Over sommeren har Fishing Zealand i samarbejde med Stevns kommune haft en række arrangementer, hvor børn og unge har kunnet komme ud og fiske. Under navnet Sommerlandet, har Fishing Zealand således stillet med fiskegrej og fiskeguider og Stevns kommune med en naturvejleder. Med denne opbygning havde børnene ikke blot gode chancer for at fange en fisk, men også mulighed for at tilegne sig god viden om naturens dyr og planter generelt.
Arrangementerne var generelt en succes, selvom sommervarmen havde besværliggjort fiskeriet på dagen, hvor der skulle fiskes i Tryggevælde å, da andemaden flød tykt i åen. Trods udfordringen med at få flåddene i vandet lykkedes det alligevel at fange 4 fisk – to gråskaller og to brasen. Den rette madding gjorde udslaget, og det viste sig at regnorm var sagen på dagen. Børnene hjalp hinanden med at finde orm, mens nogen andre fiskede. Derved blev der skabt en holdånd og de 4 fisk som blev fanget var holdets indsats og alle gik hjem med fornemmelsen af, at de havde fanget og bidraget med noget.
Dagen efter skulle fiskeriet foregå i Rødvig havn. Elleve børn mødte håbefulde op kl. 12.30 og fik gennemgået instrukser om sikkerhed og blev iklædt en redningsvest. Børnenes forventninger blev ikke mindre efter de blev introduceret til fiskeriet, hvor der blev lovet fangst til alle. Fishing Zealand guiden, Henrik Reiter, havde nemlig været på havnen nogle timer før børnene skulle ankomme og kunne konstatere at der var masser af fisk i havnen. Ude på flydebroerne mellem bådene vrimlede det med skaller og rimter. Da fiskeri mellem bådene er en besværlig disciplin blev børnene opdelt i 2 grupper, med hver deres fiskestang monteret med flåd og brød. Børnene skiftes til at fiske, således at krogene ikke endte i bådenes fortøjninger. Der blev udpeget en “netmester”, som stod for at nette fangsten når kammeraten fik bid. Hver gang der var bid heppede de børn som ikke fiskede på fangeren og der udbrød jubel når netmesteren fik fangsten sikkert på land. Fiskene blev efterfølgende udsat i ”klap en fisk” bassinet. Efter en times tid havde alle børn fanget mindst én fisk og nogle sluttede på hele tre. Dagen sluttede med krabbefiskeri, hvor en af de fangede skaller blev dissekeret og delt op til madding. Vi lå på maven og hyggede mens krabberne lod sig snyde. Dagens storfanger blev en pige, som endte med at fange tre fisk og tre krabber, selvom det var første gang hun fiskede. Børnene blev dog lidt ærgerlige over at de ikke måtte få fangsten med hjem til deres forældre. Men jeg håber forældrene er glade for denne beslutning.
Endelig var der lagt op til en kysttur for unge mennesker ude under Stevns Klint, hvor målet var at fange deres livs første havørred. Der mødte 12 unge mennesker op – de fleste i følgeskab med deres forældre. De unge fik først noget info om havørreden, og om hvorfor denne plads var valgt. Det var en af sommerens varmeste dage, så det gjaldt om at finde noget dybt køligt vand. Derudover blev de fortalt, at havørreden er en flidspræmie, og at man ikke bare lige går ned til kysten og fanger en sådan. Vel informeret om at havørreden ikke er den nemmeste fisk at fange, gik alle på kysten med krum hals. De unge fik især fif – og fik vist, hvordan man kaster langt – og hvordan man spinner blinket ind, så havørreden opfatter det som et bytte. Som nævnt var det en særdeles varm dag, og da det dette foregik tidligt på aftenen, var forventningerne til fangst ikke så store. Og det lykkedes desværre heller ikke at få en havørred på land – men de unge mennesker gav det virkelig gas, og som en dem sluttede af med at sige, da forældre kaldte på ham, ”jamen der er jo kun gået 10 minutter?”. Der var så trods alt gået mere end et par timer. Alt i alt en dejlig lun aften under Stevns Klint, hvor både børn og voksne hyggede – flere endda med aftenkaffe og en lille madkurv.
