Bestandsanalysen, dagen før projektet, blev en opløftende affære, idet vi fangede 23 ørreder på første 50 meter lange station. Ikke nok til prædikatet, -god økologisk tilstand, men dog en bestand. Samtidig fangede vi tre ældre ørreder på 16, 17 og 20 cm. Flotte små bækørreder.
I fredags elektrofiskede vi en længere strækning af Bregninge Å forud for det projekt, vi udførte dagen efter, -nemlig i lørdags. To dage med de gæve gutter fra Kalundborg Sportsfiskerforening og ditto Grusbanden Fishing Zealand, -kan det være bedre.
Selve projektet gik i al sin enkelhed ud på at skabe så meget rod i vandløbet som muligt på en 600 meter lang strækning, indenfor rammerne af regulativet for Bregninge Å og samtidig tage højde for, at der er tale om et vandløb, hvor vandet jo også skal løbe. Ellers er der jo ikke tale om et vandløb, vel?
Vi skulle lægge ”dødt ved” i det alt for brede profil. Vandløbet er 3-4 meter bredt og ifølge regulativet skal strømrenden blot være 90 cm og vel at mærke kun ved ekstraordinær høj vandstand. Men forud for det, ville jeg gerne lige elektrofiske en del af strækningen for at se, om der overhovedet var ørreder på strækningen, som mest af alt, ligner en lettere sumpet, overbred kanal i skoven opstrøms Skovvejen mellem Kalundborg og resten af verden. Derfor mødtes vi til bestandsanalyse, fredag klokken 17 for at dyppe elektroderne i vandløbet.
Præsentation af projekt……”dødt ved” i Bregninge Å. I alt dukkede 22 frivillige op, så vi rigtig kunne rode! (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)Nede ved åen summede det af ren idyl inden vi for alvor gik i gang. Stilheden blev brudt at motorsave, fuchs-svanse og mukkerter, der bankede pæle i vandet, samt latter og smil over det at gøre gode ting i naturen. (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)
I alt dukkede 10 medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening op, og ved fælles hjælp fik vi sat båd i vandet, rigget elektrofiske-udstyret til og kunne derefter ”sætte strøm” til vandet.
Jacob Risum var min ”wing-man”, og allerede efter få dyp umiddelbart opstrøms broen ved Skovvejen, dukkede de første små stykker yngel op. Det var fine fisk, små plettede skønheder.
På den første 50 meter lange strækning, var der voldsomt meget grøde i vandløbet, siv og smalbladet mærke i hele vandløbets bredde. Men det gik, og vi fangede i alt 23 små, -og store ørreder. Yngel for det meste, men dog også tre fine plettede bækørreder på 16, 17 og 20 cm.
Længere opstrøms, på næste station, kunne vi desværre kun fiske 25 meter, så lukkede åen helt til. På denne strækning, fangede vi blot 5 stk. yngel. Det var helt tydeligt, at jo længere opstrøms, vi bevægede os, des mere tyndede det ud i antallet af ørreder. Det er der såmænd ikke noget mærkeligt i. For lige nedstrøms Skovvejen, ligger der adskillige gydebanker, som hvert år bliver brugt af gydende ørreder. Det er afkommet fra disse ørreder, der er vandret opstrøms, men ikke mere end blot nogle få hundrede meter. Det spiller fint sammen med de erfaringer, DTU Aqua igennem en årrække har gjort sig, -at en velfungerende gydebanke leverer yngel 400 meter nedstrøms og 100 meter opstrøms. Det var øjensynligt yngel fra disse gydebanker, vi fangede på den første station.
Vi elektrofiskede desværre kun disse to stationer, men håbet er naturligvis, at jeg kan komme igen om et år eller to, og undersøge hele strækningen.
Derefter sagde vi pænt farvel til hinanden og ”på gensyn”. For dagen efter, -lørdag morgen, mødtes vi så igen.
En større stamme skal fastgøres og vil i den grad skabe variation i åen. Denne stamme placeres midt i åen og vil forhåbentlig blive standplads for adskillige stykker yngel og måske endda en stor bækørreder. (Foto, -Finn Mejsner, Kalundborg Sportsfiskerforening)
Ikke alle gengangere, og dertil en ordentlig stak nye frivillige fra både Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand, foruden et par ”frivillige” fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling og Kalundborg Forsyning.
