Kategorier

Bloggere

Familiefisketur ved Grønlien Sø – Frederikssund

Sommersolen er over os, og nu har du muligheden for at komme ud på en vaskeægte fisketur. For børnefamilier er skolernes sommerferie nemlig en oplagt anledning til at opleve livet under søens overflade på allernærmeste hold.

 

Søndag d. 1. august inviterer Fishing Zealand i samarbejde med Frederikssund Kommune til fisketur ved Grønlien Sø. Ved søen vil der være mulighed for at få instruktion i lystfiskeri, og samtidig kan du låne fiskeudstyr, hvis du ikke har dit eget. Arrangementet henvender sig særligt til børn og unge, men det er naturligvis oplagt at benytte tilbuddet som en familieaktivitet. I søen findes der bl.a. skaller, brasen, karper og aborrer, og det er netop disse arter, som vi vil forsøge at fange.

Da arrangementet foregår nær bredden af søen, så vil det være en god ide at medbringe gummistøvler eller andet praktisk fodtøj. Ligeledes kan det være en fordel at medbringe et tæppe til at sidde på og i det hele taget sørge for påklædning, der kan matche sommervejret.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Det betyder, at hver voksen kan deltage sammen med ét barn/ung. Unge over 13 år kan deltage på egen hånd.

Fisketuren starter med en kort introduktion kl. 10 og slutter igen kl. 14. Mødested er ved bredden af Grønlien Sø. Parkering foregår ved p-pladsen ved Ågade, Frederikssund.

Tilmelding sker ved at sende en mail til henrik@fishingzealand.dk