Jan Andersen og Hans Erik Pedersen fra LNF1920, der er i gang med en 20-meter banke i Donnemoseløbet. Sjovt for Jan Andersen at besøge strækningen med Peter Geerzt fra DTU Aqua.
Igennem de seneste år har vi kontinuerligt restaureret 1-2-3 ørredvandløb på Østfalster i Guldborgsund Kommune. Askehaveløbet i syd (restaureret i 2018), over Tunderupløbet (restaureret i både 2017 og 2018) og i nord ligger Donnemoseløbet (restaureret 2020). I de tre vandløb har vi lagt 93,5 tons gydegrus ud, samt en stor mængde skjulesten oveni. Derfor var det med stor spænding, jeg og de andre gutter fra Grusbanden i syd, fik besøg af Peter Geerzt-Hansen fra DTU Aqua i forbindelse med den fortsatte overvågning af vandløbene for at få et præcist billede af udsætningsbehovet og dermed Fiskeplejen.
Donnemoseløbet, på den restaurerede strækning som Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn (LNF1920) og Den sjællandske Grusbande udførte tilbage i marts måned. Denne gydebanke er ”min”, og det var just nedenfor denne banke, de to bækørreder havde taget stand.
Jan Andersen, der er aktiv i Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn (LNF1920) og flere gange har deltaget i projekter i lokalområdet, når Grusbanden og foreningen har lavet naturgenopretning sammen, ringede for en uges tid siden til mig og fortalte om status for de tre vandløb, vi har restaureret sammen på Falster. Jan var fyr og flamme, for i Donnemoseløbet, stod der to meget flotte bækørreder på vores restaurerede strækning. De store bækørreder, hvoraf den ene var 38 cm, stod inde under den lille bro i skoven, hvorfra projektet tog sit udgangspunkt.
”De stod lige nedstrøms “din” banke, Rune”, fortalte Jan i telefonen!!!!
Jan fortsatte sin fortælling om to dages fiskeri med elektrofiskeudstyret sammen med Peter Geertz fra DTU Aqua.
”Det var dejligt at se, at der på trods af tørken stadig er vand i bækken (Donnemoseløbet).
Jeg har som sagt kun deltaget i de 2 første dage på Falster på grund af arbejde. Jens Tudvad fra LNF1920 har haft kontakten med Peter, og har lavet en vagtplan, der sikrer, at der på alle dage er 3 frivillige fra klubben, der hjælper Peter både på Falster og på Lolland.
Vejret har været knastørt hernede, faktisk siden begyndelsen af juli, så der er næsten ikke vand i vandløbene lige nu.
De to flotte bækørreder stod netop på den restaurerede strækning af Donnemoseløbet inde under en bro just nedstrøms for ”min” gydebanke. En klar understregning af, at når vi gør noget godt for ørrederne, kvitterer de øjeblikkeligt med den gode historie.
Vi startede torsdag (den 13. august) på en station på den øvre del af Gundslev Å, hvor vi elfiskede 60 ørreder på 5-9 cm på bare 17 meter vandløb! Det kan have været fordi, at stedet er skyggefuldt. Vi fiskede på endnu 1-2 stationer i samme vandløb og fik nogle få små ørreder.
Så var vi i Fribrødre Å, hvor vi fik en del arter, -ål, gedde, aborre, ørreder og kutlinger. Overalt lavt vand og tilgroet å, og fiskene var små. Bedste station for ørredyngel var et lille stryg på en station på Lundeskolevej 12, hvor vi fik ca. 25 stykker på 4-9 cm.
Vi sluttede torsdag på en station i Hesnæs Bæk, hvor vi i skoven elfiskede ca. 20 små ørreder på 50 meter vandløb. I øvrigt til stor begejstring for en nabo til åen, der ikke troede, der var liv i vandløbet.