I alt var vi 23 deltagere, hvoraf der var en lille håndfuld børn iblandt. Efter en kort præsentation af de forskellige metoder til udlægning af ”dødt ved”, løs snak om Bregninge Å og generelle spørgsmål, vandrede vi i gåsegang igennem det tårnhøje græs, siv og urtevegetation mod projektstrækningen nogle hundrede meter nedstrøms Deigvad Vandværk. Her løber Bregninge Å ind i skoven og bliver derved overbred og uden den store grødevækst i vandløbet. Det var på denne 600 meter lange strækning, vi skulle lægge ”dødt ved” i vandløbet for at skabe så meget rod som overhovedet muligt…….og samtidig fastholde en velfungerende strømrende.
Frans Sønafpreben fra Nivå (og Grusbanden) havde taget motorsav med og der blev i den grad gået til stålet. Samtidig blev der savet grene og stammer med håndsav af de øvrige deltagere, banket pæle i vandløbsbunden, ligeså gaffelgrene til at fiksere det ”døde ved”, samt grene og mindre trækroner således, at der både blev etableret skjul under og mellem grenene, samt indsnævret vandløbet til mere fornuftig bredde.
Nærmest øjeblikkeligt begyndte vandet i Bregninge Å på projektstrækningen at løbe lidt hurtigere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan strækningen fremadrettet vil udvikle sig. Det bliver fantastisk at følge i de kommende år.
Overalt på projektstrækningen var de frivillige fra Kalundborg-foreningen og Grusbanden i gang og fik lavet det ene fantastisk spot for yngel og invertebrater efter det andet. Sikke et engagement og evne til at tænke ud af boksen.
Knoklerier fra unge mennesker, der i den grad tog opgaven til sig. Der var en håndfuld børn og unge, der ”havde taget far med i skoven”, og alle kunne være mega stolte af indsatsen. (Foto, -Mark Holm, Kalundborg Kommune)
De unge knægte, såvel som pigerne, der deltog, var mindst lige så ivrige og virksomme, som de garvede frivillige, og de unge mennesker var meget tilfredse med deres indsats, hver gang en ny gren eller stamme var lagt i åen. Kanon indsats og en stor tak for hjælpen fra mig.
”Dødt ved” har dog kun en vis levetid i vandløbet, idet grene, stammer og blade, rådner og forgår med tiden. Men det er vi helt med på.
Undervejs i processen, er der nemlig en masse føde og skjul til invertebrater og dermed også ørredynglen. Samtidig har ”dødt ved” en anden og ikke uvæsentlig værdi i et overbredt vandløb.
Bag disse grene, der blev lagt i vandløbet, vil der med tiden aflejres materialer, der mest af alt kan betegnes som brinkfødder. Det er aflejringer, som i fremtiden bliver landfaste, og hvor der vil vokse græs og urtevegetation i det næringsrige ”jord” og yderligere være med til at sikre en større biodiversitet.
Med tiden vil også små træer slå rod netop her (ellers må vi jo plante dem).
I fire fornøjelige timer knoklede vi på, hvorefter vi kunne sætte flueben ved veludført indsats, engagement og masser af rod i vandløbet. Derefter var der drikke- og sludrepause, hvor nye fællesskaber blev etableret, networket, og naturligvis fortalt historier fra fælles gamle dage.
Det viste sig faktisk, at én af mine gamle elever fra et Lystfiskerhold, jeg havde i Svinninge Ungdomsskole for omkring 30 år siden, Jess Norman Andersen, deltog og faktisk havde fisket sammen med Mark Holm, biolog fra Kalundborg Kommune, der også deltog.
Jo, verden er engang imellem ikke helt så stor, som vi går rundt og tror.
Fællesfoto efter en god dag i det fri. Enkelte var kørt hjem lidt tidligere, men for søren en fornem indsats af de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand.Det færdige resultat og en masse rod i vandløbet. Hvor er det fantastisk. (Foto, -Michael Mortensen, Kalundborg Sportsfiskerforening)
Det bedste af det er, at om kort tid skal vi i gang igen i Bregninge Å, når en strækning umiddelbart opstrøms skal restaureres med udlægning af både gydesubstrat og skjulesten…..for så vil hele skovstrækningen være i spil som opvækstvandløb for både yngel og større fisk, -bækørreder i en passende størrelse.
