Kategorier

Bloggere

Vil du hjælpe Sommerland Sjælland med at fiske karper på søndag d.7.maj?

18157545_10154531427477135_514213533165726112_n

I samarbejde med Sommerland Sjælland, Køge Mede Team og Fishing Zealand får fem børn nu med kort varsel mulighed for at prøve noget unikt medefiskeri. Sommerland Sjælland vil meget gerne have hjælp til at opfiske nogle karper fra en af deres søer, og her har de brug for nogle interesserede børn til at fange karperne.

Det kommer til at foregå på søndag d. 7. maj kl. 12-15, hvor Køge Mede Team står klar med instruktører og alt tænkeligt fiskegrej. Det eneste du skal gøre er at møde op, hvorefter du vil låne det nødvendige grej fra Køge Mede Team. Det er ikke nødvendigt at være en erfaren lystfisker, instruktørerne vil hjælpe dig på vej, så du får en rigtig spændende oplevelse ved fiskevandet. Der vil være en instruktør pr. barn.

De opfiskede karper skal senere nænsomt flyttes til nogle andre søer, hvor fiskene skal medvirke til at holde vandet rent.

18194889_10154531427487135_9104876996757158227_nFor at være et af de fem heldige børn, der får mulighed for at komme med, skal du deltage i en lille konkurrence. Efterfølgende trækker vi lod blandt alle de rigtige besvarelser.

Spørgsmålet som du skal svare på lyder: Hvornår åbner Sommerland Sjælland for sæsonen i år?

Send din besvarelse pr. mail til info@fishingzealand.dk senest på fredag d. 5. maj kl. 12.00. For at deltage i konkurrencen og dermed fiskeriet skal du være mellem 10 og 17 år. Dine forældre er selvfølgelig velkomne som tilskuer.

På billederne kan du se, at søerne rummer nogle rigtigt flotte karper.

Vi ses!