Fredag den 14. august, startede vi så i Donnemoseløbet, hvor vi fik de flotte bækørreder, men ellers intet og heller ikke mange hundestejler. Men vores banker har jo heller ikke været benyttet endnu (projektet blev jo først udført i marts måned i år), så det bliver spændende at følge de kommende års gydning på ”vores” strækning af åen. Jeg vil holde øje med bækken til vinter og skal nok give tilbagemeldinger, hvis der sker noget!
Der er, efter min mening, fornuft i at udlægge lidt gydegrus på den stejle strækning opstrøms skoven, hvor jeg for år tilbage talte 4-5 gydegrubber, men ikke har set aktivitet de senere år!
Vi tog så i Tunderupløbet, hvor vi på 50 meter, nedstrøms broen ved renseanlægget, fik 63 stykker på 5-9 cm. Åen er ret tilgroet, men ser ellers OK ud. Mængden af ørreder dér, var stort set det samme i forhold til en undersøgelse foretaget af Guldborgsund Kommune i juni. Det nedre stykke kunne vi ikke elfiske, da vandet stod helt stille.
Vi tog så i Askehaveløbet, hvor der kun var meget lidt vand, -pytter, og det skuffende resultat udeblev heller ikke med kun 6 små stk. yngel på 50 meter, nedstrøms broen i skoven. Der var fiskehejre også i dette vandløb, -som i de øvrige vandløb, og det kan være én af forklaringerne. Men det var naturligvis skuffende i forhold til den massive gydning, jeg så i vinter (link https://fishingzealand.dk/nyheder/store-oejeblikke-paa-gydebankerne/).
Den anden af de to store ørreder fra Donnemoseløbet.
Det nedre stykke kunne vi ikke elfiske, da strømmen også dér, stod helt stille.
Vi fik overtalt Peter Geertz til at fiske pytterne oven for rørlægningen af Askehaveløbet, idet en af mine venner for nogle år siden med et lille net transporterede ørreder derfra og nedstrøms rørlægningen, da de var fanget i de små vandpytter i tørken deroppe. Der foregår altså gydning deroppe, og det kan være et interessant sted og kan trænge til gydegrus. Da vi ankom, var åen dog desværre totalt udtørret, men stykket ser interessant ud, -også ifølge Peter Geertz. Men i tørre somre som i år, vil den altså tørre ud opstrøms rørlægningen.
Vi sluttede elfiskeriet på Østkysten af Falster ved en station ved Bjergegårdsløbet, men den var også knastør!
Inden fyraften var vi ved 2 stationer i Tingsted Å, men det var lidt trist at se åen totalt åben, stillestående og tilgroet, og vi fik kun fisk ved den ene station, -ialt 6 stykker”, slutter Jan sin foreløbige beretning fra to dage med Peter Geertz Hansen fra DTU Aqua.
Inden vi sagde farvel til hinanden, nåede Jan lige at sende en sidste kommentar afsted.
”Så alt i alt, var det sådan lidt op og ned, -men jeg opfattede det personligt alligevel som opløftende, at vi på trods af tropevarmen og tørken kunne afsløre så meget liv i så små vandløb.
Det er meget små vandløb, der udover tørke også virker kolossalt presset på andre måder. Åbne strækninger langs dyrkede marker, -helt uden skygge, men med frit slag for fiskehejrer og andre jægere. Tænk hvad der kunne ske i disse vandløb, hvis man gav dem ideelle betingelser med rent vand, ro, skygge, sten etc!!!
De ville blive kilder for liv, -både i og oven for vandet, og en glæde for os alle”, slutter Jan Andersen fra Nykøbing Falster-foreningen.
For første- og forhåbentlig eneste gang, afholdes en ren online version af Fjordlandet Open d. 18.-20. september, da Covid-19 desværre ikke rigtigt vil slippe taget i det danske samfund.
Fjordlandet Open er en frivillig catch & release fiskekonkurrence. Det engelsk udtryk ”catch & release” betyder fang og genudsæt, hvilket efterhånden er blevet integreret i det danske lystfiskersprog.