Tak til folkene fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Grusbanden og alle andre medvirkende til at skabe en masse rod i Bregninge Å.
Fishing Zealand var for anden gang med til Fjordens Dag på Holbæk havn d. 17. august, hvor vi også denne gang havde stand sammen med den lokale lystfiskerforening; Holbæk og Omegns Lystfiskerforening.
Holbæk og Omegns Lystfiskerforening havde medbragt grej og agn til makrelfiskeri, mens FZ havde grej med til bundmede for at fange kutlinger, havkarusser, krabber m.m. I år vi fangede vi udelukkende kutlinger, mens vi ikke så noget til havkarusserne denne gang. Heldigvis var der mere gang i makrellerne, hvor mange fik lyst til at prøve fiskeriet efter denne velsmagende fisk.
Vi var heldige lige at få landet et par flotte stykker, inden fiskeriet stilnede af hen over middag.
Vejret var fantastisk, og det blev en hyggelig dag på kajen med masser af glade gæster, der kom forbi og flere børn og unge var klar på at fiske, hvoraf nogle var heldige og fangede deres første fisk.
Har du fået lyst til at lære mere om fiskeriet i lokalområdet, kan det anbefales at melde dig ind i Holbæk og Omegns Lystfiskerforening, de har adgang til nogle søer i området samt laver flere fisketure for deres medlemmer hen over året.
Fiskeriet i havnen blev arrangeret i samarbejde med Holbæk Kommune.
Rønnebæk på delstrækning 2, hvor sandaflejringer ligger massivt på bunden og giver den riflede karaktér, som man også ser på stranden. Sandaflejringer i den mængde er meget skadelig for vandløbskvaliteten og det er blandt andet det, vi gerne vil ændre på med projektet.
Om mindre end fjorten dage skal vi restaurere en ualmindelig spændende strækning af Rønnebækken i Næstved Kommune. Rønnebæk løber ud i den østlige del af Karrebæk Fjord ved Gavnø Slot og er et meget spændende gyde- og opvækstvandløb for ørreder, da vandløbet på de sidste kilometer løber inde i Næstved By langs Dyssegårdsvej.
Jeg har altid syntes, ørredvandløb i det bynære miljø er særligt spændende, og vi har efterhånden restaureret en del af disse vandløb, hvor byens borgere på det nærmeste har fået naturens mangfoldighed serveret ”in the hood’. Tænk blot på Græse Å i Slangerup, Egemarkeløbet i Havnsø og ligeså Ellebækken, -netop i Næstved, hvor der nu er etableret en ørredbestand, så at sige i villakvarterets baghave.
Det er da vidunderligt at kunne invitere byens borgere til ”ørred-tam-tam” på gydebankerne, og for mange af disse bynære vandløbs vedkommende, har byboerne meldt tilbage til mig, når der stod gydende havørreder midt inde i byen på gydebanker, vi i fællesskab, har lagt ud.
Den strækning, vi nu skal tage os af, er knapt 800 meter lang og består af tre delstrækninger. Delstrækning 1 og 2, hvor der skal udlægges sten og gydesubstrat, mens delstrækning 3 skal forsødes med ”dødt ved”. Samtidig er projektet delt over to dage, hvor Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund skal være med den ene dag, og hvor de frivillige fra Sydsjællands Ørredfond og Grusbanden Fishing Zealand, skal være med et par dage senere. Derfor har der også været en del koordinering i forbindelse med projektet, da gydesubstrat og sten tillige kommer fra to forskellige destinationer!!!
”Blæksprutte-projekter” som dette er til gengæld mega sjove at planlægge og udføre, da min holdning til samarbejde netop er, at jo flere ringe i vandet, jo bedre. Det vender jeg tilbage til.
Rønnebækken har et gennemsnitligt fald på 2,3 ‰ på projektstrækningen, men er desværre overbred og med deraf følgende sandvandring og mangel på variation. Sandet ligger nærmest riflet på bunden af det 2-3 meter brede vandløb. Ikke godt for ørreder, ikke godt for invertebrater og ikke godt for noget.
Igennem en længere årrække har Sportsfiskerforeningen Fladså registreret gydegravninger på strækningen. Med projektet håber vi, der kommer en masse yngel ud af anstrengelserne.
