Kategorier

Bloggere

Fishing Zealand inviterer på gratis P&T fiskeri i Påsken

DSC_1109_2
Fishing Zealand inviterer i samarbejde med Hove Put & Take, Myrup Fiskepark, Iglekær Put & Take, Kaldredgård Put & Take og Brynshøj Put & Take børn på gratis fisketur i påsken. Vi stiller alt lige fra fiskevand, fiskegrej og fiskeguider gratis til rådighed.

Det er nu tredje år, hvor vi arrangerer gratis put & take-fiskeri for børn i påsken, så kan man vel begynde at kalde det en påske-tradition. Og det er en tradition, vi har tænkt os at holde fast i og løbende udvikle.

Projektet har igen i år haft vokseværk. Sidste år var der tre søer at vælge i mellem, og i år er der fem søer, hvilket vi er glade for, da det giver mulighed for at få endnu flere børn ud at fiske. Det er vigtig at give børn mulighed for at stifte bekendtskab med lystfiskeri og naturen, derfor er vi glade og stolte af at kunne udbyde vores ”påske-tradition” i fem søer i år.

DSC_1020_2De fem søer, der ligger gratis fiskevand til rådighed for børnene er; Hove Put & Take, Myrup Fiskepark, Iglekær Put & Take, Kaldredgård Put & Take og Brynshøj Put & Take. Udover at disse fem søer giver mulighed for at flere børn kan fiske, så ligger søerne også geografisk spredt, hvilket igen giver flere mulighed for at komme på fisketur. Desuden har Pure Fishing doneret fiskegrej, så børn uden eget fiskegrej også har mulighed for at deltage i disse arrangementer.

Tilbuddet gælder for børn op til 12 år. Det eneste, der kræves, er at man tilmelder sig og er ledsaget af en voksen (ønsker den voksne at fiske, skal der indløses fiskekort).

Op til påske sætter alle fem søer fisk ud, så der er gode chancer for fangst!

Fishing Zealand stiller ved hver af søerne med alt fiskegrej og certificerede fiskeguider og instruktører, der vil hjælpe og instruerer børnene i at fiske. Der vil derfor være rig mulighed for at fange lidt tips og tricks i forhold til Put & Take fiskeri – og fiskeri generelt.

Disse dage med gratis fiskeri i Put & Take søerne giver børnene en rigtig god mulighed for at komme ud og fiske og prøve kræfter med en hobby, der foregår i naturen og byder på lidt action og frisk luft.

Der er et loft på 30 børn til hvert arrangement, så tøv endelig ikke for længe med tilmeldingen. Tilmelding skal gøres via bookning hos fishtrip.dk.

Her er de fem arrangementer du kan vælge imellem:

 

Torsdag den 24. marts 2016, kl 10-13 byder Hove Put & Take og Fishing Zealand Guiden Henrik Reiter på gratis fiskeri.

Tilmelding til denne dag skal ske på: https://www.fishtrip.dk/fz-hove-putandtake

Fredag den 25. marts 2016, kl 10-13 byder Brynshøj Put & Take og Fishing Zealand Guiden Lars Juel Hansen på gratis fiskeri.

Tilmelding til denne dag skal ske på: https://www.fishtrip.dk/fz-brynshøj-putandtake

Lørdag den 26. marts 2016, kl 10-13 byder Kaldredgård Put & Take og Fishing Zealand Guiden Claus Eklundh Christensen på gratis fiskeri.

Tilmelding til denne dag skal ske på: https://www.fishtrip.dk/fz-kaldredgaardens-putandtake

Søndag den 27. marts 2016, kl 10-13 byder Myrup Fiskepark og Fishing Zealand Guiden Nikolaj Martins på gratis fiskeri.

Tilmelding til denne dag skal ske på: https://www.fishtrip.dk/fz-myrup-fiskepark

Mandag den 28. marts 2016, kl 10 -13 byder Iglekær Put & Take og Fishing Zealand Guiden Rasmus J. Ditlefsen på gratis fiskeri.

Tilmelding til denne dag skal ske på: https://www.fishtrip.dk/fz-iglekær-putandtake

 

Vi ses ved søen

Nikolaj, Lars, Rasmus, Henrik & Claus

Fishing Zealand Guider