Endnu én af de mange gydebanker, der er blevet brugt af gydende ørreder på projektstrækningen i Kohave Møllerende. Når man registrerer gydegravninger kigger man efter gydesubstrat, -altså valnøddestore sten, der er blevet ”vendt” af ørrederne. Det er forholdsvis nemt at se, om gydebanken er brugt eller ikke brugt. Her er det meget tydeligt, at stenene er ”friske” og ikke fyldt med algebelægning, der lægger sig på sten med tiden, hvis de ligger uberørt hen i vandløb med masser af næring.
Just før julefreden sænkede sig over det ganske land, modtog jeg en mail fra Jacob Hald og Palle Myssen fra Næstved kommunes vandløbsafdeling.
Jacob og Palle havde været en tur i Kohave Møllerende for blandt andet at kigge på gydegravninger på netop den strækning, Næstved Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand havde restaureret tilbage i august 2022.
Vi lagde dengang i samarbejde med Førslev Gods (lodsejer) og Næstved Kommune omkring 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i det meget vigtige tilløb til Saltø Å.
Allerede samme vinter var der betydeligt flere gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning i Kohave Møllerende og da jeg var nede for at undersøge effekten af projektet i august 2023 ved hjælp af en bestandsanalyse med elektrofiskeri, var yngeltæthederne mere end tredoblet i forhold til før restaureringen.
I 2022, -altså før restaureringen, fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen og i 2023 fangede jeg på nøjagtig samme station, ikke mindre end 62 stk. ørredyngel pr. 100 m².
Næstved Kommune har registreret gydegravninger i Kohave Møllerende i en længere årrække. Diagrammet viser gydegravningerne på projektstrækningen før og efter projektet blev udført. Registreringerne frem til og med 2022-23 er foretaget af Næstved Kommunes åmænd, samt Palle Myssen og Jacob Hald fra vandløbsafdelingen (der blev ikke talt i 2023-24 pga. høj vandstand), mens registreringerne i 2024-25 er foretaget af mig (og før gydesæsonen er slut). Når to forskellige ”tællere” er inde over, giver det en vis usikkerhed og derfor kunne det være super, hvis projektstrækningen blev gennemgået efter gydesæsonen i år af Næstved-folkene, for at kunne sammenligne tallene direkte.
Mailen fra Jacob og Palle var fantastisk nyt og en overordentlig dejlig (tidlig) julegave. De havde registreret en masse gydegravninger i Kohave Møllerende. Ikke blot på projektstrækningen, men i hele vandløbet. I alt havde de registreret 45 gravninger, da de to vandløbsfolk var afsted før jul.
Det måtte jeg forfølge. Derfor kontaktede jeg Førslev Gods og bad om lov til at kigge forbi ”vores” projektstrækning for med egne øjne at se de mange gydegravninger på ”vores” gydebanker.
Forleden, i de første dage af 2025, havde jeg så den fantastiske glæde at gå en længere tur langs Kohave Møllerende. Dobbelt glæde af to årsager. Dels har jeg fået ny hofte og kunne gå flere kilometer langs vandløbet uden smerter, og dels havde ørrederne gennemgravet den ene gydebanke efter den anden.
Tænk engang, -og vi er kun i begyndelsen af januar og derfor kan der såmænd godt komme endnu flere gravninger.
I alt registrerede jeg 38 gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning!!! Fuldstændig vanvittigt! Tænk engang, 38 gydegravninger svarer til 76 ørreder på gydebankerne, idet man fordobler antallet af gydegravninger for at estimere gydebestanden, da det kun er hunnerne, der graver.
Endnu en gydegravning på én af gydebankerne, der blev lagt ud i august 2022. I baggrunden er det tydeligt at se, hvordan blot nogle få sten i vandløbet, har stor effekt på vandets vej ”ned ad” åen. (foto taget af Jacob Hald, Næstved Kommune).
Mange af gydebankerne var totalt gennemgravede fra ende til anden, -altså 6-8 m² gydebanke, hvor hver en sten var vendt! Andre gydebanker havde klart markerede toppe, hvor både to, tre, fire toppe viste, at der havde været flere ørreder på samme gydebanke. Det var for vildt, og det var rekord for projektstrækningen (diagram). Alle gydebanker var blevet brugt.