Ifølge Novana er der da også, af ovennævnte årsager, ringe økologisk tilstand på strækningen. Derfor er Sydsjællands Ørredfond og Grusbanden gået sammen og har skitseret et projekt i samarbejde med Næstved Kommune, der også er lodsejer på strækningen, samt Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund, der i al sin enkelhed går ud på at skabe så stor variation som muligt for at få skyllet sandet væk.
Store sten, gydesubstrat og ”dødt ved” skal lægges i vandløbet således, at vi kan få skabt netop den variation, der er så vigtig for et ørredvandløb. For der er faktisk lidt gydesubstrat i Rønnebækken på projektstrækningen i forvejen. Det har folkene fra Fladså-foreningen (som også er medlem af Sydsjællands Ørredfond) registreret i en længere årrække.
Senest i gydesæsonen 2024-25, blev der registreret 18 gydegravninger på projektstrækningen fra havørreder vandret ind i åen fra Karrebæk Fjord. Det svarer til en aktiv gydebestand på strækningen af 36 ørreder, da man ganger med en faktor to, idet det kun er hunnerne, der graver. Èt er dog, at få ørrederne til at gyde på strækningen, -noget andet er at få afkommet fra disse fisk til at overleve frem til 1-års alderen, hvor de fleste smoltificerer og vandrer ud i havet. Det er det, vi skal have sikret i Rønnebækken med dette projekt, som løber af stablen lørdag den 6. september.
Inden da, har Kobberbakkeskolen, afd. Sjølund været nede i åen for at tage hånd om udlægning af sten og gydesubstrat på delstrækning 1 og 2. Det sker torsdag den 4. september og har deltagelse af unge mennesker fra et par skoleklasser.
Når elever på nærliggende skoler deltager i restaurering af vandløb i umiddelbar nærhed af skolen, giver det et fantastisk ejerskab, hvor elever ”i al evighed” husker dengang, de var nede ved åen og sørge for det gode miljø.
Jeg har efterhånden haft en del klasser ”på job” som det, Kobberbakkeskolen skal, og hver gang, er der glæde og smil på læben fra elevernes side. -Og så slipper de jo også for dansk, matematik og alle de andre fag og lektier, de ellers skulle have haft.
Men lørdag den 6. september er det så de frivilliges tur til at gøre gode ting i bækken.
Igennem en længere årrække har Sportsfiskerforeningen Fladså registreret gydegravninger på strækningen. Med projektet håber vi, der kommer en masse yngel ud af anstrengelserne.
Vi skal have taget hånd om resten af projektstrækningen, -delstrækning 3, hvor der alene skal udlægges ”dødt ved”. Strækningen har et godt fald, og der er en vis variation i vandløbet. Dog langtfra nok til at kunne sikre god økologisk tilstand. Det skal vi sørge for. Derfor skal vi lægge grene og stammer i vandløbet således, at dette ”døde ved” kan holde en så stor bestand af yngel og præsmolt som muligt. Det er nemlig således, at en ørredyngel med ”tag over hovedet”, er en glad ørred. Samtidig kan den finde føde i dette ”rod”, der bliver skabt, når grene og stammer lægges i vandløbet.
Det bliver fantastisk, og skulle eleverne ikke være færdige med sten og gydesubstrat, skal vi naturligvis også sørge for, at den sidste rest bliver lagt i vandløbet.
Projektet er finansieret af Fiskeplejemidlerne, som alle lystfiskere betaler til via Fisketegnet.
Gydesubstrat og sten fra dels materielpladsen i Næstved og resten fra den lokale vognmand, Frede Andersen, sikrer samtidig, at klimaaftrykket for projektet minimeres mest muligt, selvom der er tale om ikke mindre end 110 tons sten og gydesubstrat til Rønnebækken. Det vil virkelig gøre en stor forskel.
Du kan melde dig til projektet, der udføres den 6. september klokken 10.10.
Alle kan være med og det vil i særlig grad glæde mig, hvis så mange bys-børn som muligt har lyst til at deltage.
Det er bare lykken at lave miljøforbedringer i det nære miljø.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Mødestedet er COK, Parkvej 190, 4700 Næstved.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj. Jeg sørger for handsker til alle.
Om der falder lidt drikkevarer af fra Næstved Kommunes vandløbsafdeling kan jeg levende forestille mig, så du skal huske at tilmelde dig.
