Tanker om den nye lystfiskerstrategi – på godt og ondt
- 26. oktober 2018
I går var vi samlet i Assens for at fiskeriminister Eva Kjer Hansen kunne præsentere sin nye Strategi for lystfiskeri. Vi er mange, der kæmper for at lystfiskeri skal have større fokus på Christiansborg, og derfor er det særdeles positivt, at der bliver sat fokus på det, og ikke mindst at der sættes 32 millioner af til at understøtte det. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at have en underlig følelse af – Hov hvad skete der lige der? – Hvorfor ser fordelingen af midlerne ikke anderledes ud? Hvorfor er der ikke langt større fokus på det allervigtigste for alt det, der har med lystfiskeri at gøre – nemlig fiskebestandene?
Jeg har siddet med i arbejdsgrupperne, som blev ledet af Jakob Elleman-Jensen. Både i den gruppe, der skulle komme med anbefalinger til udvikling af lystfisketurismen, men også den, der skulle diskutere, hvordan fiskeriregulering kunne forbedres. Og her kan jeg ikke føle andet end, at der er blevet lyttet langt mere til vores anbefalinger ang. turismen end ang. fiskeriforvaltning, som stort set er udeladt i strategien.
Der er rigtig mange tiltag i rapporten som vil komme erhvervet og dem der arbejder med lystfiskerturismen til gode. Det er glimrende, og en masse spændende tiltag er i vente – men lige nu dagen efter mødet kan jeg ikke lade vær med at fokusere på alt det jeg savner. Det er det, der fylder i mit hoved lige nu – og derfor også i dette indlæg.
I fiskerireguleringsgruppen havde vi drøftet et stop for erhvervsfiskeri i søer, gamefish-status på de vigtigste arter, brug af maksimal fangstantal og vinduesmål og mange flere velkendte reguleringer, der bruges over hele verden på de vigtigste og bedste lystfiskedestinationer, og som kunne være med til at sikre de danske bestande. Men alt dette er udeladt – sandsynligvis da det indebærer konflikter, ministeren er bange for – men som altså er væsentlige at tage!
En tredje gruppe arbejdede med måske det vigtigste, nemlig naturgrundlaget, og deres anbefalinger fylder desværre også alt for lidt, når det gælder konkrete tiltag i ministerens strategi.
Anbefalingerne fra os i lystfisketurismegruppen understregede også gang på gang, at store sunde fiskebestande er alfa og omega for succesfuld lystfisketurisme, og hvis dette ikke er første prioritet, hjælper gode hjemmesider, film, kampagner osv. ikke meget. Bl.a. derfor har organisationer som Havørred Fyn og Fishing Zealand netop så stor fokus på fiskebestandene som del af en samlet indsats.
Nogle vigtige tiltag ang. naturgrundlaget fremhæves heldigvis i strategien. Her er fx et par udvalgte citater, som jeg kan støtte 100% op om:
Udviklingen af lyst- og fritidsfiskeriet kræver bæredygtige fiskebestande, hvis tilstand bl.a. påvirkes af miljøforhold, prædatorer, invasive arter, regulering og kontrol.
Vilde, selvreproducerende fiskebestande er selve grundlaget for et godt lyst- og fritidsfiskeri. Naturgenopretning, monitorering, forvaltning og vandløbsrestaurering er væsentlige elementer i arbejdet for at skabe større
bestande med flere store individer.
Der er behov for et øget fokus på at styrke det frivillige arbejde, der over hele landet har en stor betydning for fiskepleje og naturbeskyttelse.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering kan på afgørende vis forbedre forholdene for de arter, som indgår i det rekreative fiskeri.
Men når man læser det, der trods alt er mest interessant – nemlig hvordan pengene skal bruges, kan man godt få en lidt anden smag i munden. Jeg glæder mig meget over tilførslen af 1 million til det frivillige arbejde. – Men 6 millioner til en digital platform og 22 millioner til et lystfiskecenter mener jeg er helt skævt.
Vi er nok mange lystfiskere, der prioriterer en fisk i hånden frem for en telefon med en god app. Og frem for alt mange der mener der skal investeres i gydegrus frem for mursten…
Arbejdsgruppen startede vores arbejde for over halvandet år siden. Vi fik som udgangspunkt at vide, at vi ikke kunne regne med at få tilført midler – og at der pludselig så var 32 millioner er først kommet frem efter vi i arbejdsgruppen havde sat sidste punktum på vores anbefalinger for over 6 måneder siden. Den strategi, der er udkommet, er bygget på vores anbefalinger, men er i høj grad også ministerens egne visioner.
Et nationalt center for lystfiskeri og lystfisketurisme blev så vidt jeg ved ikke foreslået eller drøftet en eneste gang i arbejdsgruppen, og at dette tiltag fylder allermest i strategien og økonomien er derfor særdeles overraskende for os alle. Det kommer fra regeringen og ministeren – ikke fra os.
Politik og politiske beslutninger er en underlig størrelse. Man får det sjældent, som man drømmer om, bliver overrasket gang på gang over pludselige udviklinger, og det bedste man kan gøre er nok at glæde sig over de positive ting og ikke lade sig slå for meget ud, når det ikke går, som man ønsker.
Jeg tillader mig altså at være oprigtig skuffet over, at de mange tiltag om bæredygtig fiskeriforvaltning, som blev drøftet, slet ikke er kommet med, og at de gode tanker om naturgrundlaget og fiskebestandene ikke fylder langt mere, end de gør.
Men alligevel er jeg stadig positiv. Positiv over den fokus, lystfiskeriet får. Glad for, at strategien er bakket op af handlinger og midler, og ikke bare er en rapport.
Jeg vælger at håbe og tro, at lystfiskecenteret i Assens kan blive et slags sekretariat for lystfiskeriet i Danmark, hvor dygtige og gode mennesker, der ved hvad der skal til, kan påvirke udviklingen af lystfiskeri i Danmark i en positiv retning.
Jeg er glad for de nye muligheder og midler, der kan skabe en masse events og tiltag, som kan hjælpe med at sprede glæden ved fiskeri, som fylder så meget i mit eget liv, og som jeg håber endnu flere vil få øjnene op for.
Og så glæder jeg mig over de mange folk og organisationer, der også savner en større prioritering af natur, miljø og fiskebestande. Disse mangler blev bl.a. påpeget fra talerstolen i Assens af både direktøren i Friluftsrådet, Jan Ejlsted, og formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner Hansen, og jeg ved disse og mange andre inkl. mig selv vil blive ved med at presse på.
Mange af de ting, der er vigtige at adressere, som fx problemer med havbrug, sandsugning, udledning af næringsstoffer fra landbruget, restaurering af vandløb, genskabelse af gydepladser fra brakvandsgedder og meget andet, ligger ikke under fiskeriministeriet, men i miljøministeriet og ude i kommunerne, og derfor skal vi fortsætte med at gøre opmærksom på problemerne og løsningerne her – bl.a. via vores indsats i Fishing Zealand.
Nu fortsætter vi med at få indflydelse, hvor vi kan, og med at arbejde for bedre fiskemuligheder og større fiskebestande i Danmark. Og jeg tror faktisk den nye strategi og de 32 millioner vil kunne afføde en masse positive tiltag i fremtiden, til trods for, at jeg gerne så mange ting grebet fundamentalt anderledes an.
Spændt på de kommende år!
– Gordon