Lystfiskeri på børn og unge området
- 13. februar 2015
Lystfiskeri er en hobby eller en passion, som deles blandt rigtig mange mennesker verden over, og ikke mindst i Danmark. Folk i alle aldre nyder godt af at tilbringe tid i naturen på denne måde, men kan der ligge mere end bare ”hobby” gemt i tiden, vi tilbringer ved vandet? Kan vi alle og især børn og unge, udvikle os gennem – og lære af opholdet i naturen?
Oxford Junior Dictionary har i det 21.århundrede udskiftet ord som Acorn, Buttercup og Conker med ordene Attachment, Blog og Chatroom, og har altså udskiftet naturlige ord med disse postmoderne vendinger. Det skader nok ikke den enkelte, men synes at udtrykke en afstandstagen fra naturen som central for børn, og er dette fornuftigt?
Ørredpatrujlen
I efteråret 2014 iværksatte Uffe Clemmensen, i Roskilde Kommune, et projekt som inddrager børn og unge i fiskeriet. Ørredpatruljen er et projekt som sigter mod social og faglig læring som udbytte. Fishing Zealand figurerer som én af støtterne bag dette tiltag. Jeg har ikke intentioner om at gå dybere ind i dette specifikke projekt, men opfordrer læseren til at læse mere om det på egen hånd. Projektet giver anledning til refleksioner omkring lystfiskeri som mere end bare jagten på store fisk. Det giver anledning til dybere indsigt i de centrale aspekter af lystfiskeriet, som kan være udviklende for os som mennesker.
Hvis vi starter med lidt filosofiske tanker, og bevæger os tilbage til den græske oldtid, skrev Aristoteles om de tre former for kundskaber, Episteme, techne og phronesis. Disse kundskaber kan vi tilegne os som mennesker på forskellige måder i livet. Begreberne har stadig relevans i dag, også når de bringes ind i lystfiskeriets kontekst.
Episteme er ifølge Aristoteles den faktuelle og universelle videnskab som eksisterer på tværs af tid om rum, hvor fagområder som biologi og økologi er glimrende eksempler på fora, hvor epistemisk viden formidles og tilegnes. Denne kundskab er derfor yderst relevant i forbindelse med f.eks. ovennævnte projekt, hvor børnene får epistemiske kompetencer når der formidles teori om f.eks. havørredens biolog, planternes vækst, og egenskaber ved de enkelte habitater. Dette kombineres med praksiserfaring ved vandet. For en kundskab som episteme kan ikke stå alene. Denne kundskab giver ikke nødvendigvis mennesker dybere indsigt i deres interaktion og forståelse af den omverden som de deltager i , men tilegnelsen af denne kundskab kan være ét af de argumenter som kan perspektiveres til hvorfor lystfiskeri kan agere som læringsplatform for børn og unge.
Begrebet om techne kan og bør integreres, da denne kundskab indeholder et fokus på, hvordan vi gør bedst mulig brug af vores viden. Den agerer således som en mere instrumentel viden, som kan give svar på, hvilke redskaber vi skal bruge for at opnå et specifikt mål, samt hvordan vi bruger det bedst muligt. Her kan der lokaliseres flere gode måder at gøre tingene på, og denne viden kan ændre sig alt efter forholdene. Derfor iklæder techne sig, en mere dynamisk karakter end episteme. Her kunne et passende eksempel være den viden som deltagere i Ørredpatruljen opnår gennem strygning af fisk og udlægning af gydegrus. Qua den epistemiske viden kender børnene til ørredenes biologi og fysiologi, mens de, gennem techne, ved hvad der skal gøres for at forbedre levevilkårene for fisken, således yngel og gydefisk håndteres korrekt.
Disse redskaber og brugen af dem, vil kunne være forskellig alt efter forholdene som der arbejdes under. Denne kundskab og evnen til at iværksatte den, vil kunne formodes af have transferværdi til andre faglige områder, uden for Ørredpatrulje-regi.
Læring i naturen
Gennem lystfiskeri og de elementer, som dette implicerer, gives der indblik i, hvorfor ting fungerer, og hvordan de kan bruges og forbedres.