Der blev lagt 60 tons sten i Langvad Å. Kim Jørgensen og Henrik M. Jensen tog sig af en god del af dem, da de skulle flyttes rundt nede i vandløbet. Fantastisk, som det ændrer vandløbets karaktér.
I skyggen af de sidste feriedage for de fleste, tog vi hul på sensommeren og efterårets projekter i går, -søndag den 10. august. Projektet i Langvad Å, hvor vi lagde 60 tons sten til skjul, brinksikring og masser af variation i vandløbet, havde deltagelse af i alt 22 frivillige, der i spredt fægtning dukkede op i løbet af dagen.
Ny-indkøbte drænspader sponseret af Sjællands Ørred Sammenslutning, hjælper meget, når man skal flytte sten på 3-400 kg nede i åen. Drænspaderne bruges som brækstang og holder til mosten (foto: Bent Kristensen).
Projektet blev udført i et samarbejde mellem ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, Fiskeklub København og Grusbanden Fishing Zealand, og der var deltagelse af frivillige fra nærmest hele Sjælland, blandt andet fra ”Foreningen med det lange navn”, Fiskeklub København, Esrum Å-laug, Køge Sportsfiskerforening, Havelse Å Vandplejegruppe, samt naturligvis fra Grusbanden. En stor broget flok af både erfarne og mindre erfarne vandplejefolk og bandemedlemmer.
Vorherre tilsmilede os med godt vejr, -ikke for varmt og ikke for koldt. En snes graders varme og solrigt.
Just som vi stod til briefing inden projekt-start, dukkede den ene lodsejer op med sin gamle Masey Ferguson-traktor for at harve en lille jordlod på engen ved siden af Langvad Å. Jeg spurgte ham, om han skulle så noget i det ny-harvede jord……? Det skulle han ikke, men ville løsne jorden således, at de vilde fugle kunne støvbade i den kommende tid i den løse jord! Se, det er dyrevelfærd.
Jeg nævner denne fantastiske betænksomhed overfor dyrene og naturen som helhed, da vi igennem hele forløbet omkring restaureringsprojekterne i Langvad Å (3 stk), har haft et forrygende godt samarbejde med lodsejerne langs åen. Lodsejerne har i den grad været med til at støtte op om projektet, og vi skylder dem en stor tak for deres aktive medvirken. Det er hermed gjort.
Frans Sønafpreben fra Esrum Ålaug til højre og Jens Buch Larsen, der havde taget sin søn, Pelle med til dagens projekt, knokler på med en sten i pæn størrelse. Ned kom den akkompagneret af Pelles jubelbrøl og arme i vejret. Pelle tog selv hånd om mange sten, så da børnefødselsdag senere på søndagen stod på to-do-listen, kunne man jo godt prale overfor kammeraterne….siges det!!! (foto: Flemming Poulsen).
Selve projektstrækningen var blot 250 meter lang, men da vi tidligere havde restaureret strækningerne nedstrøms, er den samlede projektstrækning omkring halvanden kilometer lang og en del af et vandopland, udpeget i Vandplanerne. Derfor har Roskilde Kommune også været ualmindeligt behjælpelige med både sagsbehandlingen og siden også med maskinkraft til at lægge de 60 tons sten langs med vandløbets bred, så vi kun skulle skubbe de mange skjulesten i vandløbet.
Nogle af stenene var dog af en anseelig størrelse på 3-400 kg, og håndteringen af den slags sten er, uanset hvor tæt de ligger på åen, stadig kradse sager for ”spaghetti-armene”.
På den nederste del af strækningen, havde pindsvineknop taget over og havde taget den brednære zone i besiddelse. Sten og deraf kraftigere strøm vil forhåbentlig skylle sand og slam fra rødderne, så de får sværere ved at klare sig i fremtiden. Ønsket er naturligvis, at ”de gode vandplanter” kan tage over (billede: Flemming Poulsen).
Vi startede klokken 10.10 og der gik ikke længe, før de første sten lå i vandløbet og allerede gjorde indtryk på de frivillige. Mange af de garvede ”bandemedlemmer” kender jo godt til kunsten at ændre på strømmen, variationen og alle de andre gode effekter, sten i vandløbet giver. Men de nye ”rookies” var ved at tabe både næse og mund, da de store sten øjeblikkeligt, ændrede vandløbets karaktér! Det er vildt at se.