Vandløbet ændrer fuldstændig karaktér, når sten og gydesubstrat lægges i et vandløb som Kohave Møllerende, der har et fint fald. Her er nu begyndt at vokse ”puder” af vandstjerne og i baggrunden ses en flok sten, der sørger for variation og dermed også biodiversitet.
Derefter gik jeg lidt opstrøms projektstrækningen, idet der tidligere, -altså de foregående år, også er blevet gravet på denne strækning. Ikke meget, men nok til at gøre strækningen interessant. Det skal jeg lige love for, var tilfældet i år. Her talte jeg på en kort 400 meter lang strækning ikke mindre end 12 gydegravninger i det (lettere sparsomme) gydesubstrat på denne ikke restaurerede strækning. For vildt.
Jacob Hald og Palle Myssens registreringer, samt mine ditto fjorten dage senere, får mig til at slynge et midlertidigt tal på bordet over gydegravninger i Kohave Møllerende. Det præcise antal er svært at ramme og der vil være usikkerheder i forhold til, hvilke øjne, der ser. Det handler både om erfaring, vandstand og mange andre faktorer, når man registrerer gydegravninger. Men jeg vover pelsen (!!!) og estimerer, der er 75-90 gydegravninger i Kohave Møllerende. Det betyder, der har været mellem 150-180 gydende ørreder på gydebankerne, hvilket er betydeligt mere end tidligere år.
Gydegravningerne i Kohave Møllerende registreres generelt af Næstved Kommune, der ligeså tager sig af registreringen i resten af Saltø Å-systemet. Det bliver meget interessant at følge udviklingen fremadrettet.
I andre vandløb i Næstved Kommune er det bl.a. frivillige fra Sportsfiskerforeningen Fladså, der tæller gydegravninger. Det har de gjort i årevis og yder dermed en kæmpe indsats. Mit store håb er, at netop den fantastiske effekt, restaureringen af Kohave Møllerende og andre vandløb har haft, giver de frivillige lyst til at gøre endnu mere for vores vandløb og dermed være med til at sikre jubelhistorier som den, der nu kan fortælles fra Kohave Møllerende.
Projektstrækningen løber godt beskygget på en lille del af strækningen, hvilket har givet et ”overbredt” profil. Her er aflejringer af sand. Vi har løst dette ved at lægge desto flere sten netop her for at skabe den rette variation, trods det overbrede profil.
Grusbanden i gang med endnu et projekt. Billedet her stammer fra Frejlev Å på Lolland, som fik en ordentlig omgang sten og gydesubstrat i 2020. Navneskiftet er bl.a. foranlediget af, at Grusbanden Fishing Zealand også kommer på Lolland, Falster og Møn og ikke kun på Sjælland.
Da jeg for snart ni år siden tænkte store tanker (haha!!!!) i forsøget på at give de spinkle ørredbestande, der just levede i vores sjællandske vandløb en håndsrækning, var jeg godt klar over, at det krævede en stor frivillig og koordinerende indsats. Jeg drømte om et stort fællesskab til glæde for ørredbestandene, -for biodiversiteten i vandløbene. Det blev der bakket op om af de sjællandske foreninger på et møde arrangeret af Fishing Zealand i Roskilde i foråret 2016.
Allerede på det møde, -som ingen sandsynligvis kan huske, foreslog jeg navnet ”Den sjællandske Grusbande”, netop for at favne så bredt som muligt. -Og det har ”banden” heddet lige siden! Men det har irriteret mig i årevis, at de vandløb, der ligger syd for Farø-broen, ikke rigtig kom ind under den paraply, der ligger i navnet ”Den sjællandske Grusbande”.
Vi har nemlig lavet rigtig mange projekter på Lolland, Falster og Møn, og hver gang har det været underligt at skrive Den sjællandske Grusbande i først projektbeskrivelserne og siden i blogindlæggene og pressemeddelelserne. Som om, vi bevægede os udenfor vores pastorat.
Det er ikke tilfældet, for både Vordingborg (Møn) og Guldborgsund Kommune (Lolland og Falster) er en del af fællesskabet omkring Fishing Zealand og dermed fællesskabet om at udvikle det bæredygtige lystfiskeri med alt, hvad det indebærer af arrangementer for børn og unge, forbedre naturgrundlaget for brakvandenes rovfisk, events og foredrag, samt restaurering af vandløbene.
Derfor ændrer vi nu navn fra Den sjællandske Grusbande til Grusbanden Fishing Zealand.