Så til denne konkurrence skal du blot fange en havørred, måle længden og tage et billede. Og som deltager har du to dage – lørdag og søndag – til at fange den længste havørred i Roskilde Fjord eller Isefjorden.
Efter fangsten sender du billedet ind til arrangørerne, hvorved din fangst indgår i konkurrencen. Vi opfordrer samtidigt til, at fisken genudsættes i fjorden efterfølgende.
Du behøver ikke at have en lang lystfiskerkarriere bag dig for at deltage – du kan være lige så god og heldig som alle andre. Så længe man har snøren i vandet – er der altid en chance for en flot fisk.
Der er mulighed for at vinde nogle særdeles flotte præmier, der i år er sponsoreret af Jagt og lystfiskerhuset i Roskilde. Denne udgave af Fjordlandet Open bliver drevet i et samarbejde mellem netop Jagt og Lystfiskerhuset samt Frederikssund Kommune og Fishing Zealand.
Det obligatoriske måleredskab, der skal anvendes under konkurrencen, udleveres to steder fredag aften i fjordlandet kl. 17.30-19.00. Henholdsvis ved Ryegaard Ishus ved Munkholmbroen – Munkholmvej 325, 4300 Holbæk og i Frederikssund Kommune ved grillbaren “Route 66” – Strandvej 1, 3600 Frederikssund.
Der vil også foregå udlevering af målebånd lørdag morgen på de samme lokaliteter kl. 5.45-6.15.
Udlevering er måleredskaber sker ved fremvisning af gyldig billet. Grundet de særlige omstændigheder kan der også udleveres måleredskaber til dine fiskekammerater, hvis deres billetter medbringes. Derfor er det ikke nødvendigt at alle møder op personligt – men man kan medtage måleredskaberne til fiskekammeraterne.
Sideløbende med fiskekonkurrencen afholder vi som vanligt også en fotokonkurrence, så sørg for at tage en masse smukke fotos af dine oplevelser ved vandet.
Yngel af sortmundet kutling.Strækningen i Bækkeskovløbet hvor der var yngel af sortmundet kutling.
I forbindelse med undersøgelserne af udvandring af ørredyngel (se blogindlæg) opdagede vi, at sortmundet kutling kan yngle i vandløb.
Vi fandt masser af yngel i Bækkeskovløbet på Lolland.
Der fanges jævnligt større sortmundede kutlinger i de sydsjællandske vandløb og det er ikke overraskende, da vi ved fra udlandet, at de trives udmærket i ferskvand. Imidlertid har der, så vidt jeg ved, ikke været sikre beviser for, at de faktisk kan yngle der. Det skyldes vel bl.a., at fiskeundersøgelser sædvanligvis laves i efteråret, hvor de yngste individer så er ca. ½ år gamle og kan være indvandret fra havet.
Vi el-fiskede ekstraordinært tidligt i starten af juni, og fandt meget små kutlinger ned til 2 cm med store tætheder flere km fra havet. De større forældrefisk havde forladt strækningen igen mens ynglen var tilbage med en stor tæthed på 78 stk. pr. 100 m2 vandløbsbund.
Fundet i Bækkeskovløbet er næppe enestående. Det er sandsynligt at arten yngler i flere af områdets vandløb.
Umiddelbart kan det bekymre, at den invasive og forslugne art indfinder sig på ørredernes gydeområder og gyder her i foråret, men i dette tilfælde var det dog ikke gået ud over ørredens yngel, som var til stede i samme strækning med gode tætheder på 311 stk. pr. 100 m2.
Magnus tilser de specialfremstillede fælder med små masker.
Gydetællingerne afslører, at der nogle steder er pæne bestande af gydende havørreder i de små og ofte sommerudtørrende vandløb på Lolland-Falster og andre steder på øerne syd for Sjælland – hvordan kan det lade sig gøre? I foråret besluttede Magnus Engkær (Guldborgsund kommune) og jeg at sætte en undersøgelse i gang: En undersøgelse som delvist finansieres af midler, som kommunen har adgang til som medlemskommune i Fishing Zealand.
