Flotte gydebanker i strålende sol i Truelsbækken. Hvor er det fantastisk og vi kan være mega stolte af indsatsen, -alle 50-60 grusbandemedlemmer, der har bidraget til denne succés.
Fuldstændig målløs stod jeg en aften ved Truelsbækken for at se, om de gydebanker, vi havde lagt i vandløbet i henholdsvis februar og juni måned i år, nu også havde den ønskede tilslutning blandt Isefjordens gydevandrende havørreder. De to restaureringsprojekter var udført i et samarbejde mellem Grusbanden, HedeDanmark og Lejre Kommune. Sammen havde vi lagt i omegnen af 50 tons gydegrus og skjulesten i vandløbet, der nu strømmer til Elverdamsåen og videre derfra ud i Isefjorden, og ikke som tidligere, blot i en ”lige kanal” til Fjorden.
Truelsbækken slynger sig nu på randen af det store vådgøringsprojekt, Tempelkrogen Nord, og kan ses fra Holbækmotorvejen, Rute 21. Som jeg stod der i tusmørket, og kiggede på den ene af de gydebanker, vi havde lagt ud, fyldtes jeg med glæde over den store frivillige indsats, de 50-60 grusbandemedlemmer ad to omgange havde udført. Det så vanvittigt godt ud. Men der var betydeligt mere at glæde sig over, for just foran fødderne på mig, stod der ikke blot én havørred, -eller to for den sags skyld.
Fem flotte havørreder på én af de gydebanker, Grusbanden, TØS, HedeDanmark og Lejre Kommune lagde ud i år. Det er da fantastisk og meningsfyldt.
Der stod fem flotte havørreder på gydebanken i færd med at føre ørredgenerationerne videre. Én hun og fire hanner stod og æggede hinanden til leg! Et fuldstændig fantastisk syn. Jeg følte mig helt salig. Tænk engang!
De gydebanker, vi lagde ud, var nu godt og grundigt gennemgravet af havørreder, der til fulde har taget imod vores tiltag.
Jeg travede nu langs med vandløbet og kunne registrere ikke mindre end 30-40 gydegravninger på strækningen. Nogle var store og flotte, -som gydegravninger skal se ud, og nogle var mere at regne for ”prøve-banker”. Sidstnævnte er et udtryk for, at havørrederne har slået i gruset med halen og fundet mængden for let.
Jeg talte 25 regulære gydegravninger, hvoraf langt hovedparten netop var på de banker, vi havde lagt ud. Observationerne er helt i tråd med den forventning, vi kan have til resultatet af vores anstrengelser, idet havørrederne altid, -og her mener jeg altid, kvitterer for indsatsen ved at gyde på de restaurerede strækninger. Det nytter noget, -det ligger fast.
Da jeg et par dage senere var nede for at kigge på strækningen i dagslys, kunne jeg se, hvordan de mange gydegravninger lå som perler på en snor i det lille vandløb og jeg sendte også her en kærlig tanke til HedeDanmark og til Lejre Kommune for samarbejdet med os.
Naturligvis kunne jeg ikke dy mig for at optage en lille film i dagslys, for i det klare solskin tog gydebankerne sig ekstra godt ud.
Der vokser allerede brøndkarse langs bredden og blot få centimeter oppe ad brinken, har de første spæde elletræer rodfæstet sig. Strækningen bliver ad åre endnu bedre.
Jeg er så forbandet spændt på at følge op på strækningen med en gedigen bestandsanalyse, og priser mig lykkelig for, at der er en vis mængde skjulesten i vandløbet.
Stod det til mig, ville jeg faktisk gerne have lov til at hælde en masse flere skjulesten i Truelsbækken neden for Holbækmotorvejen, for det mangler der i den grad. Mon det kunne være et lille simpelt projekt, vi kunne få lov til at udføre i 2020?
Da jeg nu var i området alligevel, kunne jeg lige så godt kigge på fisketrappen ved motorvejen. Jeg ville lige sikre mig, at havørrederne også kunne vandre længere op i Truelsbækken for at gyde opstrøms. Det så fint ud.
Tidligere på efteråret havde jeg nemlig brugt fire stive timer på at fjerne spærringer længere opstrøms i Truelsbækken.
Udmattet af anstrengelse og våd fra top til tå, havde jeg fjernet 4-5 store spærringer, som med garanti havde stoppet havørredernes færd opstrøms mod de fine gydestrækninger højere oppe i vandløbet. Heriblandt de gydebanker, vi lagde ud i september måned sammen med folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Jeg kan nærmest ikke vente, til vinteren for alvor tager sit favntag om os, -for så skal jeg tælle hver en gydegravning i hele Truelsbækken, -og det kommer der velsagtens også en god historie ud af.
