Kategorier

Bloggere

Særdeles vigtigt hul igennem rørskov i Vintersbølle Bæk.

Det var under svære betingelser, vi lagde gydebanker i Vintersbølle Bæk i september 2022, hvor vi måtte bruge måtter som slisker til gydesubstratet for at få det lagt ned i vandløbet i den dybe kløft.

Jeg havde glædet mig længe til den 11. december, hvor Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling og jeg, skulle mødes for at kigge på potentielle projekter i vandløb i Jimmi’s pastorat.

Vi mødtes i Nyråd, hvor Vintersbølle Bæk har sit snørklede løb igennem skoven med udløb i Storstrømmen mellem Motorvej E47 og Vordingborg. Netop Vintersbølle Bæk restaurerede Grusbanden Fishing Zealand i samarbejde med Møns Sportsfiskerforening tilbage i 2022, hvor vi lagde 55 tons sten og gydesubstrat i bækken under særdeles vanskelige forhold, som du kan se via her:

Gudskelov var vi omkring 25 deltagere ved den lejlighed, der alle knoklede med et fabelagtigt engagement og blev i øvrigt, til meget stor glæde, serviceret med frokost af Nyråd Lokalhistoriske Forening. Der blev dengang udlagt i alt 35 tons skjulesten og etableret ikke mindre end 6 gydebanker i dette vigtige gyde- og opvækstvandløb. Jeg har siden, ved et par lejligheder, besøgt Vintersbølle Bæk, blandt andet med elektrofiske-udstyret, hvor Christian Skotte og jeg, året efter restaureringen (i oktober 2023), undersøgte ørredbestanden efter udlægning af sten og gydesubstrat. Med tilfredsstillende tætheder (102 stk/100 m² vandløbsbund).

Det ”færdige” vandløb, som vi afleverede til naturen i september 2022 så aldeles indbydende ud med sine skjulesten og gydebanker som perler på en snor.

Jeg ville gerne have været forbi med el-udstyret i dette efterår, men nåede det ikke indenfor ”bestands-analyse-vinduet”. Nu fik jeg til gengæld lov til at besøge bækken sammen med Jimmi og vi begyndte gensynet oppe i selve Nyråd, opstrøms for Hulemose Sø.

Her så det fint ud, men vandløbet kunne såmænd godt optimeres, hvilket jeg skrev mig bag øret. Derefter tog vi i Jimmis bil ned til Beværterhuset i skoven, hvor projektet i sin tid, havde sin ”base”. Min bil blev stående i Nyråd.

Netop på denne strækning, ved Beværterhuset, var både Jimmi og jeg spændte på, hvordan vandløbet havde udviklet sig siden projektet. Vintersbølle Bæk løber her i rask tempo i den dybe kløft i skoven.

Vi gik først nedstrøms, -ud mod udløbet, og kunne gudskelov konstatere, at sten og gydebanker stadig lå til stor effekt i bækken. Der var dybe huller, stryg og masser af variation. Ude på engen, umiddelbart inden udløbet, løb bækken terrænnært, præcis som de fleste vandløb i Danmark i gammel tid inden udretning og dræning, har skåret sig igennem landskabet. Kors, hvor så det godt ud.

Engen, hvor Vintersbølle Bæk har sine sidste 4-500 meter forløb inden den løber ud i Storstrømmen. Her ligger vandløbet terrænnært og meget varieret, præcis som de fleste af vores vandløb i gammel tid har ligget.

Jimmi og jeg var lutter smil fra øre til øre, men der var dog en lille orm i min mave, -og jeg fornemmede samme foruroligende fornemmelse hos Jimmi. Vi sagde ikke noget, men jo tættere vi kom på udløbet, blev nervøsiteten gradvist større. Vi havde nemlig ikke set én eneste frisk gydegravning i det ellers så fantastiske vandløb…..!!!!