Både for at få Lolland, Falster og Møn på det officielle ”Grusbande-kort”, men også for at signalere, at Grusbanden hører til i fællesskabet omkring Fishing Zealand.
Vi fastholder samme indhold, struktur og alt det, der igennem næsten ni år, har fungeret så godt, og bl.a. er støttet af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Lige nu er vi mere end 850 frivillige medlemmer af Grusbanden, og alene i 2024, har vi i fællesskab restaureret knapt 5 km vandløb, fordelt på ca. 15 projekter!!! Vi har i 2024 lagt i omegnen af 500 tons sten og gydesubstrat i vandløbene til en værdi af mere end 1½ million kroner, alene i materialer, planlægning og udførelse. Læg dertil den samfundsmæssige værdi af et ørredvandløb i god økologisk tilstand oveni!!!!
354 bandemedlemmer har lagt 2540 timer alene i 2024 på at forbedre vandløbene på Sjælland, Lolland, Falster og Møn!
Det kan vi være stolte af. -Og allerede nu er der foreløbig planlagt mere end et dusin projekter i Fishing Zealand-kommunerne i det kommende år.
Men det stopper formentlig ikke ved det……-for der kommer altid lige et projekt eller en håndfuld ind af bagdøren, når jeg får en snak med både kommuner og foreningerne i løbet af vinteren.
Kommunerne skal jo implementere vandplanerne og er derfor i fuld gang med at kigge på udpegede vandløbsstrækninger, hvor vi jo meget gerne vil hjælpe til.
Samtidig skal der også kigges ind i ”de muliges kunst” i forbindelse med trepartsforhandlingerne.
Jo, -det bliver et spændende år for Grusbanden Fishing Zealand.
Den absolut øverste del af projektstrækningen, hvor jeg elektrofiskede inden sten og gydesubstrat blev lagt ud og blot fangede 16 stk. ørreder på 100 m² vandløbsbund. Her vil der ske mirakler er jeg sikker på, når jeg kommer igen om et år for at følge op på udviklingen. Der er Søren øverst i billedet, der lægger sten til rette, imens Jan Hornum, Lyndsey og Charlie retter gydebanken til.
Da jeg drejede af motorvejen på første afkørsel syd for Farøbroen for at køre mod Gundslev Å på Nordfalster, blev jeg budt velkommen af tusindvis af bramgæs, der stod på en mark med efterafgrøder umiddelbart inden Tårup By. De var tydeligvis i gang med at rippe marken for alt, hvad der kunne minde om grønne skud, og det er vel i grunden godt nok, tænker jeg, for de er jo nok på vej sydpå, hvor de overvintrer under varmere himmelstrøg. Det var også koldt, -3 graders varme og med en bidende vind, der gjorde ørerne kolde og fingrene stive.
Jeg skulle mødes med Lyndsey Samantha Craft fra Guldborgsund Kommunes vandløbsafdeling, da vi ville kigge på det projekt, Guldborgsund Lystfiskerforening og Grusbanden udførte tilbage i september måned sammen en adskillige lokale beboere fra Tårup By, der også gerne ville gøre en forskel for ”deres” å.
Var gydebankerne i brug og havde der været gydning på dem? – Det var det store spørgsmål.
Vi vidste, den ene i hvert fald havde været brugt. Peter Graff, der er lodsejer til et stykke af den restaurerede strækning og selv deltog på projektdagen, havde nemlig optaget en fin film af to flotte havørreder på 55-65 cm, der stod på netop den gydebanke, Peter selv havde etableret tilbage i september. De to havørreder stod flot på gydebanken og æggede hinanden til sjov og ballade.
Derfor var både Lyndsey og jeg klar over, at der havde været aktivitet på projektstrækningen, men vi var stadig nysgerrige på, om det mon var en enlig svale. Det var trods alt tidligt på gydesæsonen i denne del af regionen, hvor vi ofte ser, at gydningen i vandløbene på Lolland, Falster og Møn ofte først topper i januar måned, når der kommer vand under bugen til fiskene på gydevandring opstrøms.
På projektstrækningen lagde vi 21 tons gydesubstrat, fordelt på 10 gydebanker og 39 tons skjulesten i vandløbet, der ikke syner af meget, men dog er et vigtigt gyde- og opvækstvandløb på Nordfalster med udløb i Sortsø Dyb.
