lidt spredte sten hist og pist. Sådan er det jo også nogle gange.
På denne del af projektstrækningen, behøver vi ikke at plante træer. Som det tydeligt fremgår af billedet, har træerne en meget positiv effekt på vandløbet. Træerne sikrer ikke mindst biodiversiteten omkring vores vandløb. Her er der masser af forskelligartet liv.
Én af de ting, der ville kunne optimere strækningen, var udplantning af træer langs vandløbet. Det har flere gode effekter, og samtidig ser det jo også smukt ud, når agerlandet i Danmark bliver ”besmykket” af lidt træer langs vores vandløb. Træer langs vandløbene har også gode effekter nede i selve vandløbet. Særligt rød-el er med til at gøre livet godt for både fisk og invertebrater.
Træer skygger en alt for voldsom grødevækst og giver dermed mere ilt om natten, da vandplanter forbruger ilt i de mørke timer, når fotosyntesen stopper i skumringen. Ligeså dæmper træer langs vandløbet den stærke sol, der hæver temperaturen, og på de varme sommerdage er gift for de små ørreder, der skal overleve i bade-kars-temperaturer over 20 graders varme. Det tåler de ikke så godt, skal jeg hilse og sige.
Løvfaldet, rødder i brinken og de grene og kviste, der falder ned i vandløbet, er med til at sikre en masse små skjulesteder, føde og gode livsbetingelser for både fisk og invertebrater. Se, det er godt for alt og alle.
Sidst, men ikke mindst er disse træer langs vandløbet med til at skabe korridorer for blandt andet vildtet således, at de uhindret kan vandre rundt i landskabet og dermed sikre biodiversiteten, -også når det gælder de lidt større dyr. Fugle, flagermus, krybdyr og ligeså padder, holder meget af disse træer for der er let adgang til vand og en masse små biotoper, hvor de kan leve.
Beplantningen langs Tokkerup Å er lige præcis et af de tiltag, der vil give effekt på alle parametre. Det er netop på den strækning, hvor vi for en del år siden lagde ikke mindre end 10 gydebanker ud på en længere strækning. Her skal der plantes 70-80 rød-el, samt en snes fritstående træer, der skal stå oppe på banketten for at pynte i landskabet, sikre fugle-kvidder og insekternes ve og vel. De fritstående træer er blandt andet vild-æble og fuglekirsebær, der også sikrer blomster i forsommeren til bierne, så de kan samle nektar til produktion af honning.
Rød-el skal sættes i klynger, -helt nede i vandkanten således, at de holder på brinken og kan stå med fødderne i vand. Det kan de bedst lide! -Og det har vi de bedste erfaringer med, for vi har efterhånden plantet træer langs mange kilometer vandløb og altid med et fornuftigt udkomme.
Lejre Kommune står for indkøb af træer, og det er derefter vores opgave at plante dem. Netop i november-december, er det bedst at plante træer, idet træerne kan nå at udvikle et fint rodnet inden tørken i sommerens løb, ville gøre det nødvendigt at vande træerne. Det slipper vi for, hvis vi planter dem nu. Derfor skal vi i gang med spaderne i december.
Nærmere bestemt den 7. december, hvor vi gerne skulle kunne mønstre et par håndfulde frivillige til at forestå plantning af de knapt 100 træer, Lejre Kommune har købt til os.
Meld dig derfor til dette, -sidste projekt i år!
Vi mødes kl. 10.10 ved Hvalsøvej 2, 4320 Lejre.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage en spade, samt arbejdshandsker mm. med.
For at alle fik noget ud af kurset havde vi sat et deltagerloft til vores vinterkyst-kursus i Odsherred. Kurset blev derfor ret hurtigt fuld-booket med i alt 34 deltagere.
Vi lagde ud i Odsherred Sportsfiskerforenings dejlige klubhus placeret centralt i Odsherred. Her startede vi med introduktion til dagen samt et kort oplæg om vinterfiskeriet, mens deltagerne nød kaffe & kage.
Havørreder er som bekendt vekselvarme, så det kom ikke som en overraskelse for deltagerne, at vandtemperatur er noget, man skal tage højde for, når man bevæger sig ud på kysten om vinteren efter havørreder. Når vandet bliver rigtigt koldt, er det også vigtigt, at man får styr på saltindholdet i vandet, altså hvor meget salt vandet indeholder, også kaldet salinitet. Disse to parametre er heldigvis nemme at få styr på, da man kan finde det hele på diverse apps. Her er Fishing in Denmark appen ofte at foretrække, da man også får meget anden information serveret på appen. Vind og vejr er også nødvendigt at sætte sig ind i, inden man planlægger sin fisketur og hvilke pladser, man vil besøge.
Det handler nemlig om at finde pladser med de mest optimale forhold for havørrederne. Bliver man god til det, er det langt nemmere at få succes på kysten. Altså lær at tænke som en havørred og find ud af, hvor de har lyst til at opholde sig under de givne vejrforhold!
Det lyder simpelt, men som de fleste ved, så er havørredfiskeri på kysten ikke altid simpelt.
Endelig fortalte guiderne også noget om korrekt genudsætning af fisk, da det især om vinteren er vigtigt, at det gøres rigtigt. Og som en sidste ting inden vi kørte på kysten var, at deltagerne blev opfordret til at indberette fangster via Fishing in Denmark appen eller via Fangstjournalens app. Disse tal er supervigtige og bruges af forskere til at følge bestandene af havørreder og til evt. forvaltningstiltag.
Efter seancen i klubhuset kørte spinneholdet mod Veddinge Bakker, hvor Jesper Roholm var guide. Samtidigt kørte flueholdet mod Vindekilde Strandvej, hvor Lars Juel var guide.
Ude ved vandet bød guiderne på en kort intro til den nævnte kyststrækning, og flere af deltagerne ville gerne vide noget i dybden om grejet. Her blev spurgt ivrigt til, hvilke blink man skal anvende, er ophængerflue godt, hvordan med dobbelttræk og fluekast, set-up til bombarda og flue osv. osv. Her var der stor spørgelyst, og det er lige netop det, som denne dag går ud på – at deltagerne får spurgt guiderne om alt det, man har på hjerte og gerne vil vide mere om vedr. havørredfiskeriet på kysten.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.
Først på dagen så det rigtigt godt ud med en god vind, der riflede overfalden. Flueholdet fik også hurtigt kontakt til flere fisk og så enkelte fisk vende i overfalden.
Spinneholdet havde valgt en plads, hvor vinden kom lidt mere fra siden, hvilket gav god gang i vandet. Vinden lagde sig lige så stille op ad dagen, og først her kom der fisk til spinneholdet. Faktisk var det samme mand, der fik tre tilbud og landede en af fiskene.
Spinneholdet nåede lige at prøve en plads mere, inden det blev mørkt – men her var der ikke kontakt til havørrederne. Da først solen nærmede sig horisonten blev det hurtigt meget koldt.
Guiderne takkede for en god dag – og deltagerne takkede også guiderne for en super dag med masser af god info.
Kystpladserne blev valgt ud fra at alle kunne være med, især med tanke på flueholdet, hvor en god rygvind ville være behjælpelig ift. kastene. Derudover skulle det også være nogle pladser, der kunne rumme en del lystfiskere.