Nye strømningsmønstre og fremfor alt, den ændring stenene har på vandets hastighed. Før flød Langvad Å dovent i det beskyggede vandløb. Efter stenene var lagt i, blev vandhastigheden sat i vejret og strømmen begyndte med det samme at skylle bunden fri for sand og slam. Det er fantastisk at opleve.
Afsluttende fællesbillede, hvor nogle få mangler af de 22 frivillige…..blandt andet Sif og Lisbeth Klarskov, der stod for billedet. Der er nu ikke noget så rart, som at gøre noget godt for naturen og samtidig hygge sig umådeligt meget, mens man gør det.
Ét hold gik i gang på den øverste del af projektstrækningen, mens et andet hold tog sig af den nederste del. Håbet var, at vi kunne mødes på midten.
På den øverste strækning er vandløbet kraftigt beskygget og Langvad Å er 3 meter bred netop her. Meget bredere end regulativet foreskriver og der var således masser af plads til at tæppe-bombe åen med store sten.
Længere nedstrøms har pindsvineknop fået relativt godt fat i brinkerne og den brednære del af åen, hvorfor det også her, gav god mening at lægge en masse sten således, at denne hurtigtvoksende plante kan begrænses i fremtiden og dermed give plads til nogle af de vandplanter, der er langt bedre for vandløbet. Pindsvineknop visner nemlig væk om vinteren og efterlader sig et vandløb helt uden skjul. Det gør ”de gode vandplanter” som smalbladet mærke, vandstjerne og ranunkel ikke.
Nu håber vi på, stenene kan være med til at skabe mere fast bund med sten og grovere materiale således, at de gode vandplanter får fodfæste og ikke pindsvineknop, der stortrives i dynd af sand og slam.
Vi var hurtige, -energiske, engagerede og efter et par timers knokleri, kunne vi ane hinanden på midten af projektstrækningen. Vi tog os derfor en velfortjent pause, hvor nye frivillige dukkede op, mens andre skulle passe søndags-ting som en børnefødselsdag. Det er fint, og helt i tråd med Grusbandens koncept……at være frivillig.
Da jeg gik proojektstrækningen igennem efterfølgende for at glæde mig over det færdige resultat, piblede et par små stykker ørredyngel i skjul under de ny-lagte sten. Det er sgu da lykken for jeg ved jo, de får et fantastisk ørredliv.
Efter små tre timers indsats, var alle stenene lagt til rette i vandløbet og det overbrede profil i Langvad Å var nu på forunderlig vis forandret. Profilet var jo ikke blevet mindre, men variationen, strømmen og ikke mindst hastigheden på vandet, var en helt anden. Fantastisk. Enestående at blot få timers indsats og en håndfuld sten kan gøre så store underværker!!!
Henrik Tønnesen var så snarrådig, at han tog billede før og efter projektet. Det er kanon, for jeg glemmer det altid…..!!!!
Udover den store ændring af vandløbets karaktér, biodiversitet og alle de andre gode effekter, projektet vil få i fremtiden, havde vi det også mega hyggeligt, mens vi gjorde gode ting for naturen. Det er jo den anden grund-sten i Grusbandens arbejde, -at det skal være rart at deltage, og der var en vis utilfredshed med, at vi var færdige allerede efter blot tre timers stenkyleri. Derfor blev mange hængende for at snakke af, sparke dæk, eller blot nyde synet af det, vi havde udrettet. Se, det er lykken.
Tak til alle, der deltog. I skal nok få jeres lyst styret i de kommende måneder. Der er mange tons sten, gydegrus og ”dødt ved”, der skal tages hånd om.
Projektstrækningen, hvor der bestemt er behov for variation i form af sten og gydesubstrat. Dog er de fleste vandløb lidt kedelige ved vintertid, men det er netop i denne tid, det er desto mere vigtigt, der er skjul til præ-smolten, da vegetationen ofte visner helt eller delvist væk.
Søndag den 31. august skal Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand udføre et større restaureringsprojekt i Kalvemose Å, der er en del af Tuse-systemet, og som har sit udløb i bunden af Holbæk Fjord. Det er ét af de større projekter og vi har derfor brug for netop din hjælp.
