Kategorier

Bloggere

Klar til årets gydetællinger

Evalueringsmøde i Næstved Kommune.

Der meldes klar til årets gydetællinger rundt omkring. Mange gæve foreningsfolk er så rutinerede, at de klarer det uden yderligere instruktion, mens jeg giver nye folk her og der instruktion, inden det går løs langs vandløbene. F.eks. havde vi for nylig evaluerings- og opstartsmøde i Næstved Kommune med spisning og det hele. Jeg fortalte om sidste års resultater, om udviklingen og ikke mindst om forventningerne til udviklingen med de tiltag, der gøres i vandløbene og med fiskeriforvaltningen.

Palle og Jacob fra kommunen sluttede med at fortælle om deres mange projekter. I Guldborgsund Kommune prøver vi at samle et hold og at få systematiseret tællingerne i deres små men perspektivrige vandløb. Andre steder prøver vi at lave en særligt omfattende registrering i år. Det drejer sig f.eks. om Langvad Å til Roskilde Fjord (Lejre og Roskilde Kommuner), hvor der til næste år sker store ændringer i åens udløb, som forventes at gavne havørredbestanden. På den måde kan vi dokumentere, om der opnås de forventede effekter på gydebestanden.

Jeg og kommunerne samler resultaterne sammen og jeg håber, at der i 2020 bliver mulighed for at udgive en ny Fishing Zealand statusrapport. I de foregående år har der ikke været timer til en rapport, fordi der har været andre store opgaver, så som f.eks. rådgivningen i forbindelse med revision af fiskeribekendtgørelsen.

De bedste hilsener, PWH