Samme gydebanke, nu blot nogle måneder senere. Som man kan se på billedet, har havørrederne gravet en fin gydegravning midt på gydebanken, -de lyse sten, som er blevet ”vendt”, hvor ørredæggene nu ligger imellem stenene. Det bliver vanvittig spændende at komme retur i sensommeren 2025 for at følge op på den bestandsanalyse, jeg lavede netop her. Mon ikke, vi kan fremvise helt andre tætheder når ynglen på denne gydebanke er klækket i april-maj?
Vores håb var, at blot nogle af de ti gydebanker ville blive brugt i løbet af den kommende gydesæson, -for blot få gydebanker kan i virkeligheden sikre en god bestand, hvis der vel at mærke er gode livsbetingelser for ørredynglen, når den klækker i april-maj måned.
Det havde vi jo netop sikret ved også at lægge skjulesten i vandløbet således, at variationen i den lille bæk var helt i top.
Flere lokale beboere fra Tårup By og de frivillige fra Guldborgsund Lystfiskerforening og Grusbanden gjorde det aldeles forrygende på projektdagen og allerede undervejs på dagen kunne vi se, at det vi havde gjort, ville blive fantastisk.
Lyndsey deltog også med sin familie, og derfor var det med slet skjult spænding, vi trådte ud af bilerne for at ”inspicere” projektstrækningen.
Noget af det første, der mødte os på dette ”vandsyn”, var fine små puder af vandstjerne, som stod fint i strømmen og i fremtiden vil agere vuggestue for både invertebrater og ørredyngel. Vandstjernen er én af de vandplanter, vi meget gerne vil have i vores vandløb, da den ikke visner væk om vinteren og samtidig skygger andre vandplanter (som vi ikke vil have, eksempelvis pindsvineknop).
Men vi var jo egentlig kommet for at kigge på gydebankerne……
Allerede på den nederste gydebanke, havde der været ”besøg” og der var en frisk gravning på nakken af gydebanken. Det er nemlig rimelig nemt at se, om ørrederne har gravet i gydebanken, idet stenene er lyse dér, hvor ørrederne har gravet.
Den ene gydegravning fulgte efter den anden på den 500 meter lange projektstrækning.
Flere af gydebankerne havde flere ”toppe” og dermed haft besøg af flere par havørreder, der havde gydt på ”vores” gydebanker. Fuldstændig fantastisk!!!!
Lyndsey og jeg talte i alt 23 gydegravninger på de ti gydebanker, -alle (med undtagelse af en enkelt) havde været i brug.
I selve Tårup By etablerede vi seks fine gydebanker, hvoraf de to som ses på billedet, også er blevet gennemgravet. Læg mærke til skjulestenene, som vil sikre variation i form af både skjul og ”whitewater-drift”, samt føde for den nyklækkede yngel. Disse gydebanker vil blive brugt mange år frem i tiden og vil sikre gode yngel-tætheder og overlevelse frem til smoltstadiet.
Nu ligger ørredæggene trygt og godt i det fineste gydesubstrat og med iltrigt rindende vand til hele tiden at sikre en stor overlevelse. Det bliver fantastisk, når ynglen klækker i foråret og befolker hele strækningen.
Særligt den øverste del af projektstrækningen bliver spændende at følge i de kommende år, for netop på denne strækning, var Gundslev Å meget forarmet med egnede forhold for ørredbestanden. Inden projektet elektrofiskede jeg nemlig denne strækning og fandt kun 16 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund. Slet ikke nok til at opfylde miljømålet.
Men jeg er sikker på, sensommerens bestandsanalyse, -når jeg kommer igen til september 2025, viser helt andre tætheder.
Selv på den øverste gydebanke, havde der nemlig været besøg af havørreder, og netop på denne banke, havde fiskene gravet midt på banken og ikke på nakken, som ofte er dér, hvor de først ”går i krig”.
Peter Graff’s gydebanke var blevet gennemgravet, og faktisk delt i to, og var blevet brugt både foroven og forneden! Helt vildt!
Tænk engang, -23 gydegravninger, hvilket giver en aktiv gydebestand på det dobbelte (da man fordobler antallet af gravninger, idet det kun er hunnerne, der graver). 46 havørreder (estimeret) har altså allerede nu været et smut i Gundslev Å på projektstrækningen og har fundet forholdene gode nok til at gyde! -Og gydesæsonen er jo slet ikke forbi endnu!
Min forventning er, at alle gydebanker uden undtagelse, bliver gennemgravet inden sæsonen slutter i januar-februar måned!