Søndag den 8. december løb Gløgg og Blankfisk af stablen, hvor vi skulle prøve at fange de eftertragtede blankfisk på forskellige pladser i fjordene. Vi startede kl. 10 på Hammergården i Frederikssund Kommune. Arrangementet var ganske godt besøgt med ca. 30 deltagere. Dog var der om morgenen indløbet nogle afbud, da vejret denne søndag viste sig fra sin barske side. Undertegnede startede med at fortælle om strategi til vinterfiskeri og tips og tricks til, hvordan du finder sølvtøjet i fjordene. Herefter kom jeg med forslag til fiskepladser i begge fjorde, som kunne fiskes i den kraftige SV vind. Derpå kørte vi mod fjordene og en stor del fulgtes med Niels Lagergaard og jeg. Vejret var ganske rigtigt udfordrende, og der kom nogle virkelig heftige vindstød, så der skulle kæmpes lidt med at lægge fluen ud. Fisket blev der dog, og der kom da også lidt fisk til nogle af deltagerne på den plads, hvor vi fiskede.
Kl. 15. mødtes alle igen på Hammergården, og her var der flere deltagere, som havde fået fisk. Der var blevet fisket i begge fjorde, og Lars havde bl.a. fået en flot halvmeters blankfisk. Efter en hyggestund med gløgg og klejner, hvor der bl.a. blev opfordret til at deltage i Grusbandens arbejde – ,blev der sagt tak for i dag og God Jul.
Det var en super hyggelig dag med højt humør – og vi har allerede snakket om at gentage eventen næste år.
Hvorfor elsker vi lystfiskeri så højt? Netop dette spørgsmål skal vi forsøge at svare på, eller i hvert fald blive lidt klogere på sammen i løbet af en småfilosofisk og hyggelig aften. Gordon P. Henriksen tager styringen via et foredrag der bl.a. indeholder film, radioklip og masser af røverhistorier fra hans mange oplevelser med fiskeri. Men der vil også være en høj grad af inddragelse af publikum og deres erfaringer, perspektiver og tanker. Vi vil forsøge at komme rundt om de mange aspekter af lystfiskeriet som alle er med til at gøre det til noget ganske særligt.
Uanset om man er nybegynder, der lige er blevet suget ind i lystfiskeriets verden, eller om man har livslange erfaringer fra utallige fisketure bag sig, så deler vi lystfiskere noget ganske specielt. Vi synes alle sammen, at lystfiskeri er fuldstændig, fantastisk og har svært ved at forestille os et liv uden lystfiskeri.
Mandag den 13. januar kl. 18.
Sted: Roskilde Sejlklub – Strandgade 12 – 4000 Roskilde. Pris: 125 kr. I prisen er en lækker ret fra den Vietnamesiske Street Food restaurant AN NO i Roskilde samt en øl eller sodavand. Foredraget er også for ikke ROLK – medlemmer.
Søndag den 8. december kan du komme med Fishing Zealands guide Keld Juul Michaelsen på fisketur i Fjordlandet. Vi vil prøve at fange de eftertragtede blankfisk, og så er det jo samtidig godt med lidt bevægelse i form af aktivt kystfiskeri inden julens sul. Vi mødes kl 10 ved Hammergården, hvor vi snakker lidt strategi for dagen, og Keld kommer med lidt tips til dagens fiskeri. Herefter fisker vi på forskellige pladser i fjordene, inden vi igen mødes på Hammergården kl. 15, hvor Keld vil have varm gløgg og klejner klar. Her vil vi forhåbentlig kunne prale og snakke om dagens fangster. Arrangementet er ganske gratis og henvender sig til både flue-, spinne- og bombardafiskere. Alt du skal medbringe er eget fiskegrej, fisketegn, waders og varmt tøj. Hvis dette lyder tiltalende skal du sende en mail til Keld og tilmelde dig på flyordie@fabulousflyfishing.dkTilmelding senest 5. december.
Radstedløbet i Guldborgsund Kommune som det så ud, da vi mødtes i torsdags for at trimme Christa’s gydebanker. Ikke meget vand har der været sommeren igennem, hvorfor der er vokset et fint græstæppe frem på bankerne.
Regndråberne, der har ramt det meste af landet i efterårsmånederne, ramte omsider også Lolland for nogle få uger siden. Indtil da var vandløbene i denne del af regionen nærmest tørlagt.
Så sent som i midten af oktober, voksede der græs på gydebankerne af et mere eller mindre tørlagt Radstedløb. Det var netop dette lille tilløb til Sakskøbing Å, Christa Sofie Jensen havde brugt som ”moder-vandløb” for sit afsluttende projekt under praktikperioden i Guldborgsund Kommune for et par år siden, og hvor vi efterfølgende hjalp Christa med at føre projektet ud i livet. Nu var det et noget andet vandløb.
Da jeg så de første billeder, som Center for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune var så venlige at sende til mig, lignede vandløbet en græs-beklædt løbebane på et atletikstadion eller en velfriseret gangsti i området omkring Sakskøbing. Radstedløbet skulle opdateres, det skulle trimmes.
