Havørredforedrag på Halsnæs Bryghus
- 30. januar 2017
Foredrag om sportsfiskeri efter havørred på kysterne tirsdag den 28. februar 2017 kl. 18.00-21.00
Hvis du, som Fishing Zealand-guide Keld Juul Michaelsen, er vild med sølvtøj, så få tips og tricks denne aften, så du kommer videre i jagten på den fantastiske havørred og bliver klar til forårsfiskeriet.
Det er den Fishing Zealand-certificerede fiskeguide, Keld Juul Michaelsen – som for øvrigt står bag guidevirksomheden www.fabulousflyfishing.dk – der afholder dette foredrag. Han vil fortælle, hvordan han griber sit fiskeri an i fjordene og på den åbne kyst. Derudover deler han sine tanker og refleksioner om kystfiskeri efter havørreder.
I løbet af aftenen vil følgende emner blive behandlet:
• Havørredens biologi og byttedyr
• Hvordan man læser kysten, og hvilken strategi der er givtig
• Kystfiskerens årshjul
• Gennemgang af grej – både flue og spin samt favorit fluer/blink
• Hvilke knuder og tackler Keld anvender
• Vandpleje
• Eksempler på typiske pladser/hotspots, og hvordan de fiskes.
Foredraget afholdes på Halsnæs Bryghus, og i løbet af arrangementet vil der Bryghusets lækre buffet blive serveret.
Pris 250,- kr. pr person inkl. Bryghusets buffet. (Drikkevarer er ikke inkluderet).
Billetter kan bestilles hos Fishtrip https://www.fishtrip.dk/arrangementer/foredrag-hav%C3%B8rred