Det er da vildt og fortæller blot endnu en god historie om den indsats, de lokale fra Tårup By, de frivillige fra Guldborgsund Lystfiskerforening og ditto Grusbandemedlemmer, er med til at skrive i dette vandløb på Nordfalster.
Både Lyndsey og jeg var da også helt høje af den effekt, projektet allerede har haft.
Det er afregning ved kasse ét, og en vidunderlig cadeau til de frivillige.
Søndag d. 24. november inviterede Pro-Outdoor, Holbæk Kommune og Fishing Zealand på “Introduktion til vinterfiskeri i Isefjorden”.
Kaffen stod på bålet og dampede, da deltagerne dukkede op. De blev budt velkommen af gutterne fra Pro-Outdoor og guiderne fra Fishing Zealand og selvfølgelig budt på den obligatoriske bålkaffe. Der blev sat pris på den varme drik denne regnfulde morgen ved fjorden.
Efter velkomst var der fælles introduktion til vinterfiskeriet i fjorden, hvor fokus var på at inspirere og lære de mere end 25 fremmødte lystfiskere, at finde og fange havørreden i vintersæsonen.
Her blev ”Fishing in Denmark” app’en nævnt igen og igen – og det blev understreget, at salinitet og vandtemperatur ofte er de afgørende faktorer for at få held med fiskeriet i de kolde måneder. Og så skal der fiskes tæt på land – og med det menes meget tæt på land! Dette fik en af deltagerne at se ved selvsyn senere på dagen, som vi vender tilbage til.
Foto: Jan O. Nielsen
Der var fem instruktører denne dag, da Pro-Outdoor stillede op med tre mand. Mikkel, Nicolai og Martin har hver deres ekspertise indenfor spin og flue samt godt lokalkendskab til Isefjorden. De to FZ-guider Mark og Niels er især fluefiskere, så det var muligt for alle at få hjælp og vejledning, hvilket mange glædeligvis benyttede sig af. Der blev nørdet med fluer, blink, forfangtykkelser og forfangslængder samt en masse spørgsmål omkring bombarda – herligt!
Martin og Nicolai tog nogle af deltagerne med til et par andre pladser, mens andre deltagere kørte ud på egen hånd eller fik et par tips til gode pladser i fjorden. Endelig blev en del af deltagene i området, og fik det fisket grundigt af.
Fiskeriet var dog svært denne dag, da en strid sydlig vind nærmest havde tømt fjorden for vand, og vandstanden var på -50 cm. Så der hvor vi normalt fanger fisk, kunne man denne dag gå tørskoet rundt.
Jan O. Nielsen havde taget sin søn med på fisketur, og de var lige kørt over på den anden side af fjorden. Kort inde i deres fiskeri så de et par hvirvler fra et par store fisk på lavt vand, så de blev tæt på land og fiskede det helt lave vand af. De skiftede til bombarda og flue, og det varede ikke længe, før der var succes – Jan fik en fin fisk på ca. 46 cm (der blev genudsat). Herligt at teorien fra tidligere på dagen viste sig at være vejen til at få fisk denne dag.
Ud af eftermiddagen kom flere af deltagerne tilbage til pladsen for at få en kop kaffe, hygge og en sludder – og her kunne Martin, og de deltagere han havde haft med, berette om kontakt til flere fisk både hug, sete fisk, og fisk der fulgte med helt ind efter agnen.
Genplantning i Tranemosegrøften er en vigtig del af det projekt, vi udførte tilbage i 2021 og med meget fine resultater. I Tranemosegrøften er ørredbestanden på projektstrækningen mere end fire-doblet.
Igennem de seneste år, har Grusbanden sammen med Kalundborg Sportsfiskerforening og Halleby Å Sammenslutningen, udført flere vigtige projekter i vandløb i Kalundborg Kommune. Projekterne er udført i et tæt samarbejde med lodsejere, grundejerforeninger og naturligvis vandløbsmedarbejderne fra Kalundborg Kommune der alle som én, har været ualmindelig positive overfor de miljøforbedringer, vi har foreslået og siden udført.
Det gælder både etablering af sandfang, udlægning af ”dødt ved”, samt ikke mindst etablering af snesevis af gydebanker, foruden udlægning af flere hundrede tons skjulesten og sten til sikring af brinkerne. Det bedste af det hele er dog, at også ørrederne og den øvrige fauna i vandløbene, har taget overordentligt godt imod vores tiltag.