Græs og urter skulle fjernes fra gydebankerne, og når vi nu var i gang, kunne vi jo lige så godt løsne gruset en anelse, så det var mere indbydende at gyde i for de gydemodne havørreder, der trækker op i tilløbet til Sakskøbing Å, der også får sit vand fra Døllefjelde Å, som vi restaurerede sidste år. Vi mødtes derfor torsdag i sidste uge, -netop på Christa’s fødselsdag for at give hendes gydebanker en opdatering.
Christa kunne desværre ikke deltage, hvilket jo var fuldt forståeligt på grund af fødselsdag (og succes på gydebankerne).
Vi mødtes midt på eftermiddagen, og selvom klokken knapt havde passeret 15.15, var det allerede begyndt at ”tusse” i horisonten, som det jo gør midt i november. Spændt på at se, hvordan Radstedløbet så ud nu, hvor der trods alt, var faldet lidt vand sydpå. Der var vand i åen, thank God!
Jan Dyse Nielsen og Isabella på 9 år i færd med at fjerne græs og urter fra én af gydebankerne.
Nysgerrigt gik jeg lidt opstrøms, hvor jeg mødte én af lodsejerne på strækningen, der fortalte, at Radstedløbet over en længere periode i sommer, var fuldstændig tørlagt. Kun de små pytter foran gydebankerne havde holdt vand.
Det viste sig, da vi derefter gik i gang med at optimere gydebankerne, at den smule vand, der har været i høllerne foran gydebankerne, faktisk har sikret overlevelse af en del af årets yngel. Vi havde nemlig den store glæde at se et par halvårsfisk, der sprællede lystigt, da vi trimmede gydebankerne. Tænk engang. Det viser jo med al tydelighed, at små fine restaureringsprojekter som dette, netop sikrer overlevelse af en trængt ørredbestand, når vandløbet om sommeren lider under manglende vand.
Bandemedlemmerne fra det sydlige område, heriblandt medlemmer fra Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, dukkede op én efter én Martin Friis Mortensen havde taget sine tre børn med, -Alberte på 5 år, Isabella på 6 år og Lukas, der er 9 år gammel. De tre søskende knoklede løs med krum hals og ”barnagtig energi”. Isabella, der går i 0. klasse havde tegnet en fin tegning til mig, som hun syntes, jeg skulle have med hjem. En fin havørred, der lægger æg på en gydebanke.
Isabella havde ovenikøbet skrevet en fin tekst til billedet, så jeg ikke blev i tvivl om motivet. I dobbelt forstand. Det er jo det, hele grundlaget for Grusbanden bygger på. Jeg er meget glad for den fine tegning fra Isabella.
Efterhånden som flere fra lokalområdet fik fri fra arbejde, voksede indsatsen, idet både Jan Dyse Nielsen og Rasmus Juel Ditlevsen også dukkede op og gav en hånd med. Rasmus har et særligt øje til gydebankerne, idet han var med til, oprindeligt, at lægge dem ud.
Det færdige resultat på den gydebanke, der er illustreret ovenfor, og flot ser det ud. Græstuer er fjernet og vandløbet klukker lystigt over gydegruset parat til at tage imod de gydemodne havørreder.
Efter et par timers indsats, kunne vi i det dunkle lys knapt se, hvor flot det så ud. Men det var blevet godt, og jeg glæder mig meget til at se, hvor mange havørreder, der vælger at bruge netop Christa’s gydebanker i år, og jeg glæder mig til, at komme om et halvt års tid og lave en bestandsanalyse for at kigge på bestanden af små stykker ørred-yngel.
Vi kan være stolte af indsatsen, der har givet gydebankerne nyt liv, -forhåbentlig.
Bandeleder, Rune Hylby
Isabellas fine tegning til mig af en havørred, der lægger æg på en gydebanke. Hun var meget stolt over tegningen, og det er forståeligt. Fader Martin, -det har du gjort godt, min ven.
Søndag den 8. december løb Gløgg og Blankfisk af stablen, hvor vi skulle prøve at fange de eftertragtede blankfisk på forskellige pladser i fjordene. Vi startede kl. 10 på 
fisk til nogle af deltagerne på den plads, hvor vi fiskede.
gentage eventen næste år.
Hvorfor elsker vi lystfiskeri så højt? Netop dette spørgsmål skal vi forsøge at svare på, eller i hvert fald blive lidt klogere på sammen i løbet af en småfilosofisk og hyggelig aften. Gordon P. Henriksen tager styringen via et foredrag der bl.a. indeholder film, radioklip og masser af røverhistorier fra hans mange oplevelser med fiskeri. Men der vil også være en høj grad af inddragelse af publikum og deres erfaringer, perspektiver og tanker. Vi vil forsøge at komme rundt om de mange aspekter af lystfiskeriet som alle er med til at gøre det til noget ganske særligt.
Søndag den 8. december kan du komme med Fishing Zealands guide 