De to lokale ildsjæle Martin og Andreas ydede uvurderlig hjælp med feltarbejdet. Hypotesen er, at der måske er et udtræk af ørredyngel til Østersøen allerede i forsommeren inden udtørring, ligesom man har set det på Gotland og andre steder i Østersøområdet. I så fald ville det vende op og ned på teoribogen for havørred i Danmark, idet udtræk til saltvand hos os (bortset fra Bornholm) typisk forekommer hos ældre smoltificerede ørreder på 1 eller 2 år i foråret og i mindre omfang om efteråret, når de har en størrelse på mindst 12 cm. Det har jeg selv set i en lang række undersøgelser med smoltfælder.
Vi startede i starten af juni med at el-fiske i Tunderupløbet og Askehaveløbet på Falster samt Bækkeskovløbet på Lolland. I alle vandløbene havde de lokale frivillige talt mange gydegravninger i vinters, så der var muligheder for yngel. Det var der så også. I meget store tætheder endda, men de var små. Bare 2,5 – 6 cm. Askehaveløbet var allerede midt i juni tæt på at tørre ud, sådan som det ofte gør det, og her i august er det helt tørt.
Måbende vandløbsfolk overværer ørredyngel på 3 – 6 cm. vandrer ud i Østersøen.
Overraskende resultater i rusefælder Vi satte så fintmaskede fælder op lige ved vandløbenes udløb i Østersøen for at finde ud af, om der mon trak yngel ud i Østersøen allerede midt i juni. Vi var godt klar over, at noget var i gære, for allerede da vi satte fælderne op, kunne vi ganske enkelt se den ene yngel efter den anden svømme lige forbi vores støvlesnuder og ud over strandvolden direkte ud i Østersøen (se foto). Det gav forventning om fangster i ruserne og de kom så sandelig også. I forbindelse med et regnvejr fangede vi på få dage omkring 500 stk. yngel på 3 – 5 cm. Undersøgelsen giver ikke det præcise antal, men nu kan vi roligt sige, at der er udvandring. Om det så var en bevist udvandring eller en drift af fisk, som tabte kampen om territorierne, vides ikke, men resultatet er jo det samme – de endte i Østersøen.
Få måneder gammel ørredyngel kan overleve i saltvand Det næste spørgsmål er naturligvis, om ynglen overhovedet kan overleve i Østersøens saltvand. En måling viste, at der var 9 promille salt ved vandløbene, hvilket er ca. det halve af koncentrationen langs de danske kyster mod nord. Derfor tog jeg en dunk østersøvand og nogle stykker yngel med hjem og satte dem i akvarier i østersøvandet. Forsøget kørte en måned og resultatet var, at de fra første dag spiste ivrigt af foderet og voksede fint – helt upåvirkede af saltvandet.
Perspektiver Det næste spørgsmål er naturligvis så, om ynglen kan finde egnede levesteder og kan overleve blandt rovdyr i Østersøen? Det ved vi ikke endnu, men hvis de kan, så er der perspektiver for produktion af havørred i selv meget små og hyppigt sommerudtørrende vandløb i Østersøområdet.
De overraskende resultater bragte også fiskegenetiker Dorte Bekkevold på DTU Aqua på banen. Vi tog vævsprøver, som hun vil analysere for bl.a. at finde ud af, om der er et slægtskab med bestande af østersøhavørreder, som kan udvandre som yngel.
Vi afslutter undersøgelsen til efteråret, hvor de endelige resultater naturligvis vil blive præsenteret her på bloggen.
Så til denne konkurrence skal du blot fange en havørred, måle længden og tage et billede. Og som deltager har du to dage – lørdag og søndag – til at fange den længste havørred i Roskilde Fjord eller Isefjorden.
Udlevering er måleredskaber sker ved fremvisning af gyldig billet. Grundet de særlige omstændigheder kan der også udleveres måleredskaber til dine fiskekammerater, hvis deres billetter medbringes. Derfor er det ikke nødvendigt at alle møder op personligt – men man kan medtage måleredskaberne til fiskekammeraterne.