I forlængelse af dette kan lystfiskeri måske også gavne på det sociale og medmenneskelige område. Hvor techne sættes i relation til ting, så sættes phronesis i relation til mennesker, og lystfiskeri kan være en yderst social beskæftigelse. Phronesis kan vi ikke opnå gennem en formel undervisning, men læres gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Denne kundskab omhandler således de sociale interaktionsformer som vi gør brug af som mennesker. Moral, dyd, situationsfornemmelse samt omtanke for andre mennesker, kan lokaliseres her og tilegnes gennem erfaring. Ophold i naturen og læring i denne kontekst kunne styrke netop de egenskaber som phronesis tilbyder. I interaktionen og samarbejdet med andre unge, i en særegen kontekst, vil børn og unge kunne erhverve sig erfaringer med situationsspecifikke afvejninger hvilken handlemåde der kan være hensigtsmæssig. Phronesis er foranderlig og der eksisterer ikke en endegyldig sandhed, men erfaringsbaserede skøn. Udviklingen af phronesis har ikke kun betydning for de børn som deltager i sociale indsatser som f.eks. Ørredpatruljen, men ligeledes for dem som varetager det pædagogiske arbejde.
Undervisning uden for klasselokalet, tilbyder i denne henseende en arena, hvor tingene bliver mere uforudsigelige. Netop derfor vil der ofte kunne opstå uventede situationer som kræver dømmekraft og situationel afvejning, som både gør sig gældende for børnene såvel som for vejlederen. Dermed kan et socialt projekt som førnævnte, være med til udviklingen af phronesis.
De filosofiske tanker fra oldtiden kan have lige så meget relevans i 2015, såfremt med lader sig inspirere af bevæggrundene herfor, og læring uden for klasseværelset, opnår mere anerkendelse som legitimt fagligt udfoldelsesområde. Dog er det videnskabelige empiriske fundament for denne form for læringspraksis stadig sparsom, men der eksisterer nogle studier, som belyser de mulige effekter, som undervisning uden for klasselokalet kan producere. F.eks. tyder et forskningsreview fra 2004 på, at deltagelse i undervisning udenfor klasselokalet kan fostre motivation for læring, når eleverne vender tilbage til klassen. Dette fordi eleverne møder en anden tilgang til læring end den vanlige.
I forlængelse af dette indikerer andre studier, at ”outdoor education programs” kan fremme kommunikative kompetencer, prosocial interaktion samt samarbejdsevner.
Der er ligeledes blevet forsket i den omsorg som børn kan udvise ovenfor hinanden i en læringskontekst og et studie argumenterer for, at børn udviser større omsorg for andre børn som ikke normalt er deres venner, når de deltager i udeundervisningen. Dette komplementeres af et dansk studie, som har undersøgt de legerelationer som etableres i udeskole. Elever som deltager i udeskole, skaber potentielt flere og nye legerelationer i denne sammenhæng, hvilket indikerer udvikling af nye interaktionsmønstre.
Der eksisterer således flere studier, som peger i retningen af positive fordele ved undervisning udenfor klasselokalet, som det f.eks. praktiseres i Ørredpatruljen. Det kan vidne om, at lystfiskeri kan figurere som mere end bare en hobby, men muligvis bruges som et aktivt redskab til, at udvikle børn og elevers sociale kompetencer. Forskningen på området er stadig begrænset, så der kan ikke drages nogle konklusioner, men indtil videre taler meget af forskningen for, at bruge andre rum end klasseværelset.
Udover ovenstående forskning kan undervisningen uden for øge den fysiske aktivitet. Fysisk aktivitet har mange positive fysiologiske indvirkninger i forhold til vores almene sundhedstilstand, men yderst interessant er det, at fysisk aktivitet øger produktionen af BDNF (Brian Derived Neutrophic Factor). Dette stof produceres i hjernen naturligt og kan være medvirkende til at forhindre overdrevet celledød. Fysisk aktivitet booster produktionen af BDNF i f.eks. hippocampus og præfrontal cortex, hvorfor stoffet har betydning for vores hukommelse, indlæringsevne og muligvis vores humør.
Dette er endnu en god grund til at anse undervisning uden for klasseværelset som en indsats, der har relevans for børns og voksnes udvikling, samt indikere at Fishing Zealand, Roskilde Kommune, Uffe Clemmensen og Ørredpatruljen er på rette vej. Faktisk tyder noget forskning på, at jævnlige ophold i naturen, uden undervisning, kan fremme executive funktioner og i særdeleshed vores opmærksomhed i efterfølgende opgaver.
Om det vælges at anskue lystfiskeri som social indsats og potentiel facillitator af faglig og social læring ud fra filosofiske refleksioner, eller ud fra mere nutidige studier af ophold i naturen, ja ligger der flere gode argumentationer som fordrer denne tilgang. Ørredpatruljen kan i denne henseende opfattes som en forgangsmand, og om muligt vil andre kommunale læringsinstitutioner tage ved lære at ovenstående. Måske endda bidrage til videnskaben på området, gennem kontakt til relevante forskere.