Fishing Zealand Magazine er ude nu – også online
- 21. december 2015
Fishing Zealand er involveret i en lang række aktiviteter, events og tiltag, der alle arbejder for at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland. Vi arbejder både med lystfisketurisme, børn & unge, miljøpleje og meget meget mere – og derfor kan det muligvis være svært at danne sig et overblik over alle de mange ting, som Fishing Zealand er involveret i. Dette er en af grundene til, at vi besluttede os for at producere et Fishing Zealand magasin. Nu har vi din fulde opmærksomhed og 52 sider til at give rigtig mange eksempler på alt det vi står for og arbejder med. Der sker faktisk meget mere, end vi kunne finde plads til her i bladet. FZ-projektet er i konstant udvikling, og nye kommuner og samarbejdspartnere kommer stadig til. Og det betyder, at der sikkert allerede er sket en hel del siden dette magasin blev trykt. Men vi er kun stolte af, at tingene udvikler sig – og at det ofte går stærkt.
Fishing Zealand Magazine blev lanceret på Fishing Zealand konferencen i Tisvilde. Magasinet er blevet taget rigtigt godt imod, og det har nu fundet vej ud i afkrogene af de enkelte medlemskommuner, hvor de er at finde ude hos de mange klyngemedlemmer – herunder turistbureauer, grejbutikker og overnatningssteder.
Har du endnu ikke haft lejlighed til at få læst Fishing Zealand Magazine, og er du af typen, der finder det mageligt at læse magasiner på for eksempel Ipad’en, så er der gode nyheder. Fishing Zealand Magazine er netop blevet gjort tilgængelig i en online version, som selvfølgelig er gratis tilgængelig for alle. Du kan enten gnave dig igennem magasinets 52 indholdsrige sider online eller downloade det og læse det, når du er offline.
Vi håber på, at magasinet kan gøre dig en lille smule klogere på Fishing Zealand – og måske endda også motivere dig for at blive mere involveret i udviklingen af bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland.
– Du skal være så velkommen.
– Gordon
Ps – vil du hellere læse eller dele magasinet på engelsk så er det nedenstående version du skal bruge.