Vi skal i alt lægge mere end 100 tons sten og gydesubstrat i Kalvemose Å, fordelt på 35 tons gydesubstrat (syv gydebanker), samt 70 tons sten til brinksikring og skjul på en mere end 800 meter lang strækning af dette vigtige gyde- og opvækstvandløb til Isefjorden.
Kalvemose Å er beliggende i Holbæk kommune, og allerede sidste år, lå godkendelsen til projektet klar i ”pipe-linen” for tiltag, der forbedrer ørredbestandene, biodiversiteten og naturen som helhed. Men desværre satte efterårets nedbørsmængder en stopper for projektet, og vi måtte lade det overvintre i ”skuffen” af projekter til stor frustration for ikke mindst undertegnede, der slet ikke har tålmodighed til den slags……!
Nu er vi til gengæld mere end parate til at udføre projektet således, at ørrederne allerede den kommende vinter, kan gyde på friske, ny-etablerede gydebanker og samtidig sikre, at den yngel, der kommer ud af anstrengelserne, har skjul og føde til en god start i livet.
Den øverste del af projektstrækningen, hvorfra ørreder ”i overskud”, kan drifte nedstrøms til en mellemstrækning, vi ikke gør noget ved. Hele projektet sikrer stor variation på mere end 800 meter.
Projektstrækningen er delt i to, hvorfor vi får endnu mere ud af anstrengelserne. Det er nemlig således, at den yngel, der ”ikke er plads til” på projektstrækningen, drifter ned ad vandløbet og ”bosætter” sig nedstrøms, hvis forholdene er til det. Ikke i samme tætheder som den strækning, vi restaurerer (naturligvis), men trods alt i mængder, der godt kan sikre en vis overlevelse frem til smolt-stadiet (-vi får dermed, for en mindre indsats, lidt mere ud af anstrengelserne). Det er jo hele pointen med vores projekter, at sikre overlevelse frem til det stadie, hvor ørrederne rent faktisk bidrager til både gydebestand og det rekreative fiskeri. Netop derfor giver det ekstrem god mening at melde sig til dette projekt, hvis du af og til fisker i Isefjorden.
Du kan være med til at sikre klækning og siden overlevelse af netop den ørred, der hugger på din krog…..! Hjælp til selv-hjælp.
Projektstrækningen er en del af et større vandopland, udpeget i vandplanerne. Derfor har folkene i vandløbsteamet i Holbæk Kommune også været en fantastisk god samarbejdspartner gennem hele processen. Det nyder vi blandt andet godt af, når vi skal udføre projektet, idet folkene fra teamet sørger for, der er blevet skåret grøde inden vi dukker op og skal lægge sten og gydesubstrat i vandløbet. Det er en uvurderlig hjælp, da vi ellers skulle have kæmpet mod store mængder pindsvineknop, som netop i denne tid, har ekstraordinære gunstige betingelser i den lune sensommer.
Lars Juul Hansen, der både er en del af bestyrelsen i Tuse Å’s Ørredsammenslutning og lodsejer på strækningen fortalte mig nemlig forleden, at ”man knapt kan se vandløbet på grund af voldsomt store mængder pindsvineknop på projektstrækningen” og jeg er derfor lykkelig for Holbæk Kommunes grødeskæring inden projektet. Samtidig har landmanden, der ligeså har været en god samarbejdspartner, høstet langs Kalvemose Å, og dermed håber jeg, vi kan lægge gydesubstrat direkte ned i vandløbet og skjulestenene på banketten, så de blot skal trilles ned i åen. -Og så er størrelsen på stenene ikke helt af samme kaliber, som sædvanligt.
Det er kun til og med størrelse halv-meter-sten, så der er ikke noget is på koen i den sammenhæng og det bliver rimelig stille og roligt at lægge stenene i åen. Af samme grund er projektet også oplagt, hvis du har et par børn, der trænger til at bruge lidt kræfter i en god sags tjeneste.
Der er ingen sten, der ikke kan håndteres, -hvilket kunne være vores motto til alle projekter……..
På vegne af TØS og Grusbanden, vil vi derfor sætte stor pris på et par timer af din tid.
Projektet løber, som nævnt af stablen den 31. august kl. 10.10.
Vi mødes ved ”Pendlerpladsen” på Ringstedvej 113, 4300 Holbæk, lige syd for afkørsel 19 (rute 21, Holbækmotorvejen).
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Grusbanden Fishing Zealand, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler, waders og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