Da vi nåede udløbet, fik vi vores bange anelser bekræftet. Vandløbet havde ikke et specifikt udløb, men løb diffust og med meget lav, sivende vandstand igennem en rørsump, og helt uden mulighed for passage for optrækkende havørreder på gydevandring. Det var kattens!!!!

Jimmi greb straks telefonen og fik øjeblikkeligt gjort noget ved sagen. Der skulle åbnes op, -hellere i går end i morgen. Derefter gik vi hele Vintersbølle Bæk igennem, -også opstrøms Beværterhuset. Helt op til Nyråd, hvor min bil var parkeret.

Udløbet, der viste sig ikke at have et egentligt ”hul” igennem, men blot sivede diffust ud igennem rørskoven, levnede ikke havørrederne mange chancer for at vandre op i åen for at gyde. Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling reagerede prompte på det og fik iværksat vedligeholdelsesfolkene således, at der kom passage ved udløbet.

”Vandsynet” i Vintersbølle Bæk var forbi, og vi kørte derefter til næste vandløb i Vordingborg Kommune for at kigge på andre potentielle projektstrækninger. Det er en anden historie, som jeg nok skal offentliggøre, når projekterne skal udføres.

Når vandløb igennem mange år har skåret sig ned i landskabet, skabes disse dybe kløfter og findes i vore dage for det meste, hvor der er skov. Det er der en god grund til, idet man har plantet skov, hvor landskabet har umuliggjort dyrkning af marker som eksempelvis ved Nyråd. Både Langebækken, Stensby Møllebæk, Bakkebølle Bæk og Vintersbølle Bæk, der alle ligger med få kilometers mellemrum, er alle skovvandløb og skærer sig igennem landskabet de nederste kilometer inden udløbene i dybe kløfter omkranset af skov.

Dagen efter, havde jeg en opfølgende snak med Jimmi, der kunne fortælle, at allerede senere på dagen, efter Jimmi og jeg havde forladt Vintersbølle Bæk, havde vedligeholdelsesfolkene været ved udløbet for at skabe passage. Jimmi var selv taget ned for at checke ”hullet” igennem rørskoven og kunne berette, at der allerede var havørreder i åen på vej opstrøms for at tage de mange gydebanker i brug.

Det lød fantastisk, og jeg priste mig lykkelig for, at Jimmi og jeg havde taget turen hele vejen ud til udløbet dagen før således, at vi opdagede den manglende passage ved strandkanten. Og for at gøre historien endnu bedre, var en af de frivillige ”gydetællere” i Vordingborg Kommune, og som i øvrigt gør en kæmpe indsats vinteren igennem, -Steen Lange Jensen forbi Vintersbølle Bæk for en uges tid siden. Altså kun knapt 14 dage efter, Jimmi havde sørget for hul igennem udløbet.

Steen registrerede ikke mindre end 49 gydegravninger, da han vandrede vandløbet igennem fra udløbet til Nyråd. Præcis på samme strækning, hvor der ikke havde været én eneste gravning et par uger tidligere!!! Tænk engang.

Historien fortæller os med al tydelighed, at vi altid skal være opmærksomme, bruge den viden og erfaring vi har til hele tiden at være nysgerrige, og ser vi mærkværdigheder, at vi så reagerer på det øjeblikkeligt som Jimmi havde gjort det.

Var vi ikke gået den lange vej til udløbet, havde der med stor sandsynlighed ikke været en eneste gydefisk i Vintersbølle Bæk i denne gydesæson og dermed ikke yngel til at opnå god økologisk tilstand. Uha, uha, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på.

Så kunne jeg være kommet forbi med el-udstyret til efteråret 2026 og ville have konstateret, at der ikke var tilfredsstillende tætheder trods restaureringsprojekt og Jimmi havde ligeså med ærgrelse, -ikke opnået god økologisk tilstand. Nu kan vi derimod glæde os over, at da der først kom hul igennem rørskoven, så væltede det op med gydevandrende havørreder.

Af hjertet tak.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,