Kategorier

Bloggere

”Odsherred Open” hjælper vandplejen

Nimh

I Odsherred Sportsfiskerforening er vandplejefolkene i fuld gang med at forbedre de små ørredvandløb i Odsherred. Vandløbsforbedringerne sker i tæt samarbejde med Odsherred Kommune, Fishing Zealand og Naturstyrelsen. Samarbejdet omkring forbedringerne rækker dog også ud over de mere institutionelle og vanlige samarbejdspartnere, idet en række lokale virksomheder også støtter op om projekterne.

Det er netop denne form for fællesskab, jeg og de frivillige rundt omkring på Sjælland arbejder hen imod i det miljømæssige arbejde: At skabe sammenhænge og fælles indsatser.

Billed 1, hængende laksefiskDet kan du være med til at støtte op om, idet Odsherred Sportsfiskerforening afholder ”Odsherred Open” den 16. april, der er en ny kystkonkurrence i Nordvestsjælland.

Hele overskuddet går direkte til vandløbsforbedringer, så lystfiskerne kan få endnu flere store og stærke vildfisk på kysten.

Fisker du på Odsherreds kyster, kan du derfor slå to fluer med ét smæk, – både fiske i den absolutte højsæson den 16. april, og samtidig støtte vandløbsforbedringerne.

Alle kan deltage, – og så koster det blot en hund.

Konkurrencen starter fra midnat, – natten til den 16. april og slutter kl. 15.00 i klubhuset på Nygade 16, 4550 Asnæs.

Konkurrencen er også bemærkelsesværdig på anden vis, idet den er geografisk meget lokalt forankret, idet kun fisk fanget i Odsherred Kommune, der er med i Fishing Zealand, tæller med i konkurrencen.

Men det er nu ikke så ringe endda, tænker jeg, for netop Odsherred-kysten, rummer noget af det fineste kystfiskeri, vi kan opdrive på Sjælland. Og med 157 km kyststrækning, skulle der være pladser og fisk til alle.

Fiskeriet kan dermed foregå fra Odsherred Kommunes kystgrænser gældende midt på Audebo-dæmningen i øst til kommunens kystgrænse på Strandvejen ved Havnsø Strand i vest.

Der må indvejes en fisk pr. deltager, og fisken skal være renset ved indvejningen. Laksefisk går forud for andre arter, når der skal deles præmier ud. Særligt for juniorer, er der grund til at fange noget, for alle juniorer (under 16 år), der indvejer fisk, vil få en præmie.

Der vil være mulighed for at købe pølser, øl, sodavand og kaffe i klubhuset.

Yderligere information finder du her: Odsherred Open, og ellers kan du henvende kontakt til Jan Aggerholm (30 79 54 62) eller Kalle Ludvigsen (51 53 89 59), begge fra Odsherred Sportsfiskerforening.

Du kan støtte, – og fiske ved at betale 100kr. via kontonummer: 3566-3566070553, Danske Bank. Husk dokumentation, og husk at skrive alle deltagernavne på indbetalingen. Deltagergebyret kan også købes Outdoor Centret i Asnæs eller hos Pro Outdoor i Holbæk.

Knæk og Bræk, – vi ses derude.