Sikke en gang rod i Bregninge Å!!!!
- 21. august 2025
I fredags elektrofiskede vi en længere strækning af Bregninge Å forud for det projekt, vi udførte dagen efter, -nemlig i lørdags. To dage med de gæve gutter fra Kalundborg Sportsfiskerforening og ditto Grusbanden Fishing Zealand, -kan det være bedre.
Selve projektet gik i al sin enkelhed ud på at skabe så meget rod i vandløbet som muligt på en 600 meter lang strækning, indenfor rammerne af regulativet for Bregninge Å og samtidig tage højde for, at der er tale om et vandløb, hvor vandet jo også skal løbe. Ellers er der jo ikke tale om et vandløb, vel?
Vi skulle lægge ”dødt ved” i det alt for brede profil. Vandløbet er 3-4 meter bredt og ifølge regulativet skal strømrenden blot være 90 cm og vel at mærke kun ved ekstraordinær høj vandstand. Men forud for det, ville jeg gerne lige elektrofiske en del af strækningen for at se, om der overhovedet var ørreder på strækningen, som mest af alt, ligner en lettere sumpet, overbred kanal i skoven opstrøms Skovvejen mellem Kalundborg og resten af verden. Derfor mødtes vi til bestandsanalyse, fredag klokken 17 for at dyppe elektroderne i vandløbet.
I alt dukkede 10 medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening op, og ved fælles hjælp fik vi sat båd i vandet, rigget elektrofiske-udstyret til og kunne derefter ”sætte strøm” til vandet.
Jacob Risum var min ”wing-man”, og allerede efter få dyp umiddelbart opstrøms broen ved Skovvejen, dukkede de første små stykker yngel op. Det var fine fisk, små plettede skønheder.
På den første 50 meter lange strækning, var der voldsomt meget grøde i vandløbet, siv og smalbladet mærke i hele vandløbets bredde. Men det gik, og vi fangede i alt 23 små, -og store ørreder. Yngel for det meste, men dog også tre fine plettede bækørreder på 16, 17 og 20 cm.
Længere opstrøms, på næste station, kunne vi desværre kun fiske 25 meter, så lukkede åen helt til. På denne strækning, fangede vi blot 5 stk. yngel. Det var helt tydeligt, at jo længere opstrøms, vi bevægede os, des mere tyndede det ud i antallet af ørreder. Det er der såmænd ikke noget mærkeligt i. For lige nedstrøms Skovvejen, ligger der adskillige gydebanker, som hvert år bliver brugt af gydende ørreder. Det er afkommet fra disse ørreder, der er vandret opstrøms, men ikke mere end blot nogle få hundrede meter. Det spiller fint sammen med de erfaringer, DTU Aqua igennem en årrække har gjort sig, -at en velfungerende gydebanke leverer yngel 400 meter nedstrøms og 100 meter opstrøms. Det var øjensynligt yngel fra disse gydebanker, vi fangede på den første station.
Vi elektrofiskede desværre kun disse to stationer, men håbet er naturligvis, at jeg kan komme igen om et år eller to, og undersøge hele strækningen.
Derefter sagde vi pænt farvel til hinanden og ”på gensyn”. For dagen efter, -lørdag morgen, mødtes vi så igen.
Ikke alle gengangere, og dertil en ordentlig stak nye frivillige fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand, foruden et par ”frivillige” fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling og Kalundborg Forsyning.
I alt var vi 23 deltagere, hvoraf der var en lille håndfuld børn iblandt. Efter en kort præsentation af de forskellige metoder til udlægning af ”dødt ved”, løs snak om Bregninge Å og generelle spørgsmål, vandrede vi i gåsegang igennem det tårnhøje græs, siv og urtevegetation mod projektstrækningen nogle hundrede meter nedstrøms Deigvad Vandværk. Her løber Bregninge Å ind i skoven og bliver derved overbred og uden den store grødevækst i vandløbet. Det var på denne 600 meter lange strækning, vi skulle lægge ”dødt ved” i vandløbet for at skabe så meget rod som overhovedet muligt…….og samtidig fastholde en velfungerende strømrende.
Frans Sønafpreben fra Nivå (og Grusbanden) havde taget motorsav med og der blev i den grad gået til stålet. Samtidig blev der savet grene og stammer med håndsav af de øvrige deltagere, banket pæle i vandløbsbunden, ligeså gaffelgrene til at fiksere det ”døde ved”, samt grene og mindre trækroner således, at der både blev etableret skjul under og mellem grenene, samt indsnævret vandløbet til mere fornuftig bredde.
Nærmest øjeblikkeligt begyndte vandet i Bregninge Å på projektstrækningen at løbe lidt hurtigere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan strækningen fremadrettet vil udvikle sig. Det bliver fantastisk at følge i de kommende år.
Overalt på projektstrækningen var de frivillige fra Kalundborg-foreningen og Grusbanden i gang og fik lavet det ene fantastisk spot for yngel og invertebrater efter det andet. Sikke et engagement og evne til at tænke ud af boksen.
De unge knægte, såvel som pigerne, der deltog, var mindst lige så ivrige og virksomme, som de garvede frivillige, og de unge mennesker var meget tilfredse med deres indsats, hver gang en ny gren eller stamme var lagt i åen. Kanon indsats og en stor tak for hjælpen fra mig.
”Dødt ved” har dog kun en vis levetid i vandløbet, idet grene, stammer og blade, rådner og forgår med tiden. Men det er vi helt med på.
Undervejs i processen, er der nemlig en masse føde og skjul til invertebrater og dermed også ørredynglen. Samtidig har ”dødt ved” en anden og ikke uvæsentlig værdi i et overbredt vandløb.
Bag disse grene, der blev lagt i vandløbet, vil der med tiden aflejres materialer, der mest af alt kan betegnes som brinkfødder. Det er aflejringer, som i fremtiden bliver landfaste, og hvor der vil vokse græs og urtevegetation i det næringsrige ”jord” og yderligere være med til at sikre en større biodiversitet.
Med tiden vil også små træer slå rod netop her (ellers må vi jo plante dem).
I fire fornøjelige timer knoklede vi på, hvorefter vi kunne sætte flueben ved veludført indsats, engagement og masser af rod i vandløbet. Derefter var der drikke- og sludrepause, hvor nye fællesskaber blev etableret, networket, og naturligvis fortalt historier fra fælles gamle dage.
Det viste sig faktisk, at én af mine gamle elever fra et Lystfiskerhold, jeg havde i Svinninge Ungdomsskole for omkring 30 år siden, Jess Norman Andersen, deltog og faktisk havde fisket sammen med Mark Holm, biolog fra Kalundborg Kommune, der også deltog.
Jo, verden er engang imellem ikke helt så stor, som vi går rundt og tror.
Det bedste af det er, at om kort tid skal vi i gang igen i Bregninge Å, når en strækning umiddelbart opstrøms skal restaureres med udlægning af både gydesubstrat og skjulesten…..for så vil hele skovstrækningen være i spil som opvækstvandløb for både yngel og større fisk, -bækørreder i en passende størrelse.
Tak til folkene fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Grusbanden og alle andre medvirkende til at skabe en masse rod i Bregninge Å.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,