I alle vandløbene er der kommet en markant større ørredbestand og dermed også biodiversitet, hvilket vores bestandsundersøgelser bekræfter. I Tranemosegrøften er bestanden mere end fire-doblet på projektstrækningen og i Egemarkeløbet er der nu kommet en ørredbestand, hvilket ikke har været tilfældet før det projekt, vi udførte i 2022.
I år har vi restaureret en længere strækning af Reerslev Møllerende, som vi har store forventninger til i de kommende år. Reerslev Møllerende vil i fremtiden på projektstrækningen kunne opfylde miljømålet, -god økologisk tilstand.
Elletræerne, der er plantet i vandkanten af Reerslev Møllerende vil i de kommende år skabe både skygge og ikke mindst føde og skjul, når løvfaldet sender næringsrige blade ned ad vandløbet om efteråret og rødderne giver skjul, når de søger ud i vandløbet.
Fælles for alle tre projekter var, udover udlægning af sten og gydesubstrat, at brinkerne skulle tilplantes med både elletræer i ”vandkanten” og fritstående, æstetisk smukke træer på banketten, -på brinken. Derfor havde jeg i forbindelse med projektbeskrivelserne også udarbejdet en beplantningsplan for de tre vandløb således, at træerne indgik i det endelige og færdige projekt.
En vigtig detalje er i den forbindelse, at vi -altså lystfiskerne- ikke kan søge Fisketegnsmidler til den slags. Finansieringen skal dermed findes andre steder. Her trådte vandløbsfolkene fra Kalundborg Kommune til, og sikrede, at denne sidste del af projekterne også kunne udføres. Det giver god mening, for netop træer langs vandløbene er godt for miljøet som helhed og godt for udgiften til vedligeholdelse i særdeleshed.
Træer langs vandløbene har flere fordele. De skygger den grødevækst, der ”vælter” frem i forårs- og sommermånederne og holder temperaturen i vandløbet nede. Samtidig skaber de naturlige korridorer for de landlevende dyr, -pattedyr, fugle, padder og krybdyr, og er med til at skabe smukke bånd i landskabet.
Når løvfaldet kommer om efteråret, er blade, grene og træernes rødder med til at give føde og skjul for både fisk og invertebrater nede i vandløbet. Alt i alt er der gode argumenter for at plante træer langs vandløbene, og da Kalundborg Kommune tilbød at stå for finansieringen af træerne, var vi ikke sene til at takke ja!
Da Kalundborg Kommunes vandløbsmedarbejdere samtidig tilbød at plante dem i samarbejdets fælles ånd, var der ikke et øje tørt. Hold op, hvor kan vi flytte bjerge sammen! Som sagt, -så gjort. Derfor er Tranemosegrøften, Egemarkeløbet og senest Reerslev Møllerende blevet plantet til på projektstrækningen med elletræer i mindre klynger i vandkanten og der er blevet plantet vild kirsebær, benved, egetræer mm. på banketten.
Et æstetisk egetræ tager sig godt ud på banketten af Reerslev Møllerende, og vil sammen med de øvrige fritstående træer give projektstrækningen et fantastisk look, samt korridor for de landlevende dyr i området. Læg mærke til beskyttelsen af træet, som forhåbentlig sikrer mod netop de dyr, der får glæde af de voksne træer i fremtiden.
I de to førstnævnte vandløb er der i november måned blevet genplantet fra de tidligere år og i Reerslev Møllerende er hele projektstrækningen nyplantet og med beskyttelses-ting omkring således, at områdets vildt ikke gnasker de nyplantede træer i stykker inden de når at få ordentlig fat. Det er da fantastisk!
Dermed kan vi alle, -lodsejere, kommune, og alle de frivillige, der har deltaget og leveret en kæmpe indsats, sætte flueben ved de tre projekter, der på alle måder vil gøre en kæmpe forskel for ørredbestanden i både Egemarkeløbet, der løber til Sejerøbugten, Tranemosegrøften med udløb tæt på Røsnæs og i Reerslev Møllerende, der først tager turen gennem Åmosen, siden Tissø for at løbe ud i Storebælt sammen med resten af det store opland under Hallebyåen.
Vi takker for det fine samarbejde omkring projekterne og glæder os til mange flere i de kommende år.
Når fællesskabet løfter, er der ikke grænser for vægten, vi kan bære sammen.
