Spændende aften med Fiskerikontrollen
- 28. februar 2017
Torsdag, den 16. marts kl. 18.30 – 21 i ROLK’s klubhus, Fiskevej 14, Veddelev, 4000 Roskilde
kan du tage del i et informativt foredrag omkring Fiskerikontrollens indsatsområder, arbejdsmetoder og virke.
Fiskerikontrollens arbejde har stor betydning for et bæredygtigt fiskeri i vores hav og fjorde.
Som lystfisker er opsætningen af ulovlige garn med til at nedsætte vores fangstmuligheder samt indfangning af moderfisk. Det kan også skabe en negativ forståelse for den måde, som fritidsfiskerne driver deres hobby på.
ROLK vil gerne være med til, at vi får en indsigt i de regler og bestemmelser, der er omkring opsætning af garn og ruser. Vi inviterer derfor til en åben klubaften, hvor alle kan komme og høre om det spændende og betydningsfulde arbejde, som Fiskerikontrollen udfører.
Vi får mulighed for at se deres båd samt diverse grej, og hvordan de anvender droner til at observere ulovligheder på vandet. Vi får også et indblik i, hvad vi som lystfiskere kan gøre for at hjælpe Fiskerikontrollen, og dermed sikre en bæredygtig bestand i vores fiskevande.
Tilmelding til den åbne klubaften: uffec@rolk.dk eller tlf. 40532775
Program:
- Kort præsentation af Fiskerikontrollen
- Gennemgang af Fiskerikontrollens opgaver og værktøjer
- Frisk luft og fremvisning af båd og diverse arbejdsredskaber
- Fremvisning af Fritidsfiskergrej
- Spørgsmål (ingen er for dumme, små eller store)
- Afslutning
Håber vi ses!
-Uffe